kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

udfylder samme meningsgivende funktion. I denne proces sker der en form for symbolsk forenkling, hvor karakteristika, som i en anden kontekst kunne opfattes som forskellige i ækvivalenskæden bliver til noget fælles og ensartet. Som eksempel på dette kan nævnes ’uddannelse’ og ’øvelse’, som hver for sig giver mening i hver sin kontekst. Disse to betyd- ninger kan dog knyttes sammen i en ækvivalenskæde og giver mening til nodalpunktet ’erfaring’. I ækvivalenskæden bestemmes en række andre værdier til at være betydnings- beslægtede med den værdi, som artikuleres i nodalpunktet. I operationaliseringen af Laclaus diskursteoretiske tilgang vil jeg anvende begreberne nodalpunkter, flydende betegnere og ækvivalenskæder. Det er min vurdering, at begrebet nodalpunkt vil være særligt egnet til at identificere, hvad der står som specielt centrale forhold i henholdsvis chefvirkediskursen samt Forsvarets ledelsesdiskurs – de forhold, som har en særlig form for strukturende funktion i diskursen. Det vil sige forskelle og sammenfald mellem de dominerende diskurser i de to ledelsestankegange. Ækvivalensbegrebet vil jeg anvende til at karakterisere indholdsudfyldningen af nodalpunkterne. Det vil sige til at karakterisere, hvad der defineres som inden for og uden for de to ledelsesdiskurser. For at kunne forklare forskellene mellem de identificerede nodalpunkter i de to ledelsestankegange er det vigtigt at forstå den kontekst, som de er formuleret og publiceret i. Jeg vil således også kigge på tilblivelsen af de to ledelsestankegange i de respektive analysekapitler. Et centralt spørgsmål er, hvordan jeg afgrænser de identificerede diskurser, og på hvilket niveau, jeg skal foretage denne afgrænsning. Jørgensen og Phillips behandler denne teoretiske og metodiske problemstilling, og de foreslår, at man ser diskurser som et analytisk begreb for at skabe en ramme for sin undersøgelse, hvilket betyder, at spørgsmålet om afgrænsning afgøres strategisk i forhold til undersøgelsesformålet (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 149). ”…forskningsformålet afgør den ’afstand’ man indtager i forhold (til red.) materialet og dermed, hvad der kan behandles som en entydig betydningsfastlæg- gelse.” (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 149). 16
Det kan dermed være tilfældet, at diskursanalyser, der undersøger samme felt men med forskelligt sigte, kan give anledning til forskellige former for afgrænsninger. Der er således ikke etableret nogen autoritative kriterier for, hvordan dette skal gribes an. Jeg har valgt at følge Jørgensen og Phillips anbefaling om at opfatte diskurser som noget, der er analytisk konstrueret til et bestemt formål, snarere end noget foregiver, at ’noget færdigt og i virkeligheden afgrænset’ bliver afdækket. Mit mål med denne undersøgelse er at afdække, hvordan chefvirketankegangen harmone- rer med Forsvarets nye ledelsestankegang, og jeg har konstrueret undersøgelsens diskurser med dette for øje. For at afdække ovenstående spørgsmål vil jeg undersøge, hvordan ledelse italesættes i de to ledelsestankegange samt undersøge, hvad de respektive ledelsestankegange ser som lederens fokusområder. Jeg finder derfor, at det er vigtigt at se på, hvilke tegn de respektive ledelsestankegange selv tilbyder i den henseende. 1.6. Analyseramme. I dette afsnit vil jeg gennem metodiske overvejelser, der kobler teori, empiri og metode, definere rammen for de efterfølgende analyser. Overordnet er dette speciale empirisk funderet og teoridrevet. Som tidligere nævnt har jeg valgt at benytte diskursanalyse som teoretisk undersøgelsesværktøj. I diskursanalyse er teori og metode kædet sammen, og det er muligt at kombinere elementer fra forskellige diskursanalytiske perspektiver (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12). Der findes ikke en prædefineret metode og fremgangsmåde for denne undersøgelse, og jeg har derfor konstrueret en analyseramme, der bygger på Faircloughs begreb om diskursorden samt Laclau og Mouffes begreber om flydende betegnere, ækvivalenskæder og nodalpunkter. Ovenstående skal betragtes som den optik eller det sæt briller, hvorigennem jeg betragter mit studieobjekt, empirien. 1.6.1. Analysemodel. Jeg vil gennemføre et dokumentstudie, hvor jeg benytter den kvalitative undersøgelsesmetode, idet analyserne undersøger betydningssystemer og meningsskabelse. 17
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Institut for Lede
Page 3 and 4: ABSTRACT In 2008 the Danish Defence
Page 5 and 6: Der gennemføres en tredelt analyse
Page 7 and 8: INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT ......
Page 9 and 10: 1. INDLEDNING Dette speciale er uda
Page 11 and 12: Kontreadmiral Kurt Birger Jensen sl
Page 13 and 14: 1.3. Empiri. 1 I forlængelse af de
Page 15 and 16: Instruksen er opbygget som et opsla
Page 17 and 18: Det efterfølgende valg af teoretis
Page 19 and 20: Jeg har i dette speciale valgt at b
Page 21 and 22: etegnes som det diskursive felt. I
Page 23: Nodalpunktet udgør centrale forest
Page 27 and 28: Nedstående figur illustrerer den a
Page 29 and 30: Som beskrevet ovenfor udgøres de t
Page 31 and 32: I forhold til den eksterne validite
Page 33 and 34: 2. ANALYSE AF FORSVARETS NYE LEDELS
Page 35 and 36: Idet jeg er interesseret i at under
Page 37 and 38: I bogen ”militær etik og ledelse
Page 39 and 40: I følge Forsvarets Ledelsesgrundla
Page 41 and 42: Relationer. I Forsvarets Ledelsesgr
Page 43 and 44: ’…vil være og opfattes af andr
Page 45 and 46: De tre ledelseskompetencer er: •
Page 47 and 48: Der kan således ses en ’rød tr
Page 49 and 50: Skildringen af ’Forsvarets virkel
Page 51 and 52: Analyserne i dette kapitel har påv
Page 53 and 54: 3.3. Bestemmelse og midlertidig fik
Page 55 and 56: Et eksempel er paragraf 98: ”Det
Page 57 and 58: særlig Ordre forlader deres Post e
Page 59 and 60: I sidste afsnit i paragraf 111 stå
Page 61 and 62: den, og det kan dermed udledes, at
Page 63 and 64: Opsummeret kan det således konklud
Page 65 and 66: 4.2. Chefvirkediskursen sammenholdt
Page 67 and 68: stor fokus på, at skibschefen genn
Page 69 and 70: Således ses, at nodalpunkterne ’
Page 71 and 72: tungest, hvilket derfor vurderes at
Page 73 and 74: denne kompetence relevant. Lederen
Page 75 and 76:
Hildebrand, S. (2011). Ledelse ifø
Page 77 and 78:
Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Wo
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassific
Page 145 and 146:
Page 147:
show all

kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?