Norske huldre-eventyr og folkesagn

242
i @raa(fyfingen ftobe tu ub tilfyaoé for at borge 3W**
frel. 2)et oar en foag ^ralanbébrté, ber neppe for-
maaebe at lette ben tunge £aage, font rugebe coer
©fjærene og be nøgne -lipper, forfra 9J?aagerne
opffrcemte ftagrebe omfring oS meb fine fyæfe ©frtg;
Xærncrne ubftøbte fit fftngrenbe „Zxi 2fég!" og Z\tU
ben bet fpettenbe „§.iit 5Htf," ber fyar bragt faa man*
gen feitenoe ©fotte til at ftnile. £)x>er bet blfcgraae
§aø, tyoié ftlabe hm oplbebee oeb en Hlfe, en Xeifte,
en vHivfuglflef eller en ftønnenee 3fe, fyang £nf s
ten btfig eg teet. Oiaémué fab felo i ^Igterlugen øeb
Sttoret, ntebenS ©utten eftcr Dmftænbigfyeberne fnart
bar ferub, fnart agter. WaémuS oar en bøi foær
s s
D?anb ineb et af feiret brunet og mebtaget #nftgt,
fyøis Ubirtof oar gobmobigt. 3 £>t)bet af fyanS graae
floge Øine laa to^ et 2lløer og et oift forffenbe 23lif,
forn oibneoe om, at fyan tar oant oeb at gaa ^aren
unbev £)ine og fe Dtybere t Singeue, enb Smilet om
9D?uncen og be fpøgenbe £)rb, fyan ofte førte paa *£mu
gen, tyntes at antr/be. ©om fyan fab ber, meb en
©r/boeft neo ooer Sirene, i en fib gulgvaa ftalnmfé
Shifte, fif fyanS ?Vigur i ben tcette Morgenluft en nce=
[ten ooernaturlig ©tørrelfe, og man funbe gjerne falbt
$aa ben Sanfe, at man fyaobe for fig en (gjenganger
fra $tfiugttben, — bog i $tfingtiben brugte man iffc