kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet
kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet
kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jørgensen og Phillips nævner Michel Foucault s<strong>om</strong> en meget betydende figur inden for<br />
diskursanalysen og s<strong>om</strong> den person, der for alvor har sat gang i diskursanalyserne. Fou-<br />
cault argumenterer for en subjektforståelse, hvor subjekter skabes i diskurser. Ifølge ham<br />
er subjektet ikke en auton<strong>om</strong> og suveræn enhed men derimod decentreret (Jørgensen &<br />
Phillips, 1999, s. 24). Foucault har dog en opfattelse af det sociale s<strong>om</strong> styret af én total<br />
ideologi, liges<strong>om</strong> subjekter interpelleres i én subjektposition. Han mener også, at en given<br />
epoke er d<strong>om</strong>ineret af én diskurs. Laclau og Mouffe følger Foucaults subjektforståelse,<br />
men de deler ikke hans opfattelse af, at en given epoke kun vil være d<strong>om</strong>ineret af én dis-<br />
kurs. De opererer med en model, hvor mange diskurser konkurrerer. De har dog ikke integreret<br />
et begreb for den samlede mængde af diskurser i deres teoridannelse.<br />
Fælles for de to ledelsestankegange – chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang<br />
– er, at de primært henvender sig til ledere. Ved at acceptere denne præmis<br />
kan jeg definere ’lederen’ (skibschefen i dette tilfælde) s<strong>om</strong> den fælles subjektposition for<br />
de to ledelsestankegange, der vil være udgangspunktet for de efterfølgende analyser. Det<br />
er dog vigtigt at holde sig for øje, at de to ledelsestankegange er udformet i to forskellige<br />
tidsperioder og dermed under vidt forskellige samfundsforhold. Den kontekst, s<strong>om</strong> de er<br />
skrevet i, kan derfor være forskellig, og dette forhold udgør derfor et betydeligt element i<br />
de efterfølgende analyser.<br />
Begreberne antagonisme og hegemoni placerer sig på diskursordenens niveau og betegner<br />
henholdsvis en tilstand med åben konflikt mellem de forskellige diskurser i en bestemt<br />
diskursorden (antagonisme), og en tilstand hvor konflikten er blevet opløst gennem forskydning<br />
af grænserne mellem diskurserne, og der er sket en ny midlertidig fiksering af<br />
mening (hegemoni) (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 69).<br />
En diskurs dannes ved, at dens betydning udkrystalliseres <strong>om</strong>kring et nodalpunkt. Et<br />
nodalpunkt er en privilegeret betegner, s<strong>om</strong> de andre betegnere, der indgår i diskursen,<br />
ordnes <strong>om</strong>kring og får deres betydning i forhold til (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 37).<br />
14