Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdelses - Banedanmark

7 Større vedligeholdelsesprojekter
for Vejdirektoratets konstruktioner
7.1 Vejtrug
7.1.1 Tilstand
Storstrømsbroens vejtrug, som er fra broens opførelse i 1933-37, er i dag i meget dårlig
stand. Der er i dag omfattende skader på stort set alle betonkonstruktionselementer som
følge af frost- og alkalikiselreaktioner, samt omfattende armeringskorrosion i lokale områder
i kørebanepladen og mere udbredt i fortovspladen. Derudover er rækværkerne
utidssvarende og korrosionsbeskyttelsen heraf udtjent.
Fugtisoleringen i kørebanearealet er den oprindelige fra broens opførelse. Fugtisoleringen
mangler generelt vedhæftning til konstruktionsbetonen og er overalt uelastisk som følge
af ældning. Den underliggende konstruktionsbeton er generelt fugtig på oversiden, og på
undersiden af vejtruget ses generelt omfattende gennemsivninger, hvilket skyldes, at fugtisoleringens
levetid generelt er opbrugt. Tidligere eftersyn viser, at fugtisoleringen har
været utæt i mere end 30 år, og at konstruktionsbetonen dermed har været udsat for vand
og kloridpåvirkning gennem en længere årrække.
Oversiden af konstruktionsbetonen i kørebanepladen er generelt fugtig og forvitret i den
øverste del af dæklaget, værst nær fugerne. Typisk ses forvitring i en dybde på ca. 1-2
cm. Forvitringen er kraftigst indenfor en afstand op til ca. 40 cm langs kantsten og fuger.
Ved ophugninger i større afstand fra fuger er oversiden af konstruktionsbetonen typisk
kun meget let forvitret i en dybde af 0-5 mm. Den langsgående og tværgående armering i
over- og undersiden af kørebanepladen har lamineret overfladekorrosion de steder, hvor
armeringen er blotlagt (primært lokalt op mod dilatationsfuger, hvor der ses svær forvitring
af betonen). Dog ses der lokalt på oversidearmeringen grubetæring på primært den
tværgående armering.
Der er ingen fugtisolering i fortovsarealet. Fortovsbelægningen af asfalt har i hele broens
længde generelt manglende vedhæftning til den underliggende konstruktionsbeton. Dermed
kan vand der trænger ned igennem belægningen frit fordele sig på oversiden af fortovspladen.
I forbindelse med udskiftning af den vestlige kantsten til in-situ støbt beton i
1978, blev der udlagt en ny støbeasfaltbelægning over den østligste del af fortovspladen,
og der blev udført en langsgående samling mellem ny og gammel belægning. Denne
langsgående samling, som ikke er eller har været forseglet, har medført, at vand og klorider
siden 1978 har kunnet trænge ned gennem belægningen direkte ned til den uisolerede
konstruktionsbeton.
I oversiden af fortovspladen er konstruktionsbetonen forvitret med mør/smuldrende beton
i varierende dybde op til ca. 7 cm, værst under den langsgående samling i belægningen,
hvor forvitringens dybde er ca. 4 cm i gennemsnit. I de forvitrede områder er oversidear-
Vurdering af levetid, drifts- og vedligeholdsomkostninger 54
7. Større vedligeholdelsesprojekter for Vejdirektoratets konstruktioner