Norske huldre-eventyr og folkesagn

191
„Uf, jeg glemte igjen ten ene iBaatten min, ter
m fyoilte; nu frt;fer jeg paa 9(æuen!" fagte fyan.
„£u i\)t taale tet, 33leéfommen," fagte 2)ianten,
„for nu er tet iffe langt igjen til 2>aage, cg ter fct
{jmlte, car fyafooeiS."
Da te forn eter §inne ^ rocrl f [tanfete SDiantcn
cg fatte -3ct?anneS af.
„))lu fyar tu iffe langt l;jem," fagoe fyan, „eg nu
f!a( tu lece mig tet, at tu iffe fer tig tilSage, cm
tu fyøver ncgen Xur etler fer noget £ty£ffin."
2)et tccete OefyanneS og taffete fer an fem iffe tfyug
tet fyan fyaote foøet, men treiete paa £)et>etet cg
ffulte fe fyoat tet tar. 3) a ftct jutulsporten paa
x>it $æg, cg tet ffinnete cg Ityfte ut gjennem ten
forn af mange tufinte £ty?.
2)titt i Skoningen faa
fyan Outulen, cg tet car fanten, tjau fyaote ftaaet
paa met. 2)ien fra ten £it fat £ooctet paa ffaffe
paa M;anne3 23teéfem, og faaleteS tar fyan faa*
tænge fyan leoete."