Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

6:11 Yajnavalkya svarede ham på følgende måde: ”Din egen guddommelige Gnist er den
eksistens, som du forespørger om. På samme måde som et redskab af træ ikke kan virke
af egen kraft, men må blive bevæget af en kraft udefra eller en styrke indefra, eller
ligesom min arm ikke kan bevæge sig på denne måde, medmindre viljen igangsætter
den, på samme måde gælder, at medmindre en super-åndelig kraft præsiderer, kan
kroppen ikke bevæge sig, og de livsvigtige åndedrag kan heller ikke fungere, som de gør.
Den guddommelige Gnist, og ikke øjet, ser; Den guddommelige Gnist, og ikke øret,
hører. Denne Super-bevidsthed, der ser, hører og føler, er blot Den guddommelige Gnists
refleksion på sindet. Denne Super-bevidsthed ser selv Seeren. Det, der sker, er at Superbevidstheden,
der reflekteres i sindet, bevæger sig ud gennem sanserne og opfatter de
fem elementers ydre verden, og på denne måde virker det, som om Super-bevidstheden
er engageret i aktivitet. Rent faktisk har den ingen aktivitet.”
6:12 Denne Super-bevidsthed er Den guddommelige Gnist. Den kan ikke opfattes af
sanserne. Den er over og hinsides det mentale og endog det kausale slør. Gennem
erfaringer har man fundet frem til, at man kan nå Den guddommelige Gnist gennem total
overgivelse. Tilknytning til børn, rigdomme, kone osv., alt dette må opgives. Disse
tilknytninger udspringer fra begær og ønsker. Grunden er, at alle handlinger, hvad enten
de er almindelige, rituelle eller tilbedelse, grundlæggende er et produkt af begær og
ønsker. Begæret efter frugten er også til stede i udøvelsen af åndelige øvelser. Der er
ingen grund til at nægte dette. Derfor er sande asketer modstandere af dem.
6:13 Lys og mørke kan ikke være sammen på samme tid og sted. På tilsvarende måde
kan aktiviteter og bevidsthed om Den guddommelige Gnist ikke være sammen. Asketer
er forsagere af alle handlinger. At tigge efter mad er en handling, og den strider imod
askese. De forgangne tiders præster var klar over dette. De opgav al tilknytning, og ved
at gå vejen, der består i at trække sig tilbage, erkendte de Virkeligheden. Alene den, der
har løsrevet sig fra alt, der vedrører ikke-guddommelige formål, er en præst. Alle andre
akkreditiver er sekundære.
6:14 I denne upanishad er det beskrevet, hvorledes Den guddommelige Gnist er
altgennemtrængende. Hele kloden bliver beboelig på grund af, at den er forbundet med
vand. Ellers ville den falde fra hinanden som en klump rismel. Gargi (en berømt kvindelig
vis person) spurgte Yajnavalkya, hvad der var Jordens grundlag. Dette spørgsmål, og
svaret der blev givet, fortæller os, at jord, vand, æter, Solen, Månen,
stjernekonstellationerne, Skaberen, halvgudernes Herre (guden Indra), Denne Verdens
Skaber, Den Højeste Himmel, alle disse er, én efter én, blevet vævet ud af Det Højeste
Atmiske Princip, som er skabelsens stof. Sådanne sandheder ligger hinsides menneskets
fatteevne. Ved hjælp af et klart intellekt må disse sandheder tilegnes gennem de hellige
skrifter.
6:15 VismandenYajnavalkya argumenterede på forskellig vis, for såvel Gargi’s første som
efterfølgende spørgsmål kunne ikke besvares alene ved hjælp af intellektuelle bedrifter.
Kun intuitionen kunne give svarene, en intuition der bliver udviklet ved en gurus hjælp.
Jorden er gennemtrængt og beskyttet af luft. Det almindelige menneske, der er et væsen
præget af indtryk fra tidligere livs erfaringer, er forbundet med de fem ydre
sanseorganer (ørerne, huden, øjnene, tungen og næsen), de fem indre videns-sanser
(høresansen, følesansen, synssansen, smagssansen, og lugtesansen), de fem
livsenergier, sindet samt intellektet. Disse udgør de 17 redskaber. Den faste krop er en
transformation eller forandring af Jorden. Den er gennemtrængt af ’luft’. Der er 49 små
’jord-dele’, der kan identificeres i kroppen, og som en snor, der holder perler sammen,
holder ’luften’ disse ’jord-dele’ sammen som ét samordnet hele. Når ’luften’ for
26