Norske huldre-eventyr og folkesagn

101
maaoeta, at 'o gløfymbe ©rauten aa fomm 'n 'fjt
tøug, forr bet oero fomne ett Stbfjr; $aa ©einmegit;
caa fuubbe 'c att [ovr aa tafa 'n mcc fe; men fem
'o fomm attenbe, txt ©rauten Burte. £o leitte aa
feitte oaabe Jjøgt aa (aagt; men bce oa ingjin ©rant.
\£aa 'o fo oa oe øenbe att, oart 'o oaré ein graa
Sau, forn ftgia framm aa attenbe ^jaa $cflé. 2)ce
oa ein $remmanfau, forn 'o infjt fjenbe, ftor aa oen,
ince UH fo lang, att 'o Ijelf ratt ne aat ^arfen, \a
bæ gjele 'e, aa fyo tette 'o fyabbe atber fett fo gjifo
Sau forr. '^anffji bena (Sauen fyøtyre te tjjaa £>au=
gafclrji', tænfte 'o, 'aa bei fya ttfjt ©rauten, aa oitja
gjeøa me (Sauen att iftan.' — „Zatt ferr 33tyté," fa
'o aa tel Sauen moe fe. — „Sjøi -lat! forr SBtjté,"
foara bce ourti spalte."
3)en ©amle fab enbnu en Stunb og fortalte cm
^jelbene i $afltngtai$iraften, cm $typer, om ©auper,
cm ^jelbfrag og hjørne; fyi
i fine tyngre 2)age fyaøbe
fyan ocerct Setter. H)?en cm .puibren cg £augefelfet
r>tt)fte fyan tffe mere. ^(berbommen fyaobe gjort fyam
„faa ftuttfyugfén", fagbe fyan.
Stnmærfmng. Det l, forn 6cr er brugt, jf al betegne ben
cienbommeHge, tt>ffe £&?&, ber forefommér i be flefte afer-
fcufijfe Dtalefter og fem beetS trceber iftebenfor I, bcefS for
r5 i bet gamte JRorjle.v