Norske huldre-eventyr og folkesagn

XVI
'8. 11 — 14). „3)et norfcttjffe ©agn ftattefoærnen lig=
ner bette meget, men er fimplere. 3)et ncrffe ©agn
er rimeligste forffjønnet ftf forfatteren, a f Ijfetø 5§ er ^
bet er tåget."
2#r. XfyorpeS ^crtncbning om, at ben norffe ^or=
tcelling cm Hattefocernen er ubptmtet af forfatteren
er uben at @runb; beritnob er bet iffe nmutigt, at
Sagnet, faalebeé forn bet be% mig er fortalt, fan »ære
nt^ere enb ben ttyffe ^ortæfling 2%. Xfyorpe fyar fcaot
for Øie, og bette er allerete tilftræfleligt til at for=
flare ben ftørre ^3rebbe og Utmåling af ©agnet, ber
i gclfetS SDtebbibenfyeb, font ben følgenbe ^remftifling
ffal oife, albeleø fyar tabt fin eorinbelige ^orm og
53etv/bning. 2)et er oel feller iffe nmuligt eller ufanb=
fnnltgt, at ffltt. Xfyorpe fyar lagt ben 9)?aaleftof, for norffe
(Sagn, fem l;an fyar faaet gjennem $ane£ (Samling,
paa mine ^mlbreeoenttyr, og ^a oil enfyoer, forn ffjøn=
ner, fyoevi tforffjetlen fttffer, let inbfe, fyoorlebeé fyan
er fommen paa ben $ormebning at Stattefocernen er
rr fevffjømtet."
s 3It flntte fra et ©agne ©tmpelfyet til ftørre
røte og Dorinbeligfyeb fan forn ofteft oære berettiget,
men fra en ftørre 33rebbe og Ubmaling i ^ortcelling at
flntte fig til at gremftillingen er ubbtmtet af ?yrem=
ftillereu er fntbfommen uberettiget, ^pbor mange ©agn
og (Soenttyr fyaoe tf fe fyoå o£ fyolbt fig oprinbeligere og
friffere enb anbenftebS, og fyoor ofte gjenftnbe bi tf fe
te famuic ©agn og Goenttyr, i be tt)ffe og flaoiffe
^olfcfcfrb? rigt flømmenbe ftclfebigtmngtffiltev, rigere