Norske huldre-eventyr og folkesagn

235
fyøié -ton jeg albrtg fyar øtbft, begnnbte at flange t
laøe bæmøebe Soner, fem ouggebe mig i en miib og
brømmenbe, fcmmerlig (Stemning, ©angen fremfalbte
tmbige Videoer, forn øertebe i mit øft, cm ©fabningen* £ængfel efter bet
folbeffinnebe, fyimmelflare ©tyben. 2) a ftynteé jeg ben
fyøiffebe om, fyoovlebeS ben fab ber bfybt inbe i be aU
tib grønne Hrcneré ©fygge og ©øalfyeb, naar Wib*
bag^foten brcenbte fyebi, og intet leoenbe 23æfen oar
at fe, nben be øilbe SBøfler, ber btånebe i ©umpene;
jeg ftmteé ben fang om, fyøorlebcS ben fab i ^iniené
$rone øeb 2lftentib og Ifyttebe til ©uitarené Soner,
til be SlffenbeS Jpoiffen, ber (øb forn ©ang i bet frem*
mebe Sungemaat; men — „fnart rom ber en trebie
9)fanb, mørf og formummet; jeg rccbbebeS ooer be
ørebe Drb, oøer ©taatet, forn blinfebe i SftaanenS
©traaler; jeg fløi langt bort imellem be I)øte 33ferge;
ber lurebe øilbe ^Røøere." £)en fang om ©fub, om
9)corb og £)cerfalb, om beilige Hoinber, ber førteS
langt Sort i be bty&e ©feøe. SDieb Sttcebfel fløt ben
længer føb, oøer bet blaae ffinnenbe Jpaø, og beføgte
©cfyiraé, 2)amaffu8 og £atro8 -|3almelunbe; i mnn=
tre Soner fang ben om ØftenS beilige SDøttre og om
bet øibunberltge, brogebe £tø, ber i flare $arøer er