Norske huldre-eventyr og folkesagn

283
ftaa imot; jo, tilftbft caagnebe fyan, cg ba ftob t/an i
(Sneen utenfor en Hirfe. $eb ^øbberne af t/am iaa
bet en ©rime, og runbt omfring fyam (tobe mangfol=
bige opfablebe Jpcftcr. §an unbrebeé ocer bette, og
ta t/an ftf fe bet car $ty« i $irfen og t/ørte bet car
^olf berinbe, faa flo» l/an op og tittebe gjennem bet
ene 23inbue. Sften ber fan bet cel fyænbe, bet car
£mffeftue; bet car faa fulbt af Xrolbfjærrtnger, at
bet frr/bbe, og be forn oare be førfte og fornemfte i
9)?øbet, bet car s
$rceftefruen og en Sfarcefjærrtng,
font boebe ceb en SBcef iffe langt fra ^rceftegaarben.
„$aa, I/aa, er bet faatebeS fat!" tcenfte ©utten,
fløe forftgtig neb og fttUebe ftg paa ^(abfen fin igjen,
og ba ^ruen font ub, fntøg t/an ©rimen ocer £)coe=
bet paa fyenbe, og meb bet famme bleo t/un til en
fort £>oppe. jpan car iffe længe om at fomme paa
heggen af t/enbe; bet gif affteb og t/an fparebe fyoer=
fen ©rimen eller Reelen. Sa t/an forn I/jern, fatte
fyan .poppen inb paa ©talben og banbt I/enbe cel,
men t/an agtebe ftg nof for at tåge ©rimen af, og
faa gif t/an inb og lagbe fig til at fose.
Otten om horgenen reifie ^ræften til ftirfen
Dg flulbe 1/olbe ^roprcefen, og fanfebe iffe at $ruen
car borte; men ba fyun iffe car fommen igjen, til
l/an forn t/jem fra Stirfen, faa blec bet «Spurlag efter