Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

More documents

Recommendations

Info

under forskellige navne og adskilte funktioner. Den livsenergi, der virker rundt om navlen, kaldes f.eks. ’fordøjelsesluften’. 11:17 For ’det mentale legeme’ (sindet) er Yajur Vedaen hovedet; Rig Vedaen danner den højre vinge; Sama Vedaen er den venstre vinge; Brahmana-teksterne er sjælen; Atharvana Vedaen er halen. Yajur Vedaens mantraer anvendes meget i offerceremonier. Samtidigt med at disse mantraer fremsiges, ofres føde ceremonielt i offerilden. Derfor betragtes Yajur Vedaen som værende hovedet. Mantraernes lyde frembringer forandringer, der er lykkevarslende. Det er årsagen til den betydelige tilknytning, den også har til de øvrige vedaer. På denne måde bliver alle mantraer de mentale forandringers årsager. Til gengæld kaster disse lys over Den guddommelige Gnists stråleglans. Således tilhører vedaerne, og mysteriet om deres udtale, videnskaben om Den guddommelige Gnist. Derfor forbliver vedaerne evigt værdifulde og evigt eksisterende. Atharvana Vedaen behandler forskellige ceremonier. Formålet med disse er, at man skal kunne opnå befrielse fra onde kræfter og lidelser, og derfor beskrives den som halen. 11:18 ’Det mentale legeme’ glider over i det ’intellektuelle legeme’ og senere over i ’lyksalighedslegemet’. Endeligt kommer den åndeligt søgende hinsides selv dette ’legeme’, og kommer til tilstanden af ren væren (den tilstandsløse tilstand; tilstanden af evig, fuldstændig sindsligevægt). 48
Kapitel 12 Brahmanubhava Upanishad 12:1 Vedaerne erklærer: ”Gud er Den Eneste Ene, og der eksisterer ingen anden.” Det vil sige, at der intet eksisterer foruden Gud. Under alle forhold, til alle tider, overalt, eksisterer der udelukkende Gud. I Chandogya Upanishaden står der, at i begyndelsen var der blot ’Væren’, intet andet. Mandukya Upanishaden betegnede denne ’væren’ som sindsligevægt, godhed, ikke-dualisme. Kun det udklækkede og udfoldede eller det manifesterede kan fremstå som værende to. Det, der ses, er forskelligt fra det øvrige, der ses, og forskelligt fra den, der ser. Endvidere er det sete et produkt af seerens sympatier og antipatier, forestilling og følelser, impulser og tilbøjeligheder. Når den tændte lampe bringes ind, forsvinder ’slangen’, og alene rebet er tilbage og bliver opfattet som et sådant. Når verden undersøges i den guddommelige visdoms lys, forsvinder den illusoriske forestilling, som tiltrækker og frastøder, altså den dualistiske forestilling. 12:2 Det er ’de to’ (dualiteterne), der er årsagen til frygt. Hvis dit egentlige jeg er den, der lytter, ser, handler og nyder, hvordan kan frygt så opstå? Overvej den tilstand, du er i, når du sover! Her er den ydre verden fraværende; du er alene med dig selv. Tilstanden er ’den eneste ene’. Kontemplation på og tilbedelse af denne Ene, der fører til erkendelse af ’ikke-tosomhed’, vil give dig denne oplevelse. Som ’den anden’ er Han iboende; som livsvigtig luft er Han Bevidsthed, hemmeligheden bag al bevidsthed og alle handlinger og bevægelser. 12:3 Gud bliver beskrevet ved hjælp af følgende fem kvaliteter: Væren, Bevidsthed, Lyksalighed, Fuldkommenhed og Evighed. Gennem en forståelse af disse kvaliteter kan Gud blive fattet. Væren er upåvirket af tid. Bevidsthed oplyser og åbenbarer sig selv såvel som alt andet. Lyksalighed skaber det, der ønskes mere end alt andet. Det Fuldkomne kender ikke til fejl, formindskelse, forfald og nederlag. Evighed er det, der er upåvirket af rums, tids og genstandes begrænsninger. 12:4 Set i lyset af den guddommelige visdom er verden et spejl, midlertidig, uvirkelig, og den bliver forkastet af lærdom. Verden er intet andet end et andet navn for ’ting der ses, høres, osv.’ Men du, den individualiserede sjæl, den, der ser, er Væren-Bevidsthed- Lyksalighed, husk det! Bliv fikseret i denne forsikring; mediter på lyden OM, der er det højeste symbol på Væren-Bevidsthed-Lyksalighed. Vær fra dette øjeblik bevidst om, at du et Den guddommelige Gnist. Når uvidenhedens tåge letter, vil Den guddommelige Gnist i alle og enhver skinne i sin naturlige stråleglans. Så vil du vide, at du har jagtet fatamorganaer i ørkenen. Luftspejlinger, som du har opfattet som ’virkelige’ genstande. Genstande, der havde en begyndelse, og derfor havde en afslutning. 12:5 Sindet bliver bundet af tilknytning, når det dvæler ved en genstand, eller ønsker den, eller har modvilje mod den. For at slippe for en sådan trældom, burde sindet trænes til ikke at dvæle ved nogen genstand, ikke at ønske den eller ikke have modvilje mod den. Det er sindet, der binder. Det er sindet, der løsner. Hvis sindet er behersket af lidenskabens kvalitet, bliver det let trælbundet. Hvis det er renhedens kvalitet, der er fremherskende, kan det opnå frihed. 12:6 De, der identificerer sig med den fysiske krop, forfølger febrilsk de glæder, der kan opnås gennem sanserne. Ønsker og begær er konsekvenser af identifikation med den fysiske skikkelse. Opgiv denne identifikation, og du slipper for at have ønsker og begær. 49
Page 1 and 2: Upanishadernes kildevæld Originalt
Page 3 and 4: Forord Kære læser! Bhagavan Sri S
Page 5 and 6: Kapitel 1 Upanishadernes kildevæld
Page 7 and 8: de er Guds hvisken til menneskene.
Page 9 and 10: Kapitel 2 Isavasya Upanishad 2:1 He
Page 11 and 12: han på grund af tabet af bevidsthe
Page 13 and 14: Kapitel 3 Katha Upanishad 3:1 Histo
Page 15 and 16: 3:9 Katha Upanishad uddyber også b
Page 17 and 18: Kapitel 4 Mundaka Upanishad 4:1 Den
Page 19 and 20: sindet, fjernes. Træn herefter den
Page 21 and 22: 5:5 De tre lyde, der fremkommer, n
Page 23 and 24: 5:16 Denne upanishad har i klare og
Page 25 and 26: og der findes beskrivelser, der til
Page 27 and 28: estandigt forlader kroppen, bliver
Page 29 and 30: emner. Den beskæftiger sig udelukk
Page 31 and 32: Betegnelsen ’de vitale livsenergi
Page 33 and 34: 7:16 De seks spørgsmål var: 1. Hv
Page 35 and 36: edskaberne aktiveres af Den guddomm
Page 37 and 38: ”Hvem får sindet til at opfatte
Page 39 and 40: 9:6 For at prikke hul i sønnens st
Page 41 and 42: 9:18 Overordnet Den Højeste Visdom
Page 43 and 44: 10:5 Det ensartede hav kommer til s
Page 45 and 46: Kapitel 11 Taittiriya Upanishad 11:
Page 47: 11:11 Vismanden Bhrigu, der er den
Page 51 and 52: muligvis varer ved gennem mange fø
Page 53 and 54: som silkeormen bliver viklet ind i
Page 55 and 56: At undersøge Den guddommelige Gnis
Page 57 and 58: De godgørende tendenser. - subhava
Page 59 and 60: Den højeste lyksalighed. - Paraman
Page 61 and 62: ’Det hellige og rituelle’. - va
Page 63 and 64: Fortolkning. - vedartha Forår. - v
Page 65 and 66: Handlingerne er tilskyndet af retsk
Page 67 and 68: Ikke-væren. - a-sath Ilden. - agni
Page 69 and 70: ’Kærlighedens øje’. - prema c
Page 71 and 72: Meditation. - dhyana Meditere dybt
Page 73 and 74: Den første veda, der blev udarbejd
Page 75 and 76: Sløvende og uvirksomme. - thamasic
Page 77 and 78: Tilbedelse af Gud med form. - sagun
Page 79 and 80: Eneboeren og vismanden, der sammenf
Page 81 and 82: -Vaaruni Vidya Vismanden Yajnavalky

Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?