Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk
Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk
Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 9<br />
Chandogya <strong>Upanishad</strong><br />
9:1 Denne upanishad er indlemmet i Sama Vedaen. Den består af otte afsnit, hvoraf de<br />
første fem omhandler forskellige måder at henvende sig til eller tilbede sin foretrukne<br />
guddom <strong>på</strong>. De sidste tre afsnit forklarer, hvordan man <strong>på</strong> forskellige måder kan tilegne<br />
sig sand viden. Bevidsthedens renhed er den grundlæggende forudsætning for tilbedelse.<br />
Étpunktet koncentration er afgørende for at opnå viden om Gud. Denne kan erhverves<br />
gennem handling og tilbedelse; <strong>på</strong> denne måde opnås viden om Gud. Det er årsagen til,<br />
at de hellige skrifter først beskriver handling og tilbedelse, og beskriver visdom til sidst.<br />
9:2 I Chandogya <strong>Upanishad</strong>’ens første afsnit bliver måderne at tilbede Gud <strong>på</strong>, der udgør<br />
dele af Sama Vedaen, detaljeret beskrevet. I det andet afsnit bliver Sama Vedaens<br />
fuldkomne ritual beskrevet. I det tredje videregives ’Solens Tilbedelse’, der er kendt som<br />
’ceremoniel tilbedelse af Solen’, samt ’Tilbedelse af Gayathri’ og ’Hengivenhedens<br />
Videnskab’. I det fjerde afsnit forklares Absorptionens Videnskab, og den 16-trins<br />
tilbedelse af Gud bliver lært. I det femte afsnit bliver de tre former for åndelig viden,<br />
livsenergierne, de fem ildofringer og Den Allestedsnærværende nærmere uddybet.<br />
9:3 Den hellige eneboer, Uddalaka, lærte sin søn, Swethakethu, den viden, der hvis den<br />
kendes, gør, at alt kendes. Viden om mudder og om guld vil give viden om alle potter og<br />
pander, såvel som om alle armbånd og halskæder. Mudderet og guldet er sandheden.<br />
Deres omdannelser og forandringer er midlertidige; lutter navne og former. På<br />
tilsvarende måde er verden, lige som potterne og armbåndene, blot en virkning. Årsagen<br />
er ’Væren’. Væren, der betegner ’eksistens’, er fælles for alle objekter. Potten ’er’; potten<br />
’eksisterer’, armbåndet ’eksisterer’. ’Eksistensen’ eller ’væren’ bliver åbenbaret og tydelig<br />
gennem forening med potterne og panderne, armbåndene og halssmykkerne.<br />
’Eksistensen’ er muligvis ikke åbenbar og tydelig for den grove intelligens, da<br />
skarpsindighed er nødvendig for at erkende den. Den rosenrøde farve, der er tydelig i<br />
rosen, ’eksisterer’ selv i blomstens fravær.<br />
9:4 På samme måde gælder, at ’eksistensen’ eller ’væren’, der er alle objekters<br />
universelle karakteristika, eksisterer selv i fraværet af objekterne. Før skabelsen var der<br />
udelukkende denne ’Væren’. Der fandtes ingen ’tomhed’ dengang; overalt var der denne<br />
’væren’ eller ’eksistens’! Da denne ’væren’ blev reflekteret i Den Oprindelige Aktivitet<br />
(det der også kaldes illusionen), resulterede det i Herren Siva, der deltog i aktiviteten<br />
med at åbenbare sig som universet sammen med de tre elementer: ild, jord og luft. Al<br />
skabelse er blot forskellige kombinationer af disse tre.<br />
9:5 Uddalaka-slægten var fordybet i studiet af vedaerne, og derfor er den blevet berømt<br />
som værende en ophøjet og fornem familie. Men sønnen, Swethakethu, forspildte<br />
værdifulde år i driveri og dovenskab, efter den hellige ceremoni, hvor han var blevet<br />
indviet med præsternes hellige tråd, hvorefter han var kvalificeret til at lære vedaerne.<br />
Han anvendte imidlertid ikke årene til studier af vedaerne. Det bekymrede Uddalaka, for<br />
den, der er født som præst og tilsidesætter studierne af vedaerne, fortjener ikke denne<br />
benævnelse. Han kan blot blive kaldt for en person, der har præster som sine<br />
slægtninge! Derfor gik Uddalaka i rette med ham og tvang sønnen til at gå til en lærer.<br />
Der lykkedes det Swethakethu, ved anvendelse af sin overlegne intelligens, at tilegne sig<br />
de fire vedaers betydning, endog inden han blev 24 år. Han vendte tilbage, stolt og<br />
opblæst, svulmende af egoisme, og erklærede, at hans ligemand inden for lærdom og<br />
retskaffenhed ikke fandtes.<br />
38