Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

242 Salmernes Bog 51, v.12. lymme = lemmer. Den gammeldanske oversættelse holder sig nær op af Vulgata, der
skriver ”in visceribus meis” = i mit indre.
243 stadfæstedhe: fastholdt
244 de penitencia beati dominici: tilhørende den salige Dominicus’ bodsorden.
245 ighenfangher: giver tilbage
246 repell: ordet forekommer yderligere to gange i nærværende tekst, nemlig fol. 135v, begge gange i formen rible.
Betydningen er rift, strime o.l., muligvis åbning, se Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700),
København 1881-1907, bd. III, s. 560-561, opslagsordet ”Reble (rible)”. www.gammeldanskordbog.dk/ opslagsordet
”riple”, kender kun ganske få belæg.
247 at = uden at.
248 stiim: støj, uro.
249 tractereth: tilsyneladende er tractereth (meth) og begaffwet meth (= fået tildelt) synonymer.
250 blothe: Gunnar Knudsen har i sin udgave rettet det til ”blotte”, vel fordi han anser stammevokalen for at være kort.
Ordet er låneord fra middelnedertysk ”blôt” hvor stammevokalen er lang, se Karl Schiller: Mittelniederdeutsches
Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 1 (1875), s. 363-364,
opslagsordet ”blôt”. Derfor er eksemplerne i gammeldanskordbog.dk/ opslagsordet ”blot” interessante. Dels er der også
andre eksempler på skrivningen blot(h)e, men ved siden af dem i ental skrivninger som blooth, bloeht, bloot. Sml. Aage
Hansen: Den lydlige udvikling i dansk. 1. Vokalismen (København 1962), s. 353. Jeg har derfor valgt at bibeholde
håndskriftets skrivning.
251 luckten: luften. Lugt og luft er det samme ord, begge indlånt fra tysk. Formen luft er højtysk præget, og synes først
at dukke op i dansk i 1500-tallet. gammeldanskordbog.dk/ har det ikke som opslagsord. I middelnedertysk udvikles
oprindeligt ft i ”luft” til cht, så vi får formen lucht. Betydningen i middelnedertysk er 1) lugt, 2) luft, sml. Karl Schiller:
Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 2
(1876), s. 741, opslagsordet ”lucht, f. Luft”.
252 pwncth: tidspunkt. gammeldanskordbog.dk/ har flere eksempler på den betydning af ordet.
253 lowe: håndrod, håndled. Se Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog (1300-1700), København 1881-1907, bd.
III, s. 149, opslagsordet ”Handlove (-lue)”.
254 vndhez: sårs (vndhe: sår, sml. nudansk vunde, hvis form er påvirket af tysk Wunde). Gunnar Knudsen retter
håndskriftets vndhetz til vndhez. At mennesker får Jesu sår, kaldes stigmatisering (af græsk stigma: mærke, tegn). Det
regnes i den romersk katolske kirke for den højeste udmærkelse fra Guds side af en dødelig. Lige op til nutiden har
stigmatisering angiveligt forekommet. Langt hovedparten af stigmatiserede personer er kvinder, ofte sygdomsplagede
og sengeliggende. Beskrivelserne af deres levnedsløb minder til dels om Katherinas, således ser man ganske hyppigt
afvisning af at indtage føde ud over nadverbrødet, ligesom de ofte har haft visioner. I middelalderens Italien har den
mest kendte nok været Franz af Assisi (død 1226) som skal være den første der har udvist stigmata.
255 andeligh sønner oc døtther: her ses at der er ved at blive dannet en discipelskare omkring hende.
256 dwaldes: af verbet ”dvæljes” = tøve opholde sig; sml. nudansk dvæle.
257 stillethe them: rettede sig
258 skapneth: tilstand, skikkelse (egl. skabelse).
259 lydh: farve (sml. nudansk lød).
260 nymære: ny og sælsom begivenhed. If eksempelmaterialet i gammeldanskordbog.dk/ bruges nymære bl. a. som
oversættelse af latin miraculum, prodigium (tegn, under) eller mysterium (noget helligt).
261 ombære: undvære, miste. Ordet må være omtolkning af middelnedertysk entberen: undvære, savne o.l., med
sideformer som untberen umberen. Se Karl Schiller: Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August
Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6 (1875-1881), bd. 1 (1875), s. 668-669, opslagsordet ”entberen”.
262 vthæn: med mindre.
263 dygdh oc makth: synes synonymer, = kraft, magt. ”dygd” (nudansk dyd) er substantiv til verbet ”at du” og betyder i
gammeldansk det man evner eller formår.
264 gradh: gråd
265 mæsterindhe: lærerinde, d. v. s. en der underviser i troen (bemærk hvordan hun avancerer i beskrivelsen).
mæsterindhe er oversættelse af latin magistra. Kirkelærer er en af de fornemmeste titler i den katolske kirke.
266 vndherligh: vidunderlig
267 spenæ: bryst
268 som henne thotthe: som det forekom hende.
269 hwn: Maria Magdelena.
270 syffsyn: læses sjusin = syv gange (gammeldansk: syv sinde). If. legenden (Graesse s. 413) opholdt Maria Magdalena
sig 30 år i ødemarken (gammeldansk øtken), hvor hun ernæredes alene ved himmelsk føde.