da østdanmark blev sydsverige - Lunds universitet

nogen af herredsmændene, der kunne beskylde
ham for noget, mens han havde været i sit embede
som herredsfoged i de forløbne 25 år. Formanden
for stokkemændene, Jesper Eriksen i V. Vram svarede
sammen med sine kollegaer, at de kunne sige,
at han havde opført sig ærligt. 121 Samme fremgangsmåde
blev fulgt ved Luggude herredsting.
Ved Bara herred såvel som ved de andre herredsting,
hvor der er overleveret protokoller fra
1683, findes der overhovedet ingen oplysninger
om, at det var slut med stokkemænd, eller at kun
svensk lov herefter skulle følges ved domsafsigelserne.
Alene ved Villands herredsting tillod herredsfogeden
sig en personlig kommentar ved epokens
ophør, idet han ifølge skriveren “begier tinget
dødet, och saaledes ophäfuat”. 122
Retsvæsenet i Skåne
bliver svenskt
Almindeligvis blev flere herreder herefter slået
sammen til en domsaga med en häradshövding som
leder og en lagläser som stedfortræder. Albo, Gärds
og Villands blev slået sammen, på tilsvarende måde
som Bara, Oxie og Torna blev det; det samme
skete med Bjäre og Luggude. Frosta og Färs blev
lagt sammen, og det gjorde Harjager, Onsjö og
Rönneberg også. Herrestad, Ingelstad og Järrestad
herreder blev gjort til en domsaga på tilsvarende vis
som Ljunits, Skytts og Vemmenhög herreder. Endelig
blev Östra og Västra Göinge herreder også
lagt sammen. Umiddelbart mærkede bønderne
mest ændringen ved, at tinget, der frem til 1683 var
blevet holdt hver fjortende dag, nu kun blev sat tre
gange om året, og ved at de skulle betale en ny
afgift, tinggæstningspenge, til myndighederne. En
langt mere afgørende ændring var, at der blev indsat
herredsnævn; til forskel fra stokkemændene,
der kun skulle være til stede for i givet tilfælde at
bevidne, hvad der var sket på tinget, og som blev
valgt fra gang til gang, var herredsnævnet en permanent
institution, der var med til at afsige
domme. 123 Det ældste medlem i nævnet blev be-
tegnet som herredsdommer. Medlemmerne af
nævnene skulle have det bedste ry og vidnesbyrd
om et redeligt liv med tilbørlig næring og vandel,
de forløbne krigstider indbefattet. 124 I Östra
Göinge herred var det stort set samme nævn (blot
med udskiftning af to personer), der i slutningen
af oktober 1685 indtog deres pladser, som det
havde været 22. august 1683, da det første ting blev
sat efter overgangen til svensk lovgivning. 125 At der
var tale om en klar udskiftning af de tidligere stokkemænd
fremgår af en sammenligning af nævnsmedlemmerne
med stokkemændene ved de 46
ting i perioden fra 9. juni 1681 til 31. maj 1683. 126 Af
de tolv medlemmer i nævnet havde kun fire af
nævnsmedlemmerne af 22. august 1683 været stokkemænd
i det ovennævnte tidsrum, heraf den ene
tre gange. Når det tages i betragtning, at der derved
havde været 368 stokkemænd i funktion,
udgør nævnsmedlemmernes procentdel kun 1,5%.
Der kan således ikke være tvivl om, at de svenske
myndigheder havde foretaget en grundig oprydning
i de bønder, der blev tildelt officielle opgaver.
127 End ikke deltageren i Riksdagen i 1675,
Eskill Mattsson, blev medlem af nævnet. 128 Det
var også i vid udstrækning bønder, der 2. april
1677 havde aflagt troskabsed til den svensk konge,
der kom til at sidde i nævnet. I foråret 1677 havde
Karl XI sendt den senere generalguvernør Johan
Gyllenstierna ind i det nordøstlige Skåne for at
modtage troskabsed til den svenske konge af almuen.
2. april var han sammen med 400 soldater til
fods og til hest nået frem til Glimåkra, hvor han
i præstegården modtog underskrifter fra Östra
Göinge herred. 129 Ni af nævnsmedlemmerne har
skrevet under på troskabsforsikringen, 130 to af
disse kom fra hhv. Loshulta og Osby sogne, hvorfra
der ellers mangler mange underskrifter. Når
det tages i betragtning, at alle mænd over 15 år
skulle skrive under, må et antal på hhv. 12 og 18
underskrifter betegnes som et magert resultat for
de svenske myndigheder.
Desværre er det svært at vurdere i hvor høj grad,
75