Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

På latin bøjes også en række af de andre personnavne, f. eks. Maria, Allexia, Bonaventura, Raymundus, Sanctus
Dominicus, Gregorius.
Jhesus Christus: her bøjes Jhesus på en art tillempet græsk, mens Christus bøjes på latin:
nom. Jhesus Christus
vok. Jhesu Christe
akk. Jhesum Christum
gen. Jhesu Christi
dativ Jhesu Christo
Visse fremmedord som ikke kendes på gammeldansk bøjes også på latin, f. eks. fol. 113r: Then førsthe disciplinam togh
hwn for sik selff (disciplinam er akk. af disciplina = tugtelse). Men langt de fleste indlån fra græsk og latin har fået en
dansk form (kirke, closter, kors, orden, cellæ, messæ etc.
Skrivningen Johannæ (fol. 107r) eller creaturæ (fol. 126v) = skabning er imidlertid danske skrivninger. Johannæ er
grundled og ville på kirkelatin hedde Johanna; ligaturen æ - som, ligesom ae, ikke bruges i middelalderlatin - viser at
navnet er fordansket. Tilsvarende ved creaturæ hvis latinske form er creatura (med passende kasusbøjning).
3 jærtegn er det gammeldanske ord for mirakel.
4 wallandh: Italien
5 llapa: læs Lapa
6 hændher: hen imod
7 ganghe aff barnbyrdh: ordret: gå af børnefødsel, ”komme i overgangsalderen”
8 ij = romertal II = to.
9 bonauentura: læs Bona-ventura (søsterens navn).
10 staphen: svarer til nudansk Steffen. Staphen er en fordanskning af græsk-kirkelatinsk Stephanus. Se Apostlenes
Gerninger kap. 6-7.
11 swarthe brødhre: domikanerne
12 thet: at (jysk; sml. moderne jysk: te = at).
13 almenneligh: offentlig; paa een a. gadhe: ”på åben gade”.
14 enckthet: intet
15 skøthe: skal formentlig læses skøtte, præteritum af skøthe = bemærke. Se også Johs. Brøndum-Nielsen:
Gammeldansk Grammatik (bd. 7), § 749, s. 338-340 (København 1971).
16 thu: angående tiltaleformer i teksten: Børn indbydes siger du til hinanden. Kristus og Katherina siger ligeledes du til
hinanden, som i kirkesproget den troende siger du til de himmelske magter, og disse tilsvarende siger du til hende eller
ham. Katharinas forældre og skriftefaderen siger du til hende, mens hun siger I og Eder til dem. Dette kan være
overtaget fra Legenda Minor, hvor det samme forekommer, men tiltaleformer af den type var også i brug i datidens
Danmark.
17 behændeligh: forundret
18 qwæm: velopdragen
19 mesth sancti Dominici = mest Sankt Dominicus’ liv. Dominicus blev født ca. 1170 i Spanien og døde 1221 i Italien.
Han var grundlægger af dominikaner-ordenen og blev helgenkåret i 1234.
20 iij: jeg har valgt i dette og de følgende kapitler ikke at komme med bud på hvad ordenstallene kunne have heddet.
Sådanne forslag ville filologisk være helt uinteressante. Der er i Katherina-legenden enkelte ordenstal, og mest
interessante er vel sæthe = sjette (fol. 147r) og ølffte = elvte (fol. 145r). Om de gammeldanske ordenstal i øvrigt, se
Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik (bd. 4), §§ 552-557, (København 1962), samt
gammeldanskordbog.dk/ .
21 jæthæ: love.
22 brudhgom: flere gange er ordet forkortet (bdhgom) hvor Gunnar Knudsen så skriver brvdhgom. Det synes ikke
rimeligt, da der er talrige eksempler på den fulde skrivning brudhgom, mens fuld skrivning brvdhgom ikke forkommer.
23 formwæ: læses formue = evne.
24 ælsthe: elskede; infinitiv if. GldO ælske. If. Johs. Brøndum-Nielsen: Gammeldansk Grammatik (bd. 2), § 369,
(København 1932) bortfalder konsonanten k i trekonsonantgruppe lk, nk, rk, sk med følgende konsonant, altså ælskthe
ælsthe.
25 alzswasthærst: Mariager Legendehåndskrifts Katharina-tekst kender if. www.gammeldanskordbog.dk kun denne
form. Den normale gammeldanske form er alzswasthørst (med varianter).
26 fattighe selæ: ordet fattigh (også skrevet fattugh) bruges her i betydnngen ”stakkels”, ”elendig”, men det kan også
bruges i betydningen ”fattig på gods og guld”. Det fremgår i reglen tydeligt af sammenhængen, om det er i den ene eller
den anden betydning det anvendes.
27 tanckæ: ordet er hunkøn, derfor hwn = ”den” i næste sætning.
28 fanghe: få