Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

309 warthaffwell: læses var-tafel, spillebrædt til tærningespil. Middelnedertysk låneord, jf. Karl Schiller:
Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 5
(1880), s. 771-772, opslagsordet ”worp-, wortafele”, med varianter som warptafel, wartafel. Sml. endvidere
Mittelniederdeutsches Wörterbuch bd. 5, s. 771 worpel: tærning ( = nyhøjtysk Würfel), afledt af verbet werpen: kaste.
Brætspil var tilsyneladende ilde set. I Mariager Legendehåndskrift berettes i det såkaldte Cyrilli Sendebrev s. 308-309
to grumme historier om spottere der spiller ”paa warthaffwel” og forhåner det hellige og derfor bliver dels ramt af lynet,
dels opslugt af jorden.
310 begaff ... sik: opgav
311 legge ... paa hiærthe: bekymre
312 møshopp: håbløshed (egl. mis-håb).
313 stygghe: skræmme
314 qwæmth: passende, det rigtige
315 diærffwedes: dristede
316 vndherwisæ: underrette (om)
317 bywdhe: indbyde
318 Vndher gutz lywdelse: i lydighed for Gud
319 methborgher: dette i en legende vel noget overraskende ord var if. gammeldanskordbog.dk/ ganske udbredt i 1400tallet.
Det er et låneord fra middelnedertysk medeborghere/ medeburghere. Ordet Mitbürger havde if. Grimm:
Deutsches Wörterbuch, Bd. 12, Sp. 2341 (1885) i ældre tysk to betydninger: 1) en der havde borgerskab i samme by, 2)
en der boede i samme by. Underligt nok er ordet ikke nævnt i Karl Schiller: Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von
Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 3 (1877), men det er belagt i stribevis af
middelnedertyske dokumentsamlinger og stadsretter, således i Das alte Lübische Recht, ed. Johann Friedrich Hach,
Lübeck 1839, s. 439; Diplomatarium Danicum, ed. Herluf Nielsen, 4. Række, 5. Bind, København 1998, s. 118;
Jahrbücher des Vereins für mecklenburgische Geschichte, ed. H. Grotefend, Bd. 55, Schwerin 1890, s. 68 etc.
Betydningen i legenden er uklar. Legenda minor bruger ordet concivis = medborger.
320 ropæ til hemblenæ: dette faste udtryk har sin rod i bibelcitater, hvor der tales om de begåede synders råb: 1.
Mosebog, 4. 10, 18. 20, 19. 13; 2. Mosebog 3. 7, 22. 23; Jakobs Brev 5. 4. Den kirkelige dogmatik dannede heraf
begrebet ”peccata clamantia” = de råbende synder, og konkretiserede det i formuleringen: Clamitat ad caelum vox
sanguinis et Sodomorum, vox oppressorum, viduae, pretium famulorum = til himmelen råber blodets og Sodomabeboernes
stemme, de undertryktes, enkens og tjenernes løn’s stemme.
321 hæffn: straf
322 Giiff hannum offwer: opgiv ham!
323 thy at: eftersom, fordi
324 man skelnede mellem den timelige død = legemets død (mors corporis) og den evige død (mors æterna) = den evige
fortabelse efter døden. De frelste gik fra døden til livet = det evige liv (vita æterna). Opfattelsen begrundedes med en
række bibelske skriftsteder, f. eks. Johannes-Evangeliet kap. 3, v. 16-19 og kap. 11, v. 28; Romerbrevet kap. 6, v. 23.
325 skødhe: bemærke
326 mæn = men at
327 Katherina fører her et opgør mod den gammeltestamentelige lovlæres ”øje for øje og tand for tand”, jf. 2. Mosebog
kap. 21, v. 24. Katherina postulerer at Gud/ Jesus stadig ligger under for denne lov - hvilket ret beset er blasfemisk, jf.
Matthæus kap. 5, v. 38-39. Men den spøger stadigvæk flere steder i datiden, f. eks. i den kendte hymne Dies iræ (=
Vredens dag; vel opstået omkring1250), hvor der står at Gud, på dommens dag, ”cuncta stricte discussurus” = vil kræve
nøje regnskab for alt.
328 atthraligh: stærkt ønskende (sml. nudansk attrå).
329 vdedinghe: læses u-dedinge = ugerningsmænd. gammeldanskordbog.dk/ kender kun dette ene eksempel (se
udæthing) samt 4 belæg for udæthingsman. Ordet, der må være middelnedertysk, er sammensat af u + -ded-, af dâd:
gerning (jf. middelnedertysk undâd = ugerning) + ing. Ordet undeding forekommer ikke i Karl Schiller:
Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 5,
1880. Det nærmeste er bd. 5, s. 25: undeder (jf. nyhøjtysk Untäter).
330 vhørlige: uhørte
331 lim: lem
332 tilthales: overtales; if. gammeldanskordbog.dk/ seddel 61 på latin induci.
333 nogherlundes: på nogen måde, overhovedet
334 allexie: latinsk genitiv af Allexia.
335 withnwe: vindue. Se den tidligere omtalte ombytning af nd. Vindue kommer af et norrønt vind-auga = vindøje.
336 løsactughet: letsind
337 wadhæ: ulykke; sml. nudansk vådeskud, eller et lidt ældre udtryk: stande i våde.