Norske huldre-eventyr og folkesagn

220
ban oeb et £jcern iwbpaa 2tafen og faa fyoerfen ^rce*
ftegaarb etler ftirfe, cg bermeb troebe fyan, at ben $u
ftorte car ube. 2ften et Uax efter, juft ben £)agen
ba S3etcenfningétiben ffulbe bære ube, fyolbt fyan paa
at tømre paa en SBbgning; for naar bet oar ©fole»
frift, breb fyan enten paa nteb £ømring etler ^iffing.
©om fyan fibber ffræuS oppåa ben ene 23ceg nteb
25ren, fer ban ^ræftebattereu, ban fyabbe feet i gjel*
bet, font gaaenbe lige itnob bant. £un fpurgte, om
ban nu fyattz betænft fig. „oa," foarebe fyan, „be*
tænft mig fyar jeg, men jeg fan iffe; for jeg fan iffe
forfbare bet for ©ub og min ©ambittigfyeb." 2)en
unberjorbiffe ^rceftebatter tar borte i bet famme £)ie=
blif, men ftraj efter fyug tyan fig i tfnceet, faa fyan
bar ftrøbling al fin i'euetib."
s
$ræften og ©tubenterne begtmbte nu at anftitle
en Unberføgelfe, om \)vat> ber fyabbe fremfalbt biéfe
©agn, cm t)vat> ber faa leoenbe fyaobe inbprentet benne
Doertro i oor allmues Snbbilbning. (E*n mente, bet
ffreb fig fra gamle ^ortællinger, forn unber forkjellige
$tfcenbringer forn faa leoenbe igjen i ©rømme, at man
inbbilbte fig, man fyaobe opteoet bern. SDcctcren an*
tog, at bet of teft forn af ©inbSforbirring, en ftygetig
©jcelstilftanb etler legemlig ©tygbom; tfyi man fyørte