Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

Kapitel 9
Chandogya Upanishad
9:1 Denne upanishad er indlemmet i Sama Vedaen. Den består af otte afsnit, hvoraf de
første fem omhandler forskellige måder at henvende sig til eller tilbede sin foretrukne
guddom på. De sidste tre afsnit forklarer, hvordan man på forskellige måder kan tilegne
sig sand viden. Bevidsthedens renhed er den grundlæggende forudsætning for tilbedelse.
Étpunktet koncentration er afgørende for at opnå viden om Gud. Denne kan erhverves
gennem handling og tilbedelse; på denne måde opnås viden om Gud. Det er årsagen til,
at de hellige skrifter først beskriver handling og tilbedelse, og beskriver visdom til sidst.
9:2 I Chandogya Upanishad’ens første afsnit bliver måderne at tilbede Gud på, der udgør
dele af Sama Vedaen, detaljeret beskrevet. I det andet afsnit bliver Sama Vedaens
fuldkomne ritual beskrevet. I det tredje videregives ’Solens Tilbedelse’, der er kendt som
’ceremoniel tilbedelse af Solen’, samt ’Tilbedelse af Gayathri’ og ’Hengivenhedens
Videnskab’. I det fjerde afsnit forklares Absorptionens Videnskab, og den 16-trins
tilbedelse af Gud bliver lært. I det femte afsnit bliver de tre former for åndelig viden,
livsenergierne, de fem ildofringer og Den Allestedsnærværende nærmere uddybet.
9:3 Den hellige eneboer, Uddalaka, lærte sin søn, Swethakethu, den viden, der hvis den
kendes, gør, at alt kendes. Viden om mudder og om guld vil give viden om alle potter og
pander, såvel som om alle armbånd og halskæder. Mudderet og guldet er sandheden.
Deres omdannelser og forandringer er midlertidige; lutter navne og former. På
tilsvarende måde er verden, lige som potterne og armbåndene, blot en virkning. Årsagen
er ’Væren’. Væren, der betegner ’eksistens’, er fælles for alle objekter. Potten ’er’; potten
’eksisterer’, armbåndet ’eksisterer’. ’Eksistensen’ eller ’væren’ bliver åbenbaret og tydelig
gennem forening med potterne og panderne, armbåndene og halssmykkerne.
’Eksistensen’ er muligvis ikke åbenbar og tydelig for den grove intelligens, da
skarpsindighed er nødvendig for at erkende den. Den rosenrøde farve, der er tydelig i
rosen, ’eksisterer’ selv i blomstens fravær.
9:4 På samme måde gælder, at ’eksistensen’ eller ’væren’, der er alle objekters
universelle karakteristika, eksisterer selv i fraværet af objekterne. Før skabelsen var der
udelukkende denne ’Væren’. Der fandtes ingen ’tomhed’ dengang; overalt var der denne
’væren’ eller ’eksistens’! Da denne ’væren’ blev reflekteret i Den Oprindelige Aktivitet
(det der også kaldes illusionen), resulterede det i Herren Siva, der deltog i aktiviteten
med at åbenbare sig som universet sammen med de tre elementer: ild, jord og luft. Al
skabelse er blot forskellige kombinationer af disse tre.
9:5 Uddalaka-slægten var fordybet i studiet af vedaerne, og derfor er den blevet berømt
som værende en ophøjet og fornem familie. Men sønnen, Swethakethu, forspildte
værdifulde år i driveri og dovenskab, efter den hellige ceremoni, hvor han var blevet
indviet med præsternes hellige tråd, hvorefter han var kvalificeret til at lære vedaerne.
Han anvendte imidlertid ikke årene til studier af vedaerne. Det bekymrede Uddalaka, for
den, der er født som præst og tilsidesætter studierne af vedaerne, fortjener ikke denne
benævnelse. Han kan blot blive kaldt for en person, der har præster som sine
slægtninge! Derfor gik Uddalaka i rette med ham og tvang sønnen til at gå til en lærer.
Der lykkedes det Swethakethu, ved anvendelse af sin overlegne intelligens, at tilegne sig
de fire vedaers betydning, endog inden han blev 24 år. Han vendte tilbage, stolt og
opblæst, svulmende af egoisme, og erklærede, at hans ligemand inden for lærdom og
retskaffenhed ikke fandtes.
38