Norske huldre-eventyr og folkesagn

100
i fyané £ro cg (uffe fyané 9)?unb øeb en fig øaatræn*
genbe gorflaring af bet 9?aturøfyæncmen, fyan (ibft
fyaøbc omtalt. Sfter mit £jenbffat> til (?gneuS Qalt,
&æffer cg fteile £øiber, oar bet mig flart, at en
fyjemoenbenbe SBufærb oar bragen gjennem en ftf be
fjernere 8maabale, faalcbeé at £r/boølgerne af £efte=
ue6 £næggen, StjøemcS 23rølen cg SBjetber, cg ^iger=
ne$ Xale, £'cf cg fur, fcrmebelft be metlemliggenbe
feiter cg Safter, iffe umibbeleart, men førft ttløage»
faftebe fra iKr/fætfniøøeué fteile Siber, fyaobe naaet
Sirgité Øre cg oragt fyenbe til at tre, bet oar £)uU
bren, ba fyun intet funbe cøbage. 3eg cøforbrebe
fyam til at fcrtætle flere £)iftcrier fra Stølen.
„9to fyøjré Gin meft alber, at nefen fcrnæm bet
iluberjcrbtffe," begønbte r/an igjen; „bæ maa øæra
ferrbt ^clfe inf jt trur øiar paa bet lenger; aa ja, bce
fan fe øæra! DJieu ferr i £ié øa bæ 'fji fe fjelba,
att bei baabe fyøørbe cg fego bei; jamen fegc bei bet
t>aa, bæ øa enbbaa lift te bæ. (5 ffa fertælja bæ fe
forn f/ænbe ©erne Ijenna 33irgit ei ©aang, fyc ff ull'
buføre fjetut cm ipauften ; bæ øa fncbtgt neff cæ mæ.
^)aa t/o fyabbe feft 33ufargrauten em borgen ben £)a=
gen, bei ffutl' reife, fætte 'e 'n uøøaa 53uatafji, att 'n
fluU' faalne; men baa ici ff ull' fnugge fe te aa bet
la ^løøjabn paa ©amøc, øa 'e no fo annfam baa,