Norske huldre-eventyr og folkesagn

tog $locenit'nuncit fat i ttocmttalten og ftanfebe ftøcer^
nen, faaat fyan itle tunbe faa malet, fanten øibftc
gobt, at bet tar ftøærnfrutrren, eg en Slften l;an ffittbe
paa SDtøllen, tog fyan meb fig en ©rfcbe futb meb 53eg
og Sjarc og gjorte Slo unber ben. 2) a fyan flap
SBaubet paa fatlen, *gtf ben en ©tunb, men faa biet
ben ftanfet, font l;an øentebe. gan ftaf og fteg cfter
$øærithturren nebe i denten og omhtng tf øærnfaHen,
men bet fyjatø ilte. Xilfttft aabncbe fyan Støren, font
gtf nb til tføcernfatlen og $ienben, men ba ftob tføærn*
tnurren mibt i Xøren og gabcbe, og tjane ©ab tar
faa ftovt, at Unbcrf jæften tar ocb Srceffeten og £)øer=
fjeeften oeb Xørbjclfen.
„|)ar bn feet faa ftevt ©abenbe?" fagbc ben.
9ftanben feer cfter 53eggvi;ben, font ftob og fog*
te, flo$ ben i ®abet paa l;am og fagbe: „£)ar bu
rjenbt faa fyebt £egenbe?" 3) a flap Støærnfnurren
Men Iø$ og flog op et ferfærbeligt 23røt. ©toen
fyar fyan fyøerfen tæret feet eller t>ørt ber, og fyetler
iffe fyar t>an fytnbret ^olt i at male."
„3a," fagbe ben mørfrcebbe ©ut, font meb frfygt*
blanbet 9ty3gierrigfyeb fyaøbc fulgt min gortcelling,
„bette fyar jeg rigtig fyørt a[ SBebftemcbcr min, og
fyun fortalte ogfaa en auben §tftorte om en Soærn.
2)et tar cøøe paa £anbet, og ingen funbe faa matet