Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

ondhe luckth. Thette forthrødh diæffwelen oc han laffde all syn windh 198 ther paa, at han kunne
forhindhre thenne kærlighet i then helighe jomfrwe. Han wisthe wæll, at han kunne ey omwændhe
hennes ackth i gudh. Thy een dagh, som sancta katherina haffde vpløsth oc thoweth buldhen oc ther
gik swar stanck aff, Tha rørdhe diæffwelen hennes maffwe till wæmmelsæ, swa ath hwn begynthe
at vpkasthe. Ther sancta katherina thet forfandh 199 , tha striddhe hwn emodh sik selff oc saffde till
sith leghom: Wilth thu nw, fulæ leghom, haffwe wetherstyggelsæ till thyn søsther, som er
ighenkøpth oc løsth meth ihesu Christi dyre blodh? Thu math oc wæll snarlighe faldhe j swadan
sywghe [128v] oc mawælskee 200 størræ. Thet skall gudh withe: Thu skalth haffwe ther pynæ
foræ 201 . Swa bøffde sancta katherina sith heligh hoffwet offwer then sywghe søsthers roddhet brøsth
oc buldh oc lucktethe ther till meth open næse oc lagdhe næsen harth till buldhen, Oc stoedh swa
længhe offwer then roddhen fulhedh, till hwn kunne besindhe, at hwn haffde offwerwutneth
diæffwelen oc legommeth. Ther then sywgæ søsther thette saw, tha ropthe hwn till sanctam
katherinam oc saffde: A, A, kære dather, offwergiff 202 thet, thu gør, Thu fordærffwer tik selff meth
thenne fulæ stanck. Mæn sancta katherina wildhe ey vppstandhe, førre hwn haffde aldeles
offwerwutneth diæffwelen, syn findhe. Thi fliydhe 203 han fran henne till een thiidh. Oc ther han
saw, at han ey kunnæ syn snidh 204 oc falskhet brughe emodh henne, tha satthe han sith garn vth i
andher madhæ, at han meenthe at gripæ henne, tok han fik ther thill enghen mackth. Han jndskoth i
then sywge søsthers hiærthe swaar møstancke paa sancte katherine wegnæ, Swa at hwn dømdhe i
sith hiærthe oc møstænckthe om thenne vsmitthet jomfrwe, At naar hwn icke war hoess henne, thet
hwn skulle wære i vkøske gærninghe. Ey loeth sancta katherina forthy aff at thiene henne, thy at
hwn wisthe, at thet war aff diæffwelsens jndskydelsæ. Omsidher forblytnethe 205 diæffwelen then
same sywghe søsther swa hardeligh, at hwn oppenbaræ 206 berucktethe 207 sanctam katherinam for
vkøske gærninghe. Thette røcktethes blanth the andhre søsthre swa mangelundhe, at noghre aff the
gamble søsthre oc begineræ komme till then sywge søsther at forhøre sandhet paa then thi- [129r]
dingh oc røckthe. Hwn saffde till them swa som hwn aldrigh saw oc aldrigh war i sandhet vthen
som diæffwelen henne jndskøth, oc swarethe swa, At sancta katherina then renæ oc vsmitthet
jomfrw haffde ladhet sik giæcke 208 etcetera. The throdhe hennes ordh oc loeth kalle sanctam
katherinam for them meth stoer hastughet 209 oc wredhe. Hwn kom till them. The talethe megheth
vqwæmmeligh 210 oc vhøweskeligh till henne aff ræth wredhe Oc spurdhe, Hwij hwn haffde sik swa
ladhet daress oc spilles 211 etcetera. Hwn swarethe them meth stoer tholmodughet: Kære frwer oc
søsthre, J sandhet meth gutz helpp oc aff hans nadhes forwarelsæ 212 er iek jomfrw oc vspylth 213 paa
mith leghoms wegnæ. The gaffwe them till fridh etcetera. Tha kunne thet ey anneth wære æn sancta
katherina haffde stoer sorgh i sith hiærthe for thet sware ruckthe. Ey offwergaff hwn syn søsther
forthy, ther thette haffde dickthet, Mæn thienthe henne swa øtmygeligh oc kærlighe tha som førræ.
Ther effther gik hwn jndh i syn cellæ oc gaff sik til gudeligæ bøner oc thalethe till syn brudgom oc
saffde: O almegtugsth herre oc kæreste brudgom Jhesu Christe, Thu wetsth wæll, hwre snarth een
jomfrw kan berøckthes, Thy 214 wille thu, at thyn kæresthe modher skulle haffwe ioseph till syn
brudgom, swa at han skulle reghnes for menneske 215 at wære hennes brudgom. Thu wetsth oc wæll,
at myn fyndhæ diæffwelen, aff hwicken all løghn vprandh oc affkommer, Han dicktethe thenne
løghen paa mik, Paa thet at han skulle draghe mik aff thette forsmæ- [129v] ligh arbeydhe, ther iek
haffwer begynth for thyn skyldh. O, ihesu, helpp mik, thy thu wetsth myn vskyldughet, Oc lath myn
findhe ey fanghe makth offwer mik! Ther hwn swa haffde bedhet meth manghe grædendhe tharæ,
Tha oppenbarethe ihesus sik for henne oc haffdhe i syn høgre handh een guldhkronæ, som war
meghet degligh priydeth meth manghe oc kostelighe stenæ dyræ 216 , Oc i syn winsther handh haffde
han een hwas thornekronæ. Tha talethe han till henne oc saffde: O, vdwaldesthe brvdh oc dather,
thet skalth thu withe, at tik er gaffnlikth 217 , at thu skalt krones meth thesse ij kroner oc meth hwar i
syn thiidh. Vthwæll eth aff thwænne, Hwat heller thu wilth nw swa længhe, som thu leffwer, krones
meth thenne thornekronæ oc meth then andhen guldhkronæ krones i thet ewigh liiff, Eller oc thu