Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

Kapitel 5
Mandukya Upanishad
5:1 Denne upanishad er kernen i Vedanta. Den er den mest dybsindige blandt alle
upanishaderne. Den er også den vigtigste, idet den nyder den anseelse at blive anbefalet
som i sig selv at være nok til at føre mennesket til frelse. Den er meget kort, da den blot
består af 12 mantraer! Disse er opdelt i fire afsnit. 1. Det hemmelige ritual: I dette
afsnits vers gøres der rede for OM-lydens hemmelige lære, der er nøglen til selvrealisering.
2. Usandhed: I det andet afsnit, der er læren om dualismen, diskuteres
denne overbevisnings store forhindring for befrielse frem og tilbage. 3. Ikke-dualisme: I
det tredje afsnit fremlægges ikke-dualismens enhed. 4: Dette afsnit hedder: ’Slukning af
den brændende cirkel’: Afsnittet beskriver visse indbyrdes modstridende ikke-vediske
læresætninger og forkaster disse.
5:2 Ingen lyd ligger til grund for OM. Alle lyde er forskellige kombinationer og
frembringelser af OM. Gud er også OM, identificeres ved hjælp af OM og med OM. Gud,
der er hinsides det sanselige, er manifesteret som Den guddommelige Gnist for at kunne
blive sanset.
5:3 Der findes tre bevidsthedstilstande. 1. Den vågne tilstand: Tilstanden hvor man er
vågen og bevidst om den altgennemtrængende ydre verden. 2. Drømmetilstanden:
Tilstanden hvor man sover, og hvor alt udelukkende eksisterer i ens sind. 3. Den dybe
søvn tilstand: Tilstanden hvor alene den rene bevidsthed eksisterer, også kaldet
’konstant integreret bevidsthed’. Forskellen mellem de tre bevidsthedstilstande er blot
fænomener, der er pålagt eller overlejret Den guddommelige Gnist. Det vil sige, at Den
guddommelige Gnist vedbliver at være den samme, upåvirket af menneskets
tilstedeværelse i den vågne tilstand, i drømmetilstanden eller i den dybe søvn tilstand.
Denne guddommelige Gnist, og Den guddommelige Gnist, der refereres til som ’jeg’, er
begge den samme. ’Jeg’et’, eller Den guddommelige Gnist, svømmer som en fisk i
vandet uden at tage hensyn til bredderne, skønt vandet begrænses og ledes af disse. I
dyb søvn er alle tilbøjelighederne og impulserne afbrudt, og selv om de stadig eksisterer,
er de hverken manifesteret eller aktive. I drømme følger mennesket impulserne og opnår
tilfredsstillelse i denne proces. Den sanselige verdens mangfoldige påvirkninger og
tillokkelser, der driver mennesket mod alle objekterne rundt omkring det, skabes i løbet
af vågen- og drømmetilstanden. Sindet er fuld af bevægelse, og disse er de gødede
marker, hvorpå tilbøjelighederne og impulserne gror, formerer sig og slår rødder. Rent
faktisk er det det urolige sind, der forårsager skabelsen, det, der ligger bag hele
skabelsen.
5:4 Der findes rent faktisk en fjerde tilstand, adskilt fra disse tre. Den kaldes ’Hinsides’;
tilstanden af evig, fuldstændig sindsligevægt! Denne tilstand kan ikke beskrives ved
hjælp af ord eller endog forestilles ved hjælp af sindet, for tilstanden er hinsides både
intellektet og sindet. Tilstanden er mangelfuldt beskrevet som fred, nåde og enhed. I
tilstanden er den mentale uro stilnet, og sindet eksisterer ikke længere. Det er sejren
over sindet, det er benægtelsen af sindet, stadiet hvor sindet i realiteten er ikkeeksisterende,
og hvor mennesket er fri for tilknytning til kroppen. Hvilken sejr! For i den
dybe søvn er sindet latent, i drømme er sindet hvileløst og i bevægelse, og i den vågne
tilstand er det aktivt og tilskyndende. I hver af de tre tilstande forbliver sandheden
ukendt. Den objektive verden er blot det urolige sinds illusion, på samme måde som den
ikke-eksisterende slange er en illusion, når den ligner et reb. Verden er ikke født, ej
heller vil den dø. Den er født, når du er uvidende. Den dør, når du opnår visdom.
20