Norske huldre-eventyr og folkesagn

103
5D« ti tare fomne et Sttyfre forbi OoDeu, ftf
Jpeftcn bet 3nbfalt> at ftanfc i en gføffo 'Dtocften lige
foran 06 (aa sBirt $irt'e i ncgen 2lf[tanb, og til ten*
[tre længere bort paa en $jrét>é laa en ©aarb met
en mørf 3&té i ^aggrnnben. 3eg erinbrebe ilfc bene
9?atn og fpurgte berom.
„3)et er £'unbe," fagbe SDianben. „3>t er rart,
$ if fe teeb bet, foni er faa fjenbt tyer. t/ar ta
tift fyort tale om „£nnbeblob cg 1'itnbetiiCT; oet er
t>elfjentote £)rb i SBtrt, bet, teeb jeg."
9fei, bet fjenbte jeg iffe ti(, og hat r/ant om en
•^orflaring, font r>an tar faare tiltig til at mebbele.
, f^aa bet Vunbe," begt/nbte r?an, „t/ar bet altib
tæret rare ftoit; be fige, ber r/ar tæret Jpulbrefolf,
og rent anberlebes? t/ate be cgfaa tæret enb afle anbre
iDienneffer; berfor er „Vunbebleb eg ^unbetull" forn*
men for Drbe r/er i 33iri. (Sngang Dar en ^jærring
' $aa £unbe, font r/ebte $lafe. £mn ble» borte t 23ar=
felfeng, og bet laa en Dlberfubbe i «Sengen iftebenfor
f/enbe. er bet bietet ©iif r/er at fætte
Snitter oter alle Xørene, naar en 23arfetfone faar be
førfte SKier, for at bet iffe flat tomme Xrolbffab til
r/enbe. $)et tar be Uncerjerbiffe, forn toge fyenbe, og
be r/atbe tæret efter fyenbe længe før ogfaa, for ba
bet tar $æfterøl for f/enbe $aa £ter, toge be fyenbe