Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelses - Banedanmark
Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelses - Banedanmark
Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelses - Banedanmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
6 Større <strong>vedligeholdelses</strong>projekter<br />
for <strong>Banedanmark</strong>s konstruktioner<br />
6.1 Banetrug<br />
6.1.1 Tilstand<br />
Tilstanden <strong>af</strong> banetruget er bl.a. beskrevet <strong>og</strong> vurderet i særeftersyn fra 2011.<br />
Visuel fremtræden<br />
På undersiden <strong>af</strong> banetruget ses mange tegn på opfugtning <strong>af</strong> betonen samt udfældninger<br />
<strong>og</strong> skader som tværgående enkeltrevner, områder med netrevner, <strong>af</strong>skalninger med blotlagt<br />
korroderet armering <strong>og</strong> begyndende <strong>af</strong>skalninger (løstsiddende dæklag).<br />
Generelt ses flest skader omkring dilatationsfuger (herunder <strong>og</strong>så netrevner) <strong>og</strong> i vestsiden<br />
<strong>af</strong> banetruget ind mod vejtruget, hvilket antageligt skyldes, at påvirkningen med vand<br />
<strong>og</strong> klorider fra tøsalte er størst i disse områder. Derudover varierer tilstanden <strong>af</strong> betonen i<br />
banetruget visuelt bedømt meget fra fag til fag. Enkelte fag har stort set ingen skader,<br />
mens andre har få skader koncentreret omkring dilatationsfuger, <strong>og</strong> endelig er der fag, der<br />
har skader på stort set hele arealet.<br />
For konstruktionsbetonen i banetruget vurderer særeftersynet fra 2011:<br />
At risikoen for generel kloridinitieret armeringskorrosion på nuværende tidspunkt<br />
må anses som værende meget lille<br />
At risikoen for generel karbonatiseringsinitieret korrosion på nuværende tidspunkt<br />
anses for beskeden. Karbonatiseringsdybden i oversiden er relativt beskeden<br />
til trods for betonens høje alder, d<strong>og</strong> ses der lokalt revnekarbonatisering langs<br />
overfladerevner til en dybde på op til ca. 25 mm. På undersiden <strong>af</strong> banetruget er<br />
der fundet n<strong>og</strong>et større karbonatiseringsdybder på ca. 5-15 mm.<br />
At konstruktionsbetonen viser tydelige tegn på revnedannelse i 20 <strong>af</strong> de 24 kerner<br />
udtaget fra oversiden <strong>og</strong> undersiden. Der er lokale forskelle mellem hvor langt<br />
ned i konstruktionsbetonen revnedannelsen går, men i områder med synlige<br />
netrevner <strong>og</strong> udfældninger på undersiden må det forventes, at revnedannelsen forekommer<br />
i hele tværsnittet. Den primære årsag til revnerne er alkalikiselreaktioner,<br />
hvor det er porøse flintkorn <strong>og</strong> porøse skorper på tætte flintesten i stenfraktionen,<br />
som er skadevolderen. Undersøgelserne peger imidlertid <strong>og</strong>så på, at der tilsyneladende<br />
kun (eller primært) er igangværende/aktive reaktioner i de områder<br />
<strong>af</strong> konstruktionsbetonen, hvor der er sket en tilførsel <strong>af</strong> fugt <strong>og</strong> evt. salte – hvilket<br />
for banetrugets vedkommende vil sige de områder, hvor fugtisoleringen er utæt.<br />
Restreaktivitetsanalyser peger på, at betonen oprindeligt har indeholdt tilstrækkeligt<br />
med alkalier (brændstoffet i AKR) til at reaktionerne har kunnet begynde på<br />
det tidspunkt, hvor betonen er blevet tilstrækkeligt opfugtet pga. fugt, som er<br />
trængt ned gennem en utæt fugtisolering. Tilførslen <strong>af</strong> yderligere alkalier fra opløste<br />
salte (fra tøsalte <strong>og</strong>/eller havvand) i det gennemsivende vand har d<strong>og</strong> bety-<br />
<strong>Vurdering</strong> <strong>af</strong> <strong>levetid</strong>, <strong>drifts</strong>- <strong>og</strong> vedligeholdsomkostninger 48<br />
6. Større <strong>vedligeholdelses</strong>projekter for <strong>Banedanmark</strong>s konstruktioner
Change language