Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

THer mæsserne ware utsunghne i fornæffnde kirke oc sancta katherina bleff ighen meth een aff
syne ordhens søsthre, effther alth falketh war vtgangeth, Oc hwn wille tha omsidher ganghe heem,
Tha oppenbarethe sik jhesus for henne i een vnghmantz lighnelsæ, som war puræ naghen oc
sywffntes at wære een pelegrim, oc badh henne for gutz skyldh, thet hwn skulle giffwe hannum
noghet klædeboneth at skiwffle sik meth. Hwn swarethe: O, kære waen, biidh een lithell stundh, till
iek kan ganghe i thenne capell, swa skall iek strax giffue tik noghet klaidheboneth. Hwn wændhe
sik till baghe oc gik jndh i capelleth, hwar som hwn førre vtgik, Oc førdhe sik aff een vndherkiorlell
som hwn bar for frosth, oc gaff hannum henne meth stoer gledhe. Ther han then haffde fanghet, Tha
badh han æn om meræ oc saffde: Eya, Eya, kæræ frwe, J haffwe wæll forseeth mik nw meth vldhen
kiortell. Wille i oc wæll gøre oc forsee mik meth noghet linetklædhe? Hwn swarethe hannum: Thet
skall gærne skee. Gack meth mik, tha skalt thu thet gærne fanghe. Brudhen katherina gik foræ oc
brudgommen Jhesus, som vkændh war for henne, fuldhe effther. Hwn gik jndh i syn fadhers gardh
till thet hærbærgh, som hennes brødhre pleygdhe at legghe theres linklædher. Ther togh hwn een
skiorthe oc eth nedherklædhe oc fik then fattugh man them gladeligh. Ther han haffde thette
fanghef, tha loedh han ey aff at bedhe om meræ oc saffde: O, kære frwe, hwat [123r] kan iek gøre
aff then kiortell, ther i mik gaff, thy hwn haffwer ey ærmæ, ther iek kan skiwffle myne armæ meth?
Giffwer mik oc ij ærmæ, at iek maa ganghe fran ether aldeles wæll kledh. Ther hwn thette hørdhe,
Tok bleff hwn ey kieedh eller wredh, at han om swa meghet badh, Mæn hwn meræ vpthændes at
giffwe i gutz naffn. Hwn lethæ fasth omkringh effther nogher ærmæ. Omsidher fandh hwn paa syn
fadhers thienestemøes ny kiortell, widh hwicken ther hængdhe ij ny ærmæ, them ruckthe hwn
snarlighe fran kiortelen oc fik hannum them. Ther hwn thet haffde giorth, tha badh han æn om
meræ oc frestethe henne, som han fordhom frestethe abraham 148 , oc forsøckthe 149 Oc saffdhe han:
A, kiære frwe, J haffwe nw wæll kledh mik, hwicketh ether gudh skall lønæ, for hwes skyldh i thet
giorthe. Jek haffwer oc een stalbrodher i hospitaleth, som oc wæll wedthørff 150 klædher. Wille i oc
sændhe hannum noghet for gutz skyldh, Tha will iek bære hannum thet paa ethers weghne. Tha
bethænckthe hwn sik om hwn kwnne nogherlundes fanghe noghet klædebon, ther hwn matthe
giffwe then fattughe man, som law i hospitaleth. Hwn wisthe oc, at alle i gardhen toghe till
møstycke 151 , At hwn swa rwnneligh gaff almessæ, thy luckthe the, hwat the haffde, i lasæ 152 , at hwn
ey skulle withkomme 153 at giffwe fattughe falk noghet. Hwn kunne oc wæll besynnæ, at hwn haffde
taghet nogh fraa then fattughe pighæ, oc thy wille hwn ey taghe altsammen fraa hennæ, effther at
[123v] hwn war fattugh. Tha saffde hwn till syn kære brudgom ihesum, ther hwn meenthe at wære
een fattugh menneske: Kære wæn, ware thet qwæmth oc mik sømmelikth, at iek matthe ganghe
vthen kiortell, giærne wille iek giffwe tik myn enesthe kiortell. Nw sømmer thet mik icke oc jek kan
ey fanghe noghet andhet klædhe. Thy bether iek tik for gutz skyldh, at thu ey tagher thet till
møstycke. Jek wille giærne giffwe tik, hwat thu wille haffue oc bedhe om, haffde jek æffne till. Tha
smilethe han och low at henne oc saffde: Jek seer wæll, at thu gaffwe mik giærne hwat som thu
haffwer. Bliiff meth gudh! 154 Om natthen ther effther, som hwn law i syne gudeligæ bønæ,
oppenbaretes war herre ihesus for henne i then same skapneth, som han sik thedhe 155 om dagghen i
een fattugh mantz lignelsæ, oc haffde then same kiortell, ther hwn gaff hannum, i syn handh, som
war meghet skinnendhes oc bestrødh oc besath meth atskillelighe dyre stenæ, oc saffde: O kæreste
dather, kændher thu ey thenne kiortell? Hwn swarethe: Jw, iek kændher henne wæll, tok war hwn
ey swadan, ther iek henne vtgaff. Ihesus, hennes brudgom, swarethe henne: J gardagh gaffsth thu
mik thenne kiortell oc kleddhe mik meth henne, ther iek stoedh naghen for tik. Nw skall iek giffwe
tik eth klædebon, som vsywffnligth skall wære for menneske, oc thu skalth tok thet fornømme, aff
hwicketh klædhebon thu skalth forwares aff alth ska- [124r] deligth frosth oc kuldh badhe paa thyn
seels och leghommetz weghne. Swa togh Jhesus aff syn heligh sidhes saar 156 meth syne eghne
helghe hændher och vtdrogh eth klædhe, ther war reth som eth blodh oc gaff aff sik klare oc
skynnendhe stripæ som een sooll, oc thet war swa skicketh oc skappth ligherwiis som sancte