Norske huldre-eventyr og folkesagn

171
oilbe fyaoe anfeet bet for et Sbeat of ben ffanbinaoiffe
£tipu$. -Seg tog bet op og betragtebe bet opmccrffomt.
„2>et oor ingen gammel 5ljærring, forn eiebe ben
©fallen/' begtmbte ©raoeren igjen.
„£>et fer jeg/ løb mit ©oar.
„£)et bar en ©aarbmanbSfone l;er af 23tygben, og
Ijmn oar baabe i 2Igt og $Qxt," bemærfebe fyan oibere.
„3a faa."
33ar ©raceren bleoen fig Itg i fin Skantenfyeb,
ftulbe fyan upaatoilelig fyaoe titt, men en 9^ul £obaf,
om enbog fun i £aabet, fyar en oibunberfig Snbftybelfe
paa ©emtyttet, og iffe engang bet unbergjørenbe 23rcen»
beoin fyaobe nu oæret mig en mægtigere £a(i3man.
„3nben franf, uben blanf," sebbleo fyan ufortrøben.
£>erpaa fulgte intet (Soar.
„9ften bet bar en beilig ftn £obaf ben, 2)e fyar
ber i ©itfæffen."
„2)et fimeS benne $negt tyer ogfaa," foarebe jeg,
ibet jeg loffebe paa SBuffen, og gjorbe SD^irte til at gioc
ben mere £obaf.
w5^ei fyaobe fyan @amle=5lnberS, $aer min leoet,"
fagbe ^er ©raoer fyurtigt, ibet fyan meb et opfaftet
23en fogte at fyinbre fin tyffelige 2ftebbeiler i at bttoe
belagtig i be @ober, jeg tUtænfte ben. ff§an funbe
£iftorier. £)et jeg fan, er iffe flort."