Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

fornwmmæ, at hennes haar war swa plath affskareth, tha bleffwe the ganske wredhe oc hatstighe 45
paa sancta katherina oc saffde: Thu slemmesthe quinnæ, Thæncker thu, at thu skalth icke gøre som
wij wille, for at thu haffwer skareth thit haar aff? Thit haar, thet waxer wæll ighen vthen thyn wiliæ,
Oc skulle æn thit hiærlhe brysthæ, tha skalth thu haffwe een man. Oc tha giorthe hennes fadher
forbudh, at hwn skulle ey tilstedhes at fanghe noghet lønligth stædh, ther hwn kwnne bedhe i till
syn brudhgom, Mæn alle thidhe wære i stegherhwss oc andher stædhe, som nogher [111v]
orænselhet ware pafærdhe. Dagh fra dagh liddhe hwn wedhermodh, spee oc spoth oc manghe
forfølgelsæ aff synæ forældhre, hwicke hwn bar tholleligh, swa at hennes brødhre saffdhe
omsidher: Wij ære offwerwuthnethe 46 .
Thet vj Capitell.
SAncta katherina law een dagh i syn yngeste brodhers staphens hærbærgh 47 oc badh syne bønæ,
swa at dørren war ey fulleligh tilluckth. Tha kom hennes fadher ther jndh oc lethe effther noghet,
ther sik behoff giorthes. Tha saw han sanctam katherinam, syn dather, ligghe paa synæ knæ i een
wraa 48 oc bedhe til gudh, Oc een lithell hwiith dwæ siddhe offwer hennes hoffwet, Oc strax som
han war jndkommen, tha fløgh hwn vth aff eth winduwe. Han spurdhe henne at, hwat dwæ thet war,
ther swa bortfløgh. Hwn swarethe, at hwn haffde hwercken seeth dwe eller andhen fugell ther jndhe
then dagh. Ther vndrethe hennes fadher meghet storlighe paa oc lagde thet paa hiærthe. Ther effther
huffswalethe gudh henne jndhen eth andeligth sywffn, Swa at sancta katherina thotthe 49 i søffwen,
thet hwn saw manghe helghe fædhre, ther atskillelighe regle oc ordhen haffde begynthe oc
skickethe, J blanth hwicke hwn bæsth kændhe sanctum dominicum, som bar een fagher hwiidh liliæ
i syn handh. Ther komme till henne alle the helghe fædhre och badhe, at hwn skulle vtwæliæ een aff
theres regle oc ordhen, ther hwn matthe thryggeligh thiene gudh i. Tha saw hwn særdeles paa
sanctum [112r] dominicum oc fæsthe sith sywffn till hannum. Tha kom sanctus dominicus strax till
henne oc haffde i syn andhen handh syn ordhens klædeboneth och saffde till henne: Kæreste dather,
bliff stærck oc stadugh i thyn ackth oc wær ey frygtugh for nogher hindher. thu skalth sandeligh
komme i thenne ordhens klædebon. Tha loffwethe hwn gudh oc sanctum dominicum oc græth swa
hardeligh aff ræth gledhe, at hwn wagnethe vpp i gradh oc kom till sindhe ighen. Aff thenne
oppenbarelsæ bleff sancta katheriaa swa dærff 50 oc dristugh 51 i gudh, at hwn then same dagh
kallethe syne brødhre oc forældhre till hope oc saffde till them: J haffwe længhe thaleth om, at iek
skulle mannes, thet war tok aldrigh myn wiliæ, som i kwnne wæll besindhe. Mæn hær duwer ey
længher at thiiæ. Jek will sighe ether, hwat i mith hiærthe er. J skulle thet withe, at iek aff myn
barndom loffuethe Jhesu gutz søn myn jomfrwdom, at iek aldrigh skulle taghe andhen man till
brudgom æn hannum. Ther thette war saffdh, Tha begynthe the alle at græthe swa beskeligh, at
enghen kunne thale. Omsidher, ther the komme till them ighen, tha saffde hennes fadher: Kæresthe
dather, Thet maa engelundes wære, at wij sætthe oss emodh gutz wiliæ, aff hwicken wij see, at thyn
godhe ackth oc wiliæ er kommen aff. Swa wændhe han sik om till syn hwsfrwe oc børn oc saffde:
Enghen aff ether hær effther skall gøre myn kæreste dather katherine noghet emodh eller hindhre
henne i nogher madhe. Lladher henne frilighe [112v] thiene syn brudgom ihesu christo, at hwn maa
for oss bedhe till hannum. Ther thette war giorth, tha thackethe sancta katherina syn kæreste
brudgom oc syne forældhre oc war meghet gladh, at henne war giffwet loff ther till, at hwn matthe
thiene gudh rolighe.
Aff then sthore affhaldh i madh oc øll oc then sware forfølgelsæ, ther sancta katherina
tholdhe aff syn modher.
Thet vij capitell.