Upanishad Vahini - Sai Baba på Dansk

Glæde og sorg er som rigtigt og forkert, noget der skal overskrides. Kærlighed og had er
menneskets naturlige indre redskaber. De tilhører ikke ’beboeren’, der bor sammen med
dem. De tilhører altså ikke den individualiserede sjæl eller Den guddommelige Gnist, den
individualiserede sjæls grundlæggende Virkelighed.
12:7 Den guddommelige Gnist er altid ren, altid fri for tilknytning, da der ikke eksisterer
’nogen anden’ at blive knyttet til. Mundaka Upanishadens kapitel 3, vers 1, indeholder
følgende mantra: ”To fugle, der altid er sammen, sidder med smukke og skælmske
vinger i et træ. (Træet er kroppen og tvillingefuglene er den individualiserede sjæl og
Gud). Den ene fugl er optaget af at nyde frugterne. (Den individualiserede sjæl oplever
glæde og sorg fra de handlinger, den engagerer sig i). Den anden fugl ser blot på. (Gud
er finere end det fineste, Gud er blot et vidne).”
12:8 Hvordan kan denne grove fysiske skikkelse, der består af blod og materie, være det
rene, det selv-oplysende, det evige vidne, Den guddommelige Gnist? Skikkelsen,
kroppen, er bygget op af føde; den er altid i forandring. Den var ikke før fødslen, ej
heller er den efter døden! Den er hele tiden forgængelig. Kroppen kan overleve uden en
legemsdel eller to, men i samme øjeblik livsenergierne holder op med at strømme,
begynder kroppen at nedbrydes. Derfor bør kroppen ikke blive opfattet som chefen, eller
som den, der er alt og afslutter alt.
12:9 Den yoga (her forstået som åndelig disciplin) du burde praktisere, er: Iagttag uroen
i sindet, som var du et vidne. Fri dig for selv at drage slutninger, bestemme eller endog
beslutte; undlad at tage stilling til, om du er for eller imod. Du skal altid have dit sind og
dets ekspeditioner under kontrol. Yoga er den individualiserede sjæls sideløbende
fremskridt, hvor hvert skridt er på bølgelængde med Gud. Målet er sammensmeltningen
af dem begge; så vil al sorg ende. Den, der regelmæssigt og uafbrudt udfører yoga med
tro, og den, der er ansporet af en aldrig svigtende ikke-tilknytning, kan helt sikkert opnå
sejren.
12:10 Væren i Væren-Bevidsthed-Lyksalighed betyder Den Højeste Visdom, der skænker
perfekt sindsligevægt og renhed. Rent faktisk skænker Den Højeste Visdom viden om
selv-realisation, der kan blive erfaret af alle. I daglig tale anvendes begrebet ’Den
Højeste Visdom’ til at give udtryk for videnskaberne (der blot omhandler verdslig viden),
men rent faktisk betyder det den højeste grad af åndelig visdom. I denne
’legemliggørelsen’ (ens egen skikkelse) er der ikke plads til aftryk eller tendenser fra
handlinger, eller til ønsker der motiverer til handling. Ønsker ødelægger sindet. Ønsker
fører til handling, handling efterlader et ar, et aftryk eller en tendens i sindet (der er tale
om et aftryk eller en tendens, som bliver tilbage i det underbevidste sind fra tidligere
handlinger, ofte fra handlinger foretaget i tidligere inkarnationer). Vær alene med Dig
Selv, så kan sindet blive gjort uvirksomt. Det er årsagen til, at yogi’er trækker sig tilbage
til huler.
12:11 Aftrykkene og tendenserne falder inden for to kategorier: ’Godgørende’ og
’skadelige’. Godgørende aftryk og tendenser hjælper til befrielse. Gentagelse af Guds
navn, meditation, gode gerninger, godgørenhed, retfærdighed, uselvisk tjeneste,
sjælsstyrke, medfølelse, disse er alle godgørende. Vredens, grusomhedens,
grådighedens, begærets og egoismens skadelige tendenser skal rykkes op med rode ved
hjælp af de godgørende tendenser. Og til sidst, på samme måde som den torn, der
fjerner en anden torn i foden, bliver skaffet af vejen, må de godgørende tendenser, der
blev brugt til at blive af med de skadelige tendenser, også kasseres. De godgørende
tendenser er frembringelser af tilknytning, og de skaber yderligere tilknytninger, der
50