Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

Kapitel 6
Brihadaaranyaka Upanishad
6:1 Brihadaaranyaka Upanishaden er tilknyttet Sukla Yajur Vedaen. Den består af seks
afsnit, af hvilke alle, bortset fra det 3. og 4., beskriver indre tilbedelse i relation til
handlinger, der er knyttet til hellige ritualer. Det 3. og 4. afsnit beskæftiger sig med
Yajnavalkya’s (en af fortidens helt store vismænd der realiserede Det Højeste Selv) lære
om åndelig sandhed, der blev videregivet til kong Janaka. Denne vismands intellektuelle
berømmelses storhed er betagende åbenbar i denne upanishad. For åndelige aspiranter,
der higer efter at nå befrielsens mål, tilbyder disse afsnit i Brihadaaranyaka Upanishaden
den bedste vejledning. Afsnittene omtales derfor som vismanden Yajnavalkya’s Vej. Det
er den sidste af de ti berømte upanishader. På grund af dens størrelse kaldes den for
’stor’ (på sanskrit brihath). Eftersom den bedst studeres i skovens stilhed, består den af
tekster, der bør gennemlæses grundigt, og som der bør mediteres roligt over i
ensomhed. Den vejleder om viden om Gud, og er derfor klassificeret som en upanishad.
6:2 Lærde har betegnet de to første afsnit i denne tekst som Den sødmefyldte Vej
(Madhura Kanda), de næste to som Vismandens eller asketens Vej (Muni Kanda) og de
sidste to som Tillæggets Vej (Khila Kanda). Sanskrit-ordet ’Khila’ betyder tillæg eller
appendiks, og derfor er navnet passende. Det første afsnit omhandler de grundlæggende
principper, som de er. Det andet afsnit beviser princippernes sandhed ved at henvise til
erfaringer. Det tredje afsnit viser, hvorledes man kan praktisere disse og komme til at
beherske dem. Det første afsnit lærer menneskeheden om visdom, der er helt centralt
for åndeligt fremskridt; afsnittet er beslægtet med Det aktive livs Vej og Tilbedelsens
Vej. Det er altså ikke blot tørre intellektuelle øvelser.
6:3 For dem, der begærligt stræber efter visdom, er der fire redskaber eller medier, der
kan anvendes for at opnå denne visdom. Redskaberne er: Pada (ordet), bija (frøet,
spiren, den oprindelige årsag), sankhya, (filosofiske systemer) og rekha (geometri). Pada
betyder vedaerne og det regelkodeks, der forsøger at forklare dem. Bija betyder hele den
række af mantraer, der er lært direkte fra guruen. Der findes to kategorier af sankhyaer:
’Det hellige og rituelle’ og ’Det der er forbundet med denne verden’.’Den hellige og
rituelle undersøgelse’ henviser til den beregnende og kvantitative undersøgelse af de
forskellige mantraer. ’Undersøgelse af det, der er forbunder med denne verden’ henviser
til antallet af mantraer og deres indbyrdes forhold for så vidt angår deres forbindelse
med den ydre verden og deres forbindelser til menneskets handlinger. Også rekha
(geometri) har to kategorier. ’Den hellige og rituelle geometri’ der er en del af de
tilbedelses-aktiviteter, der nævnes i vedaerne, og ’Denne verdens geometri’, der er en
del af universets matematik.
6:4 Den sødmefyldte Vej beskriver Guds-princippet i lyset af de personer, der af
skrifterne er accepteret som værende autoritative. Herren er Den Oprindelige Person, fra
hvilken eller på hvilken mangfoldigheden af navne og former udgår. Vi forestiller os
hesten i Aswamedha’en, ’Hesteofringen’ som værende selve Denne verdens Skaber.
(Aswamedha’en er en offerceremoni, der har til formål at give en konge syndsforladelse
for alle hans synder. Hesten i ofringen er et symbol, og den æres og beundres og lider
ingen skade) Kongen blev befalet at pålægge hesten Denne Verdens Skabers
karakteristika og egenskaber, så han muligvis kunne få dette rituals frugter, altså
syndsforladelsen. Dette afsnit er også kendt som ’Hesteofringen’. Ilden, der er det
centrale element i ofringen, må altså også føles og indvies som Denne Verdens Skaber,
24