Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

til, hvordan styringen af vedkommendes besiddelser skal varetages, fastsætter ’cheflivsenergien’
forskellige funktioner og arbejdsområder for hver enkelt af de underordnede
livsenergier. ’Livsenergi-chefen’ har Solguden og andre guder som sin drivkraft. Som
gnister, der udspringer fra en rasende ilds flammer, udspringer levende væsener fra Den
Uforgængelige Gud. De fortaber sig i den selv samme ild.” Dette bliver omtalt i Mundaka
Upanishadens afsnit 2 vers 1.
7:12 Den åndelige aspirant, Gargya, stillede herefter følgende spørgsmål: ”Ærede Herre!
Fortæl mig venligst, hvad det er, der sover i en person, og hvad der vedbliver med at
være vågent i personen? Hvilke af videnssanserne (høre-, føle-, syns-, smags- og
lugtesansen) drømmer?” Pippalada svarede på følgende måde: ”Den nedgående Sols
stråler smelter sammen med selve Solen. Når Solen næste dag står op, strømmer
strålerne igen ud og spredes. Det samme sker i drømme. Den sanselige verden smelter
sammen med det bevidsthedsgenspejlende sind, og når du vågner fra søvnen, strømmer
de samme sanselige indtryk ud igen i deres rene form. Det er derfor, Det Højeste Selv
eller Herren ikke hører, ser, rører eller nyder. Herren hverken går eller taler.”
7:13 Pippalada fortsatte: ”Den guddommelige Gnist, der er ren stråleglans, ser, hører og
oplever i drømmetilstanden, hvad Den tidligere har set, hørt og oplevet i løbet af den
vågne tilstand. Det sker på samme måde, som indtryk og tilbøjeligheder fra tidligere liv
bliver præget i underbevidstheden. Når den erklæring fremkommer, at ’Den
guddommelige Gnist er alle tings grundlag’, forekommer det indtryk, at alt er forskelligt
eller adskilt fra Den guddommelige Gnist. Men den adskillelse, der tilsyneladende er
mellem ’Alles Grundlag’ og den individualiserede sjæl, der hviler på Den guddommelige
Gnist, er blot en illusion forårsaget af omstændighederne. Ideen om adskillelsen er
mental, den er ikke et grundfæstet princip.” Pippalada fortalte også, at ligegyldigt hvilken
verden der forbindes med den guddom, der tilbedes gennem OM-lyden, vil den verden
blive nået.
7:14 Herefter udspurgte Sukesa, der var vismanden Bharadwaja’s søn, Pippalada, og
dennes svar lød: ”Den Gud, du stiller spørgsmål om, er i kroppen. Den er der som Den
Indre Himmels beboer, Det Åndelige Hjertets beboer. Det er på grund af, at Gud er der,
at du udstråler talent og personlighed. De udstråler fra Gud, og de smelter sammen med
Gud. Ligesom kilometerstene, der gradvist forhøjes og er indbyrdes afhængige, har
ethvert af de fire principper, Jorden, Universets gudinde, føde og Gud, deres oprindelse i
de andre (ifølge det andet afsnit af Thaithiriya Upanishad). Kilden er muligvis ikke
åbenbar for øjet, men eftersom videnssansernes og handlingssansernes kilde allerede er
blevet beskrevet, er Guds kilde så godt som forklaret. (Videnssanserne er: Høre-, føle-,
syns-, smags- og lugtesansen. Handlingssanserne er: Hænderne, fødderne, tungen,
forplantningssystemet og fordøjelsessystemet). Alle floder slutter sig til havet, og i dette
hav mister de deres navne og former. Herefter kaldes floder for ’havet’. På samme måde
er det udelukkende Gud, der bliver tilbage. Gud er uden færdigheder, karaktertræk eller
forandringer. Gud er uforgængelig, uendelig. Det er alt, hvad jeg ved om Gud, og det er
alt, hvad der er at vide”, sagde Pippalada til Kadandhi og de øvrige elever.
7:15 Denne upanishad slutter med en respektfuld hyldest fra aspiranterne til Mesteren.
Faderen giver blot den enkelte elev kroppen; Pippalada gav eleverne ’åndens krop’ ved at
lære dem om Den guddommelige Gnists sande natur. De seks elever: Kathyayana,
Bhargava, Kosalya, Gargya, Sukesa og Kadandhi stillede seks spørgsmål i alt. Disse
spørgsmål og de tilhørende svar får alle Mundaka Upanishadens underforståelser og
stiltiende slutninger frem, og tjener som en nøjagtig kommentar til Mundaka
Upanishadens kortfattede tekst.
32