Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

sine bagben. Imidlertid har ’Den der kender Selvet’ ingen tilskyndelser rettet mod
kropslige aktiviteter, og derfor bliver Den guddommelige Gnist i dette tilfælde slet ikke
’besværet’ med en ny krop. Visdommens Vej er vejen for dem, der besidder viden om
Gud.
6:22 De, der er begejstret for Handlingens Vej (vejen hvor man udfører uselviske
handlinger uden tanke på handlingernes frugter), må arbejde med åndelige asketiske
øvelser. Den, der kender Selvet, er undsluppet begær og ønsker, og derfor kender hams
sind ikke til kvaler, smerte eller længsel, hvilket er kendetegnet for dem, der praktiserer
åndelige asketiske øvelser. Han er Verdens Skaber, den kunstner der har skabt
skabelsen. Mennesket, der har opnået at få Guds åbenbaring, har ikke mere at opnå,
erkende, beskytte eller søge.
6:23 Den belæring som Yajnavalkya giver sin ægtefælle, Maithreyi, i denne upanishad,
åbenbarer tydeligt bevidstheden om Selvet for jer. Den bevidsthed der opstår efter
studiet af de hellige skrifter med logikken som en standhaftig ledsager. Den beskriver
også principperne for forsagelse, som er redskaberne, der skal anvendes for at opnå
visdom. Hele den sanselige verden og sanserne må kun sættes lig med drømmetilstanden.
Det nytter ikke at forfølge dem, som om de er grundlæggende sandheder,
eller som om de er værdifulde.
6:24 Det er udelukkende Den guddommelige Gnist, der skal elskes. Alt andet elskes på
grund af Den guddommelige Gnist. Når du forstår Den guddommelige Gnist, forstår du
også alt andet. Alle virkninger indbefatter årsagen. Havet er alle vandenes mål. På
samme måde finder alle forskellige slags smag deres mål på tungen. Alle former
virkeliggør sig selv i øjet. Alle lyde er for øret. Alle beslutninger har sindet som deres
mål. Det vil sige, at hele det foranderlige univers forenes i Gud.
6:25 I sit svar til Bujya åbenbarer Yajnavalkya sin viden om universets udviklingsproces.
I sine svar på Gargi’s to spørgsmål åbenbarer og belærer han jer om legemliggørelsen af
Gud, hvilket er den direkte åndelige viden. I en del af den samling hellige skrifter, der
var blevet systematiseret af vismanden Sakalya, forbløffede vismanden alle med sin
lærdom med hensyn til de åndelige mysterier. Af landets viseste mænd, der var
forsamlede i kong Janaka’s hall, blev han erklæret som vinder. Han helliggjorde dem
med sin visdom. Han mødte Bujya’s hårde prøve såvel som de endnu vanskeligere prøver
fra den ivrige udspørger, Gargi, med den samme sindsligevægt og dygtighed. Han blev
hyldet som de lærdes kronjuvel. Selvfølgelig anerkendte han selv storhed, ligegyldigt
hvor han måtte opdage den, og derfor var han højsindet nok til at anerkende storheden
hos de lærde, der indtil nu havde undervist kong Janaka. Til sidst følte han, at der ikke
var mere for ham at lære eller opnå, så han blev munk. Da han blev klar over, at
Maitreyi, hans ægtefælle, også var ivrig efter at opnå virkeliggørelse, underviste han
ham i guddommelig visdom. Dette kunne lade sig gøre, da kvinder dengang blev opfattet
som værende lige så egnede som mænd til at praktisere ’Visdommens Vej’, hvilket fører
til befrielse.
6:26 Du skal kontemplere på dette og nå op til den over-bevidste tilstand, der er
hinsides den dybe søvntilstand. Så vil navne, former, genstande, følelser, alle vil de blive
forenet med Den Ene Altgennemtrængende Altomfattende guddommelige Gnist!
6:27 Denne upanishad lærer mennesket den grundlæggende filosofi på den mest
kortfattede måde. Den henviser ikke på mindste måde til handling eller beslægtede
28