Norske huldre-eventyr og folkesagn

213
Uttyffe ber i ben gule tappe — fante fyan, at bet jiu
er £ib til at ligge paa VMtmi cg æbe ^anbefager?
£ab oS fomme affteb alle fammen cg ftané jert ©fraal
og jer datter!" raabte fyan iorig.
Doer fyanS uttbtge 3»er og £ale, ooer be fne*
pubbrebe, unberligt formummebe ©fiffelfer, fem reifte
fig eller bleoe bragne frem t SNaaneltyfet, og ooer be
fyjælpeløfe Silftanbe, enfelte af ©elffabet befanbt fig i,
Dorte datteren og tiltog (Stuten foruroligenbe. £>ero*
©er Met» Shtbffen enbnu ©rebere. Sftan tcenfte tffe toen*
ger paa Moene, forn ffræmte oeb i'armen, oeb £atte=
ren og 53jetbeflangen fyaobe tåget ^lugten — man
tænfte iffe paa ©luffen etter paa ^peftene, før en af
s $ræftefønnerne, retfte fig op paa ftnceerne og fagbe:
„3a lab oé bet! bu oil formobentlig bære oS
alle paa bin brebe 9fyg — men ipuft i daffen førft
— bu fer jo, be blot le af btg — ©Uer fan bu
fanffe fige oé, fyoor bet bteo af Ocre £efte? efte igjen, naar be løbe løbff! Zat
mig til, at 3 alle ere fyele."
„9?aar bu oælter ffal bu albrig flippe Sømmene,