Norske huldre-eventyr og folkesagn

193
bjørnfen? 3eg er fommen efter, at 3)e iffe fem en
anben taber bern nøie meb at ^øre fyoab man fortcet*
ler £)em, men ffrioer bet neb og treffer bet i %t>u
ferne! berfor gjcetber mit Søftc ith."
„3eg focerger, at jeg iffe ffat treffe, fyoab S)c
nu fortæHer mig, i nogen 5Ioié," foarebe jeg.
„£)e§uben opteoebe jeg intet fettere paa ben £eur.
£)en car frmif; ben greb mig, bet oar bet^ete. Sften
nu Bedager jeg, at jeg nogenfinbe fyar fortatt S)em
berom."
„2)ere8 ©titting er mftriof bedagelig; imtbtertib
ba jeg fyar 3>ere3 2øfte fl
„3)e3uben," afbrøb l)un mig, „fan £)e tænfe £>em
noget flauere enb mibt i ipaabet om en oirfettg £our
at blioe affpift meb en mager (Srinbring? $er ben
oarme SBirfetigfyeb at tåge et ufutbftænbigt 53iHebe?
©et er forn om man iftebenfor at gaa fyen og Ijøre
en (Soncert, fatte fig tit at Icefe en Sftuftfrecenfton.
S)et oitbe iffe unbre mig, om jeg mibt i fortellingen
faa DtiSfen, ber fyar fpiHet 06 benne ©treg, fttffe $0*
oebet ub af Sftabfuroen og te og ub."
Oeg fuffebe ooer SDamerneS £>atftarrigfyeb, ntebenS
jeg fyemmetig maatte beunbre ben 2)?a3fe af ©runbe,
ber ftaa tit bereS 9iaabigfyeb, ©runbe, forn, ibetminbfte
faatcenge man fibber ligeooerfor bern, ere flaaenbe nof.
Slébjernfené ^ulbr^gfrentyr. I. 23