Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

4:5 Den består af tre afsnit, hver med to kapitler. I det første og andet afsnit behandles
henholdsvis ’Viden om det legemliggjorte, guddommelige princip’ og ’Viden om det
formløse, guddommelige princip’, og betydningen af, at kunne beherske dem,
gennemgås. I det tredje afsnit forklares ’Virkelighedens natur og frigørelsen fra trældom’.
De handlinger, der hjælper dig til at nå Gud, bliver forklaret i mantraerne. Det er årsagen
til, at denne upanishad regnes for at være hellig.
4:6 Som allerede nævnt spinder edderkoppen sit spind ud fra sit indre uden andres
mellemkomst. Den tager også det spind ind, som den tidligere har spundet. På samme
måde blev skabelsen fuldbyrdet uden andres mellemkomst, og universet opstod. Den
materielle verden, naturen, er blot en ’forvandling’ af den grundlæggende Gud. På
samme måde som potten opstår fra mudder, klæde fra bomuld og smykker fra guld.
Derfor kaldes Gud den materielle verdens tilknyttede eller vedhæftede årsag; grundlaget.
Man kan også sige, at ’Skaberen er skabelsens medvirkende årsag’. For dette univers
kan udelukkende være et resultat af en høj intelligens, en intelligens der er alvidende og
altomfattende. Himlen er det højest opnåelige stadie gennem handling. Af sådanne
handlinger eller ceremonier er tilbedelse af ild den fornemste. Gennemførelsen af
sådanne ceremonier medvirker til sindets renselse. En sådan renselse er en nødvendig
forberedelse til ’Viden om Den Anden’, det formløse princip. Flammerne rejser sig højt fra
offeralterets ild og forekommer at anråbe udøveren af ritualet til at erkende
Virkeligheden, Gud. Den, der gennemfører ritualet med fuld bevidsthed om mantraets
betydning, er i stand til at nå Solens Pragt gennem de udførte ofringer. Flammerne tager
udøveren til Indra’s, Gudernes Herres, område.
4:7 Vedaerne anbefaler to obligatoriske typer handlinger: Dyrebare handlinger og
velgørenheds-handlinger. De dyrebare handlinger er f.eks.: Udførelse af ceremonien hvor
man tilbeder ilden samt troskab til sandhed, åndelige asketiske discipliner, studier af
vedaerne og tjeneste udført til gæster i ens hjem. Velgørenheds-handlinger er f.eks.:
Opførelse af templer, herberger, rasthytter, vandreservoirer og plantning af vejtræer.
Alle disse handlinger giver fordelagtige konsekvenser, men sådanne årsag-virknings
kæder er flygtige, og de er derfor fundamentalt mangelfulde.
4:8 Hele skabelsen er knyttet til navn og form og er derfor uvirkelig. Da den kan
beskrives i ord, er den begrænset og afgrænset af intellektet og sindet. Alene Den
Højeste Person er evig, virkelig og ren. Han er alle aktiviteters tilskynder, og Han er
uddeler af konsekvenserne. Men Han er hinsides øjet, hinsides intellektet. På samme
måde som et hjuls eger, der udgår fra hjulnarvet og fra alle retninger søger mod
centrum, på samme måde udgår skabelsen fra Ham.
4:9 For at nå det centrale hjulnav og for at erkende at alle eger udgår fra dette, må man
anvende sindet som redskab. Gud, målet, må rammes af sindets pile. Du skal have
indstillet sindet på målet og anvende upanishadernes lære som bue. Du skal skyde lige,
og du skal skyde hårdt for at ramme Gud, Mesteren. Det vil altså sige, at OM, eller AUM,
er pilen, Gud er målet.
4:10 Gud oplyser den individualiserede sjæl ved at blive reflekteret i de indre sanser.
(De indre sanser består af det højere sind (den del af sindet, der retter sig mod det
højere intellekt), det højere intellekt (skelneevne og intuition, der retter sig mod Den
guddommelige Gnist), den indre bevidsthed (sædet for de subtile følelser og
hukommelsen) samt jeg-bevidstheden. Det er de indre sanser, der bevæger sig frit fra
den ene verden til den anden; fra den ene fødsel til den anden). Man skal blot vende
denne bevidsthed bort fra den objektive verden, så al kontakt med det, der forurener
18