Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse1 ...

115
jndughet: fromhed. Jndughet et let fordansket låneord fra det middelnedertyske innicheit, sml. nyhøjtysk Innigkeit,
sml. Karl Schiller: Mittelniederdeutsches Wörterbuch / von Karl Schiller und August Lübben. - Bremen, bd. 1 - 6
(1875-1881), bd. 2 (1876), s. 372. Valget af dette ord tyder på forbindelse til senmiddelalderlig tysk mystik. Hertil: Se
Adolf Bach: Geschichte der deutschen Sprache (Heidelberg, 1961), § 106.
116
for: i modsætning til
117
togh sik foræ: påtog sig
118
thwo: rense (nyere dansk: ”to”).
119
leffthes: løftedes
120
som sancta maria magdalena: fænomenet kaldes levitation og nævnes i forbindelse med en række helgeninder og
helgener: Maria Ægyptiaca, Theresa af Avila, Juan de la Cruz, Bonaventura, Dominicus (Katherinas forbillede!),
Philippo Neri, Franz af Assisi, Ignatius af Loyola og mange flere. I dominikanerinden Elsbeth Stagel’s beretning Das
Leben der Schwestern zu Töß (ed. Ferdinand Vetter, Berlin 1906) fra ca. 1340 forekommer fænomenet ligeledes
(Margret von Zúrich, Elisabet Zolnerin). Maria Magdalenas påståede levitation stammer ikke fra bibelen, men har været
kendt i datidens legendefortællinger. Den er således omtalt i Legenda Aurea (Graesse s. 413, 414). Det er næppe
tilfældigt at Maria Magdalena nævnes i forbindelse med den ”Jesu brud” Katherina. Maria Magdalena er nævnt i det Ny
Testamente, som en af de kvinder der fulgte Jesus og stod ham nær, se Matth. kap. 27, v. 6 og kap. 27, v. 55; Lukas kap.
8, v. 2; Johannes kap. 20. If. Markus kap. 16, v. 9 og Johannes kap. 29, v. 14-18 var hun dén den opstandne Jesus først
åbenbarede sig for. Hun jævnføres i hele middelalderen med den (navnløse) kvinde, en tidligere ”synderinde”, der if.
Lukas kap. 7, v. 36-50 vaskede Jesu fødder med sine tårer, aftørrede dem med sit hår og salvede hans fødder med salve.
Denne scene ligner Johs. kap. 12, v. 3 hvor en Maria salver Jesu fødder med kostbar salve og tørrer hans fødder med sit
hår. Legenden om Maria Magdalena i Legenda Aurea (Graesse, Legenda Aurea s. 407-417) vil vide at hun endte sine
dage i Sydfrankrig hvor hun levede tredive år i ødemarken. Vigtig for parallellen til Katherina er fra legenden sætninger
som ”redemptor noster ipsam non terrenis refectionibus, sed tantum coelestibus epulis disposuerat satiare” = frelseren
ville ikke mætte hende med jordisk mad, men med himmelsk føde. Og ”Qualibet autem die septem horis canonicis ab
angelis in aethera elevabatur et coelestium agminum gloriosos concentus etiam corporalibus auribus audiebat” = Hver
dag blev hun ved de syv tidebønner af englene ført op i luften og hørte med de legemlige ører de himmelske hærskarers
sang, og: ”Erat autem spatio duorum cubitorum elevata a terra, stans in medio angelorum etc.” = Hun befandt sig hævet
to alen over jorden, stående midt blandt englene. Salvelses-scenerne fra bibelen har eftertiden opfattet som erotiske og
der opstod historier om at Maria Magdalena havde været gift - eller i hvert fald trolovet - med Jesus. Således finder vi i
en fransk messebog med titlen Instruction sur la Confrérie du Scapulaire [...] Avec des Litanies et autres Prières à cette
Dévotion (Metz 1827), s. 69 endnu bønner som ”Sancta Maria Magdalena, sponsa Jesu fidelissima, ora pro nobis” =
Skt. M. M., Jesu meget trofaste trolovede, bed for os. Eller på samme side: ”Sancta Maria Magdalena, a Christo annulo
subharrata, ora pro nobis” = Skt. M. M., forbundet med Kristus ved en (forlovelses-/ gifte-)ring, bed for os. Maria
Magdalenas lig gik efter døden ikke i forrådnelse; se ovennævnte franske messebog som s. 69 skriver: ”Sancta Maria
Magdalena, ab omni corruptione post mortem immunis, ora pro nobis” = Skt. M. M., upåvirket af al forrådnelse efter
døden, bed for os (dette træk om hendes lig nævnes ikke i Graesse: Legenda Aurea s. 414-415). Men det samme skete
med Katharinas lig og er omtalt i Legenda Minor, men ikke i den gammeldanske tekst; den naturlige mumificering af
Katherinas lig er dokumentérbar, da liget stadig findes, omend delt i to: kroppen i Rom, hovedet i Siena. Sådanne
mumificeringer, kendt fra adskillige helgenberetninger, betragtedes i middelalderen som mirakler. - Et eksempel på
Maria Magdalenas popularitet i middelalderen er, at en sogn ved navn Astrup på Djursland i 1400-tallet, altså i den
katolske tid, skiftede navn til Marie Magdalene, som sognet hedder den dag i dag.
121
hussfrwe: hustru
122
natwordh: aftensmad, af nat + wordh = måltid, det samme ord som det senere ”nadver”.
123 vpedhet: læses up-edhet.
124 thet: at
125 røgagtughe: tilrøgede (egl. røg-agtige).
126 hwn: den; eldh er her hunkøn (kan også være hankøn i gammeldansk).
127 tæcknæmmeligh: velbehagelig.
128 almesse gærninghe: barmhjertighedsgerninger
129 syn fadher = sin biologiske fader
130 beskedhenhet: forstandighed (sml. nudansk ”at vide besked”).
131 som withærtærfftughe ware: som var fattige. Den normale form er if. www.gammeldanskordbog.dk/ vitherthørftug.
If. www.gammeldanskordbog.dk/ opslagsordet vitherthærftigh findes formen med andetled -thærftugh kun i Mariager
Legendehåndskrift (2 belæg). Adjektivet er afledt af et substantiv vitherthærft, som ikke er belagt. Ovennævnte
netordbog har som substantiv kun vitherthørft, vitherthurft o.l = trang, fattigdom.
132 dærffwetes: dristede sig, vovede
133 tok: skønt