Norske huldre-eventyr og folkesagn

204
bet taat en gele, ber Dar jeg altib cg berfor falbte
be mig ©pttteoifa. ar bet en ©ommer, jeg laa
paa ©ætren, at bet rar £)ané i £ien. £>er car jeg,
og jeg forn iffc fyjem til ©ætren før paa 9#ergen=
ftben. ©aa faftebe jeg mig neb paa ©engen cg ffuibe
fyoite libt, tænfte jeg. 2)?en fyoorlebeS bet car etter
itte, faa forfoc jeg mig, faa at ftjøerne forn tit at
ftaa inbe ccer £iben. 2) a jeg oaagnebe, ftob ©eten
fyøit paa £imlen, cg ube t>aa kolben fang bet faa
oaffert. -3eg Ifcebe efter og faa fyørte jeg bet fang:
„©tat op, ©pilleoifa,
Dg melf bin $u.
Wm $u gaar i Slafen,
SDin ftaar paa S3aafen
(Snbnu,
Snbnu!"
3eg feer op og ub, og ffulbe til at melfe og
flippe kreaturene, men t bet fantme jeg fem ub af
©øren, faa jeg ©fimtet af £mlbren, nebe i ©foocreb=
ben, for Ijenbe car bet"
£>er enber ©rite ftortætlinger cg tittige min SKet*
feceffricelfe.