Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

11:5 Det ligger i tingenes natur, at uvidenhed tilskynder mennesker til at hige efter
rigelige frugter i forbindelse med udførelsen af handlinger. Herefter bliver de fortvivlede
over, at frugterne blot binder dem mere og ikke hjælper med til at gøre dem frie. Denne
higen efter frugterne er vanskelig at støde fra sig, skønt denne skrækkelige, stadige
forandring af vækst og forfald får dem til at ryste af skræk.
11:6 I denne upanishad bliver de tre ord ’sandhed’, ’visdom’ og ’uendelig’ på en
meningsfuld måde hæftet på Gud for at forklare Guds karakteristika. Det er tre
forskellige ord, der tilkendegiver kvaliteter, der søger at afgrænse Den Ene fra resten,
Den Ene Gud fra andre slags Guder, der ikke besidder disse karaktertræk. Det vil sige, at
Gud ikke må blive forvekslet med noget som helst, der ikke er sandhed, visdom og
uendelig. Alt, hvad der er begrænset af tid, rum og objektivitet, er uvirksomme, livløse
stoffer, tydeligvis forskellige fra Gud. Sandhedens, visdommens og uendelighedens
karakteristika hjælper med at sondre og skelne den sande Gud fra beslægtede og
lignende fænomener. Ligegyldig hvilken form en ting er fastsat til at have, så gælder, at
hvis denne form er uforanderlig, så kan man henvise til den som sandhed. Hvis denne
form undergår forandringer, så er den ikke-sandhed. Forandring er ikke-sandhedens
tegn; fraværet af forandring er sandhedens tegn.
11:7 Gud er sandhed. Det vil sige, at Gud ikke forandrer sig. Gud er upåvirket af tid;
evig. Alt hvad der ikke er Gud, det vil sige det foranderlige univers, det er genstand for
forandring. Alle objekter er genstande for intellektets trefoldige proces: Det, der vides,
den, der ved og viden. Derfor omtales intellektet som en hule, hvori den trefoldige proces
opholder sig.
11:8 I Taittiriya Brahmana (en af Yajur Vedaens Brahmana-tekster), såvel som i denne
upanishad, bliver ’rigtig handling’ behandlet detaljeret. Der findes tre former for gode og
rene handlinger, der frembringer gode resultater: Ritualer, der udføres for at tilgodese
egne personlige ønsker og begær; ritualer til specielle lejligheder samt obligatoriske
daglige ritualer. De hellige skrifter påbyder sjældent, at handling skal tilstræbes. Det er
der ikke behov for, da det at handle kommer naturligt til mennesker. Det er ønsker og
begær, der motiverer til at handle, og mennesket opnår forskellige frugter fra disse
handlinger. De hellige skrifter lærer udelukkende om, hvordan man kan styre disse
naturlige handlinger, så man sikrer sig de ønskværdige goder.
11:9 Denne upanishad tilskynder, at du ikke afviger fra pligter vedrørende lærdom og
undervisning. ”Afvig ikke fra det sande og sandheden”, siges der. ”Det vil ikke gå an at
afvige fra det sande, ej heller fra ’rigtig handling’, ej heller fra lykke og velvære, ej heller
fra pligter over for guderne og forfædre. Du skal behandle din moder som Gud. Du skal
ty til de gerninger, der er fri for fejl; hold dig fra andre gerninger”. Det er den lære, som
denne upanishad omhandler.
11:10 Lytte, tænke dybt og koncentration er de tre skridt til Virkeliggørelse. At lytte
henviser til vedaerne, som du er nødt til helhjertet at ære, og som du med hjælp fra en
guru må lære udenad. Dette skænker viden om det, der ellers er utilgængelig viden. At
tænke dybt er den asketiske åndelige øvelse, der læres om i Bhrigu-afsnittet. Gennem
denne proces kan ’Det Alt Gennemstrømmende Selvs Guddommelige Legemliggørelse’
blive fæstnet i sindet. Koncentration hjælper med at udvikle étpunktet opmærksomhed
på det guddommelige princip, der måtte være valgt. I de to afsnit, Brahma-afsnittet og
Bhrigu-afsnittet, bliver Viden om Gud, eller den øvelse der sikrer virkeliggørelse af Gud,
forklaret. Brahma-afsnittet underviser; Bhrigu-afsnittet beviser gennem oplevelse.
46