kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet

FORSVARSAKADEMIET 

Institut for Ledelse og Organisation 

VUT II/L – Stabskursus 2011-2012 

Kaptajnløjtnant Thomas Gudmandsen 

16. april 2012 

KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET 

Ledelsesdiskurser og Forsvarets Ledelsesgrundlag

Specialets titel 

Kampen om ledelsesrummet i Forsvaret 

- Ledelsesdiskurser og Forsvarets Ledelsesgrundlag 

Problemformulering 

Hvordan harmonerer chefvirketankegangen med Forsvarets nye ledelsestankegang? 

Vejleder 

Kristian Brobæk Madsen, cand.merc.fil. 

Konsulent ved Institut for Ledelse og Organisation 

Antal ord 

16.867 ord 

Forfatter 

Kaptajnløjtnant Thomas Gudmandsen 

i

ABSTRACT 

In 2008 the Danish Defence published a new management mindset. None of the existing 

management publications were revised on this occasion. Therefore this thesis seeks to 

answer the following question: 

How does the management mindset for the commanding officers in the 

Danish navy correspond with the new management mindset for the Dan- 

ish defence? 

To answer this question the thesis uses Laclau and Mouffe’s Discourse Theory in the 

frame of a Social Constructionism perspective. 

The examination is carried out through three analyses. The first two analyses examine 

how management is articulated in the two mindsets and what they respectively see as the 

managers main focus area. The third analysis examine where the two mindsets correlates 

or collides. 

On the basis of the three analyses this thesis concludes that the two mindsets articulate 

management very differently and they point to very different focus areas. The main con- 

clusion, however, suggest only one serious discrepancy between the two mindsets; the 

manager’s ability and right to make independent appraisals of the cooperation with other 

actors in the theatre. Apart from this the two mindsets correspond. 

ii

RESUMÉ 

Dette speciale er motiveret af en forundring over, hvordan Forsvaret kan implementere en 

ny og overordnet ledelsestankegang, uden at de eksisterende ledelsesdokumenter bliver 

tilpasset de retningslinjer for ledelse, som er fastlagt heri. 

På denne baggrund er følgende problemformulering udledt: 

Hvordan harmonerer chefvirketankegangen med Forsvarets nye ledel- 

sestankegang? 

• Hvordan italesættes ledelse i de respektive ledelsestankegange? 

• Hvad ser de respektive ledelsestankegange som lederens fokusområder? 

• Hvor korrelerer eller kolliderer de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive 

ledelsestankegange? 

Til at svare på ovenstående problemformulering bestemmes indledningsvis det empiriske 

grundlag. Jeg vælger at undersøge, hvordan ledelse italesættes i de to ledelsestankegange, 

samt hvad de hver især ser som lederens fokusområder. Med dette som baggrund 

vælger jeg at koncentrere min undersøgelse om de dokumenter, der siger noget om de to 

ledelsestankegange. Dermed finder jeg, at den primære empiri udgøres af henholdsvis 

Forsvarets Ledelsesgrundlag og Midlertidig Instruks for Skibschefen som de rammesæt- 

tende dokumenter for de to ledelsestankegange. 

Da jeg er interesseret i at bestemme, hvordan de to ledelsestankegange harmonerer, er 

det oplagt at vælge en analysemodel, der kan undersøge deres indbyrdes forhold. Jeg 

vælger derfor at anlægge et socialkonstruktionistisk perspektiv og i den ramme gennemføre 

en diskursanalyse. Jeg vælger at konstruere mit teoretiske analyseværktøj med baggrund 

i Laclau og Mouffe’s diskursteori og supplere dette med Fairclough’s begreber om 

diskursorden. Diskursteorien lægger op til, at der ledes efter betydninger i empirien frem 

for en opgørelse af antallet af forekomster af specifikke gloser og termer, og jeg har i tråd 

med dette opbygget et teoriværktøj, der følger denne præmis. 

iii

Der gennemføres en tredelt analyse, hvor jeg først analyserer Forsvarets nye ledelsestan- 

kegang for at bestemme, hvordan ledelse italesættes heri samt for at identificere det, der 

ses som lederens fokusområder. Dernæst analyserer jeg chefvirketankegangen med 

samme sigte som oven for beskrevet. Efterfølgende gennemføres en komparativ analyse, 

hvor jeg søger at identificere, hvor de to ledelsestankegange korrelerer henholdsvis kolli- 

derer for derved at kunne bestemme, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med 

Forsvarets nye ledelsestankegang. Resultaterne af de tre analyser samles herefter, hvor- 

ved den endelige konklusion dannes. Slutteligt perspektiveres de overvejelser, som kon- 

klusionen giver anledning til. 

I analysen af Forsvarets nye ledelsestankegang er det bestemt, at denne ledelsestankegang 

repræsenteres af Forsvarets ledelsesdiskurs. ’Resultater’, ’relationer’, ’fornyelse’ og 

’stabilitet’ er efterfølgende identificeret som de fire nodalpunkter, som denne ledelsesdiskurs 

udkrystalliseres omkring. Jeg har fundet en række tegn i form af gloser, termer og 

sætninger, der meningsudfylder disse nodalpunkter, hvilket peger på, at nodalpunktet ’resultater’ 

udgør lederens primære fokusområde. Denne analyse afdækker endvidere, at 

ledelse i Forsvarets nye ledelsestankegang bliver italesat som et samspil og en balance 

mellem det, Forsvaret antager om god ledelse og de kendetegn for god ledelse, som Forsvaret 

ønsker at fremme. Det peger således på, at ledere i Forsvaret skal have en grund- 

læggende forståelse for det komplekse spændingsfelt af forskelligartede opgaver, som 

Forsvaret skal løse. 

Til analysen af chefvirketankegangen er det bestemt, at denne ledelsestankegang udgø- 

res af chefvirkediskursen. Analysen afdækker, at chefvirkediskursen udkrystalliseres omkring 

nodalpunkterne ’dristighed’ og ’ansvar’. De identificerede tegn i form af gloser, termer 

og sætninger, der meningsudfylder disse nodalpunkter, peger på, at nodalpunktet ’dristighed’ 

er skibschefens primære fokusområde. Analysen afdækker endvidere, at ledelse i 

chefvirketankegangen italesættes som et balanceret kompromis mellem at udvise det formelle 

ansvar over for opgaveløsningen gennem korrekt adfærd og delegering af opgavebyrden 

og at udvise fornøden dristighed i opgaveløsningen ved at vise tillid til sine undergivne 

og fremstå som det gode eksempel. Skibschefen skal således have en grundlæg- 

iv

gende forståelse for de særegne opgaver, som søværnets enheder skal løse i såvel freds- 

tid som i krigstid. 

Analysen af, hvordan de to ledelsestankegange harmonerer, afslører, at chefvirketanke- 

gangen generelt kan finde meningssammenhænge i Forsvarets nye ledelsestankegang, 

men at de på ét punkt kolliderer. Chefvirketankegangen lægger således vægt på skibsche- 

fens bevilligede ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer med andre 

aktører, hvilket ikke italesættes i Forsvarets nye ledelsestankegang. Dette forhold pe- 

ger på, at der således potentielt udspiller sig en kamp mellem de to ledelsestankegange. 

Samlet konkluderes det, at skibscheferne i søværnet almindeligvis trygt kan efterleve begge 

ledelsestankegange samtidig, og skulle situationen opstå, hvor skibschefen skal foretage 

en vurdering i forhold til andre aktører, så lægger Forsvarets nye ledelsestankegang op 

til, at der antages en pragmatisk tilgang. 

v

INDHOLDSFORTEGNELSE 

ABSTRACT ......................................................................................................................... ii 

RESUMÉ ............................................................................................................................ iii 

INDHOLDSFORTEGNELSE .............................................................................................. vi 

1. INDLEDNING .................................................................................................................. 1 

1.1. Motivation og relevans. ................................................................................................. 1 

1.2. Problemdiskussion. ....................................................................................................... 3 

1.2.1. Problemformulering. ................................................................................................... 4 

1.2.2. Afgrænsning. ............................................................................................................. 4 

1.3. Empiri. ........................................................................................................................... 5 

1.3.1. Forsvarets nye ledelsestankegang. ........................................................................... 5 

1.3.2. Chefvirketankegangen. .............................................................................................. 6 

1.3.3. Supplerende empiri. ................................................................................................... 8 

1.4. Teori. ............................................................................................................................. 8 

1.4.1. Videnskabsteoretisk filosofi. ....................................................................................... 9 

1.4.2. Diskursanalyse......................................................................................................... 10 

1.5. Teoriforståelse. ........................................................................................................... 11 

1.5.1. Operationalisering af teori. ....................................................................................... 12 

1.6. Analyseramme. ........................................................................................................... 17 

1.6.1. Analysemodel. ......................................................................................................... 17 

1.7. Begrebsafklaring. ........................................................................................................ 20 

1.8. Validitet. ...................................................................................................................... 22 

1.9. Reliabilitet. .................................................................................................................. 23 

1.10. Formalia. ................................................................................................................... 24 

2. ANALYSE AF FORSVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG ................................... 25 

2.1. Indledning. .................................................................................................................. 25 

2.2. Diskursordenens elementer. ....................................................................................... 25 

2.3. Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter. ............................................... 27 

2.4. Identifikation af meningsfyldende tegn. ....................................................................... 30 

2.5. Kontekst for dokumenternes tilblivelse. ....................................................................... 39 

2.6. Delkonklusion. ............................................................................................................ 41 

vi

3. ANALYSE AF CHEFVIRKET ........................................................................................ 44 

3.1. Indledning. .................................................................................................................. 44 

3.2. Diskursordenens elementer. ....................................................................................... 44 

3.3. Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter. ............................................... 45 

3.4. Identifikation af meningsfyldende tegn. ....................................................................... 46 

3.5. Kontekst for dokumenternes tilblivelse. ....................................................................... 53 


4. ANALYSE AF HVORDAN CHEFVIRKETANKEGANGEN HARMONERER MED 

FORSVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG ............................................................... 56 

4.1. Indledning. .................................................................................................................. 56 

4.2. Chefvirkediskursen sammenholdt med Forsvarets ledelsesdiskurs. ........................... 57 


5. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING ..................................................................... 62 

5.1. Konklusion. ................................................................................................................. 62 

5.2. Perspektivering. .......................................................................................................... 64 

5.3. Afslutning. ................................................................................................................... 65 

6. BIBLIOGRAFI ............................................................................................................... 66 

BILAGSLISTE 

Bilag 1 Bilag 1 til tillæg B til Direktiv for SOK instrukser (Midlertidig Instruks for Skibschefen). 

Bilag 2 Bilag 6 til tillæg B til Direktiv for SOK instrukser (Instruks for vagtchefen). 

Bilag 3 Bilag 9 til tillæg B til Direktiv for SOK instrukser (Instruks for navigationsbefa- 

lingsmanden). 

Bilag 4 CH ORDRE nr. 01 - Vagtchefstjeneste i VIBEN. 

vii

1. INDLEDNING 

Dette speciale er udarbejdet på baggrund af en forundring over, hvordan Forsvaret kan 

implementere en ny ledelsestankegang med Forsvarets Ledelsesgrundlag som overordnet 

ledelsesdirektiv, uden at Forsvarets eksisterende ledelsesdokumenter bliver tilpasset de 

retningslinjer for ledelse, som er fastlagt heri. 

1.1. Motivation og relevans. 

Forsvarets Ledelsesgrundlag blev udsendt i april 2008 som overordnet ledelsesdirektiv 

med det formål 

”… at skabe en fælles forståelse af god moderne ledelse for alle Forsvarets 

ansatte.” (Forsvarskommandoen, 2008, s. 5). 

Der eksisterer i forvejen en række ledelsesdokumenter i Forsvaret, som umiddelbart hver- 

ken erstattes eller tilpasses ved implementeringen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. 

Midlertidig Instruks for Skibschefen er et af disse ledelsesdokumenter, og netop dette dokument 

har en helt særlig betydning i søværnet. Officererne i søværnet får kendskab til 

instruksen allerede ved deres grunduddannelse, hvor den studerende skal erhverve sig 

viden om og kunne anvende instruksen for at kunne forrette tjeneste som vagthavende 

navigatør i flådens skibe (Søværnets Officersskole, 2010, s. 5). Ydermere indeholder den 

skriftlige prøve ved uddannelsen af søværnets skibschefer spørgsmål i visse elementer fra 

denne instruks. 

Af mere kulturelt betingede eksempler kan nævnes, at chefen for Søværnets Operative 

Kommando overdrager et indbundet og personligt signeret eksemplar af Midlertidig Instruks 

for Skibschefen til alle nyudnævnte skibschefer ved dennes tiltrædelsessamtale. 

Titlen ’Midlertidig instruks’ er desuden fastholdt på trods af, at instruksen i 2005 blev gjort 

permanent i forbindelse med en større revision af søværnets samlede kompleks af in- 

strukser. 

1

Søværnets skibschefer er således fra deres karrieres begyndelse ’opdraget’ til at efterleve 

denne instruks, og de har alle et indgående kendskab til den særegne status, som instruk- 

sen har i søværnet. 

For udenforstående kan det virke paradoksalt, at søværnet ikke blot fortsat gør brug af, 

men ligefrem hæger om en instruks fra 1943, som tilmed er betegnet midlertidig (Bork, 

2010, s. 115). Instruksen blev forfattet under Anden Verdenskrig af daværende orlogskaptajn, 

senere admiral, E. J. C. Qvistgaard. Det var i en tid, hvor en patriarkalsk og autoritær 

ledelsesopfattelse var fremherskende, og den reflekterer flere hundrede års erfaringer og 

traditioner (Søværnets Officersskole, 2010, s. 5). Instruksen blev approberet ved Kongelig 

Resolution den 3. marts 1943 i kundgørelse B.11-1943 som ”Midlertidig Instruks for Skibschefen”. 

Til trods for at opfattelsen af ledelsesudøvelse i Forsvaret løbende er blevet udviklet, er 

der kun foretaget små og mindre betydningsfulde rettelser til Midlertidig Instruks for Skibschefen. 

Viceadmiral (pensioneret) Jørgen F. Bork skriver i forordet på den indbundne ver- 

sion: 

”… at Midlertidig Instruks for Skibschefen i ganske særlig grad tydeliggør 

skibschefens ansvar og pligter, og udstikker retningslinjerne for hans optræden 

i krig.” 

Ifølge ham, beskriver Midlertidig Instruks for Skibschefen stort set alle forhold ved skibs- 

chefens virke fra administration og økonomistyring til egentlig krig. Midlertidig Instruks for 

Skibschefen benytter begrebet ’chefvirket’ til at beskrive den helt særlige tankegang for 

chefens udøvelse af ledelse om bord i søværnets skibe. Forsvarets Ledelsesgrundlag benytter 

begreberne ’virksomhedsledelse’ og ’risikoledelse’ til at beskrive de samme forhold. 

Begge dokumenter beskriver således, hvordan en leder skal kunne manøvrere i såvel den 

daglige drift af enheden/virksomheden som under kamp-/krigsforhold. 

2

Kontreadmiral Kurt Birger Jensen slutter i autorisationen af Midlertidig Instruks for Skibs- 

chefen med at skrive; 

”Følgelig skal instruksen betragtes som en ramme for chefvirket, der skal be- 

strides i overensstemmelse med den ånd og de holdninger denne instruks be- 

skriver under samtidig iagttagelse af søværnets og Forsvarets opdaterede 

reglementariske grundlag.” (Qvistgaard, 1943, s. 1). 

Denne noget tvetydige formulering forstærker blot den beskrevne forundring. På den ene 

side er Midlertidig Instruks for Skibschefen rammen for chefvirket, og skibschefen skal følge 

den ånd og de holdninger, som instruksen beskriver, og på den anden side skal skibschefen 

’iagttage’ det opdaterede reglementariske grundlag. Dét, at skibschefen blot skal 

’iagttage’ det opdaterede reglementariske grundlag, kunne tyde på, at admiralen sætter 

Midlertidig Instruks for Skibschefen over det opdaterede reglementariske grundlag. 

1.2. Problemdiskussion. 

Som beskrevet ovenfor, er dette speciale motiveret af en forundring over, hvordan Forsvaret 

kan implementere en ny ledelsestankegang med Forsvarets Ledelsesgrundlag som 

overordnet ledelsesdirektiv, uden at Forsvarets eksisterende ledelsesdokumenter bliver 

tilpasset dette direktiv. I lyset af ovenstående kan man iagttage det som om, at implementeringen 

af denne ny ledelsestankegang indebærer en kamp om selve ledelsesrummet i 

Forsvaret. Det sætter spørgsmålstegn ved, om de eksisterende ledelsesdokumenter i Forsvaret 

harmonerer med denne nye ledelsestankegang og således også med Forsvarets 

Ledelsesgrundlag som det overordnede og rammesættende ledelsesdirektiv? 

Til at undersøge dette vurderer jeg, at det er relevant at identificere de eventuelle kollisioner 

eller sammenfald, der måtte være mellem de dominerende ledelsesdiskurser i henholdsvis 

chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang. Det vil derfor være 

naturligt at inddrage diskursanalysen som teoretisk undersøgelsesværktøj. 

3

Arbejdshypotesen for dette speciale er, at der udspiller sig en diskursiv kamp mellem 

chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang, og at de dermed står i et an- 

tagonistisk forhold til hinanden. 

1.2.1. Problemformulering. 

På baggrund af ovenstående kan følgende problem formuleres: 


• Hvordan italesættes ledelse i de respektive ledelsestankegange? 

• Hvad ser de respektive ledelsestankegange som lederens fokusområder? 

• Hvor korrelerer eller kolliderer de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange? 

1.2.2. Afgrænsning. 

I Forsvarets Ledelsesgrundlag beskrives begrebet ’chefvirke’ som et udtryk for en særlig 

situationsbestemt ledelsesform, der knytter sig til operationer (Forsvarskommandoen, 

2008, s. 15). Forsvarets Ledelsesgrundlag anfører ydermere, at ’chefvirke’ knyttes sammen 

med ’risikoledelse’. 

Idet jeg finder, at Midlertidig Instruks for Skibschefen dækker over både de forvaltningsmæssige 

og de operative vilkår, som skibschefen skal forholde sig til, har jeg valgt at be- 

nytte begrebet ’chefvirke’ i en bredere kontekst. I dette speciale er begreberne ’risikoledelse’ 

og ’virksomhedsledelse’ således begge indeholdt i begrebet ’chefvirke’. 

Når det er sagt, er det vigtigt at påpege, at Midlertidig Instruks for Skibschefen alene dæk- 

ker ledelsesudøvelse om bord i søværnets skibe, idet Søværnets Operative Kommando 

har udgivet en række andre instrukser, der dækker ledelsesudøvelse ved søværnets tje- 

nestesteder i land. Med ovenstående problemformulering har jeg således valgt udelukkende 

at undersøge begrebet ’chefvirke’ i forbindelse med ledelsesudøvelsen om bord i Sø- 

værnets skibe. Dermed har jeg bevidst fravalgt at undersøge, om dette begreb eventuelt 

benyttes i andre sammenhænge i forbindelse med ledelsesudøvelse i Forsvaret. 

4

1.3. Empiri. 1 

I forlængelse af den indledende forundring, og opstilling af problemformulering vil jeg i det- 

te afsnit argumentere for mit valg af empiri. Problemformuleringen lægger op til en komparativ 

analyse af Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen. 

Jeg vælger at arbejde inden for det socialkonstruktionistiske 2 

paradigme, og jeg vil således 

anskue den valgte empiri som emner for undersøgelse frem for kilder (Darmer, Jordansen, 

Madsen, & Thomsen, 2010, s. 285). Jeg søger dermed ikke at få en mere nøjagtig viden 

om ledelse men derimod en forståelse af, hvordan de to ledelsestankegange korresponderer 

set i forhold til den kontekst, som de er blevet til i. 

Begrundelse for valg af det socialkonstruktionistiske paradigme som videnskabsteoretisk 

ståsted bliver beskrevet i afsnit 1.4.1. 

Problemdiskussionen indeholder to elementer, som bør undersøges nærmere i relation til 

udvælgelse af relevant empiri. Disse elementer er Forsvarets nye ledelsestankegang og 

chefvirketankegangen. Disse behandles nedenfor. 

1.3.1. Forsvarets nye ledelsestankegang. 

Som angivet i afsnit 1.1. har Forsvarskommandoen i april 2008 udgivet Forsvarets Ledelsesgrundlag 

som overordnet ledelsesdirektiv. Formålet med dette dokument er at skabe 

en fælles forståelse af god moderne ledelse for alle Forsvarets ansatte 

(Forsvarskommandoen, 2008, s. 5). Forsvarets Ledelsesgrundlag gælder for alle medar- 

bejdere i Forsvaret, men det er især målrettet Forsvarets ledere, idet de har ansvaret for 

den fælles opgaveløsning, og at denne sker effektivt og etisk korrekt. Ledelsesgrundlaget 

beskriver en overordnet fælles ledelsesforståelse, som al ledelsesudøvelse i Forsvaret 

skal tage afsæt i, og det bestemmer ydermere et fælles sprog for ledelse 

(Forsvarskommandoen, 2008, s. 7). 

1 Indhentning af empiri er afsluttet 2012-03-15. 

2 Den videnskabsteoretiske forskel mellem begreberne socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme vil 

ikke blive behandlet, da det ligger uden for dette speciales undersøgelsesfelt. Jeg har valgt at bekende mig 

til Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips fortolkning af begreberne, og jeg anvender dermed betegnelsen 

’socialkonstruktionisme’. 

5

I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der, at Forsvarets Ledelsesgrundlag har skabt det 

nødvendige bindemiddel mellem Forsvarets mission, vision og strategier samt Forsvarets 

kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem, som begge blev lanceret i 2007. Tilsam- 

men danner disse tre elementer rammerne for Forsvarets tanker om ledelse, tanker der 

skaber sammenhæng mellem Forsvarets virkelighed, det Forsvaret antager om god ledel- 

se og de kendetegn for god ledelse, som Forsvaret vil fremme (Forsvarskommandoen, 

2008, s. 8). Denne tankegang består af en ledelsesfilosofi og en ledelsesetik, der danner 

grundlaget for de normer, der opstilles for god ledelsesadfærd i Forsvarets kompetence- 

udviklings- og bedømmelsessystem. 

På baggrund af ovenstående anvendes de tre dokumenter: Forsvarets Ledelsesgrundlag, 

Forsvarets mission, vision og strategier samt Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem 

som primær empiri til at belyse Forsvarets nye overordnede og rammesættende 

ledelsessyn. De tre dokumenter, som udgør Forsvarets nye ledelsestanke- 

gang, opererer dog på forskellige niveauer. Hvor Forsvarets mission, vision og strategier 

skal danne et billede af, hvad Forsvaret er og skal være fremover, er formålet med Forsva- 

rets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem at tjene som konkret værktøj i udviklingen 

og bedømmelsen af personellet. Forsvarets Ledelsesgrundlag, som er bindemidlet 

mellem de to førstnævnte dokumenter, fokuserer på forståelse af ledelse samt ledelses- 

udøvelse i praksis, og da jeg ønsker at undersøge, hvordan en eksisterende ledelsestankegang 

harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang, vil hovedvægten derfor være 

lagt på dette dokument. 

1.3.2. Chefvirketankegangen. 

Midlertidig Instruks for Skibschefen udgør skibschefens vigtigste ledelsesdokument. 

Skibschefen skal i praksis efterleve en lang række love, bestemmelser, direktiver, instrukser, 

vejledninger mv. i ledelsen af sin enhed, men det forhold tager instruksen i vidt om- 

fang højde for. Hvor andre specifikke dokumenter er gældende, beskriver Midlertidig Instruks 

for Skibschefen kun feltet generelt. Instruksen beskæftiger sig primært med skibschefens 

virke for så vidt angår ansvar, organisering, uddannelse, tilsynspligt mv. 

6

Instruksen er opbygget som et opslagsværk bestående af 13 kapitler med tilsammen 140 

paragraffer. Emnerne for de 13 kapitler er: 

I. Ansvar. 

II. Ekvipering. 

III. Organisation. 

IV. Krigsberedskab, Uddannelse og øvelser. 

V. Navigering. 

VI. Omsorg for Skib og Besætning. 

VII. Regnskabsvæsen. 

VIII. Retsvæsen. 

IX. Forhold overfor andre Myndigheder. 

X. Optræden i Krig. 

XI. Forskellige Instruktioner. 

XII. Overlevering af Kommandoen. 

XIII. Oplægning. Kommandostrygning. 

Udover Midlertidig Instruks for Skibschefen er der af Søværnets Operative Kommando 

udfærdiget en række detailinstrukser for skibschefens undergivne nøglepersonel. Disse 

tager alle afsæt i Midlertidig Instruks for Skibschefen, som den overordnede og ramme- 

sættende instruks. Samtlige disse detailinstrukser indgår i ”Direktiv for SOK instrukser” 

tillæg B. Til brug for dette speciale er følgende af disse detailinstrukser bilagt: 

Bilag 1 – Instruks for skibschefen. 

Bilag 2 – Instruks for vagtchefen. 

Bilag 3 – Instruks for navigationsbefalingsmanden. 

Skibschefen udgiver desuden en række chefordre, som udstikker retningslinjerne for besætningens 

opgaveløsning samt generel adfærd i tjenesten. Disse chefordrer udfærdiges 

ligeledes med Midlertidig Instruks for Skibschefen for øje. Jeg benytter i denne undersøgelse 

de senest udgivne chefordre for det nu oplagte og udfasede Missilfartøj VIBEN. Følgende 

af VIBENs chefordre er bilagt: 

Bilag 4 - CH ORDRE NR. 01 – VAGTCHEFSTJENESTE I VIBEN. 

7

Da alle disse instrukser og ordre er tæt knyttet, vurderes de relevante i forhold til undersø- 

gelsen af skibschefens virke, og de vil dermed indgå som primær empiri til at belyse det 

opstillede problem. Idet Midlertidig Instruks for Skibschefen er rammesættende for de øv- 

rige dokumenter, vil hovedvægten være lagt på dette dokument. 

1.3.3. Supplerende empiri. 

Forsvarsakademiet har i december 2008 udgivet publikationen ”Militær etik og ledelse i 

praksis” med det formål at bidrage til diskussionen om ledelsesudviklingen i Forsvaret. 

Den tilbyder en indgangsvinkel til forståelsen af Forsvarets nye ledelsestankegang, og den 

forsøger derved at udforme en praktisk etik, 

”…som kan rumme den komplekse og ofte modsætningsfyldte sammenhæng, 

der udfolder sig i spændet mellem politisk diskurs og militær praksis. Hensigten 

er hermed at tilbyde en overordnet forståelsesramme og et ledelsessprog, 

som er i stand til at iagttage og begrebsliggøre de etiske implikationer af den 

militære ledelses- og magtudøvelse – på hjemmefronten såvel som på ude- 

fronten.” (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 16-17). 

Denne publikation er derfor benyttet som supplement til ovenstående primære empiri for at 

bidrage med et dybere indblik i ledelsesforståelsen i Forsvaret både før og nu. 

1.4. Teori. 

Formålet med dette afsnit er at begrunde valg af perspektiv og teori til brug for analysen. 

Den overordnede teoriforståelse samt operationaliseringen af teoriapparatet vil blive gennemgået 

i afsnit 1.5. 

Jeg har valgt at benytte diskursanalyse som teoretisk tilgang, idet diskursanalyse beskæf- 

tiger sig med, hvordan kommunikationen mellem mennesker spiller en aktiv rolle i at skabe 

og forandre vores omverden, identitet og sociale relationer. I dette tilfælde udgøres kom- 

munikationen af skrevne direktiver, bestemmelser og instrukser. Jeg vælger derfor implicit 

at anlægge et socialkonstruktionistisk perspektiv, idet begrebet diskurs netop taler ind i 

sprogets formning af sociale konstruktioner af verden (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 11). 

8

Det efterfølgende valg af teoretisk tilgang skal danne grundlaget for, at jeg kan belyse for- 

holdet mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang. Dermed bliver 

teorien også styrende for min analyse. 

1.4.1. Videnskabsteoretisk filosofi. 

Jeg vil her kort beskrive det videnskabsteoretiske ståsted, der er fælles for de diskursanalytiske 

tilgange, som vil blive behandlet i afsnit 1.4.2. Der findes flere tilgange og perspektiver 

inden for socialkonstruktionismen, men hovedtankerne bag den tilgang, som jeg har 

valgt for dette speciale, er, at der ikke er nogen viden, der er uafhængig af konteksten, og 

at vi konstruerer lokale sandheder i de sammenhænge, som vi befinder os i. Det vil sige, 

at vi konstruerer virkeligheden ved hjælp af interaktion med hinanden. Dermed skabes der 

ikke viden i mennesket selv, men den skabes i stedet i relationen med andre individer 

(Jørgensen & Phillips, 1999, s. 13-14). Det indikerer, at socialkonstruktionismen dermed 

anlægger et antiessentialistisk erkendelsessyn. Det betyder, at der ikke er nogen objektiv 

sandhed, da sandhed altid vil være en genstand mellem mennesker. 

Det vigtigste værktøj, som vi mennesker bruger til at skabe viden mellem os, er sproget. 

Særegen for det socialkonstruktionistiske perspektiv er, at når vi kommunikerer ved hjælp 

af sproget, skaber vi os selv i relation til fortid, nutid og fremtid i den givne kontekst. 

I et realistisk perspektiv kan Forsvarets Ledelsesgrundlag og Midlertidig Instruks for Skibs- 

chefen anskues som forskellige dokumenter med hver deres sandhed. Jeg er imidlertid 

ikke interesseret i at udvikle en mere rigtig forståelse af de nævnte dokumenter, men der- 

imod at få mere viden om forholdet mellem dem. Det vil derfor være interessant at undersøge 

de diskursive kampe, der udspiller sig mellem disse. Her tilbyder diskursanalysen 

nogle forskellige tilgange, og disse forskellige tilgange tilbyder forskellige værktøjer til at 

kunne gennemføre en dybdegående analyse. Jeg vil begrunde mine valg og fravalg af til- 

gang i afsnit 1.4.2. 

På baggrund af ovenstående kan det sluttes, at socialkonstruktionismen og diskursanalysen 

trækker på samme erkendelsesteori. 

9

1.4.2. Diskursanalyse. 

I følge Foucault er diskursanalyse ”ren beskrivelse af diskursive kendsgerninger” 

(Andersen N. Å., 1999, s. 43). Ifølge Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips skal 

man dog være klar over 

”… at diskursanalyse ikke er én tilgang, men en række tværfaglige og multidi- 

sciplinære tilgange, som man kan anvende på mange forskellige sociale områder 

i mange typer undersøgelser.” (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). 

Der findes således flere tilgange inden for det diskursanalytiske felt, og der er mange dis- 

kursanalytikere, der går på tværs af disse. Der er desuden mange teoretiske overvejelser 

og metodiske redskaber, som ikke udelukkende kan henføres til én bestemt tilgang 

(Jørgensen & Phillips, 1999, s. 11-12). 

Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips tilbyder i deres bog ”diskursanalyse som 

teori og metode” tre diskursanalytiske retninger. Disse er diskursteori, kritisk diskursanaly- 

se og diskurspsykologi. Fælles for de tre retninger er, at de i udgangspunktet ser vores 

måde at tale på som skabende og forandrende, og ikke blot som en neutral afspejling af 

vores omverden (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). For alle tre tilgange er diskursiv praksis 

en social praksis, der former verden. De tre tilgange har dog forskellige syn på ideologi, 

diskursens rolle i konstitutionen af verden samt det analytiske fokus, og de er derfor ikke 

lige anvendelige til den undersøgelse, som jeg vil gennemføre i dette speciale. 

Når man vælger at benytte en diskursanalytisk tilgang, skal man bruge diskursanalysen i 

sammenhæng med det teoretiske og metodologiske grundlag. Man vælger således en 

pakkeløsning bestående af et teoretisk og metodisk hele (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 

12). De enkelte teorier deler oftest ikke begrebsdefinitioner, og forskellige teorier tjener 

typisk forskellige formål. Inden for det diskursanalytiske felt er det ligefrem påskønnet at 

konstruere sin egen analyseramme ved at kombinere elementer fra forskellige diskursanalytiske 

perspektiver (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12). 

10

Jeg har i dette speciale valgt at benytte Laclau og Mouffes diskursteori som min analytiske 

grundmodel. Diskursteorien fokuserer på de diskursive kampe, hvor forskellige diskurser, 

som hver for sig repræsenterer en bestemt måde at forstå den sociale verden på, hele 

tiden kæmper mod hinanden for at opnå en dominerende position, også kaldet hegemoni. 

Årsagen til mit valg af denne tilgang er, at jeg gennem en dokumentanalyse søger at udforske 

de diskursive kampe mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestan- 

kegang med fokus på den kontekst, hvori disse ledelsestankegange er blevet til. Derved vil 

jeg kunne svare på, hvordan ledelse italesættes i de respektive ledelsestankegange, hvad 

de respektive ledelsestankegange ser som lederens fokusområder samt kunne identificere, 

hvor de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange korrelerer 

eller kolliderer. Jeg vil således også kunne svare på, hvordan chefvirketankegangen harmonerer 

med Forsvarets nye ledelsestankegang. 

Jeg finder umiddelbart ikke, at kritisk diskursanalyse er anvendelig til min undersøgelse, 

idet denne analysemetode lægger op til en undersøgelse af tekster sammenholdt med 

diskursiv praksis og slutteligt holdt op imod den sociale praksis (Jørgensen & Phillips, 

1999, s. 80). Jeg er interesseret i de diskursive kampe, der udspiller sig mellem de to ledelsestankegange 

med udgangspunkt i den kontekst, som de er blevet til i. Jeg undersøger 

således ikke de sociale sammenhænge, hvori dokumenterne anvendes. 

Jeg har fravalgt den diskurspsykologiske tilgang, idet fokus i denne tilgang er rettet mod 

den konkrete sprogbrug, hvorved relationerne mellem individer og gruppers betydningsdannelse 

kan undersøges. Empirisk er fokus på, hvordan identiteter skabes i sociale prak- 

sisser (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 114). Som beskrevet ovenfor, er jeg interesseret i de 

diskursive kampe, der udspiller sig mellem de to ledelsestankegange med udgangspunkt i 

den kontekst, som de er blevet til i. Jeg finder derfor ikke den diskurspsykologiske tilgang 

anvendelig for min undersøgelse. 

1.5. Teoriforståelse. 

Formålet med dette afsnit er at redegøre for mit valg af tilgang. Jeg vil her argumentere for 

diskursanalysens relevans i forhold til dette speciales formål, og jeg vil således introducere 

11

og operationalisere de elementer af diskursteorien, som jeg har tænkt mig at bringe i spil i 

de efterfølgende analyser. 

Diskursanalyse giver mulighed for at analysere meningsdannelse og argumentation. Fo- 

kus i dette analytiske perspektiv er på, hvad der bliver udtrykt, eller nærmere hvad der artikuleres. 

Diskursanalyse er således velegnet til besvarelsen af dette speciales hovedspørgsmål, 

idet jeg systematisk vil undersøge, hvordan en eksisterende ledelsestankegang 

harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. En central pointe, som de forskellige 

diskursanalytiske tilgange deler, er, at vi gennem sproget konstituerer den sociale 

verden (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 17-21), en tænkemåde, som jeg vil uddybe i løbet 

af dette afsnit. Denne tænkemåde betyder, at den måde, som ledelse italesættes på, har 

afgørende betydning for, hvordan ledelse udøves i den sociale verden. 

Formålet med diskursanalysen kan beskrives som en analyse af betydningsfastlæggelse, 

hvor pointen er, at nogle betydningsfastlæggelser bliver så selvfølgelige for os, at vi opfatter 

dem som naturlige (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 36). Jeg vil således her anvende 

diskursanalyse til at kortlægge, hvordan ledelse italesættes i henholdsvis Forsvarets nye 

ledelsestankegang og chefvirketankegangen, samt hvilke fordringer disse italesættelser 

gør gældende for den militære leder. Det vil sige, hvilke områder de respektive ledelses- 

tankegange ser som lederens fokusområder. Desuden vil jeg undersøge, hvor de dominerende 

ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange korrelerer eller kolliderer for at 

bestemme, hvorvidt chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. 

Jeg vil her trække på Laclau og Mouffes diskursteori, og jeg vil herunder opridse 

diskursteoriens teoretiske ramme. 

1.5.1. Operationalisering af teori. 

Som centralt udgangspunkt konstruerer diskurs den sociale verden i betydning. Da sproget 

grundlæggende er ustabilt kan betydning ikke endeligt fastlåses, og der sker i stedet 

en konstant omformning af diskurser gennem disses kontakt med andre diskurser gennem 

diskursive kampe (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 15). Inden for diskursen findes det, som 

giver mening, og som betragtes som gyldigt og relevant. Uden for diskursen ligger det, 

som diskursen udelukker - alt det der ikke tales om, og som ikke tages i betragtning. Dette 

12

etegnes som det diskursive felt. I forhold til dette speciale kunne det være sammenhæn- 

gen mellem den gennemførte ledelsesuddannelse og den praktiske udøvelse af ledelse i 

relation til de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange. Dette 

forhold er imidlertid ikke interessant for denne undersøgelse, og ledelsesuddannelse ligger 

derfor uden for de dominerende ledelsesdiskurser. I en anden kontekst vil disse forhold 

dog godt kunne indgå i de dominerende ledelsesdiskurser. 

En diskurs konstitueres i forhold til sit ydre og vil samtidig være i fare for at blive undermi- 

neret af dette ydre, fordi de betydningsmuligheder, som diskursen fortrænger til det diskursive 

felt, fortsat vil eksistere og dermed true med at destabilisere den entydighed, som er 

blevet opbygget (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 38-41). 

Jeg inddrager her Faircloughs begreb ’diskursorden’ som rammesætter for de diskurser, 

som kæmper i samme terræn (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 38), idet jeg i min undersøgelse 

netop finder det relevant at kigge på flere diskurser i samme felt samtidig. 

I forlængelse af ovenstående anskuer jeg ’Ledelse i Forsvaret’ som den overordnede dis- 

kursorden i forhold til undersøgelserne i dette speciale. Denne diskursorden indeholder 

samtlige de lokale diskursordener og diskurser, der repræsenterer alle de forskellige ledelsestankegange, 

der eksisterer i Forsvaret. Det er netop inden for denne overordnede dis- 

kursorden, at der kæmpes om ledelsesrummet i Forsvaret. 

Jeg har valgt at koncentrere min undersøgelse om den lille del af denne kamp, som udgø- 

res af Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen. Disse to ledelsestankegange 

udgør desuden hver deres lokale diskursorden, som indeholder yderligere en 

række lokalediskursordener og diskurser. Jeg vil i mine undersøgelser fokusere på kampen/ 

antagonismen mellem de dominerende ledelsesdiskurser i disse ledelsestankegange, 

hvilke jeg har defineret som henholdsvis Forsvarets ledelsesdiskurs og chefvirkediskursen. 

Forsvarets ledelsesdiskurs udgør desuden endnu en lokal diskursorden indeholdende de 

to ledelsesdiskurser; risikolederdiskursen og virksomhedslederdiskursen. Dette speciale vil 

dog ikke behandle det konfliktpotentiale, der eksisterer mellem disse to ledelsesdiskurser. 

Da de alligevel nævnes her, skyldes det, at de udgør en vigtig brik i forståelsen af Forsvarets 

ledelsesdiskurs, som vil blive behandlet i kapitel 2. 

13

Jørgensen og Phillips nævner Michel Foucault som en meget betydende figur inden for 

diskursanalysen og som den person, der for alvor har sat gang i diskursanalyserne. Fou- 

cault argumenterer for en subjektforståelse, hvor subjekter skabes i diskurser. Ifølge ham 

er subjektet ikke en autonom og suveræn enhed men derimod decentreret (Jørgensen & 

Phillips, 1999, s. 24). Foucault har dog en opfattelse af det sociale som styret af én total 

ideologi, ligesom subjekter interpelleres i én subjektposition. Han mener også, at en given 

epoke er domineret af én diskurs. Laclau og Mouffe følger Foucaults subjektforståelse, 

men de deler ikke hans opfattelse af, at en given epoke kun vil være domineret af én dis- 

kurs. De opererer med en model, hvor mange diskurser konkurrerer. De har dog ikke integreret 

et begreb for den samlede mængde af diskurser i deres teoridannelse. 

Fælles for de to ledelsestankegange – chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang 

– er, at de primært henvender sig til ledere. Ved at acceptere denne præmis 

kan jeg definere ’lederen’ (skibschefen i dette tilfælde) som den fælles subjektposition for 

de to ledelsestankegange, der vil være udgangspunktet for de efterfølgende analyser. Det 

er dog vigtigt at holde sig for øje, at de to ledelsestankegange er udformet i to forskellige 

tidsperioder og dermed under vidt forskellige samfundsforhold. Den kontekst, som de er 

skrevet i, kan derfor være forskellig, og dette forhold udgør derfor et betydeligt element i 

de efterfølgende analyser. 

Begreberne antagonisme og hegemoni placerer sig på diskursordenens niveau og betegner 

henholdsvis en tilstand med åben konflikt mellem de forskellige diskurser i en bestemt 

diskursorden (antagonisme), og en tilstand hvor konflikten er blevet opløst gennem forskydning 

af grænserne mellem diskurserne, og der er sket en ny midlertidig fiksering af 

mening (hegemoni) (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 69). 

En diskurs dannes ved, at dens betydning udkrystalliseres omkring et nodalpunkt. Et 

nodalpunkt er en privilegeret betegner, som de andre betegnere, der indgår i diskursen, 

ordnes omkring og får deres betydning i forhold til (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 37). 

14

Nodalpunktet udgør centrale forestillinger, der kan samle andre idéer om sig. 

”Nodalpunkter er flydende betegnere, men hvor begrebet nodalpunkt henviser 

til et krystalliseringspunkt i den enkelte diskurs, henviser begrebet flydende 

betegner til en kamp, der foregår om vigtige tegn mellem forskellige diskurser.” 

(Jørgensen & Phillips, 1999, s. 39). 

Jeg vil i mit materiale søge at identificere de nodalpunkter, som de dominerende ledelses- 

diskurser i henholdsvis chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang udkrystalliseres 

omkring. Jeg finder, at ’militær ledelse’ er den fælles flydende betegner, som 

de to ledelsestankegange søger at indholdsudfylde. 

Figur 1 Overordnet diskursorden (Egen produktion). 

Forskelle eller samspil mellem ækvivalens og differens kan opfattes som en central dyna- 

mik i forbindelse med konstitueringen af diskurser. En diskurs kan således opfattes som et 

velordnet mønster af forskelle i den forstand, at der i diskursen bliver opbygget et differen- 

tieret og struktureret system af positioner, hvor nogle bliver udpeget som ækvivalente og 

nogle som forskellige. I ækvivalenskæden sker en relationel etablering af identitet, således 

at der etableres en diskursiv sammenkædning af et nodalpunkt og en klynge af betegnere, 

og dermed sker der en indholdsudfyldning af nodalpunktet (Jørgensen og Phillips 1999: 

55). Ækvivalens betegner fælles identitet – at udtryk svarer til hinanden – for så vidt, at de 

15

udfylder samme meningsgivende funktion. I denne proces sker der en form for symbolsk 

forenkling, hvor karakteristika, som i en anden kontekst kunne opfattes som forskellige i 

ækvivalenskæden bliver til noget fælles og ensartet. Som eksempel på dette kan nævnes 

’uddannelse’ og ’øvelse’, som hver for sig giver mening i hver sin kontekst. Disse to betyd- 

ninger kan dog knyttes sammen i en ækvivalenskæde og giver mening til nodalpunktet 

’erfaring’. I ækvivalenskæden bestemmes en række andre værdier til at være betydnings- 

beslægtede med den værdi, som artikuleres i nodalpunktet. 

I operationaliseringen af Laclaus diskursteoretiske tilgang vil jeg anvende begreberne 

nodalpunkter, flydende betegnere og ækvivalenskæder. Det er min vurdering, at begrebet 

nodalpunkt vil være særligt egnet til at identificere, hvad der står som specielt centrale forhold 

i henholdsvis chefvirkediskursen samt Forsvarets ledelsesdiskurs – de forhold, som 

har en særlig form for strukturende funktion i diskursen. Det vil sige forskelle og sammenfald 

mellem de dominerende diskurser i de to ledelsestankegange. Ækvivalensbegrebet vil 

jeg anvende til at karakterisere indholdsudfyldningen af nodalpunkterne. Det vil sige til at 

karakterisere, hvad der defineres som inden for og uden for de to ledelsesdiskurser. 

For at kunne forklare forskellene mellem de identificerede nodalpunkter i de to ledelsestankegange 

er det vigtigt at forstå den kontekst, som de er formuleret og publiceret i. Jeg 

vil således også kigge på tilblivelsen af de to ledelsestankegange i de respektive analysekapitler. 

Et centralt spørgsmål er, hvordan jeg afgrænser de identificerede diskurser, og på hvilket 

niveau, jeg skal foretage denne afgrænsning. Jørgensen og Phillips behandler denne teoretiske 

og metodiske problemstilling, og de foreslår, at man ser diskurser som et analytisk 

begreb for at skabe en ramme for sin undersøgelse, hvilket betyder, at spørgsmålet om 

afgrænsning afgøres strategisk i forhold til undersøgelsesformålet (Jørgensen & Phillips, 

1999, s. 149). 

”…forskningsformålet afgør den ’afstand’ man indtager i forhold (til red.) materialet 

og dermed, hvad der kan behandles som en entydig betydningsfastlæg- 

gelse.” (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 149). 

16

Det kan dermed være tilfældet, at diskursanalyser, der undersøger samme felt men med 

forskelligt sigte, kan give anledning til forskellige former for afgrænsninger. Der er således 

ikke etableret nogen autoritative kriterier for, hvordan dette skal gribes an. Jeg har valgt at 

følge Jørgensen og Phillips anbefaling om at opfatte diskurser som noget, der er analytisk 

konstrueret til et bestemt formål, snarere end noget foregiver, at ’noget færdigt og i virkeligheden 

afgrænset’ bliver afdækket. 

Mit mål med denne undersøgelse er at afdække, hvordan chefvirketankegangen harmone- 

rer med Forsvarets nye ledelsestankegang, og jeg har konstrueret undersøgelsens diskurser 

med dette for øje. For at afdække ovenstående spørgsmål vil jeg undersøge, hvordan 

ledelse italesættes i de to ledelsestankegange samt undersøge, hvad de respektive ledelsestankegange 

ser som lederens fokusområder. Jeg finder derfor, at det er vigtigt at se 

på, hvilke tegn de respektive ledelsestankegange selv tilbyder i den henseende. 

1.6. Analyseramme. 

I dette afsnit vil jeg gennem metodiske overvejelser, der kobler teori, empiri og metode, 

definere rammen for de efterfølgende analyser. 

Overordnet er dette speciale empirisk funderet og teoridrevet. Som tidligere nævnt har jeg 

valgt at benytte diskursanalyse som teoretisk undersøgelsesværktøj. I diskursanalyse er 

teori og metode kædet sammen, og det er muligt at kombinere elementer fra forskellige 

diskursanalytiske perspektiver (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12). Der findes ikke en prædefineret 

metode og fremgangsmåde for denne undersøgelse, og jeg har derfor konstrue- 

ret en analyseramme, der bygger på Faircloughs begreb om diskursorden samt Laclau og 

Mouffes begreber om flydende betegnere, ækvivalenskæder og nodalpunkter. 

Ovenstående skal betragtes som den optik eller det sæt briller, hvorigennem jeg betragter 

mit studieobjekt, empirien. 

1.6.1. Analysemodel. 

Jeg vil gennemføre et dokumentstudie, hvor jeg benytter den kvalitative undersøgelsesmetode, 

idet analyserne undersøger betydningssystemer og meningsskabelse. 

17

Jeg vælger en tredelt analysemodel, hvor jeg først vil gennemføre en analyse af Forsva- 

rets nye ledelsestankegang. Dernæst vil jeg analysere chefvirketankegangen. Slutteligt vil 

jeg holde de to ledelsestankegange op mod hinanden for at bestemme, hvordan chefvirke- 

tankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. 

I første analysekapitel vil jeg fokusere på Forsvarets nye ledelsestankegang. Jeg tager 

udgangspunkt i Forsvarets Ledelsesgrundlag som det overordnede rammesættende ledelsesdirektiv. 

Indledningsvis definerer jeg den diskursorden, som denne undersøgelse vil 

fokusere på. Dernæst bestemmes nodalpunkterne, som de dominerende ledelsesdiskurser 

udkrystalliseres omkring. Efterfølgende identificeres de meningsfyldende tegn, som 

ordnes omkring disse nodalpunkter. Jeg fikserer midlertidigt de definerede diskurser ved at 

knytte de identificerede tegn sammen i ækvivalenskæder, som udgør en klynge af beteg- 

nere med disse nodalpunkter som centrum (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 55). Slutteligt vil 

jeg beskrive den kontekst, som denne ledelsestankegang er udfærdiget i. 

I andet analysekapitel vil jeg analysere chefvirketankegangen. Jeg tager udgangspunkt i 

Midlertidig Instruks for Skibschefen som skibschefens vigtigste ledelsesdokument og det 

rammesættende direktiv for skibschefens øvrige ledelsesdokumenter. Jeg følger desuden 

samme analysemodel som ovenfor skitseret. 

I tredje analysekapitel holdes de to ledelsestankegange op mod hinanden. Først defineres 

den diskursorden, som dette kapitel tager udgangspunkt i. Dernæst gennemføres en komparativ 

analyse, hvor de identificerede nodalpunkter med tilknyttede meningsfyldende tegn 

systematisk holdes op mod hinanden. Det kan derved bestemmes, hvor de to ledelsestankegange 

kolliderer henholdsvis korrelerer, og på baggrund af disse besvarelser kan der 

således svares på, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. 

18

Nedstående figur illustrerer den anvendte analysemodel. 

Figur 2 Analysemodel (Egen produktion). 

19

1.7. Begrebsafklaring. 

Der er i de foregående afsnit introduceret en række begreber, som jeg finder det nødvendigt 

at skabe en fælles forståelsesramme for. Det gælder for mange af disse begreber, at 

der ikke eksisterer én endelig definition, og der er således tale om fortolkninger eller iagt- 

tagelsespositioner. 

Her følger en kort præsentation af ovennævnte diskursanalytiske begreber, som anvendes 

i dette speciale: 

Ledelse: Ledelsesbegrebet kan tolkes og forstås på mange forskellige måder, alt efter i 

hvilket perspektiv og i hvilken kontekst begrebet benyttes. Konteksten for udøvelse af le- 

delse for dette speciale er ledelse af mennesker i Forsvaret. Helt specifikt undersøger jeg 

de ledelsesmæssige rammer og betingelser, som Søværnets skibschefer har for udøvelse 

af chefvirket. 

Subjektposition: Inden for diskursanalyse er subjekter som udgangspunkt fragmenteret 

eller decentreret, og de har derfor flere identiteter alt efter, hvilke diskurser de indgår i. En 

kvinde kan eksempelvis være ’mor’ i en kontekst, ’hustru’ i en anden og ’lærerinde’ i en 

tredje. Således er der altid udpeget nogle positioner, som subjekter kan indtage i forskellige 

diskurser. Som beskrevet i afsnit 1.5.1. ’Operationalisering af teori’ er ’lederen’ (skibschefen 

i dette tilfælde) defineret som den fælles subjektposition for de to ledelsestanke- 

gange. 

Diskursorden: Diskursorden er den ’orden’, hvor et antal diskurser kæmper inden for. I 

forhold til dette speciale finder jeg, at ’Ledelse i Forsvaret’ udgør den overordnede diskursorden, 

og at ’chefvirketankegangen’ og ’Forsvarets nye ledelsestankegang’ udgør to 

lokale diskursordener herunder. Disse lokale diskursordener indeholder yderligere en række 

diskurser og lokale diskursordener. 

Diskurs: Begrebet diskurs dækker oftest over en eller anden idé om, at sproget er struktureret 

i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige so- 

ciale domæner (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). 

”Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af 

verden) på.” (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). 

20

Som beskrevet ovenfor udgøres de to ledelsestankegange af flere diskurser og diskursor- 

dener. Den dominerende ledelsesdiskurs i Forsvarets nye ledelsestankegang vurderes at 

være Forsvarets ledelsesdiskurs. I chefvirketankegangen vurderer jeg, at den domineren- 

de ledelsesdiskurs er chefvirkediskursen. 

Tegn: Ifølge Jørgensen og Phillips tillægger vi verden betydning gennem sociale konven- 

tioner, hvor bestemte ting forbindes med bestemte tegn. Til brug for undersøgelserne i 

dette speciale vil jeg søge at identificere de tegn, som meningsudfylder de dominerende 

ledelsesdiskurser. 

Ækvivalenskæder: Ækvivalenskæder er et diskursanalytisk forsøg på midlertidigt at fiksere 

de forskellige diskurser ved at afdække de kæder af betydning, de ækvivalerer. De 

identificerede tegn undersøges for ækvivalens for derved at kunne bestemme de nodalpunkter, 

som disse tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. 

Flydende betegnere: Flydende betegnere er tegn, der i særlig høj grad er åbne for forskellige 

betydningstilskrivninger. Begrebet henviser til den diskursive kamp mellem forskel- 

lige diskurser om at indholdsudfylde/betydningstilskrive de flydende betegnere. Jeg finder i 

denne opgave at den fælles flydende betegner som ledelsesdiskurserne kæmper om at 

indholdsudfylde er ’militær ledelse’. 

Nodalpunkt: Et nodalpunkt er et privilegeret tegn/flydende betegner, som de andre tegn 

ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. Som tidligere beskrevet er det min vurdering, 

at begrebet nodalpunkt vil være særligt egnet til at identificere, hvad der står som 

specielt centrale forhold i chefvirkediskursen samt i Forsvarets ledelsesdiskurs. 

Antagonisme: Antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt og findes der, hvor diskurser 

støder sammen. Arbejdshypotesen for dette speciale er, at der udspiller sig en diskursiv 

kamp mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang, og at de 

dermed står i et antagonistisk forhold til hinanden. 

Hegemoni: Hegemoni kan forstås som et bestemt synspunkts overherredømme. Hegemoni 

betegner en fastlåsning af elementer i momenter. De dominerende ledelsesdiskurser 

i de to ledelsestankegange kæmper således om positionen som den hegemoniske diskurs. 

21

1.8. Validitet. 

En analyses gyldighed og relevans bestemmes af dens validitet. Validitet omhandler såle- 

des, hvorvidt en analyse undersøger det essentielle i undersøgelsens forehavende, her- 

under om den valgte empiri er pålidelig i forhold til undersøgelsens formål (Larsen, 2010, 

s. 94-95; Andersen I., 1997, s. 83). Desuden omhandler validitet typisk universelle love, 

objektivitet, sandhed, facts og matematiske data. I afsnit 1.3. blev der identificeret to cen- 

trale tekster, som benyttes som primær empiri: Forsvarets Ledelsesgrundlag og Midlertidig 

Instruks for Skibschefen. 

Forsvarets Ledelsesgrundlag er udfærdiget af Forsvarskommandoen og underskrevet af 

Forsvarschefen, og dette direktiv bliver italesat som fundamentet til at skabe vilkår for god 

ledelse i Forsvaret samt skabe sammenhæng til Forsvarets øvrige ledelses- og styrings- 

grundlag (Forsvarskommandoen, 2008, s. 5-6). 

Der averteres flere steder for, hvor vigtigt et ledelsesdirektiv Midlertidig Instruks for Skibschefen 

udgør for skibschefen og for Søværnet generelt. Som beskrevet i afsnit 1.1. kan 

dette blandt andet konstateres i forordet til den indbundne version af instruksen samt i instruksens 

autorisationsmeddelelse. Midlertidig Instruks for Skibschefen er udgivet og underskrevet 

af chefen for Søværnets Operative Kommando. 

I et socialkonstruktionistisk perspektiv giver det ikke mening at spørge til empiriens udlæg- 

ning af sandheden (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 283), og det er da heller ikke formålet 

med denne undersøgelse. Jeg ønsker her blot at vurdere, hvorvidt den valgte empiri er 

dækkende i forhold til udlægningen af de to ledelsestankegange. 

Begge dokumenter er formelle ledelsesdirektiver, som er udgivet af henholdsvis Forsvarets 

øverste myndighed samt en af dennes umiddelbart underliggende myndigheder. De er 

desuden begge rammesættende for hver deres ledelsestankegang. 

Den benyttede undersøgelsesmetode tilsikrer, at analyserne er gennemført systematisk og 

stringent. 

På baggrund af disse dokumenters status, deres udgiver, deres formål samt den gennemførte 

undersøgelsesmetode vurderer jeg, at den interne validitet er høj. 

22

I forhold til den eksterne validitet finder jeg, at resultaterne af denne undersøgelse vil være 

gyldige i andre sammenhænge for eksempel ved en lignende undersøgelse af andre af 

Forsvarets eksisterende ledelsesdokumenter eller ved undersøgelse af militær ledelse i 

forhold til den sociale praksis. På baggrund af ovenstående finder jeg det derfor hensigts- 

mæssigt at anvende disse dokumenter som primær empiri. 

1.9. Reliabilitet. 

Hvorvidt en analyse er pålidelig bestemmes af dens reliabilitet. Reliabiliteten angiver, hvor 

sikkert og præcist en undersøgelse måler det, som den har til hensigt at måle, og dermed 

også om resultatet kan tillægges den nødvendige værdi af læseren (Larsen, 2010, s. 95; 

Andersen I., 1997, s. 83). Dette fordrer, at den valgte teori og metode er dækkende for 

specialets undersøgelsesfelt, og at den samme undersøgelse senere vil kunne foretages 

med samme resultat. 

Idet fortolkning af data er subjektiv, vil der naturligt være et problem i at opnå en tilstrækkelig 

grad af objektivitet i analyserne. Dette forstærkes yderligere ved, at jeg som tidligere 

skibschef må antages at have en forudindtaget holdning til betydningen af Midlertidig Instruks 

for Skibschefen. Dette kan være både positivt og negativt. Jeg vil kunne argumentere 

for, at jeg er bevidst om mine fordomme og dermed bruger dem positivt, idet jeg såle- 

des har den nødvendige forståelse for teksten og dens kontekst. Modsat kan der argumenteres 

for, at min forudindtagethed vil gøre det svært at lade teksten sige noget nyt og 

være modtagelig over for tekstens ’fremmedhed’. Det er derfor påkrævet, at jeg tilsikrer 

den nødvendige akademiske distance gennem anvendelse af teori og metode for at opnå 

en tilfredsstillende reliabilitet. 

Der vil kunne argumenteres for, at reliabiliteten af denne undersøgelse vil kunne øges ved 

at anlægge flere forskellige vinkler for eksempel ved at bruge flere undersøgelsesmetoder 

eller teorier til at forklare, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye 

ledelsestankegang. Dette vil jeg ikke anfægte men blot pege på, at det valgte undersøgelsesfelt 

samt den valgte teoretiske tilgang for undersøgelsen vurderes at give en tilstrækkelig 

høj reliabilitet set i forhold til de rammer og formalier, der er defineret for udfærdigelsen 

af dette speciale. 

23

Samlet vurderes det, at denne undersøgelse sikkert og præcist måler det, som er hensig- 

ten med specialet. 

1.10. Formalia. 

Dette speciale er udfærdiget jævnfør de retningslinjer, der er fastsat i ’Vejledning i udarbejdelse 

af speciale’ (Forsvarsakademiet, 5. september 2011), den modtagne undervis- 

ning i videnskabsteori og metodelære, og med inspiration fra bogen ’Den gode opgave’ 

(Rienecker & Jørgensen, 2006) samt bogen ’Den skinbarlige virkelighed’ (Andersen I. , 

1997). 

Kildereferencer er angivet i parentes jævnfør APA-metoden, og fodnoter er anvendt til ud- 

dybende kommentarer eller til at forklare og uddybe særlige begreber. 

Undersøgelserne i dette speciale er udelukkende baseret på uklassificeret materiale. ”Direktiv 

for SOK instrukser – SOKDIR 140-1” er et større kompleks af instrukser med klassi- 

fikationen TIL TJENESTEBRUG og derfor ikke umiddelbart tilgængelig. Imidlertid er tillæg 

B til dette direktiv uden klassifikation og de detailinstrukser, der benyttes herfra, er derfor 

bilagt dette speciale. Ydermere er ”CH ORDRE NR. 01 – VAGTCHEFSTJENESTE I VI- 

BEN” afklassificeret af forfatteren, kaptajnløjtnant Michael G. Landmark, til brug for denne 

undersøgelse. Denne chefordre er ligeledes bilagt dette speciale. 

24

2. ANALYSE AF FORSVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG 

2.1. Indledning. 

Som beskrevet i afsnit 1.3.1. repræsenteres Forsvarets nye ledelsestankegang primært af 

tre dokumenter: Forsvarets Ledelsesgrundlag, Forsvarets mission, vision og strategier 

samt Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. Disse tre dokumenter 

udgør således den lokale diskursorden, der arbejdes indenfor i dette kapitel. 

2.2. Diskursordenens elementer. 

Forsvarets Ledelsesgrundlag skildrer Forsvaret som en offentlig virksomhed med både et 

militært og et civilt islæt. De militære opgaver er ofte risikobetonede operative opgaver, 

som skal løses samtidig med, at Forsvaret skal drives som enhver anden offentlig virksomhed 

i Danmark. Forsvarets opgaver kan dermed kategoriseres som henholdsvis ope- 

rative og forvaltningsmæssige. Forsvarets Ledelsesgrundlag beskriver disse dobbelte vilkår 

som henholdsvis virksomhedsledelse og risikoledelse. Fælles for disse to ledelsesper- 

spektiver er, at opgaven sættes i centrum. Det anføres yderligere, at disse to ledelsesperspektiver 

vanskeligt lader sig adskille i tid og sted, og at de derfor ofte vil manifestere sig i 

dilemmaer og paradokser, som skal håndteres i en afvejning mellem uforenlige eller modsatrettede 

hensyn (Forsvarskommandoen, 2008, s. 12). I Forsvarets Ledelsesgrundlag 

står der: 

”Fælles for de to ledelsesperspektiver er antagelsen om, at ledelse handler 

om at skabe vilkår for god opgaveløsning, og at den altid foregår i et spændingsfelt 

mellem flere krav, interesser og behov.” (Forsvarskommandoen, 

2008, s. 15). 

Forsvarets nye ledelsestankegang opstiller fire hovedkategorier af krav, som ledelsesmæssigt 

skal kunne håndteres af begge ledelsesperspektiver. Disse er ’Sikre resultater’, 

’Udvikle relationer’, ’Tilskynde til fornyelse’ og ’Fastholde stabilitet’. Disse fire hovedkategorier 

af krav udmønter sig i fire ledelsesfunktioner: ’Resultater’, ’relationer’, ’fornyelse’, og 

’stabilitet’. 

25

Alle disse fire ledelsesfunktioner peger på opgaven i centrum. I Forsvarets Ledelsesgrund- 

lag illustreres disse ledelsesfunktioner således: 

Figur 3 Forsvarets Ledelsesfilosofi (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). 

På denne baggrund kan ledelsesudøvelse i Forsvaret betragtes på mere end én måde. På 

den ene side kan ledelsesudøvelse betragtes som en konstant afvejning af krav, vilkår og 

behov med konstant indgåelse af kompromiser til følge. På den anden side kan de to le- 

delsesperspektiver, på trods af ovennævnte fællestræk, betragtes som ikkeforenelige og 

modsatrettede poler, hvor ledelsesudøvelse bliver et enten/eller snarere end et kompromis 

mellem disse. 

Forsvarets Ledelsesgrundlag tager dog til en vis grad højde for dette forhold ved at fremhæve, 

hvordan der kan bygges bro mellem de to ledelsesperspektiver. Der opereres med 

en tankegang, der består af en ledelsesfilosofi omhandlende ”det vi antager”, en ledelsesetik 

omhandlende ”det vi vil”, og normer omhandlende ”det vi gør”. I Forsvarets Ledelses- 

grundlag illustreres sammenhængen i Forsvarets nye ledelsestankegang ved nedenstående 

figur. 

Figur 4 Forsvarets Ledelsesgrundlag (Forsvarskommandoen, 2008, s. 8). 

26

Idet jeg er interesseret i at undersøge hvordan ledelse italesættes, og hvad Forsvarets nye 

ledelsestankegang ser som lederens fokusområder, vil analysen i dette kapitel tage ud- 

gangspunkt i alle tre niveauer jævnfør Figur 4. 

Denne analyse tager udgangspunkt i den antagelse, at virksomhedsledelse og risikoledelse 

ses som forenelige ledelsesperspektiver, hvor der indgås kompromiser for at opnå de 

optimale vilkår for beslutningsprocesser. Dette speciale ser ikke virksomhedsledelse og 

risikoledelse som modpoler, og det konfliktpotentiale, der ligger mellem disse, vil således 

ikke blive behandlet. Som tidligere beskrevet vil jeg se på disse to ledelsesperspektiver 

som én ledelsesdiskurs; Forsvarets ledelsesdiskurs, og efterfølgende vil jeg søge at bestemme 

de nodalpunkter, som betydningerne for denne diskurs udkrystalliseres omkring. 

2.3. Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter. 

Formålet med dette afsnit er at bestemme og midlertidig fiksere de nodalpunkter, der ud- 

gør Forsvarets ledelsesdiskurs. 

Som angivet ovenfor definerer Forsvarets Ledelsesgrundlag fire fælles ledelsesfunktioner. 

Disse ledelsesfunktioner skal ses i forhold til Forsvarets opgaveløsning; om de relaterer 

sig til den udadrettede eller den indadrettede opgaveløsning, eller om de relaterer sig til 

drift eller udvikling (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). 

Som beskrevet peger alle fire ledelsesfunktioner på opgaven, som er i centrum, og de si- 

ger alle fire noget om, hvordan organisationen skal håndtere opgaveløsningen. 

I del 2 i Forsvarets Ledelsesgrundlag bliver det påpeget, at ledelsesudøveren altid skal 

have øje for alle fire ledelsesfunktioner og søge at skabe balance mellem disse. 

”Uden afbalancerende ledelse kan ethvert af de fire krav bemægtige sig enten 

for stor betydning eller blive overset.” (Forsvarskommandoen, 2008, s. 20). 

Dette peger i retning af, at uanset om opgaven er operativ eller administrativ, så er det de 

fire ledelsesfunktioner, der er i fokus. Umiddelbart kan ’resultater’ og ’relationer’ samt ’stabilitet’ 

og ’fornyelse’ ses som indbyrdes modsatrettede krav, og vigtigheden af en afbalan- 

27

ceret håndtering af de fire ledelsesfunktioner bliver derfor udtrykt tydeligt ved både tekst 

og illustrationer. 

”Afbalanceret og helhedsorienteret ledelse er en forudsætning for en god opgaveløsning.” 


Figur 5 Forsvarets Ledelsesfilosofi (Forsvarskommandoen, 2008, s. 19). 

Ved en nærmere gennemgang af Forsvarets Ledelsesgrundlag finder jeg yderligere tegn, 

der peger den retning. I del 3 skildres ni kendetegn, der tilsammen beskrives som Forsvarets 

ledelsesetik. Disse tegn er: ’udvikling’, ’mod’, ’fremsyn’, ’handlekraft’, ’sammenhæng’, 

’troværdighed’, ’indblik’, ’fælleskab’ og ’styrke’. Kendetegnet ’styrke’ er placeret i centrum, 

idet denne ledelsestankegang netop ser styrke som centralt for integrationen af de øvrige 

otte kendetegn (Forsvarskommandoen, 2008, s. 23). Nedenstående figur viser sammenhængen 

mellem de ni kendetegn og de fire ledelsesfunktioner. 

Figur 6 Forsvarets Ledelsesetik (Forsvarskommandoen, 2008, s. 23). 

28

I bogen ”militær etik og ledelse i praksis” beskrives sammenhængen mellem Forsvarets 

ledelsesfilosofi (de fire ledelsesfunktioner) og Forsvarets ledelsesetik (de ni kendetegn for 

god ledelse). Her står: 

”Hvor ledelsesfilosofien stiller ”diagnosen”: Hvilke ledelsesopgaver skal tilgo- 

deses?, peger kendetegnene på ”kuren”: Sådan skal de varetages.” 

(Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 127). 

Her beskrives ligeledes vigtigheden af de diagonale kendetegn, der knytter an til hver deres 

funktionalitet. Således skal ’fællesskab’ ses i relation til ’handlekraft’ og ’mod’ i relation 

til ’troværdighed’. 

I Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem er der defineret 17 ledelseskompetencer 

3 

, som knytter sig til disse fire ledelsesfunktioner. Idet lederen bliver bedømt 

på disse kompetencer antyder det, at Forsvaret ikke blot søger at italesætte denne nye 

ledelsestankegang, men samtidig vil føre kontrol med, at den rent faktisk efterleves. Og 

hvis lederen ikke efterlever denne ledelsestankegang, så skal disse kompetencer udvikles 

hos lederen. 

Figur 7 Forsvarets 17 ledelseskompetencer (FAK ILO FOKUS Projektgruppen, 2006, s. 3). 

3 Der pågår i skrivende stund en revision af Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. 

Resultatet af denne revision er endnu ikke kendt, og dette speciale tager således udgangspunkt i den oprindelige 

konstruktion. 

29

Samlet peger ovenstående på, at de fire fælles ledelsesfunktioner, ’resultater’, ’relationer’, 

’fornyelse’ og ’stabilitet’, midlertidigt kan fikseres som nodalpunkter i relation til Forsvarets 

ledelsesdiskurs. Disse nodalpunkter vil således være genstand for den efterfølgende ana- 

lyse, hvor jeg vil identificere de tegn, der knytter sig til disse nodalpunkter, og som søger 

yderligere at meningsudfylde det centrum, som nodalpunktet udgør. Ydermere vil jeg søge 

at bestemme, hvor disse tegn knyttes sammen og således finder identitet i ækvivalenskæ- 

der med disse nodalpunkter som deres centrum. 

2.4. Identifikation af meningsfyldende tegn. 

Jeg vil i dette afsnit gennemsøge det empiriske materiale for meningsfyldende tegn. Derved 

kan jeg svare på, hvordan ledelse italesættes i Forsvarets nye ledelsestankegang. 

Desuden vil jeg belyse, hvilke af de fundne nodalpunkter der tillægges størst betydning, og 

jeg vil dermed kunne svare på, hvad Forsvarets nye ledelsestankegang ser som lederens 

fokusområde. 

Resultater. 

I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om det at sikre resultater: 

”Ledelse skal mobilisere tilstrækkelig viljestyrke, energi og vedholdenhed med 

henblik på at opnå gode resultater.” (Forsvarskommandoen, 2008, s. 15). 

Kendetegnet ’handlekraft’ jævnfør Figur 6 knytter direkte an til denne ledelsesfunktion, og 

det peger på, at ledelsesudøveren netop skal udvise den fornødne handlekraft for at skabe 

de nødvendige resultater gennem løsning af Forsvarets pålagte opgaver. Der kan findes 

flere tegn på, at ’handlekraft’ kan være det tegn, der samler andre tegn omkring sig og giver 

dem en fælles identitet med nodalpunktet ’resultater’ som centrum. Viljestyrke, energi 

og vedholdenhed jævnfør ovenstående citat er således alle tegn, der knytter sig til kendetegnet 

’handlekraft’, og det gør sig gældende i løsningen af både operative og administrative 

opgaver. På slagmarken skal lederen gennem viljestyrke, energi og vedholdenhed 

vise handlekraft ved at vinde militær overlegenhed, og administrativt skal lederen gennem 

viljestyrke, energi og vedholdenhed vise handlekraft ved at håndtere optimering af de for- 

valtningsmæssige opgaver. 

30

I følge Forsvarets Ledelsesgrundlag sættes opgaven i centrum, og opgaveløsninger er 

rettet direkte mod Forsvarets overordnede mission, som samtidig er Forsvarets kernepro- 

dukt. Forsvarets mission lyder: 

”Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og 

demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark.” 


I ovenstående kan begreber som ’kæmpe’ og ’vinde’ knyttes til nodalpunktet ’resultater’, 

idet de knytter an til Forsvarets opgaveløsning. Disse begreber kan desuden bemærkes at 

få deres identitet ved, at de i denne kontekst begge ækvivalerer med begrebet ’handlekraft’. 

I Del 1 i Forsvarets Ledelsesgrundlag beskrives Forsvarets hastigt skiftende og vidt forskellige 

vilkår for løsning af pålagte opgaver. Heri lægges der særlig stor vægt på den 

operative opgaveløsning. 

”Anvendelse af legitime magtmidler er en grundlæggende forudsætning for 

Forsvarets operative opgaveløsning, der giver muligheder for at nå mål, der 

ikke kan nås ad anden vej. Anvendelse af magtmidler frembyder dog væsent- 

lige etiske og fysiske risici. I yderste fald kan opgavens løsning nødvendiggøre, 

at den enkelte må sætte sit eget eller andres liv på spil og tage andres liv, 

hvor situationen kræver det.” (Forsvarskommandoen, 2008, s. 11). 

I ovenstående citat kan findes tegn, der relaterer til begge nodalpunkterne ’resultater’ og 

’relationer’. Jeg finder dog, at citatet i sin helhed knytter an til nodalpunktet ’resultater’, idet 

det netop siger noget om vilkårene for løsningen af de operative opgaver. Således finder 

jeg også her en relation til kendetegnet ’handlekraft’, idet netop dette kendetegn er vigtigt i 

forhold til den beskrevne risiko. Hvis lederen ikke er i stand til at udvise handlekraft, øges 

risici for eget og andres liv. 

31

Jævnfør Figur 7 er der fem ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktio- 

nen ’resultater’, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompeten- 

ceudviklings- og bedømmelsessystem. 

De fem ledelseskompetencer er: 

• Håndtering af pres 

• Resultatorientering 

• Beslutningstagning 

• Styring 

• Initiativ 

Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet ’handlekraft’. Det er svært at 

håndtere pres uden samtidig at vise handlekraft. Når man viser resultatorientering, initiativ 

og styring, er det typisk også udtryk for handlekraft. Det kræver sædvanligvis også hand- 

lekraft at kunne træffe overbevisende beslutninger. 

Der kan således ses en ’rød tråd’ i forholdet mellem ledelsesfunktionen ’resultater’, kende- 

tegnet ’handlekraft’ og ledelseskompetencerne ’håndtering af pres’, ’resultatorientering’, 

’beslutningstagning’, ’styring’ og ’initiativ’. 

Der findes i det empiriske materiale en række andre tegn, der finder identitet i ækvivalens- 

kæden ’handlekraft’, men det vurderes, at de ovenfor nævnte tegn udgør et repræsentativt 

udsnit af den samlede mængde af tegn. Således finder jeg, at der i det empiriske materiale 

er kvantitativt flest tegn, der relaterer sig til nodalpunktet ’resultater’. Der er dog flere tegn, 

der overlapper i betydning og dermed giver et indtryk af, at netop disse tegn er mere vigti- 

ge end andre. Således er ’brugen af militære magtmidler’ og de afledte konsekvenser heraf 

beskrevet indtil flere steder og disse kan således ordnes i endnu en ækvivalenskæde. 

Ydermere betones vigtigheden af de forvaltningsmæssige opgaver samt optimeringen og 

udnyttelsen af medarbejdernes ressourcer ligeledes flere steder, og disse tegn danner 

således endnu en ækvivalenskæde med nodalpunktet ’resultater’ som centrum. Dette taler 

for, at der er særlig stor fokus på netop opnåelsen af resultater i Forsvarets opgaveløs- 

ning. 

32

Relationer. 

I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om dét at udvikle relationer: 

”Ledelse skal kunne håndtere og støtte menneskelige relationer internt såvel 

som eksternt med henblik på at skabe gode livs- og arbejdsvilkår.” 


Forsvaret har, som tidligere beskrevet, i den nye ledelsestankegang stor fokus på opga- 

ven, og ledelsesfunktion ’relationer’ er ingen undtagelse. Denne ledelsesfunktion skiller sig 

dog alligevel ud, idet den som den eneste af de fire ledelsesfunktioner beskriver forholdene 

mellem mennesker og menneskers livs- og arbejdsvilkår. De tre andre ledelsesfunktioner 

berører også nogle betingelser, der relaterer sig til mennesket, men det er mere på det 

professionelle plan med hensyn til krav og forventninger til ledere og medarbejdere. 

Kendetegnet ’fællesskab’ jævnfør Figur 6 knytter direkte an til ledelsesfunktionen ’relationer’, 

og det peger på, at ledelsesudøveren skal have fokus på, at Forsvarets opgaver ikke 

løses af enkeltpersoner, men at det er vigtigt at opmuntre til at løfte i flok. 

I det empiriske materiale kan der identificeres flere tegn, der peger på, at denne ledelsesfunktion 

tillægges værdi. 

”Forsvarets opfattelse af god ledelse hviler således på det menneskesyn, at 

mennesker aldrig må blive reduceret til rene midler, idet mennesker i modsætning 

til alle andre ressourcer, er værdifulde i sig selv.” 


Hele ovenstående citat vurderes at udgøre et tegn, der knytter an til nodalpunktet ’relationer’, 

idet det her beskrives, hvordan Forsvarets medarbejdere skal opfattes. På den ene 

side er medarbejderne ressourcer, som alle andre ressourcer, men på den anden side 

besidder medarbejderne en værdi i sig selv. Forsvarets ledelsesdiskurs får herved et 

menneskeligt perspektiv. 

33

I Del 1 i Forsvarets Ledelsesgrundlag beskrives de vilkår, hvorunder Forsvaret skal kunne 

agere. Heri findes yderligere en række tegn, der peger i retning af nodalpunktet ’relatio- 

ner’. Det beskrives heri, at der skal holdes fokus på medarbejdernes vilkår, uanset hvor 

stort det ydre pres er. Det peger på, at selvom opgaven er i centrum, skal opgaveløsnin- 

gen ikke ske på bekostning af medarbejdernes funktions- og livsvilkår. 

”Ledelsesudøverens virke vil være præget af et stort behov for at kunne agere 

selvstændigt inden for helhedens ramme samtidig med at den aktuelle opera- 

tive situation kan kræve, at beslutningstagning gennemføres uden tøven og 

kommunikeres hurtigt og præcist. I sådanne situationer er det på tilsvarende 

vis en forudsætning, at ledelsesudøverens undergivne udfører beslutningen 

med en disciplin, der sikrer, at opgaven løses i den hensigt den er givet.” 

(Forsvarskommandoen, 2008, s. 11-12). 

Jævnfør ovenstående citat tillægges ’disciplin’ og ’tillid’ stor vægt, idet disse to begreber 

vurderes at udgøre nogle helt centrale forudsætninger for løsningen af Forsvarets opgaver 

– særligt for løsningen af operative opgaver, da beslutninger her ofte skal træffes på kort 

tid, på et usikkert grundlag, og ultimativt kan koste menneskeliv. Det peger på, at der skal 

være en høj grad af gensidig loyalitet mellem leder og medarbejder. Dermed vurderes det, 

at de to begreber ’disciplin’ og ’tillid’ kan finde fælles identitet i en ækvivalenskæde med 

nodalpunktet ’relationer’ som centrum. 

Senere i dette kapitel beskrives ydermere, hvordan vilkårene for Forsvarets opgaveløsning 

nødvendiggør, at ledelsesudøveren i størst mulig grad delegerer arbejdsopgaverne til un- 

dergivne, hvilket ligeledes peger på at finde fælles identitet med ’tillid’ og ’disciplin’. 

Forsvarets mission og vision peger desuden på, at samfundets syn på og opfattelse af 

Forsvaret tillægges stor vægt. Således står der: 

”Forsvarets vision er Forsvarets mål for fremtiden. Det er sådan vi gerne vil 

være og opfattes af andre.” (Forsvarskommandoen, 2007, s. 6). 

34

’…vil være og opfattes af andre’ knytter således an til nodalpunktet ’relationer’, idet det 

siger noget om Forsvarets rolle og position i forhold til det omkringliggende samfund. Det 

peger på, at man er bevidst om, at Forsvarets eksistensgrundlag blandt andet bygger på 

samfundets velvilje og opbakning. 

Jævnfør Figur 7 er der fem ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktio- 

nen ’relationer’, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompetenceudviklings- 

og bedømmelsessystem. 

De fem ledelseskompetencer er: 

• Samarbejde 

• Konflikthåndtering 

• Udvikling af andre 

• Motivere andre 

• Kommunikation 

Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet ’fællesskab’. Uden fællesskab 

er det svært at opbygge et samarbejde. Dette kan ske gennem ’udvikling’ af medarbejderne 

således, at de rette kompetencer for opgaveløsningen er til stede samt ved ’konflikthåndtering’ 

at sørge for et godt arbejdsklima. Dette kræver en evne til at kommunikere 

organisationens fastsatte mål og vejen dertil på en ’motiverende’ måde. 

Der kan således ses en ’rød tråd’ i forholdet mellem ledelsesfunktionen ’relationer’, kende- 

tegnet ’fællesskab’ og ledelseskompetencerne ’samarbejde’, konflikthåndtering’, ’udvikling 

af andre’, ’motivere andre’ og ’kommunikation’. 

Udover ovennævnte tegn er der ikke levnet megen spalteplads i forhold til relationer. Det 

vurderes dog, at den værdi, som disse tegn udtrykker, betoner en væsentlig betydning af 

denne ledelsesfunktion. Man skal holde sig for øje, at ’relationer’ og ’resultater’ er indbyr- 

des forbundne og modsatrettede. Dette taler dermed for, at relationer er vægtet for at skabe 

den nødvendige balance mellem disse to ledelsesfunktioner, idet der jævnfør forrige 

afsnit er identificeret en væsentlig betydningstilskrivning af ’resultater’. De fem ledelseskompetencer, 

som lederen måles på, peger ydermere i retning af, at denne ledelsesfunktion 

tillægges stor værdi. 

35

Fornyelse. 

I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om dét at tilskynde til fornyelse: 

”Ledelse skal tilpasses og forny organisationens praksis med henblik på at 

møde forandrede krav og forventninger udefra.” (Forsvarskommandoen, 2008, 

s. 16). 

Kendetegnet ’mod’ jævnfør Figur 6 knytter direkte an til ledelsesfunktionen ’fornyelse’, og 

det peger på, at ledelsesudøveren skal have den nødvendige omstillingsparathed for at 

kunne imødegå ny udfordringer og ændrede vilkår, således at den optimale opgaveløsning 

sikres. 

I Del 1 beskrives kort de vidt forskellige og hastigt skiftende vilkår, hvorunder Forsvarets 

opgaver skal løses. Beskrivelsen går meget på de ydre forhold, der påvirker Forsvarets 

opgaveløsning. 

”Forsvarets opgaver skal løses inden for rammerne af det danske samfunds 

fastsatte værdier. I den militære ledelsesproces skal mål og midler afvejes nøje 

i overensstemmelse med det politiske grundlag, og hensynet til andre aktører, 

der udøver lovlig indflydelse på Forsvarets virke.” (Forsvarskommandoen, 

2008, s. 11). 

Da Forsvaret ”blot” er et instrument i den politiske værktøjskasse, er det den politiske vilje, 

der bestemmer hvor, hvornår og med hvad, Forsvaret skal operere. Det stiller krav til den 

militære leders evne til at kunne omstille sig mellem de forskellige operative opgaver samt 

ydermere at kunne virke som virksomhedsleder i den daglige drift af Forsvaret. 

Jævnfør Figur 7 er der tre ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktionen 

’fornyelse’, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompetenceudviklings- 

og bedømmelsessystem. 

36

De tre ledelseskompetencer er: 

• Fleksibilitet 

• Fremtidsorientering 

• Helhedsorientering 

Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet ’mod’. Ifølge Forsvarets Ledel- 

sesgrundlag handler mod om at gøre op med nulfejlskulturer samt at udvise risikovillighed 

(Forsvarskommandoen, 2008, s. 24). For at være fremtidsorienteret må man være fleksi- 

bel idet det ofte kræver handling på ufuldstændigt grundlag. Desuden kræver det en helhedsorientering 

at kunne se, hvordan fornyelse gavner den samlede opgaveløsning. 

Der kan således ses en ’rød tråd’ i forholdet mellem ledelsesfunktionen ’fornyelse’, kendetegnet 

’mod’ og ledelseskompetencerne ’fleksibilitet’, ’fremtidsorientering’ og ’helhedsori- 

entering’. 

Det forhold, at lederen kun måles på de tre ledelseskompetencer, der relaterer sig til ledelsesfunktionen 

’fornyelse’, kunne pege på, at netop denne kompetence ikke tillægges lige 

så stor betydning, som nogle af de tre andre kompetencer. Der findes i det empiriske materiale 

heller ikke mange tegn, der relaterer sig til nodalpunktet ’fornyelse’. Igen er det dog 

vigtigt at kigge på, hvilken værdi disse ledelseskompetencer og de fundne tegn tilskrives. I 

den henseende er der dog i dette tilfælde en vis sammenhæng. Der bliver således ikke 

anvendt mange værdiladede termer i forhold til hverken ledelseskompetencerne eller de 

meningsfyldende tegn, og der er således kun identificeret de fem ledelseskompetencer, 

som kan finde fælles identitet i en ækvivalenskæde med nodalpunktet ’fornyelse’ som centrum. 

Det peger netop på, at denne ledelsesfunktion tillægges relativt mindre værdi end de 

tre andre ledelsesfunktioner. 

Stabilitet. 

I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om dét at fastholde stabilitet: 

”Ledelse skal fastholde professionalisme, kontinuitet og optimale strukturer 

med henblik på at bevare og nyttigøre de erfaringer og den kvalitet, der allerede 

er i organisationen.” (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). 

37

Kendetegnet ’troværdighed’ jævnfør Figur 6 knytter direkte an til ledelsesfunktionen ’stabi- 

litet’, og det peger på, at ledelsesudøveren skal kunne agere med en fornøden loyalitet 

over for både foresatte og undergivne i forhold til opgaveløsningen. Stabilitet bliver i det 

empiriske materiale hovedsageligt kædet sammen med den forvaltningsmæssige opgaveløsning. 

”Kravene til virksomhedsledelse er karakteriseret ved at ledelsesudøveren på 

den ene side skal stå som garant for en standardiseret opgaveløsning, der 

fremmer effektivitet og ensartethed i arbejdsprocesser og -resultater og på 

den anden side kunne udvise fleksibilitet og nytænkning i forhold til nye krav 

og behov.” (Forsvarskommandoen, 2008, s. 12). 

I ovenstående citat findes både tegn, der relaterer sig til nodalpunktet ’stabilitet’ og til 

nodalpunktet ’fornyelse’. Således relaterer de tre første linjer sig til nodalpunktet ’stabilitet’, 

og de to sidste linjer til nodalpunktet ’fornyelse’. Den indbyrdes og modsatrettede sammenhæng 

mellem disse to ledelsesfunktioner træder hermed tydeligt frem. 

Jævnfør Figur 7 er der fire ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktionen 

’resultater’, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompeten- 

ceudviklings- og bedømmelsessystem. 

De fire ledelseskompetencer er: 

• Planlægning 

• Professionalisme 

• Analytisk tænkning 

• Systematisering 

Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet ’troværdighed’. Ifølge Forsva- 

rets Ledelsesgrundlag handler troværdighed om, at lederen udviser det gode eksempel 

samt understøtter velovervejede og etisk forsvarlige handlinger. (Forsvarskommandoen, 

2008, s. 27). For at være garant for stabilitet og ensartet opgaveløsning må man være professionel 

og systematisk i sin tilgang til opgaveløsningen samt evne at planlægge processen 

og ved analytisk tænkning, at nedbryde problemet i overskuelige bestanddele. 

38

Der kan således ses en ’rød tråd’ i forholdet mellem ledelsesfunktionen ’stabilitet’, kende- 

tegnet ’troværdighed’ og ledelseskompetencerne ’planlægning’, ’professionalisme’, ’analy- 

tisk tænkning’ og ’systematisering’. 

Som tidligere beskrevet er ledelsesfunktionerne ’fornyelse’ og ’stabilitet’ indbyrdes forbundet 

og modsatrettede. Hvor lederen kun bliver målt på tre ledelseskompetencer, der relaterer 

sig til ledelsesfunktionen ’fornyelse’, bliver lederen målt på fire ledelseskompetencer, 

der relaterer sig til ledelsesfunktionen ’stabilitet’. Dette kunne tyde på, at begge disse ledelseskompetencer 

tillægges mindre betydning i forhold til de to andre ledelseskompetencer 

’resultater’ og ’relationer’. Som for nodalpunktet ’fornyelse’ gør det sig også gældende 

for nodalpunktet ’stabilitet’, at der i det empiriske materiale ikke findes mange meningsfyldende 

tegn, der knytter sig hertil. Igen er det dog vigtigt at kigge på, hvilken værdi disse 

ledelseskompetencer og de fundne tegn tilskrives. Den indbyrdes sammenhæng mellem 

disse to ledelseskompetencer træder her tydeligt frem, idet der også i den henseende er 

en vis sammenhæng. Her bliver der således heller ikke anvendt mange værdiladede termer 

i forhold til hverken ledelseskompetencerne eller de meningsfyldende tegn. Det peger 

netop på, at begge disse ledelsesfunktioner tillægges relativt mindre vægt end de to andre 

ledelsesfunktioner. 

2.5. Kontekst for dokumenternes tilblivelse. 

Forsvarets nye ledelsestankegang er blevet materialiseret ved udrulningen af Forsvarets 

kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem og publiceringen af Forsvarets mission, 

vision og strategier i 2007 samt Forsvarets Ledelsesgrundlag i 2008. 

I forbindelse med formuleringen af Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem 

var det grundlæggende spørgsmål, hvilke kompetencer der var særligt vigtige for 

Forsvaret? Der blev derfor gennemført en fokusgruppeundersøgelse blandt Forsvarets 

medarbejdere, hvor omtrent 300 deltagere, fordelt på alle personelgrupper, medvirkede. 

På baggrund af denne undersøgelse kunne man udvælge de kompetencer, som virkede 

relevante i medarbejdernes dagligdag, og som tillige knyttede sig til Forsvarets overordnede 

strategi. 

39

”Kompetencerne afspejler ydermere nogle organisationsteoretiske antagelser, 

idet kompetencerne samlet set dækker fire grundlæggende organisatoriske 

behov, som gælder for enhver organisation: Behovet for gode menneskelige 

relationer, behovet for resultater, behovet for fornyelse og behovet for stabili- 

tet.” (Forsvaret, 2006, s. 3). 

På baggrund af ovennævnte blev der udvalgt 17 kompetencer, som tilsammen dækker 

Forsvarets behov inden for både mennesker (relationer), fornyelse, resultater og stabilitet. 

Hermed styrkes organisationen både udadtil og indadtil, samtidig med at der skabes en 

passende balance mellem udvikling og drift (Forsvaret, 2006, s. 3). 

De grundlæggende tanker, som former forgængerne til Forsvarets Ledelsesgrundlag kan 

dateres tilbage til 1970’erne, hvilket har synliggjort behovet for at formulere et helt nyt ledelsesdirektiv 

for Forsvaret. Forsvarets Ledelsesgrundlag er døbt ’Ledelsesgrundlag’ – 

selvom det de facto er et ledelsesdirektiv. Det signalerer en bevægelse fra en centralistisk 

styring i retning mod en mere decentreret ledelse (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 

2008, s. 116). 

Opbygningen og præsentationen af Forsvarets nye ledelsestankegang i de tre dokumenter 

kunne pege på, at denne tankegang er en teoretisk model, der er applikeret og operationaliseret 

mod ledelsesudøvelse i praksis. Det er dog min vurdering, at Forsvarets ny ledel- 

sestankegang er både teoretisk og empirisk funderet. Jeg lægger tilblivelsesprocessen af 

denne ledelsestankegang til grund for min vurdering, idet jeg finder, at der især er to ele- 

menter, der har været styrende for denne proces; Iagttagelse og skildring af ’Forsvarets 

virkelighed’ samt ’fokusgruppeinterviews’. 

40

Skildringen af ’Forsvarets virkelighed’ i Forsvarets Ledelsesgrundlag del 1 kan ses som en 

fortolkning af den virkelighed, som Forsvaret fungerer i (Nørgaard, Thorbjørnsen, & 

Holsting, 2008, s. 117). Denne skildring sætter således de rammer, som Forsvaret opere- 

rer inden for, og samtidig de vilkår, som ledelse i Forsvaret udøves under. Ifølge Nørgaard 

er den virkelighed, som en organisation ser, ikke virkeligheden i sig selv, men 

”…en konstruktion af virkeligheden, som den erfares, tolkes og forhandles af 

og mellem organisationens forskellige aktører”. (Nørgaard, Thorbjørnsen, & 

Holsting, 2008, s. 118). 

Der ses her en tydelig socialkonstruktionistisk tilgang, idet denne virkelighed og disse vilkår 

ikke defineres som ’virkelige’ og ’sande’, men udlægges som et evigt dynamisk system. 

Det drejer sig således om en forhandling af meninger og ikke endegyldigheder 

(Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 118). 

Forståelsen af god ledelse i Forsvarets Ledelsesgrundlag er blandt andet baseret på en 

undersøgelse af Forsvarets egen opfattelse af god ledelse, der bygger på 25 fokusgruppeinterviews. 

Disse fokusgruppeinterviews er foretaget i 2007 i et repræsentativt udsnit af 

Forsvarets enheder, niveauer, medarbejdere og funktioner (Nørgaard, Thorbjørnsen, & 

Holsting, 2008, s. 126). Dette kunne betyde, at det har været vigtigt for Forsvarets øverste 

ledelse, at myndigheder og medarbejdere havde medindflydelse på formuleringen af For- 

svarets nye ledelsestankegang og dermed føler ejerskab, således at det ikke blot blev et 

direktiv, som blev trukket ned over hovederne på medarbejderne. 

Samlet vurderer jeg, at Forsvarets nye ledelsestankegang både er teoretisk og empirisk 

funderet. 

2.6. Delkonklusion. 

På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at Forsvarets nye ledelsestankegang 

ikke udelukkende anlægger et socialkonstruktionistisk perspektiv, men indtager en 

mere pragmatisk holdning til ledelse med afsæt i en række teoretiske modeller. Det, at 

Forsvaret både benytter fokusgruppeinterviews og i så stor grad benytter teoretiske model- 

41

ler til formuleringen af Forsvarets nye ledelsestankegang, kunne indikere, at man søger at 

nå et kompromis mellem et nuanceret produkt, som favner alle medarbejderne, samtidig 

med at man vil producere et relativt simpelt produkt, som let kan omsættes til praksis. 

De fire midlertidigt fikserede nodalpunkter ’resultater’, ’relationer’, ’fornyelse’ og ’stabilitet’, 

som Forsvarets ledelsesdiskurs udkrystalliseres i, tager således alle udgangspunkt i disse 

teoretiske modeller men peger også på en praktisk og handlingsorienteret tilgang. 

Af ovenstående udleder jeg således, at ledelse i Forsvarets nye ledelsestankegang itale- 

sættes som et samspil og en balance mellem det Forsvaret antager om god ledelse (Forsvarets 

virkelighed, filosofi, etik og normer) og de kendetegn for god ledelse, som Forsva- 

ret ønsker at fremme (de ni ledelseskompetencer). Det peger på, at ledere i Forsvaret således 

skal have en grundlæggende forståelse for det komplekse spændingsfelt af forskel- 

ligartede opgaver, som Forsvaret skal løse. Lederen bliver desuden målt på, om denne er i 

stand til at manøvrere inden for disse hastigt skiftende og vidt forskellige vilkår. Lederen 

skal altid have alle fire ledelsesfunktioner for øje, og således sørge for en fornuftig balance 

mellem disse. 

Ved udelukkende at kigge på antallet af meningsfyldende tegn, der knytter sig til de fire 

nodalpunkter, tegnes der et billede af, hvilke ledelsesfunktioner der vægtes mest. I så fald 

er det ’relationer’, der skal vægtes mest og ’fornyelse’, der skal prioriteres lavest. Billedet 

er dog noget mere nuanceret, idet diskursteorien lægger op til, at der ledes efter betydnin- 

ger i empirien fremfor en opgørelse af antal forekomster af specifikke gloser og termer. 

Der kan således ikke umiddelbart på det grundlag påvises en lineær forbindelse i dette 

forhold. Når det alligevel nævnes her, er det fordi, antallet af meningsfyldende tegn, der 

knytter sig til de enkelte nodalpunkter trods alt giver et ”fingerpeg” om, hvor fokus er rettet 

hen. 

Alle de identificerede meningsfyldende tegn, der knytter sig til de fire midlertidigt fikserede 

nodalpunkter, kan ses at pege i retning af løsningen af Forsvarets opgaver. Dette giver 

mening i forhold til den teoretiske model jævnfør Figur 3 

42

Analyserne i dette kapitel har påvist, at ’menneskesyn’ er det meningsfyldende tegn, der er 

tillagt den største værdi, og at dette tegn knytter sig til nodalpunktet ’relationer’. Dette kun- 

ne pege i retning af, at lederens primære fokusområde bør være ’relationer’. 

Det er imidlertid min vurdering, at de tegn der knytter sig til nodalpunktet ’resultater’, til- 

sammen vægter tungere, idet de fleste af disse tegn ikke blot peger på opgaven, men pe- 

ger direkte i retning af Forsvarets kerneprodukt, som er udtrykt i Forsvarets mission. 

Lederens primære fokusområde i Forsvarets nye ledelsestankegang er således ’resulta- 

ter’. 

Som et kuriosum i forhold til nodalpunktet ’relationer’ kan nævnes, at der ses et paradoks 

i, at lederen skal have fokus på medarbejderens funktions- og livsvilkår, men at det samti- 

dig i yderste fald kan være nødvendigt at sætte eget eller andres liv på spil. 

Samlet kan Forsvarets ledelsesdiskurs illustreres ved nedenstående figur. 

Figur 8 Forsvarets ledelsesdiskurs (egen produktion). 

43

3. ANALYSE AF CHEFVIRKET 


Som beskrevet i afsnit 1.3.2. sætter Midlertidig Instruks for Skibschefen rammerne for de 

af Søværnets Operative Kommando udgivne instrukser til skibschefens undergivne nøgle- 

personel samt de af skibschefen udgivne chefordre. På baggrund af dette definerer jeg, at 

disse dokumenter udgør den lokale diskursorden, der arbejdes indenfor i dette kapitel. 

3.2. Diskursordenens elementer. 

Som tidligere nævnt, repræsenterer Midlertidig Instruks for Skibschefen et centralt element 

for skibschefens ledelsesudøvelse. Denne instruks indtager en position som skibschefens 

vigtigste ledelsesdokument, idet den danner rammen for skibschefens øvrige ledelsesdokumenter. 

Alle de af Søværnets Operative Kommando udgivne instrukser til skibschefens 

undergivne nøglepersonel er således udfærdiget med afsæt i de retningslinjer, som fastsættes 

i Midlertidig Instruks for Skibschefen, og flere af disse refererer direkte til denne 

instruks. Skibschefen udarbejder tillige sine chefordrer med Midlertidig Instruks for Skibschefen 

for øje. 

Midlertidig Instruks for Skibschefen beskriver principperne for chefvirket om bord i Søværnets 

skibe. Begrebet chefvirke dækker over alle forhold ved skibschefens ledelse af sin 

enhed ved såvel den daglige drift som ved løsning af operative opgaver. 

Hvor der i Forsvarets Ledelsesgrundlag er defineret og beskrevet to modsatrettede ledelsesperspektiver, 

er Midlertidig Instruks for Skibschefen mere handlingsorienteret, og instruksen 

præsenterer nærmere en anvisning om, hvorledes skibschefen helt praktisk skal 

forholde sig under forskellige forhold. Der er i Midlertidig Instruks for Skibschefen således 

ikke defineret og beskrevet et egentligt ledelsesperspektiv men snarere et sæt holdninger 

og normer for ledelsesudøvelse under forskellige forhold. 

På baggrund af ovenstående defineres chefvirkediskursen som den dominerende ledel- 

sesdiskurs i chefvirketankegangen. 

44

3.3. Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter. 

Et helt centralt begreb for søværnets officerer er ’fornøden dristighed’. Allerede fra tiden 

som kadetter bliver de belært om, at hvervet som officer i søværnet skal udøves med for- 

nøden dristighed. Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen beskriver i en kronik i 

Berlingske den 26. februar 2012, hvordan han er opflasket med dette begreb. 

”Skibschefen havde et par løbende reolmeter med bestemmelser, men der var 

altid en klar forståelse for, at såfremt der måtte opstå konflikt mellem bestemmelser 

og den sunde fornuft, så var det fornuften, der rådede. Med kravet om 

»fornøden dristighed« medfulgte også en accept af, at der kunne blive slået 

en skævert uden det af den grund medførte auditørundersøgelser eller personalesager.” 

(Jørgensen T. Ø., 2012). 

Midlertidig Instruks for Skibschefen benytter ikke dette begreb direkte, men flere paragra- 

fer læner sig op ad dette begreb. Den formulering, der kommer tættest på, finder jeg i paragraf 

29: 

”Han (skibschefen red.) skal til stadighed anvende fornuftigt Overlæg ved Skibets 

Navigering og benytte alle til enhver Tid bedst egnede Midler til Bestik- 

kets Berigtigelse for derefter at kunne sætte Kursen med fornøden Sikkerhed 

og forsvarlig Dristighed.” (Qvistgaard, 1943, s. 18-19). 

Forsvarets nye ledelsestankegang har endda taget dette begreb til sig. I Forsvarets missi- 

on, vision og strategier står der således: 

”Ud over at vise initiativ, tage ansvar og handle i rammen af helheden, er det 

også mellemlederes, lederes og chefers opgave at stræbe efter at udvise for- 

nøden dristighed, gå forrest i forandringer, kommunikere og skabe løsninger.” 


På baggrund af ovenstående finder jeg, at ’dristighed’ udgør et centralt nodalpunkt for 

chefvirkediskursen. 

45

Chefvirketankegangen lægger ikke overraskende stor vægt på chefvirket, og det ansvar 

der dermed følger. Ved søgning på begrebet ’ansvar’ i forskellige vendinger og former i de 

tekster, der udgør chefvirketankegangen, fremkommer der mere end 50 hits. Som tidligere 

beskrevet er antallet af enkelte ord og termer dog ikke interessant i sig selv, men det kan 

give et fingerpeg om, at der her kan være en relativt større grad af betydning end ved an- 

dre tegn. 

Kapitel I i Midlertidig Instruks for Skibschefen omhandler desuden eksplicit det ansvar, der 

følger med chefvirket, men flere andre paragraffer i dokumentet påpeger ligeledes chefens 

ansvar under forskellige forhold. Dette peger i retning af, at selvom der er en forventning 

om, at chefen udviser fornøden dristighed i sit virke, er det under skyldig hensyntagen til 

sit chefansvar. Jeg finder derfor, at begrebet ’ansvar’ udgør yderligere et nodalpunkt i relation 

til chefvirkediskursen. 

3.4. Identifikation af meningsfyldende tegn. 

Jeg vil i dette afsnit gennemsøge det empiriske materiale for meningsfyldende tegn. Derved 

kan jeg svare på, hvordan ledelse italesættes i chefvirketankegang. Desuden vil jeg 

belyse, hvilke af de fundne nodalpunkter, der tillægges størst betydning, og jeg vil dermed 

kunne svare på, hvad chefvirketankegangen ser som lederens fokusområde. 

Midlertidig Instruks for Skibschefen fokuserer på den praktiske udførelse af chefvirket og 

som tidligere forklaret, er den skrevet i et patriarkalsk og autoritært sprog. Instruksen be- 

skriver helt utvetydigt, hvorledes skibschefen skal forholde sig i forskellige situationer. 

Teksten indeholder ikke mange enkelte meningsfyldende gloser eller termer, der knytter 

sig til nodalpunktet ’dristighed’, og mange af de identificerede meningsfyldende tegn består 

følgelig af hele sætninger, afsnit eller paragraffer. 

Der findes til gengæld en del tegn, der med rette kan siges at have begge nodalpunkter 

som centrum men i hver deres kontekst og på forskellige niveauer. 

46

Et eksempel er paragraf 98: 

”Det paahviler enhver Skibschef med det ham betroede Skib og underlagte 

Personel af yderste Evne at deltage i Rigets Forsvar. Han skal, naar han ikke 

er bundet af særlig Ordre, med Agtpaagivenhed og Dristighed, forenet med 

modent Overlæg, søge og til det yderste benytte enhver Lejlighed til, saa langt 

og saa længe han formaar, saavel til Søs som til Lands og i Luften, at tilføje 

Fjenden saa megen Skade som muligt, dog under nøje Overholdelse af, hvad 

der mellemfolkeligt er vedtaget som Krigsbrug.” (Qvistgaard, 1943, s. 39). 

Hele denne paragraf peger i retning af at få sin identitet ved at knytte sig til nodalpunktet 

’ansvar’, idet første afsnit italesætter ansvaret for deltagelse i Rigets forsvar, og andet afsnit 

italesætter ansvaret for overholdelse af internationale regler og konventioner. Brydes 

paragraffen op i mindre elementer, finder man tegn, der knytter sig til nodalpunktet ’dristig- 

hed’, idet dristighed er direkte nævnt i sammenhæng med, at enhver lejlighed skal benyttes 

til at påfører fjenden så megen skade som muligt. Dette kan tolkes som, at skibschefen 

har pligt til at deltage i kamphandlinger, men at den faktiske udførelse af kampen i høj 

grad er op til hans egen vurdering, og at han dermed skal udvise dristighed i denne udførelse. 

Dristighed. 

Som beskrevet ovenfor, er det hovedsageligt hele sætninger, afsnit eller paragraffer, der 

meningsudfylder nodalpunktet ’dristighed’. Det første tegn, der identificeres i teksten, er 

således sidste afsnit i paragraf 32. 

”Under operationer i krig, krigsmæssige øvelser, evolutioner, sejlads med 

blændede lanterner, vanskelige navigationsforhold, i tåge og tykning eller un- 

der andre lignende forhold må chefen ikke uden nødvendighed forlade sin 

kommandoplads. 

Ved kommandoplads skal i denne forbindelse forstås det sted i skibet (normalt 

broen, styrehuset, operationsrummet eller kommandorummet), hvorfra chefen 

47

skønner bedst at være i stand til at udøve ledelse af eller kontrol med skibets 

operationer, sejlads og sikkerhed.” (Qvistgaard, 1943, s. 19). 

Det, at skibschefen her selv ”skønner”, hvorfra han bedst er i stand til at udøve ledelse, 

indikerer, at skibschefen således skal være i stand til at udvise en fornøden dristighed i 

forhold til sin ledelsesudøvelse. Eksempelvis kan skibschefen vælge at opholde sig på 

broen for at føre kontrol med skibets navigering og lade det taktiske personel gennemføre 

skibets operationer selvstændigt. Eller skibschefen kan vælge at opholde sig i operationsrummet 

og føre kontrol med skibets operationer, og lade vagtchefen navigere skibet selvstændigt. 

Det vil være en afvejning af opgavens vigtighed sammenholdt med skibschefens 

tillid til, at hans betroede undergivne personel er i stand til at løfte opgaven. Skibschefen 

kan fysisk ikke være til stede begge steder samtidig. 

Der kan findes flere tegn, der peger på at finde deres identitet i en ækvivalenskæde sam- 

men med ovenstående og med nodalpunktet ’dristighed’ som centrum. Således skal 

skibschefen ved skøn i både paragraf 81 og paragraf 89 udvise dristighed ved henholdsvis 

at modsætte sig en given ordre fra højere kommando, som ikke umiddelbart kan efterleves, 

samt ved anmodning fra politiet om militær assistance, hvor skibschefen selv skal 

vurdere, hvilken assistance han kan yde. 

Hele kapitel X (Optræden i Krig) peger i retning af, at skibschefen skal evne at udvise dri- 

stighed i ledelsen af sin enhed. Således beskrives det indgående, hvordan skibschefen 

skal forholde sig, blandt andet i forhold til ikke at blive overrumplet, i forhold til at optage 

kamp uden modtagelse af forholdsordre, i forhold til at hjælpe allierede m.m. Det tyder på, 

at alle de identificerede tegn i kapitel X kan ordnes i en ækvivalenskæde, hvor de finder 

fælles identitet under overskriften ”krigsforhold”. 

Paragraf 107 beskriver helt tydeligt betydningen af evnen til at udvise dristighed. 

”Før og under Kamp skal han (skibschefen red.) søge at opflamme Besætningens 

Mod og Kampiver, og han skal tilholde de Officerer, der har Kommandoen 

paa Skibets forskellige Poster, at paase, at deres Mandskab ikke uden 

48

særlig Ordre forlader deres Post eller særlige Beskæftigelse, selv ikke for at 

give Hjælp til saarede eller faldnes Bortbringelse, til Slukning af Brand o. a. 

Han skal saa vidt muligt lade enhver Begivenhed under Kampen protokollere.” 

(Qvistgaard, 1943, s. 40-41). 

Ovenstående paragraf peger i særlig grad på vigtigheden af, at skibschefen skal kunne 

evne at udvise dristighed. Hvis skibschefen skal gøre sig håb om at kunne ”opflamme” 

besætningens mod, må det ske på en troværdig og overbevisende måde. Det er min vur- 

dering, at dette kun kan ske ved at skibschefen går forrest og viser det gode eksempel, og 

det kræver, at skibschefen er i stand til at udvise den fornødne dristighed. 

I de af Søværnets Operative Kommando udgivne instrukser for vagtchefen og for navigati- 

onsbefalingsmanden er det beskrevet, hvorledes tjenesten skal udføres med forsvarlig 

dristighed. 

”Vagtchefen skal derfor ved navigering og manøvrering stedse anvende for- 

nuftigt overlæg, udvise godt sømandskab samt forsvarlig dristighed, alt under 

hensyn til formålets vigtighed og forholdenes krav.” (Søværnets Oprerative 

Kommando, 2005a, s. 1). 

”NABM skal derfor ved navigering og manøvrering stedse anvende fornuftigt 

overlæg, udvise godt sømandskab samt forsvarlig dristighed, alt under hensyn 

til formålets vigtighed og forholdenes krav.” (Søværnets Operative 

Kommando, 2005b, s. 1). 

Ikke nok med at skibschefen skal udvise dristighed i sin ledelse, så er der også krav om, at 

skibschefens undergivne skal udvise dristighed i udførelsen af deres funktion. Hvis skibschefen 

ikke er i stand til at udvise den fornødne dristighed i sin ledelse, så vil dennes undergivne 

personel heller ikke være i stand til (få lov til) at udvise dristighed i udførelsen af 

deres funktion. 

49

De to ovenstående citater tillige med de fundne tegn i Midlertidig Instruks for Skibschefen 

indikerer således, at nodalpunktet ’dristighed’ tillægges en betydelig vægt i forhold til chef- 

virkediskursen. 

Ansvar. 

De fleste paragraffer i Midlertidig Instruks for Skibschefen omhandler skibschefens ansvar 

på den ene og den anden måde. Hele kapitel I (Ansvar) beskriver således skibschefens 

ansvar i meget overordnede termer. I indholdsfortegnelsen er desuden illustreret, hvilke 

paragraffer der helt eksplicit beskriver skibschefens ansvar under forskellige forhold, samt 

skibschefens særlige pligter og ansvar under visse forhold. Det drejer sig om paragrafferne 

1, 2, 3, 29, 34, 37, 45, 63, 72, 75, 81, 84, 98,114, 115, 130 og 139. Dette antyder, at 

Midlertidig Instruks for Skibschefen i særlig grad netop lægger vægt på skibschefens ansvar, 

og at der derfor øjensynligt kan findes en betragtelig mængde tegn i empirien, der 

peger i den retning. Af hensyn til omfanget af dette speciale vil jeg ikke behandle alle disse 

tegn enkeltvis, idet jeg antager, at de nedenfor identificerede tegn og ækvivalenskæder 

udgør de væsentligste betydningstilskrivninger, og at de favner de resterende tegn. Disse 

tegn vurderes derfor at være dækkende for undersøgelsens formål. 

Den første ækvivalenskæde, jeg har identificeret, ordnes under overskriften ’omsorg for 

personel’. Ikke overraskende er det særligt i kapitel VI (Omsorg for Skib og Besætning), at 

der kan findes tegn, der peger på, at personellets tarv vægtes højt. Således beskriver pa- 

ragrafferne 52-57, hvorledes skibschefen skal drage omsorg for sin besætnings velbefindende. 

Der findes ikke mange andre steder i teksten, der peger på dette. Dog er der ind- 

skudt i paragraf 51, hvorledes skibschefen på bedste måde skal drage omsorg for besætningens 

hjemrejse, når forholdende efter en stranding tillader dette. 

Afsnittet, der omhandler ’Omsorg for Besætning’, fokuserer meget på besætningens helbred, 

sundhed og forplejning, men besætningens trivsel og velbefindende nævnes ikke. I 

kapitel X (Optræden i Krig) nævnes dog, hvorledes skibschefen skal drage omsorg for sin 

besætning i tilfælde af tilfangetagelse. 

50

I sidste afsnit i paragraf 111 står der således: 

”Kommer han (skibschefen red.) i Krigsfangenskab sammen med andre af 

Besætningen, skal han i den Udstrækning, Omstændighederne tillader, vise al 

mulig Omsorg for Besætningen og varetage dennes Interesser.” (Qvistgaard, 

1943, s. 42). 

Der fokuseres heller ikke meget på udviklingen af besætningen. Kapitel IV (Krigsberedskab, 

Uddannelse og øvelser) berører ganske lidt, hvordan skibschefen skal overvåge sine 

officerers uddannelse og give dem lejlighed til at udvide deres kundskaber inden for 

deres tjenesteområder. 

Ovenstående tyder på, at personellets tarv vægtes højt, men at det er af mere praktiske 

årsager. Formuleringerne i teksten antyder, at omsorg for besætningen knytter sig snævert 

til enhedens opgaveløsning. 

Kapitel III (Organisation) omhandler fordelingen og varetagelsen af enhedens forskellige 

poster og tillidshverv, og det beskrives heri, hvordan skibschefen under kyndig anvisning 

fra allerede eksisterende bestemmelser og direktiver samt efter eget skøn bør organisere 

sin besætning ved overtagelse af en kommando. I paragraf 17 står der således: 

”Han (skibschefen red.) fastsætter i sin Chefsordrebog, som Supplement til de 

almindeligt gældende Bestemmelser, hvad der efter hans Skøn er af Betyd- 

ning for Skibets Organisation eller foraarsaget af særlige Forhold, hvorunder 

eller i Anledning af hvilke Skibet maatte være udrustet.” (Qvistgaard, 1943, s. 

16) 

Udover at der er visse tegn i ovenstående citat, der finder identitet i ækvivalenskæden 

’chefskøn’, som blev identificeret tidligere i dette kapitel, og som knytter sig til nodalpunktet 

’dristighed’, peger hele citatet på skibschefens ansvar for at vise forandringsparathed i forbindelse 

med overtagelsen af en ny kommando. 

51

I kapitel X (Optræden i Krig) findes endnu en række tegn, der tyder på at kunne finde fæl- 

les identitet med nodalpunktet ’ansvar’ som centrum. Heri beskrives udførligt, hvordan 

skibschefen bør og skal forholde sig i forskellige situationer. Særligt bemærkelsesværdigt 

er det, at skibschefens, hans skibs og besætnings formelle fremtræden og korrekte adfærd 

i krig tillægges stor værdi. 

”Saafremt alle Skibets Kampmidler er fuldstændig udtømt, eller Skibet er saa 

ødelagt, at Fortsættelse af Kampen er udelukket, skal han lade Skibet sænke 

med Flag og Kommandotegn vajende, saaledes at det ikke falder i Fjendens 

Haand, alt under Forudsætning af, at han er ude af Stand til at drage sig ud af 

Kampen eller modtage Undsætning fra anden Side.” (Qvistgaard, 1943, s. 41). 

Ovennævnte peger på vigtigheden af, at ære og respekt skal fastholdes uanset udfaldet af 

kampen. En årsag til dette kunne være, at selvom et slag er tabt, så fortsætter krigen, og 

ved at tabe et slag med æren i behold, kan man indgyde ærefrygt hos fjenden og styrke 

moralen hos egne enheder. Det peger på, at skibschefen skal have en fornemmelse for 

helheden og ikke kun sin egen enhed. 

Når skibschefen udfærdiger sine chefordre, er det med skyldig hensyntagen til Midlertidig 

Instruks for Skibschefen samt eventuelle detailinstrukser. Dette kan ses ved nedenstående 

citat, hvor ref. a netop er Midlertidig Instruks for Skibschefen og ref. b. er den af Søvær- 

nets Operative Kommando udgivne instruks for vagtchefen. 

”Tjenesten som vagtchef (VCH) bestrides iht. ref. a, b og c, idet VCH til stedse 

skal erindre sig at han/hun handler på mine vegne og under mit ansvar, og at 

besætningens og skibets sikkerhed har højeste prioritet, hvilket ikke må bringes 

i tvivl.” (Landmark, 2008, s. 1). 

Af gode grunde er skibschefen ikke i stand til at varetage alle funktioner om bord, og derfor 

er det i vise tilfælde nødvendigt at delegere opgavebyrden, idet ansvaret fortsat tilfalder 

skibschefen. Ovenstående er blot ét eksempel på, at skibschefen uddelegerer opgavebyr- 

52

den, og det kan dermed udledes, at der forekommer en række tegn, der kan finde fælles 

identitet under overskriften ’delegering’, og som har nodalpunktet ’ansvar’ som centrum. 

3.5. Kontekst for dokumenternes tilblivelse. 

Midlertidig Instruks for Skibschefen er forfattet af daværende orlogskaptajn, senere admiral 

Erhard Jørgen Carl Qvistgaard i foråret 1943. Ifølge viceadmiral (pensioneret) Jørgen 

F. Bork, som har skrevet forordet til den indbundne version, som alle skibschefer får overrakt 

ved deres tiltrædelsessamtale med chefen for Søværnets Operative Kommando, så er 

det blevet en omfangsrig og detaljeret instruks, der er udformet omhyggeligt og metodisk i 

et for datiden lettilgængeligt sprog. Instruksen er blevet til under Anden Verdenskrig, mens 

Danmark var besat af Tyskland, hvilket kunne pege på, at chefvirketankegangen kunne 

have en vis fokus på føring af enheder i krig. 

Brigadegeneral (pensioneret) Michael Hesselholt Clemmensen skriver i sin weblog ”Arti- 

kel-X”, at Midlertidig Instruks for Skibschefen giver et godt indtryk af, hvilke særlige ledelseskrav 

og -vilkår, der gælder for en militær organisations hovedfunktion. Han peger i ar- 

tiklen på, at ledelse og uddannelse siden 1960’erne har været for fokuseret på management 

og styring frem for forberedelse og føring af militære styrker i kamp (Clemmensen, 

2008). Midlertidig Instruks for skibschefen taler efter hans opfattelse ind i hans budskab 

om et mere balanceret fokus, idet denne instruks i detaljen beskriver på den ene side forhold 

under krigsberedskab og optræden i krig og på den anden side ekvipering, omsorg 

for skib og besætning, regnskabsvæsen, retsvæsen, m.v. I forbindelse med syndikatdiskussioner 

den 3. januar 2012 i syndikat ”Corbett” på Stabskursus 2011-2012 har brigade- 

general Clemmensen desuden udtalt, at skibschefer efter hans opfattelse, som nogle af de 

eneste militære chefer har en høj grad af selvstændig tænkning/råderet, hvilket han mener 

skyldes Midlertidig Instruks for Skibschefen og de holdninger og den ånd, som udtrykkes 

heri. 


På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at chefvirketankegangen indtager 

en særdeles praktisk og handlingsorienteret tilgang til ledelse. Den kontekst, hvorved 

chefvirketankegangen er blevet til, tilskynder netop en sådan tilgang, hvor der ikke er lev- 

53

net megen plads til de ”bløde” værdier. De to midlertidigt fikserede nodalpunkter ’dristig- 

hed’ og ’ansvar’, som chefvirkediskursen udkrystalliseres i, peger således begge på den 

praktiske løsning af skibschefens opgaver. 

Af ovenstående analyse udleder jeg således, at chefvirketankegangen italesættes som et 

balanceret kompromis mellem på den ene side at udvise det formelle ansvar over for op- 

gaveløsningen gennem korrekt adfærd og delegering af opgavebyrden, og på den anden 

side at udvise fornøden dristighed i opgaveløsningen ved at vise tillid til sine undergivne 

og fremstå som det gode eksempel for besætningen. Skibschefen skal således have en 

grundlæggende forståelse for de særegne opgaver, som Søværnets enheder skal løse i 

såvel fredstid som i krigstid. 

Ved udelukkende at kigge på antallet af meningsfyldende tegn, der knytter sig til de to 

nodalpunkter, kan der angives et billede af, hvilket af disse der vægtes mest. I dette tilfæl- 

de ville det være ’ansvar’, der suverænt skal vægtes mest og ’dristighed’, der skal prioriteres 

lavest. Som det var tilfældet med Forsvarets nye ledelsestankegang, er billedet også 

her noget mere nuanceret, og der kan således heller ikke her påvises en lineær forbindelse 

i dette forhold, og ovenstående giver således blot et fingerpeg om, hvor fokus er rettet 

hen. 

Idet sproget, der er benyttet i det empiriske materiale, er rimeligvis værdiforladt, har jeg i 

denne analyse haft fokus på at identificere de få tegn, som trods alt udtrykker en vis form 

for værdi. Således finder jeg, at ovenstående analyse påviser, at de meningsfyldende 

tegn, der er tillagt den største værdi, knytter sig til nodalpunktet ’dristighed’. 

Den anselige mængde af meningsfyldende tegn, der knytter sig til nodalpunktet ’ansvar’ 

opvejes dermed af den meningsudfyldning, der gør sig gældende for nodalpunktet ’dristighed’. 

Årsagen til dette skal primært findes i, at de identificerede tegn, der knytter sig 

nodalpunktet ’dristighed’, er relativt mere værdiladede, end dem der knytter sig til nodalpunktet 

’ansvar’. Der er godt nok flest tegn, der knytter sig til nodalpunktet ’ansvar’, men 

det er min vurdering, at langt de fleste af disse tegn er værdiforladte og dermed ”blot” 

tomme termer, der opremser skibschefens formelle og trivielle ansvar. 

54

Opsummeret kan det således konkluderes, at skibschefens primære fokusområde i chef- 

virketankegangen er ’dristighed’. 

Samlet kan chefvirkediskursen illustreres ved nedenstående figur. 

Figur 9 Chefvirkediskursen (egen produktion). 

55

4. ANALYSE AF HVORDAN CHEFVIRKETANKEGANGEN HARMONERER MED FOR- 

SVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG 


I de to foregående kapitler har jeg undersøgt, hvordan ledelse italesættes i de to ledelses- 

tankegange, samt hvad de respektive ledelsestankegange ser som lederens fokusområ- 

der. I dette kapitel vil jeg undersøge, hvor de dominerende ledelsesdiskurser i de respekti- 

ve ledelsestankegange korrelerer eller kolliderer for således at kunne bestemme, hvordan 

chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. 

Først defineres den diskursorden, som dette kapitel tager udgangspunkt i. Dernæst gen- 

nemføres en komparativ analyse, hvor jeg benytter en optik eller et sæt briller, der udgøres 

af de identificerede nodalpunkter med de hertil knyttede meningsfyldende tegn. Jeg vil 

tage udgangspunkt i de to identificerede nodalpunkter fra chefvirkediskursen og systematisk 

holde dem op imod de fire identificerede nodalpunkter fra Forsvarets ledelsesdiskurs. 

Herved vil jeg kunne identificere, hvor de dominerende ledelsesdiskurser i de to ledelsestankegange 

korrelerer henholdsvis kolliderer, og dermed kan jeg afgøre, hvordan chefvir- 

ketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Der hvor ledelsesdiskurserne 

kolliderer, udspilles de diskursive kampe mellem de to ledelsestankegange. 

I dette kapitel anvendes der fortsat en tilgang med fokus på meningsudfyldelse. Der ledes 

således efter samme betydninger frem for antal af gloser og termer. 

Som beskrevet i afsnit 1.5.1 anskuer jeg ’Ledelse i Forsvaret’ som den overordnede diskursorden 

i forhold til undersøgelserne i dette speciale. Som tidligere beskrevet er det net- 

op inden for denne overordnede diskursorden, at der kæmpes om ledelsesrummet i Forsvaret, 

idet den indeholder samtlige de lokale diskursordener og diskurser, der repræsenterer 

alle de forskellige ledelsestankegange, der eksisterer i Forsvaret. Således er også de 

to ledelsestankegange, som er genstande for undersøgelserne i dette speciale indeholdt 

heri. 

56

4.2. Chefvirkediskursen sammenholdt med Forsvarets ledelsesdiskurs. 

Dristighed overfor relationer. 

Nodalpunktet ’dristighed’ fra chefvirkediskursen vurderes at korrespondere delvist med 

nodalpunktet ’relationer’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Det vurderes, at det meningsfyl- 

dende tegn ’det gode eksempel’ fra chefvirkediskursen er sammenfaldende i betydning 

med ledelseskompetencerne, der knytter sig til ledelsesfunktionen ’relationer’. 

Der er fundet tegn fra Forsvarets ledelsesdiskurs, som ikke ses at have betydningssam- 

menfald i chefvirkediskursen. Således fokuseres der i Forsvarets ledelsesdiskurs på ’udvikling 

af andre’, ’samarbejde’ samt ’konflikthåndtering’, hvilket ikke ses at have fokus i 

chefvirkediskursen. Dette peger imidlertid ikke på at resultere i en egentlig kamp mellem 

chefvirkediskursen og Forsvarets ledelsesdiskurs, idet disse tegn ikke vurderes at kollide- 

rer med andre tegn i chefvirkediskursen. 

Til gengæld ses tegn fra chefvirkediskursen at falde uden for Forsvarets ledelsesdiskurs. 

Skibschefens evne til selvstændigt at foretage skøn ved modtagelse af ordre fra højere 

kommando samt ved anmodning om assistance til politiet ses således at falde uden for 

Forsvarets ledelsesdiskurs. Sidstnævnte beskriver et meget specifikt forhold, som er unikt 

for chefvirket om bord i Søværnets skibe, men den overordnede tanke om, at lederen skal 

være bevilliget ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer med andre 

aktører, ses udtalt i chefvirkediskursen, hvorimod Forsvarets ledelsesdiskurs peger på 

at nedtone, begrænse eller helt ignorere denne kompetence ved slet ikke at italesætte 

den. Der ses her en mulig kamp om lederens muligheder for at foretage sådanne selv- 

stændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører. 

Dristighed overfor resultater. 

Nodalpunktet ’dristighed’ vurderes at korrespondere fuldstændigt med nodalpunktet ’resultater’ 

fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Måden, hvorved dette kan ses, er, at meningsudfyldelsen 

af de to ækvivalenskæder ’chefskøn’ og ’krigsforhold’ fra chefvirkediskursen vurderes 

at have samme betydning som ækvivalenskæden ’handlekraft’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. 

57

Dristighed overfor fornyelse. 

Det vurderes, at der er væsentlige sammenfald i betydning mellem nodalpunktet ’dristig- 

hed’ og nodalpunktet ’fornyelse’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Således peger ’det gode 

eksempel’ fra chefvirkediskursen på både ækvivalenskæden ’mod’ og ledelseskompeten- 

cerne, der knytter sig til nodalpunktet ’fornyelse’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs, idet skibs- 

chefen skal vise omstillingsparathed og kunne håndtere forandringer i organisation og 

funktionsvilkår ved at fremgå som det gode eksempel. Det ses tillige, at der er visse tegn 

fra ’fornyelse’, der ikke falder inden for ’dristighed’, men som derimod finder fælles identitet 

i nodalpunktet ’ansvar’. Dette vil blive behandlet senere i dette afsnit. 

Dristighed overfor stabilitet. 

Også her vurderes det, at der er væsentlige sammenfald i betydning mellem nodalpunktet 

’dristighed’ og nodalpunktet ’stabilitet’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. ’Det gode eksempel’ 

fra chefvirkediskursen peger her på at kunne finde betydning i ækvivalenskæden ’trovær- 

dighed’ samt ledelseskompetencerne, der knytter sig til nodalpunktet ’stabilitet’ fra Forsvarets 

ledelsesdiskurs. Skibschefen skal med sin erfaring og overhøjde fremgå som det gode 

eksempel og sikre stabilitet i opgaveløsningen. 

Ansvar overfor relationer. 

Nodalpunktet ’ansvar’ fra chefvirkediskursen vurderes at korrespondere delvist med 

nodalpunktet ’relationer’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Således vurderes det, at ækviva- 

lenskæden ’omsorg for personel’ kan finde betydningssammenfald med det meningsfyldende 

tegn ’menneskesyn’. Tegnet ’menneskesyn’ favner dog bredere end ækvivalens- 

kæden ’omsorg for personel’, men det ses ikke, at denne bredere betydning kolliderer med 

andre tegn i chefvirkediskursen, og det peger derfor ikke på at resultere i en egentlig diskursiv 

kamp. 

Der er visse tegn fra Forsvarets ledelsesdiskurs, som ikke ses at have betydningssammenfald 

i chefvirkediskursen. Som beskrevet i gennemgangen af ’dristighed’ overfor ’relationer’, 

fokuseres der i Forsvarets ledelsesdiskurs på ’udvikling af andre’, ’samarbejde’ 

samt ’konflikthåndtering’, hvilket ikke ses at have fokus i chefvirkediskursen, men som heller 

ikke resulterer i en egentlig diskursiv kamp. Til gengæld ses også her nogle tegn i chefvirkediskursen 

at falde uden for Forsvarets ledelsesdiskurs. I chefvirkediskursen er der 

58

stor fokus på, at skibschefen gennem korrekt adfærd indgyder ærefrygt og respekt hos 

modstanderen samt styrker moralen hos egne styrker. Forsvarets ledelsesdiskurs er mere 

optaget af at udvise det rette menneskesyn, og hvordan det omkringliggende samfund op- 

fatter Forsvaret. Begge ledelsestankegange er således optaget af, hvordan Forsvaret bli- 

ver opfattet, men på forskellige niveauer. Hvor Forsvarets nye ledelsestankegang kigger 

på egen og samfundets opfattelse af Forsvaret, ser chefvirketankegangen primært på 

modstanderens opfattelse af Forsvaret. Disse to opfattelser er ikke nødvendigvis modsat- 

rettede, og det vurderes derfor, at selvom de to ledelsesdiskurser ikke fuldstændig korrele- 

rer i dette synspunkt, så tyder det ikke på, at der er tale om en egentlig diskursiv kamp. 

Ansvar overfor resultater. 

Nodalpunktet ’ansvar’ vurderes at korrespondere delvist med nodalpunktet ’resultater’ fra 

Forsvarets ledelsesdiskurs. Måden, hvorved dette kan ses, er, at meningsudfyldelsen af 

ækvivalenskæden ’krigsforhold’ fra chefvirkediskursen vurderes at have samme betydning 

som ækvivalenskæden ’handlekraft’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. ’Omsorg for personel’ 

ses dog ikke at kunne finde identitet i nodalpunktet ’resultater’, men da det falder inden for 

nodalpunktet ’relationer’, som beskrevet ovenfor, ses der ikke at blive udkæmpet nogen 

kamp mellem chefvirkediskursen og Forsvarets ledelsesdiskurs i den henseende. Desuden 

kan der argumenteres for, at det meningsfyldende tegn ’delegering’ fra chefvirkedis- 

kursen er delvist sammenfaldende i betydning med ledelseskompetencerne, der knytter 

sig til ledelsesfunktionen ’relationer’. 

Ansvar overfor fornyelse. 

Det vurderes, at nodalpunktet ’ansvar’ falder delvist inden for nodalpunktet ’fornyelse’. 

’Fornyelse’ favner således mange af de tegn, der ses at meningsfylde nodalpunktet ’an- 

svar’. Således skal skibschefen vise forandringsparathed ved overtagelse af en ny kommando, 

hvilket finder betydningssammenhæng med ’omstillingsparathed’ fra ’fornyelse’. 

Det ses tillige, at der er flere meningsfyldende tegn fra ’fornyelse’, der ikke er indeholdt i 

’ansvar’, men som tidligere beskrevet er sammenfaldende med tegn fra nodalpunktet ’dristighed’. 

Dermed ses der ikke umiddelbart at udspille sig nogen kamp mellem chefvirkediskursen 

og Forsvarets ledelsesdiskurs i den henseende. 

59

Ansvar overfor stabilitet. 

Det er min vurdering, at nodalpunktet ’ansvar’ korresponderer delvist med nodalpunktet 

’stabilitet’. Således finder jeg, at ækvivalenskæderne ’krigsforhold’ og ’omsorg for perso- 

nel’ fra ’ansvar’ kan finde betydningssammenfald med ækvivalenskæden ’troværdighed’ 

fra ’stabilitet’. 

Tegnet ’delegering’ fra ansvar, finder imidlertid ikke betydningssammenfald med ’stabilitet’ 

men derimod med ’relationer’. 


På baggrund af den gennemførte undersøgelse i dette kapitel kan det udledes, at chefvirketankegangen 

og Forsvarets nye ledelsestankegang generelt korrelere, men at der er 

tegn fra Forsvarets ledelsesdiskurs, der falder uden for chefvirkediskursen og vice versa. 

Da Forsvarets nye ledelsestankegang er forfattet med det sigte at favne ledelsesrummet 

for hele Forsvaret, findes det kun naturligt, at der således kan forekomme tegn fra denne 

ledelsestankegang, der ikke finder meningssammenfald med en mere snævert formuleret 

ledelsestanke, som chefvirketankegangen rettelig er. Dette giver ikke nødvendigvis anledning 

til konflikter mellem disse ledelsestankegange, hvilket ovenstående undersøgelse 

understøtter. Omvendt er det mere bekymrende, at der kan findes tegn i chefvirkediskur- 

sen, der ikke finder meningssammenhænge i Forsvaret nye ledelsestankegang. Dette 

kunne netop tyde på, at der udspiller sig en egentlig kamp om ledelsesrummet i Forsvaret. 

Figur 10 Chefvirketankegangen sammenholdt med Forsvarets nye ledelsestankegang (egen produktion). 

60

Således ses, at nodalpunkterne ’dristighed’ og ’ansvar’ fra chefvirkediskursen med tilknyt- 

tede meningsfyldende tegn overvejende finder meningssammenhænge med de identifice- 

rede meningsfyldende tegn og de fire nodalpunkter, som udgør disses respektive centre 

fra Forsvarets ledelsesdiskurs. 

Der, hvor chefvirkediskursen og Forsvarets ledelsesdiskurs kolliderer, er observeret mel- 

lem nodalpunkterne ’dristighed’ fra chefvirkediskursen og ’relationer’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. 

Konflikten udspilles ikke mellem tegn, der kolliderer, men derimod ved, at der 

er tegn fra chefvirketankegangen, der falder uden for Forsvarets nye ledelsestankegang. 

De i ’dristighed’ identificerede tegn, der ikke finder meningssammenhæng i ’relationer’, 

knytter sig til skibschefens bevilligede ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold 

til relationer med andre aktører. Chefvirketankegangen lægger vægt på, at skibschefen 

netop besidder og forvalter denne kompetence. Forsvarets nye ledelsestankegang derimod 

peger på, at nedtone, begrænse eller helt ignorere denne kompetence ved slet ikke 

at italesætte den. Der ses her således en mulig kamp om lederens muligheder for at foretage 

sådanne selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører. 

Sammenfattet kan det således konkluderes, at chefvirketankegangen kun delvist harmonerer 

med Forsvarets nye ledelsestankegang, idet der er observeret tegn på, at de to le- 

delsesdiskurser kolliderer, idet visse tegn fra chefvirkediskursen ikke finder meningssammenhænge 

i Forsvarets ledelsesdiskurs. Dette indikerer, at der eksisterer et potentielt an- 

tagonistisk forhold og dermed en kamp mellem disse ledelsesdiskurser om positionen som 

den hegemone ledelsesdiskurs inden for den overordnede diskursorden ’ledelse i Forsva- 

ret’. 

61

5. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 

Formålet med dette kapitel er at samle resultaterne af de gennemførte analyser, som der- 

med danner den samlede konklusion for specialet. Dernæst perspektiveres de overvejel- 

ser, som konklusionen giver anledning til. 

5.1. Konklusion. 

Dette speciale har søgt at besvare følgende problemformulering: 


Jeg har undersøgt problemstillingen gennem tre analyser, hvor jeg i de to første analyser 

har kigget på, hvordan ledelse italesættes i henholdsvis Forsvarets nye ledelsestankegang 

og chefvirketankegangen i nævnte rækkefølge, samt hvad de to ledelsestankegange ser 

som lederens primære fokusområder. Dernæst har jeg undersøgt, hvor de to ledelsestankegange 

korrelerer henholdsvis kolliderer for derved at kunne svare på, hvordan chefvirke- 

tankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. 

På baggrund af analyserne af henholdsvis Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvir- 

ketankegangen kan det konkluderes, at de to ledelsestankegange italesættes vidt forskelligt, 

og at de anviser et forskelligt ledelsesfokus. 

Lidt ”poppet” kan det siges, at Forsvarets nye ledelsestankegang italesætter, at det er de 

rigtige opgaver, der skal løses, og chefvirketankegangen italesætter, at opgaverne skal 

løses rigtigt. Denne påstand udfoldes yderligere nedenfor. 

Forsvarets nye ledelsestankegang tager udgangspunkt i en række teoretiske modeller, 

men er samtidig empirisk funderet, idet man har benyttet fokusgruppeinterviews i formuleringsprocessen. 

Ledelse italesættes heri som et samspil og en balance mellem det Forsvaret 

antager om god ledelse (Forsvarets virkelighed, filosofi, etik og normer) og de kendetegn 

for god ledelse, som Forsvaret ønsker at fremme (de ni ledelseskompetencer). De 

meningsfyldende tegn, der indholdsudfylder nodalpunktet ’resultater’, er bestemt at vægte 

62

tungest, hvilket derfor vurderes at udgøre lederens fokusområde i Forsvarets nye ledelses- 

tankegang. 

Chefvirketankegangen er derimod resultatet af flere hundrede års erfaringer og traditioner, 

der er nedfældet i opslagsform af en søofficer under Anden Verdenskrig. Ledelse italesættes 

heri som et balanceret kompromis mellem på den ene side at udvise det formelle ansvar 

over for opgaveløsningen gennem korrekt adfærd og delegering af opgavebyrden, og 

på den anden side at udvise fornøden dristighed i opgaveløsningen ved at vise tillid til sine 

undergivne og fremstå som det gode eksempel for besætningen. De meningsfyldende 

tegn, der indholdsudfylder nodalpunktet ’dristighed’, er bestemt at vægte tungest, hvilket 

derfor vurderes at udgøre lederens fokusområde i chefvirketankegangen. 

Konteksten for tilblivelsen af de respektive ledelsestankegange er væsentlig forskellige, og 

med det for øje er det ikke overraskende, at disse ledelsestankegange italesættes forskel- 

ligt og anviser et forskelligt ledelsesfokus. Forsvarets nye ledelsestankegang er formuleret 

bredt, idet den skal kunne favne hele Forsvaret, hvorimod chefvirketankegangen er formu- 

leret mere snævert, idet den skal anvise varetagelsen af chefvirket om bord i Søværnets 

skibe. Såfremt alle meningsfyldende tegn fra chefvirkediskursen finder meningssammenhænge 

i Forsvarets ledelsesdiskurs, giver det forhold, at ledelse italesættes forskelligt og 

anviser forskellige ledelsesfokus i de to ledelsestankegange, ikke umiddelbart anledning til 

bekymring, da der således ikke ses et konfliktpotentiale heri. 

Analysen af, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestan- 

kegang i kapitel 4, har imidlertid påvist, at chefvirkediskursen kolliderer med Forsvarets 

ledelsesdiskurs, idet der netop er observeret tegn fra chefvirkediskursen, der falder uden 

for Forsvarets ledelsesdiskurs. Dette indikerer, at der eksisterer et potentielt antagonistisk 

forhold og dermed en kamp mellem disse ledelsesdiskurser om positionen som den he- 

gemone ledelsesdiskurs inden for den overordnede diskursorden ’ledelse i Forsvaret’. 

Der, hvor den potentielle konflikt udspiller sig, er observeret mellem nodalpunkterne ’dri- 

stighed’ fra chefvirkediskursen og ’relationer’ fra Forsvarets ledelsesdiskurs. De i ’dristighed’ 

identificerede tegn, der ikke finder meningssammenhæng i ’relationer’, knytter sig til 

skibschefens bevilligede ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer 

63

med andre aktører. Chefvirketankegangen lægger vægt på, at skibschefen netop besidder 

og forvalter denne kompetence. Forsvarets nye ledelsestankegang derimod peger på at 

nedtone, begrænse eller helt ignorere denne kompetence ved slet ikke at italesætte den. 

Således ses, at her udspiller sig en mulig kamp om skibschefens muligheder for at foreta- 

ge sådanne selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører. 

Sammenfattet konkluderes det, at chefvirketankegangen generelt harmonerer med Forsvarets 

nye ledelsestankegang. Dog med undtagelse af skibschefens bevilligede ret og 

pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer med andre aktører. 

Det peger på, at skibscheferne i Søværnet almindeligvis trygt kan efterleve begge ledelsestankegange 

samtidig. Skulle situationen opstå, hvor skibschefen skal foretage en vurdering 

i forhold til andre aktører, så lægger Forsvarets nye ledelsestankegang op til, at der 

antages en pragmatisk tilgang. 

5.2. Perspektivering. 

Ovenstående konklusion giver naturligt anledning til ny undren og dermed opstår en række 

nye spørgsmål. Således finder jeg det fordrende at stille følgende spørgsmål: 

Hvad skyldes det, at Forsvarets nye ledelsestankegang ikke italesætter lederens muligheder 

for at foretage selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører? 

Der er sket en rivende udvikling inden for informationsformidling siden Midlertidig Instruks 

for Skibschefen blev forfattet. Dengang var signal- og kommandovejene langsommelige og 

træge, og det var dermed nødvendigt, at skibschefen var i stand til at foretage selvstændi- 

ge vurderinger af relationerne med andre aktører. I dag kan alle niveauer i kommandokæden, 

herunder det militærstrategiske niveau samt det politiske niveau, følge gennemførelsen 

af operationer ”live”, og disse niveauer kan sågar dirigere slagets gang ”real-time” – 

også kaldet ”den lange skrutrækker”. 

Med baggrund i ovenstående skal spørgsmålet om, hvorfor Forsvarets nye ledelsestanke- 

gang ikke italesætter lederens muligheder for og evner til at foretage selvstændige vurderinger 

i forhold til relationer med andre aktører, måske findes i, at man ikke længere finder 

64

denne kompetence relevant. Lederen kan i dag formentlig hurtigt komme i kontakt med 

overordnede myndigheder og således indhente forholdsordre, når situationen opstår. 

Det kan også hænge sammen med, at denne kompetence er så naturlig og indgroet i For- 

svarets officerer gennem uddannelse og erfaring, at det simpelthen ikke findes nødvendigt 

at italesætte den. 

Det kan også skyldes, at man fra Forsvarets side ikke ønsker, at lederen skal foretage så- 

danne selvstændige vurderinger. En fejlvurdering kan i dag hurtigt få konsekvenser helt op 

til det politiske niveau, hvilket kunne pege i retning af, at man fra overordnede myndighe- 

der ønsker at benytte ”den lange skruetrækker” for at have kontrol med operationernes 

udførelse ned til mindste detalje. 

Der kan desuden være flere andre årsager, så ingen af de tre skitserede årsager dækker 

formentlig hele sandheden. Årsagssammenhængen kan antageligvis findes et sted midt i 

mellem. 

5.3. Afslutning. 

Dette speciale har påvist, at chefvirketankegangen ikke fuldstændig korrelerer med For- 

svarets nye ledelsestankegang. Det kan derfor være interessant at gennemføre en lignende 

undersøgelse af andre af Forsvarets eksisterende ledelsestankegange for at se, om 

disse ledelsestankegange ligeledes kun delvist harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang, 

eller om konklusionen i dette speciale er enestående. 

65

6. BIBLIOGRAFI 

Andersen, I. (1997). Den skindbarlige virkelighed - om valg af samfundsvidenskabelige 

metoder. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. 

Andersen, N. Å. (1999). Diskursive analysestrategier (1. udg.). København N: Nyt fra 

Samfundsvidenskaberne. 

Bork, J. F. (2010). Åbent hav - mit liv i Søværnet 1945-1990. København: Gyldendal. 

Bredsdorff, N. (2002). Diskurs og konstruktion - En samfundsvidenskablig kritik af 

diskursanalyser og socialkonstruktivismer. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. 

Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels 

Forlag. 

Burr, V. (2003). Social Constructionism (2. udg.). East Sussex: Routledge. 

Clemmensen, M. H. (13. 12 2008). Artikel X: Om at glemme eller skamme sig over at være 

militær – medens de unge er i krig. Hentede 15. 03 2012 fra 

http://blog.clemmesen.org/2008/12/13/artikel-x-om-at-glemme-eller-skamme-sig- 

over-at-v%C3%A6re-milit%C3%A6r-%E2%80%93-medens-de-unge-er-i-krig/ 

Darmer, P., Jordansen, B., Madsen, J. A., & Thomsen, J. (2010). Paradigmer i praksis - 

Anvendelse af metoder til studier af organiserings- og ledelsesprocesser. 

København: Handelshøjskolens Forlag. 

FAK ILO FOKUS Projektgruppen. (20. 06 2006). FOrsvarets KompetenceUdviklings- og 

bedømmelsesSystem. Hentede 05. 03 2012 fra 

http://forsvaret.dk/fak/documents/fak/fmlp/ilo/filer/orientering_om_fokus_(20-06- 

2006).doc 

Forsvaret. (05. 10 2006). FOrsvarets KompetenceUdviklings- og bedømmelsesSystem. 

Hentede 15. 03 2013 fra Forsvarsakademiet: 

http://forsvaret.dk/fak/institutter/institut%20for%20ledelse%20og%20organisation/ak 

tiviteter/fokus/Pages/default.aspx 

Forsvarskommandoen. (1998). Ledelse og uddannelse - Grundbog, FKOPUB PS. 180-3. 

København: Forsvarskommandoen. 

Forsvarskommandoen. (2007). Forsvarets mission, vision og strategier. København: 

Forsvarskommandoen. 

Forsvarskommandoen. (2008). Forsvarets Ledelsesgrundlag. København: 

Forsvarskommandoen. 

66

Hildebrand, S. (2011). Ledelse ifølge Hildebrand. Valby: Libris business. 

Høpner, J., Jørgensen, T. B., Andersen, T., & Sørensen, H. B. (2007). Modstillinger i 

organisations- og ledelsesteori. Århus: Academica. 

Jaworski, A., & Coupland, N. (1999). The Discourse Reader. London: Routledge. 

Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. 

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. 

Jørgensen, T. Ø. (26. 02 2012). Derfor søgte jeg ikke stillingen som forsvarschef. Hentede 

17. 03 2012 fra Berlingske: http://m.b.dk/touch/article.pml?guid=18995870 

Klausen, K. K. (2001). Skulle det være noget særligt? København: Akademisk forlag. 

Landmark, M. G. (2008). VIBEN Chefordre nr. 1. Korsør: Michael G. Landmark. 

Larsen, A. K. (2010). En enklere metode - Vejledning i samfundsvidenskabelige 

forskningsmetode. København: Akademisk forlag. 

Nørgaard, K., Thorbjørnsen, S. R., & Holsting, V. (2008). Militær etik og ledelse i praksis. 

København: Forsvarsakademiet. 

Qvistgaard, E. J. (1943). Midlertidig Instruks for Skibschefen. Direktiv for SOK instrukser, 

bilag 1 til tillæg B. Århus: Søværnets Operative Kommando. 

Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2006). Den gode opgave (3. udg.). Frederiksberg C: 

Forlaget Samfundslitteratur. 

Søværnets Officersskole. (2010). Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i 

sømilitær ledelse og teknik. Hentede 04. 03 2012 fra Søværnets Officersskole: 

http://forsvaret.dk/SOS/Documents/STUDIEORDNINGER%202011/SOS%20Studie 

ordning%20PB%20i%20sømilitær%20ledelse%20og%20operation%20- 

%2027092010.pdf 

Søværnets Operative Kommando. (2005b). Instruks for navigationsbefalingsmanden. 

Direktiv for SOK instrukser, bilag 9 til tillæg B. Århus: Søværnets Operative 

Kommando. 

Søværnets Oprerative Kommando. (2005a). Instruks for Vagtchefen. Direktiv for SOK 

instrukser, bilag 6 til tillæg B. Århus: Søværnets Operative Kommando. 

Wenneberg, S. B. (2000). Socialkonstruktivisme - positioner, problemer og perspektiver. 

Frederiksberg: Samfundslitteratur. 

67

Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) 

BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR 140-1 2005-08 

INSTRUKS 

FOR 

SKIBSCHEFEN 

Herved autoriseres instruks for skibschefen. Instruksen er indholdsmæssigt en ordret gen- 

givelse af den tidligere SOKBST 460-1, der var funderet i den af Marine Ministeriet ud- 

sendte ”Kundgørelse for Søværnet – Midlertidig Instruks for Skibschefen af 8de April 

1948”. 

Opmærksomheden henledes på, at uagtet Forsvarets organisation og ordning er ændret 

siden instruksen tilblivelse, opretholdes ordlyden af ”midlertidig instruks” uændret under 

hensyntagen til søværnets tradition og det i bestemmelsen fremherskende grundsyn på 

skibschefens virke. Følgelig skal instruksen betragtes som en ramme for chefhvervet, der 

skal bestrides i overensstemmelse med den ånd og de holdninger denne instruks beskri- 

ver under samtidig iagttagelse af søværnets og Forsvarets opdaterede reglementariske 

grundlag. 

K.B. JENSEN



MARINE MINISTERIET. 

København, den 8de April 1948. 

Kundgørelse for Søværnet. 

Midlertidig Instruks for Skibschefen 

(approberet ved kgl. Resolution af 3die Marts 1943). 

Genoptryk ved SNA SEP 89 

2



I. 

II. 

III. 

IV. 

V. 

VI. 

VII. 

VIII. 

IX. 

X. 

XI. 

XII, 

XIII. 

Indholdsfortegnelse. 

Ansvar ............................................................................................ 

Ekvipering ........................................................................................ 

Organisation..................................................................................... 

Krigsberedskab, Uddannelse og øvelser ......................................... 

Navigering ........................................................................................ 

Omsorg for Skib og Besætning ........................................................ 

Regnskabsvæsen ............................................................................ 

Retsvæsen ....................................................................................... 

Forhold overfor andre Myndigheder ................................................. 

Optræden i Krig................................................................................ 

Forskellige Instruktioner ................................................................... 

Overlevering af Kommandoen.......................................................... 

Oplægning. Kommandostrygning..................................................... 

Adgang til Skibet for andre end Besætningen...............................................118 

Afhøringsprotokol..........................................................................................73 

Afregning med Skibets Leverandører ...........................................................60 

Agtelse for fremmede Landes Sæder og Skikke...........................................92 

Amning............................................................................................40 

Ammunitionsmagasiner ................................................................................48, 51 

Anholdelse af Skibe………………………………………………………………70, 71, 105 

Angreb paa Skibet ........................................................................................ 99, 118 

Ankre, Klargøring af ......................................................................................33 

Ankring, Forholdsregler ved..........................................................................38 

Anløb af Havn, hvor der under Krigsforhold forefindes dansk Hær- 

styrke, Forhold ved...........................................................................103 

Anmeldelse af Tilskadekomst .......................................................................53 

Anmærkningsbøger ......................................................................................6, 139 

Ansvar. Chefens Ansvar under forskellige Forhold…………...1, 2, 3, 5, 29,45, 81, 139 

Arbejder, Assistance fra Værksteder i Land..................................................46 

-paa. Søn- og Helligdage ................................................................127 

-periodiske .......................................................................................45 

-,Udførelse af Arbejde i Land ............................................................116 

-Udførelse af Arbejde, der hæmmer Krigsberedskab.......................25 

Assistance til nødstedt Skib ..........................................................................42 

Paragraf 

1-3 

4 - 15 

16 - 24 

25 - 28 

29 - 44 

45 - 57 

58 - 66 

67 - 75 

76 - 97 

98 - 113 

114 - 128 

129 - 134 

135 - 139 

3



............................................................................................ Paragraf 

Assistance til Førere af danske Handelsskibe ..............................................97 

-- Politi og andre paa Anmodning................................................ 88, 89, 95 

-- Orlogsskibe..............................................................................42 

-- Skibet fra Handelsskibe med Brændsel, Proviant etc. ............64 

-fra Toldvæsenet.........................................................................71 

-fra Værksted i Land ...................................................................46 

Astronomiske Observationer.........................................................................21 

Bemandingsreglement, Mønstring efter ........................................................14 

Besigtelser............................................................................................50, 63 

Beskyttelse af danske og allierede Magters Handelsskibe ...........................104 

-- danske Statsborgere og andre Personer ..............................94 

Bespisningsreglement...................................................................................52, 56 

Besætningens Bespisning ............................................................................ 52, 53, 56 

-Landlov .................................................................................116 

-Optræden i Land...................................................................92, 93, 116 

-Pligter....................................................................................2, 22 

-Spise- og Hviletider...............................................................127 

-Uddannelse, alm. Militære ....................................................1 

--, krigsmæssige.................................................27 

Besøg, officielle (se endvidere Honnørreglement)........................................95 

- paa fremmede Orlogsskibe...............................................................96 

- -større Virksomheder ..................................................................96 

Bevogtning m. v. under Klargøring, Skibets..................................................5 

Bevæbnede Styrker fra Borde i Udlandet .....................................................93 

Bevæbnede Styrkers Optræden i Land......................................................... 88, 89, 93 

Bjergning af Skib...........................................................................................42 - 44 

Brandfare, Sikring mod .................................................................................48 

Brand om Bord ............................................................................................51 

Brandvisitation under Skibets Klargøring ......................................................5 

Brandvæsen............................................................................................51 

Brændsel, godkende BesigteIse af ...............................................................63 

Brændselsbeholdning ved OpIægning..........................................................135 

Brændselsforbrug, Økonomi med .................................................................61 

Brændselsfyldning ........................................................................................40, 48 

Brændselsrapport .........................................................................................61 

Ceremoniel ved flere Orlogsskibes samlede Optræden ...............................79 

Checkkonto, Oprettelse af ............................................................................59 

Checkhefte, Indsendelse af .......................................................................... 133, 139 

Chef, designeret under Mobilisering .............................................................15 

- for Kommandoskib.............................................................................. 23, 36, 76 

- - Skib til Kongens Brug ....................................................................77 

- - -underlagt højere Kommandotegn ..........................................34, 77 

4



Paragraf 

Chef for Øvelsesskib og andre Skibe udrustet til særlige Formaal ...............24 

Chefens særlige Pligter og Ansvar……………………………………...1, 2, 3, 29, 45, 98 

Fraværelse fra Skibet, Forholdsregler under…….………………….75,114,115,130 

særlige Ansvar under visse Forhold..1, 2, 3, 5, 29, 34, 37,63, 72, 81, 84, 114, 139 

Danske Undersaatters Sikkerhed, vaage over..............................................95 

Deling, Forhold naar Skibet indgaar i............................................................ 34, 108 

Deviationsundersøgelse ...............................................................................31 

Disciplinarbog ............................................................................................73 

Disciplinarmidler ...........................................................................................74, 75 

Dødsfald, Forhold ved……………………………………………………………53, 66, 134 

Efterretningstjeneste..................................................................................... 

Eftersynsarbejder.......................................................................................... 

Eftersøgning af Udeblevne ........................................................................... 

Egenskaber, Skibets, Supplering af Oplysninger om.................................... 

Eksterritorialitetsret ....................................................................................... 

Ekvipering af Skib ......................................................................................... 

Emballages Behandling ................................................................................ 

Erhvervsliv, bidrage til Fremme af Danmarks ............................................... 

Erobring af fjendtlige Skibe ........................................................................... 

Erstatning for forvoldt Skade......................................................................... 

Eskadre, Forhold naar Skibet indgaar i......................................................... 

Eskortering af Troppetransporter .................................................................. 

Evolutioner............................................................................................ 

Farttabel, Korrektion af .................................................................................40 

Farvandsbeskrivelser …………………………………………………………..9, 29, 37, 39 

Fiskeriinspektion, se særlige Instrukser, Anordninger m. v. 

Flagføring under Kamp .................................................................................106 

Flagføring, Tilsyn med ..................................................................................69 

Flotille, Forhold naar Skibet indgaar i ........................................................... 34, 108 

Flygtninge i Udlandet, Forhold overfor ..........................................................94 

Folkeret og Politimyndighed..........................................................................67-71 

Forandringer af Skrog og Rejsning m. v. ......................................................45 

Forbrugsgods ………………………………………………10, 11, 18, 45, 50, 61, 63, 65 

Forhandling af Varer, Forbud mod privat ......................................................65 

Forhold ved Krigs Indtræden ........................................................................99 

Forholdsordre under Chefens Fraværelse fra Skibet…………………75, 114, 115, 130 

Forholdsregler mod Forveksling ...................................................................102 

Forlis af Inventar eller Gods..........................................................................50 

Forlis, forholdsregler ved Skibets..................................................................51 

Formationer, Skibets Plads og Forhold i ....................................................... 35, 108 

35, 121 

47 

117 

40 

93, 94 

4 - 15 

65 

95 

110 

50 

34, 108 

84 

32, 35 

5



Paragraf 

Formationer, Skibets Optræden udenfor.......................................................109 

Formål, Opfyldelse af Togtets.......................................................................1 

Forplejning……………………………………………………………...…52, 53, 56 63 

Forsyningstjeneste………………………………………………………..10, 47, 61, 63, 64 

Fortroligt og hemmelig Korrespondance, Opbevaring af .............................. 120, 129 

Fortrolige og hemmelige Sager m. v., Tilsyn med og evt. Til- 

intetgørelse af………………………………………………………...111, 122, 133 

Fortøjning af Skibet under Klargøring ...........................................................5 

Forveksling med andre Skibe .......................................................................102 

Frakommandering af Personel efter Togt .....................................................138 

Fremmede Havne, Besætningens Besøg paa større Virksomheder.............96 

Fremmede Orlogsskibe, Besøg om Bord i ....................................................96 

--, Forhold til ...............................................................92 

Fyr, Indberetning om Mangler ved ................................................................39 

Generalrapport og Generalrapportbog.......................................................... 6, 45, 139 

Grundstødte Skibe, Hjælp til .........................................................................42 

Gruppe, Forhold naar Skibet indgaar i.......................................................... 34, 108 

Gudstjeneste, Forhold under ........................................................................127 

Handelsskibe, Beskyttelse af danske og allierede Magters ..........................104 

, Visitation af............................................................................................70,105 

Havarier paa eget Skib eller Materiel............................................................50 

Havarier på fremmede Skibe eller Materiel...................................................50 

Havariliste, Indsendelse efter Kamp .............................................................112 

Havaritilfælde, Øvelser i Anvendelse af Skibets Materiel i ............................27 

Havsnød............................................................................................51 

Hjemsendelse af Mandskab efter Togt .........................................................138 

Hjælp til nødstedt skib...................................................................................42 

- , Skibet Ydelser af, i Udlandet ...............................................................95, 97 

- , fra Handelsskib (Brændsel, Proviant etc.) ...........................................64 

- , se ”Assistance” 

Hovedopgaver, Skibets.................................................................................1 

Hygiejne............................................................................................52 

Hæren, forhold overfor…………………………………………………………80 – 87, 103 

Højhedsret, bidrage til Opretholdelse af den danske Stats ...........................67 

-, venskabelige Magters.........................................................................93 

Ild og Lys, Inspektion for ............................................................................... 

Indberetning om afholdelse af Kasseeftersyn ............................................... 

-- Besøg i fremmede Orlogsskibe eller større Virk- 

somheder i Udlandet .......................................................... 

-- danske Konsulers Tjeneste ............................................... 

-- en Kamps udfald m. v. ....................................................... 

-- indtrufne større Havarier, Mangler etc. .............................. 

48 

38 

96 

95 

112 

46, 50 

6



Indberetning om Kommandoens Overdragelse ............................................ 

-- observeret Vrag eller Drivgods m. v...................................... 

-- Overlevering af fortrolige Sager............................................. 

-- Skade foraarsaget paa andet Skib eller Materiel ................... 

-- Mangler ved Farvandsbeskrivelser, Mærkekort, 

Sømærker, Fyr m.v. ..............................................................39 

Indkøb til Skibet ............................................................................................63 

Indlægning efter Togt....................................................................................135 

Indsendelse af Rapporter m. v....39, 40, 44, 46, 50, 51, 58, 69, 81, 89,93, 95, 96, 112, 

………………………………………………………………..121, 130, 131 

Inspektion af Skibet, Chefens .......................................................................45 

Interimschef……………………………………………………………75, 130, 131, 132 

Intemational Vejrtjeneste, Skibets Deltagelse i .............................................20 

Inventar………………………………………….10, 11, 18, 45, 46, 50, 61, 62, 65 

-, Optælling af .................................................................................62 

Journaler, Førelse af og Tilsyn med m. v………………………………… 35, 41, 53, 122 

-, Indsendelse af .............................................................................139 

-, over Skrivelser .............................................................................120 

Kampberedskab og Kampværdi, Skibets...................................................... 1, 16, 25 

Karantænevæsen .........................................................................................54, 91 

Kasseeftersyn ............................................................................................ 58, 133 

Kendingssignal ............................................................................................ 78, 102 

Kirkelige Handlinger for danske bosat i Udlandet .........................................95 

Klargøring til Togt .........................................................................................4, 5 

Klart Skib, Indøvelse af .................................................................................27 

Kollision, Forholdsregler til Undgaaelse af....................................................30 

Kommandoforhold, naar underlagt højere kommandotegn…………23, 35, 76, 77, 108 

-, naar flere Orlogsskib e midlertidigt er samlet.................79 

-overfor Officerer af Hæren m. v.....................................80-87 

-overfor militære Passagerer..........................................119 

-som Chef for Kommandoskibet.....................................23, 76 

-i Skib udrustet til Kongens Brug....................................77 

Kommando, Afgivelse og Overtagelse af…………………………………...108, 133, 134 

- , Interimschef…………………………………………………….75, 130, 131, 132 

- , Oprykning til...................................................................................134 

- , Overdragelse til Næstkommanderende af .....................................130 

Kommandohejsning ......................................................................................13 

Kommandostrygning ..................................................................................... 135 - 139 

Kommando- og Straffemyndighed………………………………….13, 51, 119, 132, 139 

Kommende og gaaende Rulle. Førelsen af m. v...........................................13, 37 

Kommunale Valg om Bord, Stemmeafgivning til...........................................126 

Kompasser............................................................................................31 

Kompletteringer under normale Forhold .......................................................45, 47 

-efter Kamp .............................................................................112 

Paragraf 

130, 131 

39 

133 

50 

7



Konsulatvæsen 

Anholdelse af Forbrydere m. v. ........................................................97 

Foretage Mægling paa Opfordring af Konsuler ................................97 

Henvisning til Konsulat af Klager fra Skibsførere og Mandskab 

paa danske Handelsskibe i Udlandet ..................................97 

Omsorg for Hjemsendelse af syge ...................................................55 

Optage Forhør i visse Sager ............................................................97 

Raadføre sig med Konsul.................................................................63, 95 

Skibets Ret til Bistand fra visse Myndigheder ..................................95 

Udlevering af danske værnepligtige i Udlandet ................................91 

Varetagelse af danske Statsborgeres Interesser i Udlandet ............95 

Korrespondance, fortrolig og hemmelig ……………………………….111,120, 122, 129 

Krigsberedskab ............................................................................................25 

Krigsfanger, Behandling af............................................................................100 

Krigsfanger, Omsorg for Besætningen under ...............................................111 

Krigsfyr............................................................................................39 

Krigsmærker............................................................................................39 

Krigsmæssig Sejlads, Søofficerers ...............................................................26 

Krigsvagt............................................................................................101 

Krigs Indtræden, Forhold ved .......................................................................99 

Køkken-Tændelsesrulle ................................................................................13 

Landlov............................................................................................116 

Landsætning af Tropper………………………………………………………84, 85, 86, 87 

Leverandører, Afregning med .......................................................................60 

Lodskud, Anvendelse af................................................................................29, 37 

Lukning og Bevogtning af vandtætte Døre....................................................49 

Lodsvæsen 

Anvendelse af Lodser .............................................................................37 

Mangler ved Lodserier, Indberetning om ................................................39 

Maanedsrapport............................................................................................ 

Maskinbesætningens militære Uddannelse .................................................. 

Maskinprøve............................................................................................ 

Meldinger, Chefens afgivelse af.................................................................... 

Messer............................................................................................ 

Meteorologiske Observationer ...................................................................... 

Militære Styrkers Optræden i Land ............................................................... 

Mærkekort, Indberetning om Mangler i ......................................................... 

Mønstring af Besætningen............................................................................ 

Navigation, Chefens Ansvar for……………………………………………...29, 34, 36, 37 

-, Chefen ikke forlade Kommandobro under visse Forhold ...........82 

-, Forholdsregler mod Kollision .....................................................30 

Paragraf 

121 

28 

12 

13, 121 

53 

20 

88, 89 

39 

14 

8



Paragraf 

Navigation, Ordrer for (Natordrebog) ............................................................30 

-, Tilsyn med Instrumenter Bøger m. v..........................................19,41, 122 

Neutralitetsforhold......................................................................................... 79, 113 

Neutrale, Behandling af ................................................................................100 

Neutralt Territorium .......................................................................................100 

Næstkommanderendes Tjeneste og Pligter..................................................6, 7, 8, 16, 

……………………….18, 45, 73, 75,114, 115, 129, 130, 131, 134, 137 

Nødstedte Skibe, Hjælp til ............................................................................42 

Opbringelse af Handelsskibe ........................................................................105 

Oplysninger for Chefen .................................................................................6 

Oplægning af Skibet efter Togt ..................................................................... 135, 137 

Optagelse af Kamp .......................................................................................99 

Orden og Renlighed......................................................................................46 

Ordenens Opretholdelse, Militær Hjælp til ....................................................88, 89 

Ordrers Udførelse .........................................................................................2 

- Udstedelse .......................................................................................16 

Ordrebog, Chefens ....................................................................................... 17, 19, 49 

Organisation............................................................................................16 - 24 

Orlogsflaget, Bestemmelser for ....................................................................106 

Orlogsskibe, fremmede, Besætningens Besøg paa......................................96 

-, Ceremoniel ved flere Orlogsskibes samlede Optræden ..........79 

Overdragelse af Kommandoen………………………………………………130, 131, 133 

Overenskomster og Traktater, Danmarks .....................................................68 

Overlevering af Regnskaber ......................................................................... 66, 133 

Overtagelse af Kommandoen………………………………………….. 13, 108, 133, 134 

Overtilsyn, Chefens ......................................................................................2 

Passagerer............................................................................................119 

Pengeregnskabsførelsen……………………………………………………58, 59, 60, 133 

Pligter under Kamp, Chefens………………………………………………...107, 108, 109 

Politianordninger, paase Overholdelse af .....................................................91 

Politimyndighed, paa Søen ...........................................................................70 

-, Begæring fra stedlig...........................................................88, 89 

-, Henstilling til stedlig ...........................................................90 

Poster, ingen forlade Post under Kamp ........................................................107 

9



Paragraf 

Posttjeneste………………………………………………………………..124, 125, 136 

Prisers Behandling........................................................................................105 

Protokol føres over Begivenheder under Kamp ............................................107 

Protokol føres over Skibsraad.......................................................................3 

Protokoller, Tilsyn med Førelsen af .............................................................. 41, 122 

Proviant, Behandling og Beskaffenhed af .....................................................45, 52 

- , Forsyning med ................................................................................ 10, 61, 63 

- , Udlaan eller Udlevering af Beholdning............................................65 

- , Udvejning af....................................................................................56 

Radiojournal............................................................................................35 

Radiokorrespondance, privat ........................................................................123 

Radiopejling............................................................................................37 

Radiotidssignal ............................................................................................31 

Rapporter fra Specialofficerer om Mangler ved Materiel m. v. ......................46 

-, Indsendelse af, ............................................................................ 39, 40, 43 

….………………46, 50, 51, 58, 69, 81, 89, 93, 95, 96, 112, 121, 130, 131,133 

-, indsendes om Forløb og Udfald af Kamp ....................................112 

Redningsveste, Bæring af.............................................................................57 

Regnskabers Overlevering i Almindelighed ..................................................66 

Regnskabsførers Dødsfald, Forhold ,ved Overlevering ................................66 

Regnskabsgods, Tilsyn og Økonomi…………………………..18, 19, 45, 50, 61, 63, 65 

Regnskabsofficerer.......................................................................................18 

Regnskabsvæsen…………………………………………………………………58 - 66, 133 

Renlighed............................................................................................45 

Repræsentation, intern .................................................................................128 

Retsbogen............................................................................................97 

Retsvæsen……………………………………………………………..67 - 75, 83, 119 

Rigsdagsvalg om Bord, Forhold ved Stemmeafgivnjng til.............................126 

Rulle, kommende og gaaende, se under K. 

Ruller, Organisering af ..................................................................................23 

- ,Udarbejdelse af...................................................................................8 

Samarbejde med danske Gesandter og Konsuler ........................................ 

-- Hæren.................................................................................... 

Sejlads, Søofficerers Uddannelse i krigsmæssig.......................................... 

Signaljournal, Førelsen af ............................................................................. 

Sikkerhedsforanstaltninger under sejlads i haardt Vejr................................. 

Sikkerhedstjeneste, Organisering af Ruller................................................... 

Skade foraarsaget paa andet Skib eller Gods, Indberetning om................... 

Skade foraarsaget pa.a Fiskeredskabe ........................................................ 

Skibets. Bevogtning m. v. ............................................................................. 

SkibsforIis............................................................................................ 

Skibsførere, danske, Ydelse af Hjælp til i Udlandet ...................................... 

95 

80 

26 

35 

49, 57 

23 

50 

50 

5 

51 

97 

10



Paragraf 

Skibsjournalens Førelse……………………..37, 38, 40, 41, 50, 76, 119, 122, 130, 131 

Skibsraad............................................................................................3 

Skik og Orden ............................................................................................ 22,83,119 

Skrivelser, Journal over ind- og udgaaende..................................................120 

, Opbevaring af fortrolige..................................................................120 

Smuglere, Assistance for Toldvæsenet ved Paagribelse..............................71 

Specialofficerer afgive Rapport til Chefen om større Mangler ved 

Materiellet m. v.................................................................................46 

Spise- og Hviletider, Overholdelse af............................................................127 

Straf uden Dom, Myndighed til at paalægge……………………..13, 51, 72: 75, 83, 139 

Strafferet............................................................................................72 - 75 

Sundhedseftersyn......................................................................................... 53, 138 

Sundhedspas ............................................................................................54 

Sundhedstilstanden om Bord........................................................................52 - 54 

Syg, Efterladelse af i Land ............................................................................55 

Syge, Chefens Tilsyn med ............................................................................52 

Sygdomme, smitsomme, Forholdsregler mod ..............................................52 - 54 

Sygejournal............................................................................................53 

Sygeliste............................................................................................52 

Syges Forplejning .........................................................................................53 

Sødygtighed, Skibets .................................................................................... 4, 40, 45 

Søkort............................................................................................9, 39 

Sømærker, Indberetning om Mangler ved ....................................................39 

Søofficerers Uddannelse i krigsmæssig Sejlads...........................................26 

Søure............................................................................................31 

Søvejsregler, internationale ..........................................................................30 

Tabsliste, Indsendelse efter Kamp af............................................................112 

Taktik………………………………………………………………….35, 108, 109 

Tilintetgørelse af eget Skib m. v....................................................................111 

Tilskadekomst, Anmeldelse af ......................................................................53 

Tilsyn med Materiel og Gods…………………………………………..9, 18, 19, 45, 47,62 

Tobaksrygning ............................................................................................48 

Toldvæsen……………………………………………………………7-1, 91, 125, 136 

-, Assistance for ...........................................................................71 

-, Toldklarering .............................................................................136 

Traktater, Danmarks .....................................................................................68 

Troppestyrker, forskellige Kommandoforhold vedr. ......................................82 - 87 

Uddannelse, Maskinbesætningens militære .................................................28 

-, militære .................................................................................... 1, 27, 28 

-, overvaage Officerernes ...........................................................26 

Udeblivelser............................................................................................117 

Udenfor Formation, Skibets Indsats naar......................................................109 

Udkigstjenesten ............................................................................................ 22, 23, 35 

11



Udlevering i Krigstid af danske værnepligtige i Udlandet .............................. 

Udlaan eller Udlevering af Materiel, Gods og Proviant ................................. 

Udlandet, Forholdsordrer for Ophold i .......................................................... 

Undergivnes Pligter ...................................................................................... 

Undersøgelse af fremmede Skibe ................................................................ 

Undgaa, at Skibet falder i Fjendens Haand .................................................. 

Vagtchefer, Ordrer til og Tilsyn med .............................................................30 

Vagttjeneste, Mandskab ...............................................................................22 

-, Officerernes ............................................................................21, 30 

Valg til Rigsdagen eller kommunale, Stemmeafgivning om Bord til ..............126 

Vand- og Brændselsfyldning.........................................................................40 

Vandtætte Døre, Lukning af m.v. ..................................................................49 

Varer, Forbud mod privat Forhandling om Bord af........................................63 

Vejrtjeneste, international, Skibets Deltagelse i ............................................20 

Visitation for Ild og Lys..................................................................................48 

Visitation af Handelsskibe.............................................................................70, 71,105 

Vrag, Forholdsregler ved Møde med ............................................................43 

Vrag, Indberetning om observerede .............................................................39 

Værnepligtige, Udlevering i Krigstid af danske vpI. i Udlandet......................97 

Økonomi med Materiel og Gods m.v. ........................................................... 

Øvelsesskib, Chef for.................................................................................... 

Paragraf 

97 

45, 65 

92 - 97 

2 

70, 101 

111 

45, 58 

24 

12



I. Ansvar. 

§ 1. 

Ansvaret for Skibet, for Opfyldelsen af Togtets Formaal og for Tjenestens forsvarlige Udfø- 

relse i Overensstemmelse med de givne Ordrer og med Instruktioners og Reglementers 

Bydende paahviler Skibschefen. 

Det er hans Hovedopgave paa bedst mulig maade og ved en rationel Uddannelse af Per- 

sonellet at udvikle dets Disciplin, Mod og Kampaand samt Skibets Kampværdi og Kamp- 

beredskab, ligesom han skal dygtiggøre sig selv til at føre Skibet i Kamp. 

§ 2. 

Han skal tilholde sine undergivne, at de nøje opfylder deres Pligter, og han skal paase, at 

hans Ordrer punktligt bliver udført, samt vel erindre, at uagtet hans undergivne Befalings- 

mænd i Medfør af deres Stilling selv er ansvarlige for, hvad de gør eller undlader at gøre, 

vil han dog i paakommende Tilfælde ikke være fritaget for Ansvar, naar han har ladet det 

mangle paa aarvaagent Overtilsyn, paa fornødne Forholdsordrer, hvor saadanne kunde og 

burde være givet, eller naar han med utilbørlig Tryghed har stolet paa andre. 

§ 3. 

For i vanskelige og farlige Tilfælde at kunne raadføre sig med sine undergivne kan han 

nedsætte et Skibsraad, hvortil han beordrer Næstkommanderende samt saa mange af 

sine øvrige undergivne, som han maatte finde Anledning til, og hvis Mening om den fore- 

liggende Sag han mener kan have Betydning. Han fremstiller Sagen for Skibsraadet og 

afæsker derefter hvert af Medlemmerne en Udtalelse, hvorefter han selv tager den endeli- 

ge Beslutning, for hvilken han alene har Ansvaret. 

De fremsatte Udtalelser føres til Protokols i Retsbogen, som hver enkelt af Skibsraadets 

Medlemmer forsyner med sin Underskrift. 

II. Ekvipering 

§ 4. 

Naar en Skibschef overtager Ekviperingen af et Skib, skal han snarest sammen med 

Næstkommanderende og 1. Maskinmester overbevise sig om dets Tilstand og Sødygtig- 

hed for derefter at klargøre det til Togt. 

§ 5. 

Fra det Tidspunkt, da Chefen har overtaget Skibet, har han det fulde Ansvar for Skibets 

Klargøring bortset fra saadanne Arbejder, som udføres af de tekniske Myndigheder. 

Ansvaret for Skibets Bevogtning, Fortøjning og Udførelse af Brandvisitation paahviler, ind- 

13



til Kommandoen er hejst, den myndighed, hvorunder Skibet er oplagt. 

§ 6. 

Han drager Omsorg for, at det til Oplysning om Skibet nødvendige Materiale samt Gene- 

ralrapportbog, Anmærkningsbøger, Normalrulle m. m. bliver ham udleveret, og han skal 

snarest give Næstkommanderende og de øvrige Officerer, hver indenfor sit Tjenesteom- 

raade, Lejlighed til at gøre sig bekendt dermed. 

§ 7. 

Han lader Næstkommanderende lede Klargøringsarbejderne i Henhold til de givne Ordrer 

og under Iagttagelse af de gældende Sikkerhedsbestemmelser og paaser, at Klargøringen 

fremmes med fornøden Hurtighed, saaledes at Skibets Ekvipering (med Undtagelse af 

Ombordtagning af Ammunition) kan være afsluttet til den for Kommandoens Hejsning 

fastsatte Dag. 

§ 8. 

Han lader Næstkommanderende udarbejde Rullerne saa vidt muligt i Overensstemmelse 

med Normalrullen og lader ham udfærdige Fordelingssedler til Besætningen. 

Han begærer fra Søkortarkivet, hvad han i Henhold til Sejlordren skønner nødvendigt af 

Kort, Farvandsbeskrivelser og særlige Opmaalingsinstrumenter udover, hvad der normalt 

vil blive medgivet, og træffer Aftale om Tidspunktet for Afhentningen. Den Søofficer, der 

paa Togtet skal føre Tilsyn med disse Sager, foretager Afhentningen saavel som Afleve- 

ringen ved Togtets Afslutning. 

§ 10. 

Han drager Omsorg for, at det for Skibet reglementerede Inventar og Forbrugsgods brin- 

ges om Bord, og at Skibet bliver forsynet med Proviant i Henhold til de gældende Be- 

stemmelser eller særlig Ordre. 

Han træffer nærmere Aftale med Søværnets Intendantur, saaledes at Forsyningstjenesten 

for Togtet tilrettelægges paa en formaalstjenlig og økonomisk Maade. 

§ 11. 

Ønsker han medtaget Inventar, der ikke er opført i Reglementet, samt Forbrugsgods ud- 

over det reglementerede Kvantum, eller ønsker han at efterlade reglementeret Inventar, 

indhentes Marineministeriets Bemyndigelse, saafremt det drejer sig om Genstande af væ- 

sentlig Omfang- eller Betydning. 

§ 9. 

14



Om enhver foretagen Afvigelse fra Reglementet afgives motiveret Indberetning i General- 

rapporten, saaledes at eventuel fornøden Rettelse af Reglementet kan finde Sted. 

§ 12. 

Han skal gøre sig bekendt med, om der er afholdt Maskinprøve eller ikke, og i benægten- 

de Fald lade Prøven foretage i Henhold til de gældende Bestemmelser og efter indhentet 

Tilladelse hos vedkommende Myndighed. 

Under Maskinprøven skal der, saa længe Skruerne er i Gang, være Vagt ved Maskintele- 

grafen. 

§ 13. 

Paa den dertil fastsatte Dag lader han Kommandoen hejse under Iagttagelse af det for 

Flagets Hejsning til Ankers foreskrevne Ceremoniel. Under Kommandoens Hejsning skal 

Besætningen være opstillet om Bord eller i Land. 

Fra det Tidspunkt, Kommandotegnet er hejst har Chefen Kommandoen over Skibet og 

hele dets Besætning, og den ham i Henhold til Love og Anordninger tilkommende Straffe- 

myndighed træder samtidig i Kraft. 

Han indsender de ved Kommandohejsning befalede Indberetninger (herunder Køkken- 

Tændelsesrulle) og afgiver Melding i Henhold til gældende Bestemmelser. 

§ 14. 

Forinden udlægning finder Sted, skal han forvisse sig om, at Skibet er sejlklart, og at Be- 

sætningen er mødt efter Bemandingsreglementet. 

§ 15. 

En Søofficer, der er designeret som Chef for et Skib under Mobilisering eller en Sikrings- 

styrkes Formering, skal sætte sig nøje ind i de for saadanne Forhold udstedte Ordrer og 

Arbejdsplaner. 

III. Organisation. 

§16. 

Fra Togtets Begyndelse skal Chefen af al Magt stræbe efter at fremme Skibets Organisa- 

tion for snarest muligt at bringe det i kampdygtig Stand. 

Han organiserer Skibets Tjeneste i Overensstemmelse med Rullereglementet og de for 

Tjenesten om Bord i Søværnets Skibe fastsatte Bestemmelser. 

Han udsteder sine Ordrer enten direkte eller gennem Næstkommanderende; gennem 

denne fortrinsvis naar den angaar den almindelige Tjeneste, Skibsarbejder eller Disciplin 

og Orden. 

15



§ 17. 

Han fastsætter i sin Chefsordrebog, som Supplement til de almindeligt gældende Be- 

stemmelser, hvad der efter hans Skøn er af Betydning for Skibets Organisation eller 

foraarsaget af særlige Forhold, hvorunder eller i Anledning af hvilke Skibet maatte være 

udrustet. 

I Chefsordrebogen fastsættes endvidere Befalingsmændenes særlige Tjeneste, saa vidt 

muligt under hensyntagen til deres Specialuddannelse og Evner. 

Chefsordrebogen maa ikke indeholde Hentydninger til eller Ordrer om fortrolige Emner. 

Et eksemplar af Chefsordrebogen indsendes senest ved Kommandohejsningen til Chefen 

for Kystflaaden. 

§ 18. 

Skibets Officerer fordeles til at føre Tilsyn med Skibets Inventar og dets forskellige Rum 

samt til som Regnskabsofficerer al kontrollere Anvendelsen af Forbrugsgodset; Tilsynet 

med Skibbygger- og Intendanturgods tildeles Næstkommanderende (i større Skibe even- 

tuelt Navigations- eller Sikkerhedsofficeren), ArtiIlerigods 1. Artilleriofficer, Torpedogods 1. 

Torpedoofficer, Minegods Mineofficeren, Maskingods 1. Maskinmester og iøvrigt efter 

Chefens Skøn. I Skibe med mindre Officersbesætning, eller naar Forholdene iøvrigt gør 

det nødvendigt, kan to eller flere Tilsyn samles under een Officer. 

I Tilslutning til Tilsynsfordelingen fastsættes Sammensætningen af de beordrede Kommis- 

sioner. 

§ 19. 

Ved Ordre i Ordrebogen overdrager han en af Skibets Søofficerer Tilsynet med og Ansva- 

ret for, at de Skibet medgivne nautiske Instrumenter og lignende ikke paa Togtet anvendes 

i andet Øjemed end til deres Formaal, at de kun opbevares paa dertil egnede Steder, og at 

de ikke ved Brugen udsættes for større Forringelse, end den nødvendige Slitage medfø- 

rer. 

Ligeledes overdrager han en Søofficer Tilsynet med de Observationskikkerter, der - ud- 

over de til personligt Brug udleverede - er medgivet Skibet til Signal- og Udkigstjeneste 

eller lignende. 

§ 20. 

Skal Skibet deltage i den internationale Vejrtjeneste, bestemmer han, hvilke Søofficerer 

der skal foretage de meteorologiske Observationer, og drager Omsorg for, at Bestemmel- 

serne angaaende Søværnets Skibes Deltagelse i den internationale Vejrtjeneste følges. 

16



§ 21. 

Han fordeler Officererne til Vagttjeneste i Henhold til de herom gældende Bestemmelser 

og bestemmer, i hvilket Omfang og i hvilken Rækkefølge de ikke vagthavende Søofficerer 

skal assistere vagtchefen med at anstille astronomiske Observationer. 

§ 22. 

Han skal snarest lade bibringe Besætningen Kendskab til de hver især paahvilende Pligter 

samt til de for Skibstjenesten givne Bestemmelser (Skik og Orden, Vagt- og Udkigstjene- 

ste m. m.). 

§ 23. 

Skal Skibet afgaa paa oversøisk Togt, skal han, inden danske Farvande forlades, have 

organiseret de Ruller, der vedrører Skibets og Besætningens Sikkerhed. 

Hvis han er Chef for et Kommandoskib, skal han organisere Kommandoskibstjenesten 

saaledes; at den Kommanderendes Signalering, Fartøjstjeneste, Udkig o. s. v. til enhver 

Tid kan udføres fyldestgørende. 

§ 24. 

Er han Chef for et i Øvelsesøjemed eller til andre særlige Formaal udrustet Skib med en 

Besætning, hvis Sammensætning og Størrelse afviger fra Skibets normale Bemandings- 

reglement, skal han dog saa vidt muligt i Tjenestens hele Gang søge at overholde nærvæ- 

rende Instruktioners og de givne Reglementers Bydende og bør kun træffe saadanne her- 

fra afvigende Bestemmelser, der enten er en umiddelbar Følge af de ham specielt givne 

Forholdsordrer, af de særlige Instruktioner for Tjenesten i saadanne Skibe, -eller som er 

velbegrundede i Togtets Art. 

IV. Krigsberedskab. Uddannelse og Øvelser. 

§ 25. 

Chefen skal stedse holde Skibet i en saadan Tilstand at det hurtigt kan være kampberedt, 

og maa ikke uden Tilladelse lade udføre saadanne Foretagender, som vil hæmme Skibets 

Krigsberedskab eller forhindre dets Afgang indenfor normalt Varsel. 

Skulde der indtræffe Tildragelser, der nedsætter Skibets Krigsberedskab, skal han snarest 

raade Bod derpaa og omgaaende sende Indberetning derom til den Kommanderende. 

§ 26. 

Han skal overvaage Officerernes Uddannelse og give dem Lejlighed til at udvide deres 

17



Kundskaber paa alle i Forbindelse med Tjenesten staaende Omraader; ligeledes skal han 

i saa vid udstrækning som muligt øve Søofficererne i krigsmæssig Sejlads i vore Farvande 

samt i manøvrering af Skibet. 

Foruden at tilstræbe Udvikling af Initiativ og Beslutsomhed hos Officererne, skal han søge 

at erhverve sig et nøje Kendskab til deres Evner og Brugbarhed samt til deres Udvikling, 

Modenhed, Karakter og Dannelse. 

Han skal paase, at der gives Elever, der er udkommanderet med Skibet, en omhyggelig 

Undervisning. 

§ 27. 

Han skal paase, at Skibets Dæks- og Maskin-Befalingsmænd er nøje kendt med Skibet, 

dets Organisation og Ruller samt med dets vandtætte Inddeling, Ankerinstallation, Styre- 

maader, Lænse- og Fyldesystem m. v., og at enhver af Besætningen har et indgaaende 

Kendskab til de Dele af Skibet og dels Materiel, der hører ind under den paagældendes 

Tjenesteomraade. 

Ved Afholdelse af Øvelser skal han vedligeholde og fremme den samlede Besætnings 

krigsmæssige Uddannelse (Anvendelse af Vaabnene, hurtig Etablering af Krigsruller, An- 

vendelse af Skibets Materiel i Havaritilfælde o. a.), idet Uddannelsen tilrettelægges i Over- 

ensstemmelse med de foreliggende Reglementer, Vejledninger og lign. 

Naar Omstændighederne tillader det, bør han mindst én Gang ugentligt om Dagen og een 

Gang maanedligt om Natten gøre »Klart Skib«. 

Endvidere bør han ikke forsømme nogen Lejlighed til at afholde saadanne Øvelser, der 

kan virke som Træning til Besætningens krigsmæssige Uddannelse (Sport, Fartøjsøvelser 

m.m.). 

§ 28. 

Naar Maskintjenesten tillader det, skal han lade Maskinpersonellet deltage i Øvelser, som 

enten egner sig til at fremme god militær Optræden eller gaar ud paa at indøve Brugen af 

Haandvaaben, Gasmasker m. m. eller tager Sigte paa Indøvelse af Skibets Ruller. 

V. Navigering. 

§ 29. 

Chefen er ansvarlig for Skibets Navigering. Han fastsætter Kurs og Fart og bestemmer til 

Ankers eller i Havn Varslet for Maskinens Beredskab. 

Han skal bestræbe sig for til enhver Tid at kende Skibets Plads med den efter Omstæn- 

dighedernes Krav størst mulige Nøjagtighed og Sikkerhed. Han skal stadig anvende for- 

nuftigt Overlæg ved Skibets Navigering og benytte alle til enhver Tid bedst egnede Midler 

18



til Bestikkets Berigtigelse for derefter at kunne sætte Kursen med fornøden Sikkerhed og 

forsvarlig Dristighed. 

Naar Skibet skal gøre Land, samt under Sejlads, hvor der kan herske Usikkerhed med 

Hensyn til Farvandets Beskaffenhed eller Skibets Plads, og iøvrigt naar Forholdene maat- 

te gøre det tilraadeligt, bør ban holde Loddet i Gang og eventuelt mindske Farten. 

Han skal anvende godt Sømandskab og drage Omsorg for, at alt, som kan bidrage til Ski- 

bets og Besætningens Sikkerhed, bringes i Anvendelse (rettidige Forholdsregler mod 

Storm, Taage o. a.). 

Han skal gøre sig bekendt med de Farvandsbeskrivelser og Sejlanvisninger Samt med de 

Paabud og Forskrifter Skibsfarten vedrørende, der angaar de Farvande og Pladser, som 

Skibet skal besejle eller anløbe. 

Han giver Vagtcheferne sine Ordrer for Navigeringen og skal ved passende Tilsyn forvisse 

sig om Vagtchefernes Aarvaagenhed og Agtpaagivenhed. 

For Navigering om Natten og iøvrigt, naar Chefen skønner det nødvendigt, gives Ordrer 

skriftligt i en dertil bestemt Navigationsordrebog (Natordrebog). 

Han skal tilholde Vagtcheferne ved Møde med andre Skibe at lede Skibets Sejlads og Ma- 

nøvrer i Overensstemmelse med de internationale Søvejsregler, som ligeledes vil være at 

følge med Hensyn til alle iøvrigt deri omhandlede Forhold. 

Et Eksemplar af Instruks for Vagtchefen og af de internationale Søvejsregler skal altid væ- 

re let tilgængeligt for Vagtcheferne. 

§ 31. 

Chefen skal straks ved Togtets Begyndelse, og iøvrigt naar Forholdene taler derfor, lade 

Kompassernes Deviation undersøge og om nødvendigt kompensere, ligesom han jævnligt 

skal lade Søurenes Stand og Gang bestemme ved Benyttelse af Radio-Tidssignal eller 

andre Observationer. 

§ 32. 

Under operationer i krig, krigsmæssige øvelser, evolutioner, sejlads med blændede lanter- 

ner, vanskelige navigationsforhold, i tåge og tykning eller under andre lignende forhold må 

chefen ikke uden nødvendighed forlade sin kommandoplads. 

Ved kommandoplads skal i denne forbindelse forstås det sted i skibet (normalt broen, sty- 

rehuset, operationsrummet eller kommandorummet), hvorfra chefen skønner bedst at væ- 

re i stand til at udøve ledelse af eller kontrol med skibets operationer, sejlads og sikkerhed. 

§ 33. 

Under Sejlads i Farvand, hvor der er Mulighed for at ankre, skal Skibets Bovankre kunne 

klargøres med kort Varsel, ligesom Ankrene ved Manøvre ind i eller ud af Havn altid skal 

være klar til at falde. 

19



§ 34. 

Er han underlagt et højere Kommandotegn, skal han ligefuldt iagttage alt vedrørende Ski- 

bets Navigering og Sikkerhed. Mener han, at der er Fare ved at fortsætte den Kurs, der 

styres, skal han straks underrette den Kommanderende, og om nødvendigt ændre Kurs og 

afgive Varselssignal (skyde Varselsskud). 

§ 35. 

Under Sejlads i taktiske Formationer skal han holde Skibet paa befalet Post, og han skal 

være nøje inde i Evolutionsreglerne. 

Han skal lade holde stadig Udkig efter den Kommanderendes og de andre Skibes Signaler 

og Bevægelser og straks lade sig melde, hvad der i saa Henseende passerer. 

Observerer han noget, som han formoder ikke er bemærket fra Kommandoskibet, under- 

rettes dette paa hurtigste maade. 

Han lader føre en særlig Signaljournal, hvori alle Signaler fra og til Skibet indføres med 

Angivelse af Tidspunkt. 

Med Hensyn til Radiojournal henvises til de herfor gældende Bestemmelser. 

§ 36. 

Som Chef for et Kommandoskib skal han under Formationssejlads ved sin Navigering tage 

Hensyn til den samlede, Styrkes største Dybgaaende, til de enkelte Skibes Maskinkraft, 

samt til Styrkens Formation o. a. 

§ 37. 

Han kan anvende Lods til Lodsning af Skibet under alle Forhold, hvor han skønner det 

hensigtsmæssigt. 

Ved Lodsers Anvendelse i danske Farvande skal han iagttage Lodslovens Bestemmelser. 

I Udlandet - særligt paa afsides Steder - bør han, forinden han benytter Lods, lade den 

paagældende fremvise sit Patent eller Lodsskilt; findes der ingen autoriseret Lods, kan 

han tage en ”kendtmand” om Bord, for saa vidt der foreligger Oplysninger om, at denne er 

i Besiddelse af den fornødne Duelighed. 

Han skal opgive Lodsen Skibets Dimensioner, Dybgaaende og Manøvreegenskaber, hvil- 

ken Rorkommando der benyttes, samt andre Oplysninger, som kan være til Nytte ved 

Lodsningen; endvidere skal han forespørge, hvorvidt Lodsen har særlige ønsker med 

Hensyn til Sejladsen (større Kedelkraft, disponibel Post ved Maskintelegrafen, Udførelse 

af særlige Observationer, Lodskud, Radiopejling o. a.). 

Han skal drage Omsorg for en nøjagtig og hurtig Udførelse af, hvad Lodsen henstiller med 

Hensyn til Skibets Navigering og Manøvrering. 

Han bør gennem Kort og Farvandsbeskrivelser i Forvejen gøre sig bekendt med det paa- 

20



gældende Farvand eller den Plads, Skibet skal besejle eller anløbe, og ved Forespørgsel 

til Lodsen supplere sin Viden derom. 

Hans Ansvar for Skibets Sikkerhed, ophører ikke, selv om Lodsning af Skibet er betroet til 

en autoriseret Lods. Han skal derfor iagttage Lodsens Optræden, saaledes at han, hvis 

Lodsen viser Udygtighed eller Forsømmelighed eller bringer Skibet i Fare, i Tide kan frata- 

ge denne Lodsningen eller træffe de fornødne Forholdsregler. 

Hvis Skibet bliver beskadiget eller foraarsager Skade paa andet Skib eller Gods som Føl- 

ge af Lodsens Uvidenhed eller Forsømmelighed, er Chefen ikke fritaget for Ansvar, der- 

som han ved forud tilegnet Viden eller ved Agtpaagivenhed og Anvendelse af godt Sø- 

mandskab kunde have forebygget Uheldet. 

Lodsens fulde navn vil - foruden i kommende og gaaende Rulle - være at indeføre i Skibs- 

journalen. 

§ 38. 

Forinden der ankres, bør han have gjort sig bekendt med Ankerpladsens Beskaffenhed 

(Dybde, Svajerum, Holdebund). 

Har han været nødt til at ankre paa et Sted, hvor disse Forhold ikke er ham bekendt, bør 

han snarest lade foretage oplodning rundt omkring Skibet og efter Omstændighederne 

lade optage Kort over Ankerpladsen og indhente Oplysninger om de stedlige Forhold. Er 

der ankret for eet Anker, skal det andet Anker være klar til at falde paa kort Varsel. Endvi- 

dere skal der kunne stikkes Kæde uden forudgaaende særlige Forberedelser. 

Hvis forholdene kræver det, bør han lade sætte Bøje paa Ankeret. 

Han skal altid lade Skibets Ankerplads bestemme og paase, at den indføres i Skibsjourna- 

len. Der bør altid tages Mærker af Ankerpladsen, om nødvendigt saavel for Skibets som 

for Ankerets (Ankrenes) Plads. Endvidere bør der normalt haves Lod i Bund, for om muligt 

derved i Tide at blive opmærksom paa, om Skibet driver. 

Under truende Vejrforhold skal han nedsætte Maskinens Beredskabsvarsel, eventuelt efter 

Omstændighederne (Paalandsvind o. a.) sætte Dampen op. Endvidere skal der om fornø- 

dent være gjort klar til at kunne sjækle Kæderne ud samt til at forsyne dem med Bøje. Han 

skal drage Omsorg for, at Fartøjerne rettidig hejses (sættes ind), for at de ikke for opkom- 

mende Sø skal udsættes for Havari eller Forlis. 

Han paaser, at der altid er et Fartøj klar til hurtig Anvendelse. 

§ 39. 

Finder han mangler ved de danske Lodserier, eller observerer han Mangler ved Fyr eller 

Sømærker eller andet, som kan forventes at medføre Fare for Skibsfarten, indberettes det 

uopholdeligt til Marineministeriet. Med Hensyn til Indberetning om Is, Vrag og andre Farer 

for Navigeringen følger han iøvrigt de i Bekendtgørelse om visse Forholdsregler til Skibs- 

fartens Betryggelse fastsatte Bestemmelser. 

21



Forandringer eller Mangler i Krigsmærker og Fejl i Mærkekort indberettes snarest i fortrolig 

Skrivelse til Søkortarkivet. 

løvrigt bør han paa Togtet indsamle Oplysninger, som kan tjene til Søkortenes og Far- 

vandsbeskrivelsernes Berigtigelse, eller som paa anden maade kan være Skibsfarten til 

Nytte; saadanne Oplysninger indberettes i særlig Rapport til Marineministeriet. 

§ 40. 

Han skal efter hver Vand- og Brændselsfyldning lade Skibets Amning aflæse og indføre i 

Skibsjournalen. 

Har han Formodning om, at den Skibet medgivne Farttabel (Fart i Forhold til Omdrejnin- 

ger) ikke er nøjagtig, skal han naar Forholdene tillader det, ved Løb over maalt Distance 

korrigere Tabellen. Resultaterne af saadanne Hastighedsprøver indsendes i Henhold til de 

herfor gældende Bestemmelser. 

Han skal bestræbe sig for at lære, skibets Egenskaber som Kampskib, Søskib, Manøvre- 

skib o. a. at kende og om fornødent supplere de foreliggende Oplysninger herom. 

§ 41. 

Han skal nøje gennemgaa Skibsjournalen og øvrige Bøger, Navigationen vedrørende og 

paase, at de føres med Nøjagtighed og Orden samt i Overensstemmelse med de givne 

Forskrifter. 

§ 42. 

Chefen er underkastet de i Bekendtgørelse om visse Forholdsregler til Skibsfartens Be- 

tryggelse fastsatte Bestemmelser om Pligt til at yde Hjælp til nødstedte Skibe paa Søen. 

Det er ham under almindelige Forhold ikke tilladt at tage et grundstødt Skib af Grunden, 

naar Bjergningsdampere kan assistere inden for en rimelig Tid, medmindre 

1) det grundstødte Skib er et Krigsskib eller et den danske eller islandske Stat tilhørende 

Skib, eller 

2) der i den foreliggende Situation er Fare for Besætningen eller øjeblikkelig Fare for ski- 

bet. 

§ 43. 

Træffes i Søen et Skib, der synes at være forladt af Besætningen, saaledes at det er farligt 

for Skibsfarten i Almindelighed, skal han saa vidt muligt lade det nærmere undersøge. 

Bekræftes Formodningen om, at ingen er om Bord, skal han efter Omstændighederne, og 

hvis det iøvrigt paa Grund af Forholdene lader sig gøre, lade Vraget sænke eller paa an- 

den Måde ødelægge, saafremt det ikke af Undersøgelsen fremgaar, at Ladningen bestaar 

af svært Tømmer eller andet, der ved at frigøres selv bliver farligt for Skibsfarten, eller med 

mindre Findestedet og Forholdene i det hele taget gør det muligt at slæbe eller lade Vra- 

22



get slæbe i Havn. 

Vraget maa dog ikke sænkes i Farvande med saa lægt Vand, at det kan blive til Fare for 

Skibsfarten. 

§ 41. 

Det er ham ikke tilladt at kræve eller - uden Marineministeriets Samtykke - modtage Beta- 

ling for ydet Hjælp. 

I Tilfælde af Indbringelse af bjerget Skib til Skadesvurdering samt Vurdering af Skib og 

Ladning være at foretage i Overensstemmelse med Sølovens Bestemmelser. 

Indberetning herom sendes til Marineministeriel. 

a. Omsorg for Skib. 

VI. Omsorg for Skib og Besætning. 

a. Omsorg for Skib. 

b. Omsorg for Besætning. 

§ 45. 

Chefen har Ansvaret for Skibets Sødygtighed, og han skal i Løbet af Togtet gøre, hvad der 

staar i hans Magt for at holde Skibet i god og sødygtig Stand. 

Særligt skal han have Opmærksomheden henvendt paa, at periodiske Arbejder, som er af 

Vigtighed for Skibets Sikkerhed og Godsets Vedligeholdelse, ikke undlades. 

Han skal nøje paase, at alt, hvad der kan tjene til Vedligeholdelse af Skib med Tilbehør 

samt til Bevaring af Proviant og Regnskabsgods, iagttages, og at Orden og Renlighed op- 

retholdes; han bør derfor jævnligt og i det mindste én Gang om Ugen, ledsaget af Næst- 

kommanderende og af hvem han iøvrigt maatte beordre dertil, foretage Inspektion af Ski- 

bet. 

Han skal drage Omsorg for, at Materiellet behandles og anvendes paa forsvarlig og reg- 

lementeret Maade, og at der vises passende Økonomi ved Anvendelse af Forbrugsgods 

og fremmed Arbejdskraft. 

Skibets Materiel eller Gods maa ikke udlaanes til privat Brug, med mindre særlige Om- 

stændigheder foreligger. 

Han maa ikke uden Nødvendighed paa Togtet -lade foretage nogen Forandring ved Ski- 

bets Skrog, rejsning, Maskineri eller Armering, ligesom han heller ikke maa forandre Ski- 

bets faste Aptering. 

Han maa ikke anskaffe eller lade forfærdige betydeligere Inventariegenstande, med min- 

dre han anser dem for nødvendige eller af særlig Nytte for Togtet, og han skal da i Gene- 

ralrapporten fremsætte Grunden til, at de er anskaffede, eventuelt ledsaget af motiveret 

23



Forslag om deres Optagelse i Reglementerne. 

§ 46. 

Hvis Officerer med Specialtilsyn anmoder om Assistance af Skibets Besætning eller fra 

Værksted i Land til Eftersyn eller Reparation af det under deres Tilsyn hørende Materiel, 

bør Anmodningen efterkommes; hvis saadan Assistance maa afslaas, skal Chefen drage 

Omsorg for, at der i det paagældende Materiels Journal (Arbejdsbog) indføres Grunden til 

den fremsatte Anmodning og Aarsagen til, at den er blevet afslaaet. 

Hvis større Mangler forefindes, og navnlig saadanne, der kræver snarlig Afgang til Havn, 

skal han lade den paagældende Specialofficer afgive skriftlig Rapport, der vedlægges 

Chefens Indberetning til den Kommanderende. 

§ 47. 

Under Ophold i Havn skal han lade foretage saadanne Eftersynsarbejder, som maa anses 

for nødvendige, og lade Beholdningerne komplettere i den Udstrækning, som Togtets 

Fortsættelse kræver. 

§ 48. 

Han skal vaage over, at der iagttages den fornødne Forsigtighed ved Omgang med Ild og 

Lys, og at de herfor og for Sikring mod Brandfare i Almindelighed gældende Bestemmelser 

nøje overholdes. 

Han bestemmer de Tider og de Steder i Skibet, hvor det saavel af Hensyn til Sikkerhed 

som til Orden er tilladt at ryge Tobak. 

Med Hensyn til Ammunitionsmagasiner og Brændselsfyldning følges de herfor gældende 

Bestemmelser. 

§ 49. 

I sin ordrebog fastsætter chefen nærmere bestemmelser for anvendelse af de fastsatte 

sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af de fastsatte sikkerhedsformer for lukning af 

vandtætte døre, luger og lemme ved sejlads i minefarlige farvande, under opstaaende fare 

for læk, kollission, grundstødning o.lign. (jf. ”Beskrivelse af lukningstilstande og dertil hø- 

rende afmærkning”). 

§ 50. 

Faar Skibet Havari paa Skrog (Grundstødning, Kollision o. a.), Maskineri eller andre vigti- 

ge Organer (Artilleri-, Radio- og Søminemateriel o. a.), eller forlises værdifulde Inventarie- 

genstande eller større Mængder Forbrugsgods, skal han paase, at det passerede nøjagtigt 

og fuldstændigt indføres i Skibsjournalen. Han lader endvidere foretage Besigtelse over 

den indtrufne Beskadigelse og lader om fornødent foretage retslig Undersøgelse efter 

24



Omstændighederne ved Tilkaldelse af Auditør eller ved Nedsættelse af Forhørsret. 

Er der tilføjet noget andet Skib eller Gods Skade, skal han lade denne besigtige og vurde- 

re og eventuelt - uden Forbindende for nogen af Parterne - træffe Aftale om, hvilken Er- 

statning, der kan tilfredsstille den skadelidte; Indberetning derom indsendes til Marinemini- 

steriet. 

Sager vedrørende Beskadigelse af Fiskeredskaber maa ikke afgøres af Skibschefen, men 

skal indsendes til Marineministeriet til videre Behandling under Hensyn til Ønskeligheden 

af Ensartethed i disse Sagers Afgørelse. 

Indtrufne større Havarier indberettes snarest til Marineministeriet med Angivelse af alle 

nærmere Omstændigheder ved Uheldet og, de oplyste eller formodede Aarsager dertil. 

Indtrufne Havarier, Forlis og Mangler ved Skibet, samt eventuelt foretagne Ændringer af 

Materiellet meddeles desuden i kortfattet Form til vedkommende tekniske Myndighed 

(SøartilIeriet, Søminevæsenet, Materielinspektionen). 

Ved Forlis af noget af Skibets Gods skal han paase, at der gøres Forsøg paa at bjerge det 

forliste. 

§ 51. 

Kommer Skibet i Havsnød, skal han gøre alt, hvad der staar i hans Magt, for dets Beva- 

ring, og han maa ikke forlade det, saa længe der kan være Haab om dets Redning. Er 

Redning umulig, og Faren saa truende, at han nødsages til at forlade Skibet, skal han først 

drage Omsorg for at redde Besætningen, til hvis Forplejning han medtager saa meget som 

muligt af Proviant og Vand; endvidere medtages Beklædning og Medicinalvarer samt om 

nødvendigt Vaaben til Opretholdelse af Disciplinen og til Forsvar i muligt paakommende 

Tilfælde. 

Naar Skibet forlades, skal han selv anordne alt med Koldblodighed og Bestemthed og 

vaage over, at Udskibningen foregaar med Ro og Orden, navnlig naar den sker i Fartøjer 

eller paa Flaader. Han skal sørge for, at Skibs- og Maskinjournalerne, de vigtigste af Ski- 

bets Papirer, og saa vidt muligt Penge og kostbare Ting, tilhørende Staten, samt fortrolige 

Sager medtages, og han bør selv være den sidste, der forlader Vraget. 

Flag og Kommandotegn nedhales før Skibet forlades; Chefens Kommando- og Straffe- 

myndighed over Skibets Besætning berøres ikke heraf. 

Redder han sig i Land efter en Stranding, skal han tage Ophold saa nær Strandingsstedet 

som muligt og beskytte Vraget imod Plyndring ved Vagthold om Bord eller paa Strand- 

bredden. Af yderste Evne fortsætter han Bjergningen af det, der kan bjerges, hvortil han 

søger Hjælp hos Stedets Øvrighed eller dets Beboere. Mandskabet holder han, saa vidt 

det kan ske, samlet hos sig, i alle Tilfælde under Officers Opsigt og stedse under Kom- 

mando og regelmæssig Mandstugt. Saa snart Omstændighederne tillader det, drager han 

paa bedste Maade Omsorg for Besætningens Hjemrejse. 

Kommer der Brand i Skibet, skal han ved eget Eksempel og ved rolig og bestemt Kom- 

25



mando holde Besætningen til med Uforsagthed at gøre sin Pligt til det yderste for at slukke 

Ilden. Kan Fartøjer udsættes, lade han dette ske i Tide og holder dem med Mandskab i og 

under Officers Kommando liggende i Nærheden af Skibet for i yderste Tilfælde at modtage 

Besætningen. 

Ammunitionsmagasiner skal han om fornødent lade sætte under Vand eller - saafremt det- 

te ikke er muligt eller tilraadeligt - tømme ved Overbordkastning af Ammunitionen. Kan 

Skibet ikke reddes, iagttager han ved dets Rømning og ved Besætningens Bjergning, hvad 

der ovenfor er foreskrevet i Tilfælde af Forlis. 

Ad hurtigste Vej indberetter han det skete til Marineministeriet. 

b. Omsorg for Besætning. 

§ 52. 

Chefen skal efter Samraad med Skibets Læge drage omsorg for, at der træffes de nød- 

vendige Foranstaltninger til at vedligeholde en god Sundhedstilstand blandt Mandskabet. 

Saaledes bør han føre Tilsyn med Skibets Ventilation, Provisionernes Godhed og Behand- 

ling samt Mandskabets Beklædning og Hygiejne under forskellige Forhold, f. Eks. I varmt 

og koldt Klima (jfr. § 116, 4. Stk.).. 

Paa Steder, hvor der hersker smitsomme Sygdomme af tyfoid Art, kan han efter Samraad 

med Lægen foretage Ændringer i den ifølge Bespisningsreglementet fastsatte Kostforplej- 

ning for at tilvejebringe en efter Forholdene afpasset Bespisning. 

Han skal daglig modtage Sygeliste af Skibets Læge, og han bør jævnlig personligt tilse de 

Syge. 

§ 53. 

Syge forplejes efter Lægens Anordning. Messerne er forpligtede til i dette Øjemed at 

bistaa med all fornødent til de syges Forplejning, imod at. det saaledes udleverede erstat- 

tes, saa snart ske kan, efter Messernes eget Valg enten efter indgiven Regning eller in 

natura. 

Han skal rettidig iværksætte Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Udbredelse 

om Bord og tage Forholdsregler mod Overførelse af Smitte fra Besætningen til Befolknin- 

gen i Land eller fra denne til Skibet. 

Mindst en Gang maanedlig samt en passende Tid efter at have forladt fremmed Havn bør 

han lade foretage Sundhedseftersyn, for saa vidt der er Læge udkommanderet med Ski- 

bet. 

Er der ingen Læge udkommanderet med Skibet, drager han Omsorg for, at Sygejournalen 

føres i Overensstemmelse med den givne Instruktion. 

Saafremt nogen af Besætningen kommer til Skade ved Ulykke el. lign., vil Anmeldelse 

derom være at indsende i Henhold til de derom udstedte Bestemmelser. 

26



I Tilfælde af Dødsfald om Bord forholdes i Overensstemmelse med de herom gældende 

Bestemmelser. 

§ 54. 

Saafremt Skibet skal anløbe fremmed Havn, skal han drage Omsorg for, at Skibet den 

sidste Dag før Afsejling fra dansk Havn forsynes med Sundhedspas. 

Han bør vogte sig for at paadrage Skibet Karantæne. Han maa derfor ikke uden Ordre 

eller Nødvendighed anløbe eller have Samkvem med nogen smittet eller mistænkt Plads; 

ejheIler maa han have Samkvem med Skibe eller Fartøjer, der kan antages at komme fra 

smittet Havn, førend han har forvisset sig om, at de ikke har smitsom Sygdom om Bord 

eller ikke kommer fra en smittet eller mistænkt Plads. 

Ved Ankomsten til fremmede Havne bør han forskaffe sig Kundskab om, hvorvidt der paa 

Stedet findes Karantæne opsyn, i hvilket Tilfælde han skal afvente dettes Bestemmelse, 

før han sender Fartøj i Land eller tillader Samkvem med Skibet. 

Forinden Afgang foranlediger han Skibet forsynet med Sundhedspas. Søger han Anker- 

plads kommende fra en smittet eller mistænkt Plads, eller finder han det nødvendigt til Ef- 

terretning for andre, skal han i betimelig Tid hejse Karantæneflag. 

§ 55. 

Efterlades en syg paa et fremmed Sted, overdrager han det danske Gesandtskab (Konsu- 

lat) eller anmoder, hvor saadant ikke findes, stedlige Autoriteter om, at drage Omsorg for 

den syge og efter dennes Helbredelse sørge for hans Hjemrejse. 

§ 56. 

Chefen fastsætter Spiseseddel for Besætningen paa Grundlag af et af Proviantre- 

gnskabsføreren i Henhold til Bespisningsreglementet udarbejdet Forslag. 

Han drager Omsorg for, at Udvejning, Udmaaling og Uddeling af Proviant til Besætningen 

foregaar i Overensstemmelse med de herom udstedte Bestemmelser og beordrer en Sø- 

officer til daglig at kontrollere den i Kabyssen til Besætningen tilberedte Mad. 

Er det paa Grund af indtrufne Omstændigheder nødvendigt at foretage Ændringer i de i 

Bespisningsreglementet fastsatte Rationer, skal dette ved Opslag bekendtgøres for Be- 

sætningen. 

Hvis Reduktion af den samlede daglige Kostration er nødvendig, bør dette gælde alle om- 

bordværende, der ikke er syge. 

Han kan og bør, naar Forholdene gør det nødvendigt - bI. a. under særlig haardt Arbejde 

eller under ublide Klimaforhold - forøge Kostrationerne, saa vidt muligt under Iagttagelse af 

de i Bespisningsreglementet fastsatte Tillægsbestemmelser. 

§ 57. 

27



I sin Ordrebog fastsætter Chefen nærmere Regler for Anvendelse af Redningsveste om 

Bord og i Fartøjer, hørende til Skibet, ligesom han skal paalægge Næstkommanderende 

og Vagtcheferne under Sejlads i haardt Vejr at træffe de fornødne Foranstaltninger til at 

undgaa, at Besætningen udsættes for Fare for at blive skyllet over Bord (Opsætning af 

Stræktove, Afspærring til øverste Dæk, Paapasselighed ved Ændring af Kurs m. v.). 

Er han Chef for et mindre Skib (Torpedobaad, Minestryger, Bevogtningsfartøj og lign.) skal 

han lade alle, som opholder sig paa Dækket, bære Redningsveste i haardt Vejr, under 

Gang i Taage, under alle Arbejder med Minestrygningsmateriel, samt naar Dækket er glat; 

Redningsvestene til den Del af Besætningen, der opholder sig om Læ, skal være anbragt 

let tilgængeligt. 

a. Pengeregnskab. 

VII. Regnskabsvæsen. 

a. Pengeregnskab. 

b. Materialregnskaber. 

§ 58. 

Chefen skal paase, at der iagttages en forstandig Økonomi ved Anvendelsen af Statens 

Midler. 

Han skal have Indseende med Pengeregnskabets Førelse, naar dette føres af en dertil 

beskikket Regnskabsfører. Uanset Marineministeriets eller Hovedrevisoratets eventuelle 

Eftersyn skal han hyppigt foretage Kasseeftersyn af de ham underlagte Kasser og indsen- 

de Indberetning derom paa de dertil indrettede Skemaer. 

løvrigt hen vises til Bestemmelser for Pengeregnskabsordningen i de udrustede Skibe. 

§ 59. 

Han drager Omsorg for, at der af Hensyn til Udstedelse af Checks rettidig inden Komman- 

dohejsningen indsendes Anmodning til Marineministeriet om Bemyndigelse til at trække 

paa Marineministeriets Konto i den af Marineministeriet anvendte Bank til et nærmere an- 

givet Beløb. 

§ 60. 

Inden Skibet forlader en Havn sidste Gang paa samme Togt, skal der være afregnet med 

alle Leverandører enten ved kontant Betaling (Mønt, Checks) eller ved Meddelelse af Kvit- 

tering for det modtagne. 

28



b. Materielregnskaber. 

§ 61. 

Chefen skal være nøje bekendt med de gældende Bestemmelser for Forsyning af Søvær- 

nets Skibe med Proviant, Brændsel, Inventar og Forbrugsgods og for det dermed forbund- 

ne Tilsyn m. m. samt for Regnskabsførelsen om Bord. 

Han skal drage Omsorg for, at Brændselsforbruget holdes inden for saadanne Rammer, 

som er givne ved Iagttagelse af streng økonomi i Forbindelse med, hvad Tjenestens for- 

svarlige Udførelse og Skibets Sikkerhed kræver. 

Brændselsrapport indsendes maanedlig i Henhold til de herom givne Bestemmelser. 

§ 62. 

Han skal paalægge Regnskabsførerne at holde det dem betroede Gods under nøje Kon- 

trol og saa vidt muligt opbevare det under Laas og Lukke. Med Mellemrum af højst 3 Maa- 

neder, dog mindst een Gang paa hvert Togt, vil der være at foretage Optælling af alt In- 

ventar. 

§ 63. 

Han er ansvarlig for, at Skibet altid er tilstrækkeligt forsynet med Proviant, Forbrugsgods, 

Brændsel og Vand. 

Ved Indkøb af Brændsel skal den paabudte Besigtelse være foretaget og godkendt af 

Chefen, forinden Brændselet tages om Bord. 

Paa fremmede Steder, hvor der findes dansk diplomatisk eller konsulær Repræsentation, 

bør han ved Indkøb af større Partier raadføre sig med denne. 

Paa Chefens Anmodning er Repræsentanten pligtig at attestere den Kurs, til hvilken sted- 

lige Penge under Opholdet er købt eller solgt, ligesom han skal attestere den Betaling, 

som maatte være blevet erlagt ved Indkøb til Skibet. 

Hvis efter Chefens Anmodning en ulønnet Repræsentant som Kommissionær bistaar Ski- 

bet ved Indkøb af Skibsproviant eller andre Varer, er det denne tilladt at beregne sig Pro- 

vision efter almindelig Brug paa Pladsen. 

§ 64. 

Ser Chefen sig nødsaget til at anmode et Handelsskib om Hjælp i Form af Levering af 

Brændsel, Proviant o. a., skal han efter vedkommende Skibsførers Ønske yde Erstatning 

enten ved kontant Betaling (Check) eller ved Anvisning paa Tilbagebetaling in natura. 

§ 65. 

Udlaan eller Udlevering af Proviant, Forbrugsgods eller Inventar til andre Skibe eller Insti- 

tutioner, maa kun finde Sted i Følge Chefens Udgiftsordre, og han skal drage Omsorg for, 

at der meddeles den paagældende Regnskabsfører behørig Kvittering, der behandles ef- 

29



ter de for Regnskabsaflæggelse givne Regler. 

Emballage maa kun anvendes efter dens Bestemmelse; Fadeværk maa kun skoves og 

større Kasser skilles ad, hvis Pladshensyn gør det nødvendigt. 

Privat Forhandling af Varer om Bord maa kun finde Sted med Chefens Tilladelse. 

§ 66. 

Naar en Regnskabsfører afgaar ved Døden eller af anden Grund maa erstattes, kan Che- 

fen, hvis Erstatningen af en eller anden Aarsag trækker i Langdrag, beskikke en anden af 

Skibets Befalingsmænd til at overtage Regnskabet. 

Ved Skifte af Regnskabsfører skal der gives de paagældende Lejlighed til en nøje Gen- 

nemgang af Beholdningerne; saafremt Skiftet skyldes Regnskabsførerens Død, skal Gen- 

nemgangen ske under Kontrol af vedkommende Kommission. 

a. Folkeret og Politimyndighed 

VIII. Retsvæsen. 

a. Folkeret og Politimyndighed. 

b. Strafferet. 

§ 67. 

Chefen skal bidrage til Opretholdelse af Statens Højhedsret i Overensstemmelse med 

dansk Forstaaelse af de folkeretlige Regler eventuelt nærmere præciseret i Skibets Sejlor- 

dre. Overfor Neutralitetskrænkelser forholder han sig i Overensstemmelse med fornævnte 

Regler, for saa vidt der ikke er givet særlige Forholdsordrer. Angaaende Fiskeriinspekti- 

onstjenesten henvises til de derfor gældende Instrukser og Anordninger. 

§ 68. 

Han skal gøre sig bekendt med de fra Marineministeriet modtagne, mellem Danmark og 

andre Magter bestaaende Traktater og Overenskomster og, for saa vidt særlig Ordre ikke 

foreligger, handle i Overensstemmelse med disse. 

§ 69. 

Det paahviler Chefen at føre Tilsyn med Overholdelsen af de gældende Love og Anord- 

ninger vedrørende Flagføring paa danske Skibe. Han bør beordre et uberettiget vist Flag 

fjernet og kan eventuelt med Magt tage det i Forvaring til Brug under en mulig paafølgende 

Retssag. Det passerede indberettes snarest til Marineministeriet. 

Sker Overtrædelsen i dansk Havn eller paa dansk Red bør Paatalen overlades til det sted- 

30



lige Politi, til hvilket han skal anmelde Forseelsen. Skrider Politiet ikke ind, indberettes Sa- 

gen snarest til Marineministeriet. 

§ 70. 

Ud over den Ret til Visitation af Handelsskibe, der efter Folkeretten tilkommer en krigsfø- 

rende Nations Krigsskibe har han Politimyndighed paa Søen i Henhold til de derom ud- 

stedte Anordninger. 

Visitation og Anholdelse skal udføres af en Søofficer, hvem der skal gives fornødne, detail- 

lerede Instrukser om, hvad Visitationen gaar ud paa, og i hvilket Omfang Magtmidler kan 

anvendes. 

§ 71. 

Er han beordret til at assistere Toldvæsenet med PaagribeIse af Smuglere, kan han i 

dansk Territorialfarvand visitere og eventuelt anholde saadanne Skibe og Fartøjer, som af 

Toldvæsenet udpeges som mistænkelige. Med Hensyn til Forfølgelse udover eller eventu- 

elt Anholdelse uden for dansk Omraade henvises til, hvad der er fastsat om Toldvæsenets 

Beføjelser i gældende internationale Aftaler. 

b. Strafferet. 

§ 72. 

I Medfør af den ham tillagte Myndighed til at paalægge Straf uden Dom, skal han være 

nøje inde i de gældende Love, Anordninger og Bestemmelser, Retsplejen vedrørende. 

§ 73. 

Saafremt nogen af Skibets Besætning har begaaet eller formodes at have begaaet en 

strafbar Handling, lader han Næstkommanderende foretage de til Sagens Opklaring for- 

nødne Undersøgelser og Afhøringer og indføre disse sidstnævnte i en dertil indrettet Afhø- 

ringsprotokol, hvorefter han modtager Sagen til Afgørelse. 

Han lader Næstkommanderende føre Straffebog og Disciplinarbog og paalægger ham at 

overvaage, at udstaaelsen af paalagte Straffe og Disciplinarmidler foregaar i Overens- 

stemmelse med, hvad herom er fastsat. 

§ 74. 

Chefen alene er berettiget til at paalægge Straffe og Disciplinarmidler, og han skal paase, 

at ingen uberettiget Anvendelse deraf finder Sted. 

§ 75. 

Chefens midlertidige Forfald eller Fraværelse giver ikke Næstkommanderende Ret til i 

31



Chefens Fravær at paalægge Straf eller Disciplinarmiddel. 

I saadanne Tilfælde (jfr. § 114) kan en paatrængende Straffesag forelægges højere fore- 

sat, saafremt hurtigere Afgørelse derved kan ventes opnaaet. 

a. Danske. 

IX. Forhold overfor andre Myndigheder. 

a. Danske. 

b. I Udlandet. 

§ 76. 

Som Chef for et Kommandoskib indhenter han til de af den Kommanderende fastsatte Ti- 

der dennes Ordrer. Han melder eller lader melde til den Kommanderende ethvert større 

Foretagende eller enhver Manøvre, som udføres af Skibet, særligt naar saadant sker uden 

den Kommanderendes Ordre, samt hvad der forøvrigt kan antages at være af Vigtighed 

eller Interesse. 

I Tilfælde af, at den Kommanderende selv overtager Kommandoen over Skibets Manøvre, 

lader han Antegnelse herom tilføre Skibsjournalen. 

§ 77. 

Som Chef for et Skib, der er underlagt et højere Kommandotegn, retter han sig efter de af 

den Kommanderende udstedte Ordrer vedrørende Flaadestyrkens Organisation, Tjeneste 

og Optræden m. m. 

De i nærværende eller andre Instruktioner beordrede Indberetninger el. lign. vil være at 

indsende ad Kommandovejen i Henhold til de herfor gældende Bestemmelser; saafremt 

Omstændighederne i det givne Tilfælde fordrer en Afvigelse herfra, skal Chefen drage 

Omsorg for, at den Kommanderende snarest underrettes i fornødent Omfang. 

Er han Chef for Kongeskibet eller et andet til Hans Majestæt Kongens Disposition væren- 

de Skib, stilles han i Kommandoforhold til Jagtkaptajnen som Chefen for Kommandoskibet 

i Eskadre til den Kommanderende. 

§ 78. 

Han skal vise Kendingssignal, naar et dansk Orlogsskib faas i Sigte. Dette gælder dog 

ikke Skibe tilhørende samme taktiske Enhed (Eskadre el. lign.). 

§ 79. 

Hvor flere af Søværnets Skibe midlertidigt er samlet, skal den ældste kommanderende 

32



Søofficers Dispositioner følges med Hensyn til Ceremoniel og Optræden i Land (herunder 

bI. a, Flagets Hejsning og Nedhaling, Glasslagning, Tapto, Reveille, Landlov m. m.). 

Under Krigsforhold, Neutralitetstjeneste og lign. er han i alt, hvad der angaar Foranstalt- 

ninger til Angreb eller Forsvar m. m., undergivet den ældste kommanderende Søofficers 

Kommando. 

§ 80. 

I alle Forhold, hvor Skibet kommer i tjenstlig Forbindelse med Afdelinger af Hæren, skal 

det være Chefen magtpaaliggende at tilstræbe Udvikling af den bedst mulige Forstaaelse 

mellem Værnene. 

Skal Skibet operere i direkte Forbindelse med militære Afdelinger i Land eller i Luften eller 

til direkte Støtte af disses Operationer, skal han gøre sit yderste for at opnaa et godt Sam- 

arbejde; saafremt Kommandoforholdene ikke er fastsat ved særlig Ordre, vil disse være at 

ordne i Overensstemmelse med Operationernes Krav og Karakter, saa vidt muligt efter 

Samraad med den øverstbefalende over de paagældende Afdelinger. 

§ 81. 

Er han underlagt en kommanderende Officer af Hæren eller anden Myndighed i Land, skal 

han paa bedste Maade varetage de paagældendes Interesser. Skønner han, at et Foreta- 

gende bør og kan udføres med det ham underlagte Skib, henstiller han, at Foretagendet 

udføres, med mindre Omstændighederne nøder ham til at handle paa egen Haand. 

Hvad der under Underlægningsperioden passerer, indberette saavel til Myndigheden som 

til Marineministeriet. 

Modtager han en Ordre, der efter hans Opfattelse ikke kan udføres saaledes, at det med 

Ordren tilsigtede Formaal kan opnaas, henleder han – om fornødent skriftligt – den paa- 

gældende Myndighed Opmærksomheden herpaa. Fastholdes desuagtet Ordren, skal han 

handle efter bedste Skøn for saa vidt muligt at udføre denne. 

§ 82. 

Skal Skibet overføre en Troppestyrke af Hæren, skal Chefen drage Omsorg for dens Un- 

derbringeIse og Bespisning om Bord, med mindre Tropperne selv medfører Forplejning. 

Uanset hvilken militær Grad Chefen for Troppestyrken har, er Styrken med Hensyn til Di- 

sciplin og Orden om Bord samt Deltagelse i Anvendelse af Skibets Kampmidler undergivet 

Skibschefens Kommando. 

§ 83. 

Chefen bør drage Omsorg for, at Troppestyrken i fornøden Grad gøres bekendt med Reg- 

lerne for Skik og Orden) og at det paalægges den at adlyde Skibets Befalingsmænd, idet 

han forøvrigt lader Tilsynet med Troppestyrkens Optræden foregaa ved dens egne Befa- 

33



lingsmænd. 

Har han ikendt nogen af Troppestyrken Straf, skal han underrette dennes Chef om Forse- 

elsen og Straffens Størrelse. 

§ 84. 

Skal han eskortere en Troppetransport, har han, naar han er Chef for Eskorten, Komman- 

doen over Transportskibene og Ansvaret for Søtransportens Overførelse og Udskibning. 

§ 85 

Sted og Tid for Landsætningen bestemmes af Chefen for Troppestyrken efter forudgaaen- 

de Forhandling med Skibschefen. 

§ 86. 

Skibschefen træffer Bestemmelse for Landsætningsmidlernes Anvendelse og for Land- 

sætningens Udførelse, idet dog Chefen for Troppestyrken bestemmer Fordelingen af 

Tropper og disses Udrustning paa de forskellige Vendinger; Ansvaret for Sikkerhedsforan- 

staltninger og lign. paahviler alene Skibschefen indtil det Øjeblik, Tropperne har forladt 

Fartøjerne for at gaa i Land eller er ankommet paa et landfast Sted. 

§ 87. 

Skal Tropperne landsættes, hvor Modstand kan ventes støtter han efter Direktiv fra Che- 

fen for Troppestyrken Landsætningen i det Omfang, det er foreneligt med de maritime 

Forhold, ved Indgriben fra Skibets Side mod de fjendtlige Styrker i Land, ved Belysning, 

Genindskibning af saarede eller af Landgangsstyrken, Opretholdelse af Forbindelse, Ob- 

servation m. v. 

§ 88. 

Under Naturkatastrofer, ved større Ildebrande, Jernbaneulykker og lign. paa dansk Om- 

raade, hvor det skønnes nødvendigt at tilkalde militær Hjælp til Ordenens Opretholdelse, 

Afspærring, Rydningsarbejder m. v., skal Begæring herom fra den øverste stedlige Politi- 

myndighed efterkommes, saa vidt Forholdene tillader det. 

Den militære Styrke skal i saa Fald rette sig efter Politiets Anvisning med Hensyn til de 

Opgaver, der skal løses. 

§ 89. 

Under Uroligheder, Optøjer, Demonstrationer og lignende Forhold paa dansk Omraade, 

herunder paa Handelsskibe i dansk Havn eller paa Dansk Red, maa Chefen ikke uopfor- 

dret indsætte Personel af Skibets Besætning til Ordenens Opretholdelse undtagen i Nødsi- 

tuationer, hvor der foreligger stor Fare for Person eller betydelige materielle Værdier, og 

34



hvor Omstændighederne ikke tillader at afvente Politiets Tilstedekomst. 

Modtaget han Opfordring fra en Politimyndighed om militær Asistance, skal han indhente 

Marineministeriets Afgørelse; saafremt Tiden eller Forholdene ikke muliggør dette, træffer 

han selv Afgørelsen under omhyggelig Hensyntagen til de foreliggende Omstændigheder. 

Efter Anmodning skal han yde Politiets underordnede Personel Hjælp mod Overlast og til 

Iværksættelse af Anholdelse. Herved erindres, at efter dansk Ret kommer Nødværgereg- 

lerne til Anvendelse paa Handlinger, som er nødvendige for paa retmæssig Maade at skaf- 

fe lovlige Paabud adlydt, iværksætte en lovlig Paagribelse eller hindre en Fanges eller en 

tvangsanbragt Persons Rømning. 

For en til Ordenens Opretholdelse afgivet militær Styrkes Optræden gælder: 

1. Styrken skal rette sig efter Politiets Anvisning med Hensyn til de Opgaver, der skal lø- 

ses, idet Styrken fortrinsvis bør benyttes til Bevogtningsopgaver. 

2. Styrken maa kun gøre Brug af Vaaben, naar Politiet opfordrer dertil, eller hvis den mili- 

tære Styrke selv bliver angrebet, saaledes at dens egen Sikkerhed kræver det, eller hvis 

det Objekt, til hvis Bevogtning Styrken er afgivet, ikke kan forsvares paa anden Maade. 

Magt maa kun anvendes saa vidt og saa længe, det er nødvendigt. 

Skydevaaben maa kun benyttes, naar andre Midler, saa som Anvendelse af Stav, Bajonet 

eller Kolbeslag under de givne Forhold skønnes utilstrækkelige. Forinden der gribes til 

Skydning, bør i alle Tilfælde, hvor der levnes Tid dertil, og Forholdene gør det muligt, gives 

Advarsel ved Tilraab om, at Skydevaaben vil blive benyttet, eventuelt ved Affyring af 

Skræmmeskud, som affyres lige op i Luften. Naar Forholdene ikke maatte nødvendiggøre 

anden Fremgangsmaade, bør det under Skydningen alene tilstræbes at uskadeliggøre 

Angriberen f. Eks. ved at umuliggøre Vaabenbrug eller Flugt ved Skud mod Arme eller 

Ben. 

3. I Henhold til Grundlovens § 87 maa ved Opløb den væbnede Magt, naar den ikke an- 

gribes, kun skride ind efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er 

opfordret til at skilles. 

Denne Opfordring bør, hvis Politi er til Stede, udgaa fra Politiet, ellers fra den ældste tilste- 

deværende Befalingsmand. 

4. Antager Situationen en saadan Karakter, at der er Tale om en ren militær Opgave, For- 

svar eller Indtagelse af en Lokalitet med og mod Vaabenmagt, følges den stedlige militære 

øverstbefalendes Direktiver med Hensyn til den foreliggende Opgave, men den, der kom- 

manderer den afgivne Styrke, disponerer nu ud fra rent militære Synspunkter over sit 

Mandskab. 

Saafremt Skibets Besætning har været anvendt til militær Assistance ved de i nærværen- 

de § 89 omhandlede Lejligheder, skal, Chefen snarest derefter afgive udførlig Rapport 

derom Marineministeriet. 

§ 90. 

35



Anholdes eller fængsles nogen tilhørende Skibets Besætning, i Land i en ikke militær 

Straffesag, kan en HenstiIling fra Chefen om Udlevering af den tilbageholdte ventes efter- 

kommet, saa vidt det skønnes foreneligt med Retsplejens Tarv. 

§ 91. 

Chefen skal saavel i dansk som i fremmed Farvand og Havn paase, at Karantæne-, Politi- 

og Toldanordninger saavel som Ind- og Udførselsbestemmelser med Hensyn til Penge og 

Gods nøje overholdes af Skibets Besætning. Særlig skal det overvaages, at Misbrug ikke 

sker med Hensyn til Varer med Toldgodtgørelse. 

B. I Udlandet. 

§ 92. 

Chefen skal ved sin personlige Optræden, ved sit Skibs Udseende og sine undergivnes 

Færden bestræbe sig paa at repræsentere Danmark paa værdig og ærefuld Maade. Han 

skal agte Landets Sæder og Skikke og paalægge sine undergivne at gøre det samme. 

Han skal tilstræbe et korrekt og venskabeligt Forhold til det fremmede Folk og dets Myn- 

digheder samt til fremmede Orlogsskibe. 

Det samme gælder Forholdet til danske Myndigheder og danske Statsborgere i Udlandet 

samt til danske Handelsskibe, han maatte møde. 

Han skal afholde sig og sine undergivne saavel fra enhver Tilkendegivelse af Sympati eller 

Antipati for nogen Part i en Krig, i hvilken Danmark er neutralt, som fra enhver Indblanding 

i eller Stillingtagen til det fremmede Lands indre Anliggender. 

Ved sine officielle Udtalelser og ved eventuelle Udtalelser til Pressen bør han vise en vær- 

dig og betænksom Tilbageholdenhed og - bortset fra mulig særlig Instruks - undgaa at be- 

røre politiske Spørgsmaal. 

§ 93. 

Chefen skal respektere venskabelige Staters territoriale Højhedsret og vaage over, at 

hans undergivne ikke krænker denne Ret. Paa fremmed Stats Territorium skal han over- 

holde de af den paagældende Stat udstedte Bestemmelser vedrørende Anvendelse af 

Radiosender. 

I fremmed Havn maa han ikke uden vedkommende Myndigheders Tilladelse postere be- 

væbnede Skildvagter i Land. 

Uden saadan Tilladelse maa ejheller - bortset fra nedennævnte Undtagelsestilfælde - 

landsættes bevæbnede eller ubevæbnede Kommandoer. Saadanne Kommandoer nyder 

Eksterritorialitetsret, men deres Fører er ansvarlig for Mandstugtens Opretholdelse og for 

den samvittighedsfulde Overholdelse af Landets Love og Politiforskrifter af enhver Art, 

hvorom fornøden Underretning derfor forud maa søges gennem det danske Gesandtskab 

36



eller Konsulat eller paa anden paalidelig Maade. 

Enkeltpersoner af Skibets Besætning, der opholder sig i Land, er undergivet det paagæl- 

dende Lands Love og Retshaandhævelse paa samme Maade som enhver anden frem- 

med, der opholder sig der. 

Faar Chefen Kundskab om, at nogen, tilhørende Skibets Besætning, er anholdt for Over- 

trædelse af Landets Love, maa Henstilling om den paagældendes Udlevering rettes til de 

stedlige Myndigheder gennem Gesandtskab eller Konsulat. Nægtes Udleveringen, indbe- 

rettes Sagen straks paa hurtigste Maade til Marineministeriet. 

§ 94. 

Om Bord gælder kun dansk Lov og Domsmyndighed. Udenlandsk Embedsmyndighed kan 

ikke udøves om Bord uden Chefens Tilladelse, der kun undtagelsesvis bør gives. 

Opstaar der Spørgsmaal om Ydelse af Beskyttelse til Personer, der ikke hører til Skibets 

Besætning, skal han, forinden videre foretages - om muligt - forhandle med nærmeste 

danske diplomatiske eller konsulære Repræsentant; paa dette Omraade skal neden- 

staaende iøvrigt være ham en Rettesnor: 

Danske Statsborgere, der uden egen Skyld er udsat for Fare for Liv eller Ejendom, bør 

efter Skibets Evne beskyttes. Dog bør Landsætning af væbnede Styrker i dette Øjemed 

kun ske, naar overhængende Fare for alvorlig Skade paa Person er til Stede, og det er 

øjensynligt, at de stedlige Myndigheder ikke er i Stand til at yde rimelig Beskyttelse, og en 

saadan ejheller kan opnaas af den faretruede ved Bortrejse eller paa anden Maade. 

Personer, der eftersøges af lovlig Myndighed for andet Lovbrud end politisk, maa ikke, 

selvom de er danske Statsborgere, modtages om Bord, og der maa ikke ydes dem Hjælp 

til Undvigelse. 

Ejheller maa politiske Flygtninge modtages om Bord, med mindre Undladelse heraf vil 

medføre Livsfare eller andre meget alvorlige Følger for vedkommende, saaledes at det 

vilde stride mod menneskelig Barmhjertighed at nægte Hjælp. 

De ombordtagne er under deres Ophold dansk Ret undergivne. Forsøg paa Forfølgelse 

om Bord bør hvad enten denne iværksættes af Myndigheder eller andre, ubetinget afvises 

uden Hensyn til Karakteren af den eftersøgtes Forbrydelse eller Forhold iøvrigt. 

Politiske Flygtninge og Personer, der under politiske Tumulter har søgt Tilflugt om Bord, 

maa der ikke gives Lejlighed til Forbindelse med Meningsfæller i Land. 

Med Hensyn til Aflevering eller Udlevering af Personer, der er taget under Beskyttelse om 

Bord, gælder følgende: 

Ikke eftersøgte Personer landsættes, saa snart det kan ske uden øjeblikkelig Fare for 

dem. 

For saa vidt angaar andre Personer søges Marineministeriets Forholdsordre indhentet. 

§ 95. 

37



Ved Ankomst til fremmed Havn eller Red skal Skibschefen udveksle officielt Besøg med 

den stedlige danske diplomatiske eller konsulære Repræsentationschef i Overensstem- 

melse med de i Honnørreglementet fastsatte Bestemmelser. 

Under Opholdet skal Chefen bestræbe sig for det bedst mulige Samarbejde med ham og 

søge at styrke hans Position paa Stedet og hos det paagældende Lands Myndigheder. 

Chefen har Ret til at forlange Repræsentationschefens Understøttelse og Bistand, hvor 

dette er paakrævet, ligesom han efter Anmodning skal understøtte og hjælpe ham i hans 

Virksomhed. 

Såfremt orlogspræst eller ordineret værnepligtig teolog med følger Skibet, gives ved an- 

komst til fremmed havn eller red - af hensyn til på stedet boende danskes eventuelle øn- 

sker om kirkelige handlinger - meddelelse til den stedlige danske diplomatiske eller konsu- 

lære repræsentationschef om, at skibet har dansk præst om bord. 

Opfordring til at yde Hjælp med sit Skib bør han efterkomme, for saa vidt han skønner, at 

Hjælpen er forenelig med hans særlige Hverv og Ordrer. 

I sit Forhold overfor de stedlige Myndigheder i Land bør han i fornødent Omfang raadføre 

sig med Repræsentationschefen, ligesom Henvendelser til Myndighederne, f. Eks. Anmel- 

delse om danske nationale Glædes- eller Sørgehøjtideligheder, saa vidt muligt bør foregaa 

gennem denne. 

Faar han Vished for, at en dansk Konsul (Vicekonsul) viser Forsømmelighed i Varetagel- 

sen af danske Interesser, skal dette Forhold indberettes til Marineministeriet. 

Hvis ingen dansk Repræsentationschef findes, skal han varetage danske Statsborgeres 

Interesser overfor de stedlige Myndigheder i Overensstemmelse med gældende Traktater 

og det paagældende Lands Love. 

Han skal efter bedste Evne yde sit Bidrag til Fremme af dansk Erhvervsliv og vaage over 

danske Statsborgeres Sikkerhed saavel paa Søen som i Havn. 

§ 96. 

Ved Besøg i fremmede Havne, hvor større militære Virksomheder forefindes, samt ved 

Sammenkomst med fremmede Orlogsskibe skal han søge at skaffe Skibets Befalings- 

mænd Lejlighed til at bese disse, for saa vidt han skønner, at der derved kan indhøstes 

Belæring til Gavn for Søværnet. Han bør efter Omstændighederne lade Officererne give 

skriftlig Indberetning om deres Iagttagelser og anføre disse i særlig Rapport til Marinemini- 

steriet, saafremt han finder Anledning dertil. 

§ 97. 

Hvis Føreren af et dansk Handelsskib i Udlandet henvender sig til ham med Klage over sit 

Mandskab, eller Mandskabet fremsætter Klage over Skibsføreren, skal han henvise Klage- 

ren til det danske Gesandtskab eller Konsulat. Hvis dette anmoder ham om at behandle 

Sagen, skal han søge at bevæge Parterne til at indgaa Forlig. 

38



Ligeledes bør Forlig søges opnaaet ved Skibschefens Mellemkomst, hvis der intet Ge- 

sandtskab eller Konsulat findes, eller hvis Begivenheden indtræffer i Søen. I saa Tilfælde, 

samt hvis Sagen maa anses for særlig betydningsfuld og ikke kan indbringes for nogen 

Øvrighed, skal han lade optage Forhør om Bord hos sig og efter Omstændighederne ind- 

sende eller meddele vedkommende en bekræftet Udskrift af Retsbogen til Brug ved Sa- 

gens videre Behandling af Øvrigheden i Danmark. Forbrydere kan han i saadanne Tilfælde 

anholde og enten selv medtage eller hjemsende med et andet dansk Skib, for at de kan 

blive afleveret til Øvrigheden i Danmark, alt under Forudsætning af, at de ikke efter folke- 

retlige Regler skal overgives til det stedlige Politi. 

Opholder han sig i fremmed Havn, naar Mobilisering er beordret, skal han have Opmærk- 

somheden henvendt paa Forhold vedrørende danske værnepligtige af Hæren og Søvær- 

net, der befinder sig paa dansk og fremmed Handelsskib eller i Land, og kan efter Om- 

stændighederne begære værnepligtige udleverede ved Henvendelse gennem den danske 

Gesandt eIler Konsul til henholdsvis vedkommende danske Skibsfører, Konsulen for den 

Nation det fremmede Skib tilhører eller til Stedets Øvrighed. 

X. Optræden i Krig. 

§ 98. 

Det paahviler enhver Skibschef med det ham betroede. Skib og underlagte Personel af 

yderste Evne at deltage i Rigets Forsvar. Han skal, naar han ikke er bundet af særlig Or- 

dre, med Agtpaagivenhed og Dristighed, forenet med modent Overlæg, søge og til det 

yderste benytte enhver Lejlighed til, saa langt og saa længe han formaar, saavel til Søs 

som til Lands og i Luften, at tilføje Fjenden saa megen Skade som muligt, dog under nøje 

Overholdelse af, hvad der mellemfolkeligt er vedtaget som Krigsbrug. 

§ 99. 

Har han fuld Vished for, at Krigstilstand er indtraadt, skal han handle i Overensstemmelse 

med den foreliggende Situation og anvende de Midler, som efter hans Skøn bedst vil føre 

til Løsning af den ham paahvilende Opgave. 

Bliver han angrebet, skal han optage Kampen, selvom Krigserklæring ikke er ham be- 

kendt. 

§ 100. 

Han skal nøje rette sig efter de i internationale Deklarationer og Konventioner fastsatte 

Regler for Krigsførelse og for Behandling af neutrale og skal paase, at Krigsfanger be- 

handles i Overensstemmelse med de herom af Danmark tiltraadte mellemfolkelige Over- 

enskomster. 

39



Han maa ikke paabegynde Fjendtligheder paa neutrale Magters Territorium, hvorimod han 

skal forsvare sig til det yderste, saafremt han angribes paa neutralt Territorium, eller saa- 

fremt Fjendtligheder, der er paabegyndt udenfor Territoriet af Fjenden fortsættes ind paa 

dette. 

§ 101. 

Det paahviler ham at etablere en saadan Krigsvagt, som han Skønner nødvendig i den 

foreliggende Situation, og saaledes at Overrumpling udelukkes. 

Han maa ikke uden forudgaaende Undersøgelse tillade uvedkommende Skibe eller Fartø- 

jer at nærme sig Skibet. 

§ 102. 

Kommer han i Sigte af danske eller allierede Magters militære Styrker eller Anlæg, Krigs- 

skibe eller Luftfartøjer, bør han i Tide træffe saadanne Forholdsregler, at Forveksling kan 

undgaas. 

§ 103. 

Anløber han en Havn, hvor der forefindes en dansk Hærstyrke, uden at hans Kommando- 

forhold til Chefen for Hærstyrken er angivet, skal han sætte sig i Forbindelse med denne 

for at erfare, hvilken Støtte han under Opholdet kan forvente fra Hærstyrkens Side, eller 

hvilken Støtte han kan yde denne til Løsning af eventuelle Opgaver. 

§ 104. 

Danske og allierede Magters Handelsskibe, som han møder i Søen, bør han tage under 

Beskyttelse, saa vidt og saa langt som det kan forenes med de ham tildelte Ordrer og Tog- 

tets Øjemed. 

§ 105. 

I alle Forhold vedrørende Visitation, Opbringelse og Anholdelse af fremmede Magters 

Handelsskibe samt Prisers Behandling skal han rette sig efter de af Danmark tiltraadte 

mellemfolkelige Deklarationers og Konventioners Regler og de herom eventuelt udstedte 

Ordrer og Bestemmelser. 

§ 106. 

Under Kamp skal eget Flag og Kommandotegn være hejst, og han maa ikke indlade sig i 

Kamp under fremmed Flag. 

§ 107. 

Før og under Kamp skal han søge at opflamme Besætningens Mod og Kampiver, og han 

skal tilholde de Officerer, der har Kommandoen paa Skibets forskellige Poster, at paase, 

40



at deres Mandskab ikke uden særlig Ordre forlader deres Post eller særlige Beskæftigel- 

se, selv ikke for at give Hjælp til saarede eller faldnes Bortbringelse, til Slukning af Brand 

o. a. 

Han skal saa vidt muligt lade enhver Begivenhed under Kampen protokollere. 

§ 108. 

I Eskadre, Deling, Flotille eller Gruppe skal han nøje give Agt paa den Kommanderendes 

Bevægelser og skal straks lade sig overbringe de fra den Kommanderende modtagne Or- 

drer. 

Han skal efter bedste Evne søge at holde den ham tildelte Post i Formation. 

Dersom et betydeligt Havari tvinger ham til med sit Skib at forlade sin Post, skal han un- 

derrette den Kommanderende derom, saa hurtigt som muligt istandsætte Skaden og igen 

søge sin Post eller et andet Sted i Formationen, hvor han hurtigst og med bedst Virkning 

kan tage Del i Kampen. 

Hvis det er ham, der skal overtage Kommandoen i den Kommanderendes Forfald, og han 

faar Melding om, at den Kommanderende er ude af Stand til at føre Kommandoen, skal 

han om muligt gaa om Bord i Kommandoskibet, hvor han overtager Kommandoen over 

den paagældende Flaadeafdeling. Er dette umuligt, overtager han Kommandoen fra eget 

Skib efter forud saa vidt muligt at have underrettet de øvrige Skibe herom. Kommandoteg- 

net maa ikke skiftes, saalænge Fjenden er i Sigte. 

§ 109. 

Hvis hans Skib ikke indgaar i nogen Formation, skal han paa bedste Maade bidrage til et 

heldigt Udfald af Kampen enten ved direkte Indsats eller ved at afgive Hjælp til utjenstdyg- 

tige Enheder. 

§ 110. 

Overgiver et fjendtligt Skib sig til ham, skal han straks indstille yderligere Kamphandlinger 

imod det og, saa snart Situationen tillader det, sætte sig i Besiddelse af Skibet samt træffe 

de fornødne Foranstaltninger for at hindre, at dets Besætning ødelægger det. 

§ 111. 

Saafremt alle Skibets Kampmidler er fuldstændig udtømt, eller Skibet er saa ødelagt, at 

Fortsættelse af Kampen er udelukket, skal han lade Skibet sænke med Flag og Komman- 

dotegn vajende, saaledes at det ikke falder i Fjendens Haand, alt under Forudsætning af, 

at han er ude af Stand til at drage sig ud af Kampen eller modtage Undsætning fra anden 

Side. 

Er Sænkning umulig, skal Skibet og dets Vaaben gøres ubrugelige for Fjenden. 

De til Raadighed staaende Midler skal udnyttes for at redde Besætningen; Skibets fortroli- 

41



ge og hemmelige Bøger, Papirer og andet, der kan tjene til Oplysning for Fjenden, samt 

Orlogsflag, Vimpler og lign. skal tilintetgøres. 

Kommer han i Krigsfangenskab sammen med andre af Besætningen, skal han i den Ud- 

strækning, Omstændighederne tillader, vise al mulig Omsorg for Besætningen og varetage 

dennes Interesser. 

§112. 

Efter endt Kamp skal han snarest muligt søge atter at bringe Skibet i kampdygtig Stand. 

Han skal endvidere drage Omsorg for at komplettere saavel Besætningen som Beholdnin- 

gerne. 

Han lader snarest optage Tabsliste over Personel og Skadeliste over indtrufne Havarier. 

Snarest muligt efter kampen supplerer han sine foreløbige Meldinger med en fuldstændig 

Rapport om Kampens Forløb og Udfald, tillige indeholdende Beretning om Skibets Tilstand 

efter Kampen, Oversigt over Døde og Saarede samt Beretning om det af Besætningen 

udviste Forhold med Angivelse af dem, der særligt maatte have udmærket sig. 

§ 113. 

Under Krigsforhold, hvori Riget ikke er inddraget (Neutralitetsforhold), skal han handle i 

Overensstemmelse med de for Neutralitetstjenesten udstedte Ordrer og Bestemmelser. 

Han skal stedse have for øje, at Overgangen fra Neutralitetsforhold til Kamp som Følge af 

Angreb fra en fremmed Magts Side kan blive brat, og derfor - hvor det er muligt - dispone- 

re under Hensyntagen hertil. 

Under en spændt udenrigspolitisk Situation, der kan befrygtes at føre til Krig, skal han efter 

Omstændighederne ligeledes træffe de i den Anledning ønskelige Foranstaltninger (jfr. § 

101). 

XI. Forskellige Instruktioner. 

§ 114. 

Naar Skibet ligger til Ankers paa aaben Kyst, maa Chefen ikke uden Nødvendighed være 

fraværende fra Skibet samtidig med Næstkommanderende. 

I Havn eller til Ankers paa lukket Red kan han forlade Skibet, naar Fraværelsen ikke 

strækker sig ud over 48 Timer. Han skal træffe saadanne Foranstaltninger, at han med 

rimeligt Varsel kan tilkaldes. 

Gaar han fra Borde uden at være beordret dertil, sker det i alle Tilfælde paa hans eget An- 

svar. 

§ 115. 

42



Han skal altid, forinden han gaar fra Borde, nøje overveje, om Forholdene tillader hans 

Fraværelse og i bekræftende Fald give Næstkommanderende eller, i hans Fravær, den 

ældste omhordværende Søofficer saadanne Forholdsordrer, at denne i paakommende 

Tilfælde kan handle paa Chefens Vegne. 

Paa samme Maade forholder han sig, hvis han paa Grund af Upasselighed er forhindret i 

at være til Stede paa Dækket. 

§ 116. 

Naar Skibet ligger i Havn eller til Ankers paa sikker Red, kan han give Landlov i den Ud- 

strækning, som en forsvarlig Udførelse af Tjenesten - herunder eventuel Sejlads tillader; 

dog kan der i Havn, for at rigelig Landlov kan tildeles, under rolige Forhold ses bort fra 

Skibets Sejladsberedskab. 

Under Landlov skal han træffe rimelige Foranstaltninger til Besætningens Ombordkaldel- 

se. 

Naar Landlov gives, især paa fremmede Steder, skal han tilholde Mandskabet at opføre 

sig saaledes, at ingen faar Aarsag til at besvære sig over det, og han skal foreholde det, at 

ikke alene Skibets, men ogsaa hele Søværnets og Nationens Omdømme kan være af- 

hængigt af dets Opførsel i Land. 

Betimelige Advarsler bør eventuelt gives mod de særligt for unge ukendte Farer, der paa 

fremmede Steder kan være forbundet med Nydelse for Eksempel af daarligt Drikkevand 

og Madvarer, saavel som ved Færden l nærmere betegnede Lokaler og Kvarterer og ved 

Samkvem med visse Befolkningsdele. 

Hvor Tumulter i Land kan befrygtes, skal han være varsom med at give Landlov, og om 

fornødent forinden indhente Oplysninger hos de højeste stedlige militære eller civile Myn- 

digheder. 

Sendes større Dele af Mandskabet i land til Arbejde el. lign., skal de være under Kom- 

mando af en Befalingsmand. 

§ 117. 

Naar nogen er udeblevet og ikke vendt tilbage til Skibet senest 24 Timer efter normal 

ØveIsestids Begyndelse, skal den paagældendes Ejendele og Munderingsstykker tages i 

Forvaring ved Skibets Foranstaltning. 

Kan det formodes, at den udeblevne vil holde sig borte fra Skibet helt eller for en længere 

Tid, indsender Chefen paa de dertil indrettede Skemaer Begæring til den stedlige Politi- 

mester (i København Chefen for Flaadestationen) om at foranledige den paagældende 

eftersøgt og efterlyst. Naar den udeblevne atter indtræffer, skal Henvendelse om Aflysning 

straks ske til den Myndighed, til hvem Begæring om Efterlysning var rettet. 

§ 118. 

43



Chefen bestemmer, i hvilken Udstrækning Personer, der ikke hører til Skibet, har Adgang 

til dette. 

Saafremt Personer ubeføjet er kommet om Bord, kan han lade dem vise fra Borde. 

Angreb paa Skibet eller Forsøg paa at trænge om Bord skal øjeblikkeligt imødegaas med 

de dertil nødvendige Midler. 

§ 119. 

I Reglen maa Chefen ikke medtage Passagerer uden Ordre eller Marineministeriets Tilla- 

delse; naar en saadan Tilladelse ikke kan indhentes, og særlige Forhold taler derfor, er det 

ham dog ikke forment paa eget Ansvar at medtage Passagerer, naar Tjenesten ikke lider 

derved, og det kan ske uden Udgift for Staten. 

Naar Passagerer har været medtaget, indføres deres fulde Navn og Hjemsted i Skibsjour- 

nalen. 

Civile Passagerer og lign. er underkastet de Forskrifter, som Chefen fastsætter af Hensyn 

til Opretholdelsen af almindelig Disciplin og Orden i Skibet; skulde nogen forbryde sig der- 

imod, er Chefen berettiget til at træffe de Foranstaltninger, som han anser for paakrævet i 

det foreliggende Tilfælde. 

Militært Personel, der befordres som Passagerer, er undergivet Chefens Kommando (jfr. § 

82). Hvis Søofficerer er kommanderet om Bord i et særligt Hverv eller medfølger som Pas- 

sagerer, skal han, dersom de er ældre end han, lade meddele dem enhver Oplysning, som 

de maatte ønske om Skibets Navigering; er de yngre end han, skal han, selv om de er un- 

dergivet hans Kommando, tage fornødent Hensyn til deres særlige Hverv. 

Passagerer af Søværnet kan han om fornødent sætte til Tjeneste efter deres Aldersorden, 

for Officerers Vedkommende dog under Forudsætning af, at de er yngre end den ældste 

ombordværende Officer af samme Tjenestegren (Næstkommanderende, 1. Maskinmester 

o. s, v.). 

§ 120. 

Han skal lade føre Journal over indkomne og udgaaede Skrivelser og lade tage Kopi af 

sidstnævnte. Skibets Korrespondance skal efter Omstændighederne opbevares hos Che- 

fen eller hos Intendanten. 

§ 121. 

Saa ofte det findes fornødent og altid, naar noget vigtigt forefalder, -skal han indsende 

Rapport til den Kommanderende; saaledes indsendes især i Krigstid og under urolige poli- 

tiske Forhold snarest Rapport om vigtige Begivenheder og Forhold, hvorom han har faaet 

Underretning. 

Ved Udgangen af hver Maaned indsendes Maanedsrapport, affattet i Overensstemmelse 

med de herfor fastsatte Bestemmelser. 

44



Af vigtige Rapporter sendes Duplikat og om fornødent Triplikat -særskilt og, om muligt, ad 

forskellige Veje. 

Ankommer Skibet til København fra udenrigs eller oversøisk Togt, -skal han melde sig i 

Marineministeriet. 

Med Hensyn til Meldinger paa Togt retter han sig efter de herom gældende Bestemmelser. 

§ 122. 

Han er ansvarlig for, at uvedkommende ikke faar Adgang til Skibets fortrolige eller hemme- 

lige Bøger, Papirer, Materiel og andre Sager af fortrolig eller hemmelig Karakter. 

Han skal overvaage, at Bestemmelserne for Behandling af saadanne Sager nøje iagtta- 

ges. 

Han skal mindst en Gang ugentlig sikre sig, at alle fortrolige og hemmelige Sager er til 

stede; eventuel Bortkomst af fortrolige og hemmelige Sager samt Brud paa Bestemmel- 

serne vedrørende Hemmeligholdelse skal han omgaaende gøre til Genstand for en grun- 

dig Undersøgelse og indberette det skete til den Myndighed, hvorunder Sagen henhører. 

Han skal endvidere hver Uge gennemse og paategne Skibets fortløbende Journaler, Pro- 

tokoller og Regnskabsbøger; han paaser, at disse føres med Omhu og i Overensstemmel- 

se med de derfor givne Bestemmelser. 

§ 123. 

Han skal overvaage, at Skibets Radiostation ikke benyttes til Befordring af privat Radiokor- 

respondance af nogen som helst Art uden hans Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde; han bør 

forvisse sig om, at saadan privat Radiokorrespondance ikke indeholder Meddelelser og 

Oplysninger, der kan virke til Skade for Togtets Formaal eller for Tjenestens Tarv i Almin- 

delighed. 

Radioreglementet samt eventuelle særlige Bestemmelser vil yderligere være at følge. 

§ 124. 

Ved Afgang paa Togt underretter Chefen skriftligt Postvæsenet om Skibets første Post- 

adresse med Angivelse af den omtrentlige Ankomsttid samt af Opholdets Varighed. Lig- 

nende Meddelelser udfærdiges under Togtet i betimelig Tid, naar Postadressen skal ænd- 

res. Naar Forholdene medfører, at Postadresseforandringer ikke i betimelig Tid skriftligt 

kan meddeles Postkontoret, afgives Meddelelsen telegrafisk eller telefonisk til Marinemini- 

steriets Efterretningsstation til videre Besørgelse. 

§ 125. 

Inden Afgang til udenlandske Pladser meddeler Chefen Postvæsenet hvilke Havne uden 

for det egentlige Danmark, Skibet er bestemt til at anløbe samt den omtrentlige Ankomsttid 

til disse. Samtidig lader Chefen indhente Underretning hos Postkontoret angaaende Reg- 

45



ler for Postens Behandling. 

Skulde Sejlruten ifølge Ministeriets Ordre under Togtet blive forandret saaledes, at den af 

Chefen forud dirigerede Post derved kunde forfejles, vil Postvæsenet blive underrettet 

derom af Marineministeriet. 

Chefen skal endvidere indsende Anmeldelse til Toldvæsenet om hvilke ufortoldede Varer, 

der er taget om Bord, samt Meddelelse om Tidspunktet for Skibets Afgang. 

§ 126. 

I Tilfælde af Stemmeafgivning ved Valg til Rigsdagen eller kommunale Valg skal ske om 

Bord, skal han drage Omsorg for, at de herom gældende Bestemmelser nøje følges. 

§ 127. 

Chefen skal paase, at der ikke uden Nødvendighed foretages Afbrydelse eller Afkortelse i 

Mandskabets Spise- og Hviletider. 

Han varetager det kirkelige Ceremoniel under Gudstjeneste om Bord eller beordrer en af 

Officererne (evt. en Orlogspræst eller en værnepligtig Teolog) dertil. 

Findes der blandt Skibets Besætning nogen, der paa Grund af en fra den danske Folkekir- 

ke afvigende Trosbekendelse ønsker sig fritaget for at deltage i Gudstjenesten om Bord, 

skal han give sin Tilladelse dertil. 

Paa Søn- og Helligdage maa han ikke beordre eller tillade andet Arbejde udført, end Ski- 

bets Sikkerhed og Tjenesten nødvendigvis fordrer, og han skal, saa vidt Omstændighe- 

derne tillader det give Besætningen Frihed og Lejlighed til at adsprede sig paa passende 

Maade. 

§ 128. 

Naar Omstændighederne tillader det, og i den Udstrækning Forholdene iøvrigt gør det mu- 

ligt, bør Chefen indbyde Skibets Officerer til sit Bord for ogsaa derigennem at befæste det 

Sammenhold, der i Tjenestens Interesse bør bestaa mellem ham og hans Officerer og 

mellem disse indbyrdes. 

Xll. Overlevering af Kommandoen. 

§ 129. 

Chefen skal gøre Næstkommanderende bekendt med modtagne Ordrer for Togtet samt 

med Skibets Korrespondance og holde ham underrettet om Stedet, hvor fortrolige og 

hemmelige Sager opbevares. 

Han bør tilrettelægge Næstkommanderendes Tjeneste saaledes, at denne i videst mulig 

Udstrækning uddannes til at overtage Kommandoen over Skibet ved Chefens eventuelle 

46



Død eller Forfald. 

§ 130. 

Er han nødt til at forlade Skibet ud over 48 Timer, skal han, saafremt anden Ordre ikke 

foreligger, ved Paategning i Skibsjournalen indsætte Næstkommanderende som Inte- 

rimschef; han giver Næstkommanderende de nødvendige Forholdsordrer og paalægger 

ham Ansvaret for Skibets Sikkerhed. 

En saadan Overdragelse af Kommandoen meddeles Besætningen og indberettes til Mari- 

neministeriet. 

§ 131. 

Er han paa Grund af Sygdom forhindret i at varetage sine Pligter som Chef, skal han, hvis 

der ikke efter forudgaaende telegrafisk Indberetning er modtaget Forholdsordre fra Mari- 

neministeriet, indsætte Næstkommanderende som Interimschef og dokumentere dette ved 

Paategning i Skibsjournalen. Er Chefen ude af Stand hertil, underskrives Paategningen af 

Næstkommanderende. 

Kommandoskiftet meddeles Besætningen og indberettes til Marineministeriet. 

§132. 

Interimschefen har samme Pligter og Ansvar og samme Myndighed som Chefen; dog paa- 

hviler det ham saa vidt muligt at vedligeholde den hidtidige Organisation af Skibets indre 

Tjeneste, ligesom han jævnligt, ogsaa hvis Chefen er gaaet fra Borde, skal tilstille denne 

Meddelelse om Skibets Bevægelser, for at Chefen stedse kan være vidende om Skibets 

Opholdssted. 

§ 133. 

Modtager en Skibschef Ordre til at afgive Kommandoen, skal han meddele sin Eftermand 

alle fornødne Oplysninger og overlevere Skibets Arkiv, alt ført til Dato og i behørig Orden. 

Om Overlevering af de til Skibet udleverede fortrolige og hemmelige Sager indberettes til 

den Myndighed, hvorfra de er modtaget. 

Fører han selv Pengeregnskabet, afgives Skibets Kassebeholdning til den tiltrædende 

Chef imod dennes Kvittering. Checkhefte og eventuelt Akkreditiv indsendes snarest til Ma- 

rineministeriet. 

Føres Pengeregnskabet af en dertil beskikket Regnskabsfører, foretager han Kasseefter- 

syn hos denne forinden sin Fratræden og indberetter herom til Marineministeriet. 

Naar Overlevering har fundet Sted, skal han bekendtgøre sin Fratræden for Besætningen 

under Parade, samtidig med at han overgiver Kommandoen til den tiltrædende Chef. 

§ 134. 

47



Dør Chefen, overtages Kommandoen af Næstkommanderende, og i dennes Forfald rykker 

Skibets Befalingsmænd op til Kommando efter de derom gældende Bestemmelser. 

XIII. Oplægning. Kommandostrygning. 

§ 135. 

Ved Togtets Slutning indlægges Skibet paa Holmen eller paa andet af Marineministeriet 

fastsat Sted. 

Saafremt Chefen har modtaget Underretning om, al KuIkasser eller Brændselsolietanke 

skal underkastes Inspektion eller Eftersyn, skal Skibets Brændselsbeholdning ved Indlæg- 

ningen være saa ringe, som Forholdene paa nogen Maade tillader; i Modsat Fald skal Ski- 

bet saa vidt muligt inden Oplægningen foretage Brændselsfyldning, idet der i oliefyrede 

Skibe bør fyldes direkte fra Tank. 

Med Hensyn til Forholdsregler for Oplægning og nærmere Tidspunkt for Kommandostryg- 

ning henvises til de herom i hvert enkelt Tilfælde særligt modtagne Ordrer samt til de for 

Oplægning i Almindelighed gældende Bestemmelser. 

§ 136. 

Kommer Skibet fra Udlandet, tilstiller Chefen Toldvæsenet Meddelelse om Tidspunktet for 

dets Ankomst; før Skibet er toldklareret, maa privat Gods ikke føres i Land, med mindre 

det passerer en Toldkontrolstation. 

Medbringer Skibet Post fra Færøerne, Island eller Grønland til Postvæsenet, skal dette 

snarest underrettes herom. 

§ 137. 

Chefen lader Næstkommanderende forestaa Oplægningsarbejderne og skal tilholde den- 

ne at lede Arbejdet saaledes, at Tiden inden Kommandoens Strygning udnyttes fuldt ud. 

§ 138. 

Forinden Kommandoen stryges, foretages Sundhedseftersyn for den Del af Besætningen, 

der skal hjemsendes. Er ingen Læge udkommanderet med Skibet, foretages Eftersynet 

paa Søværnets Kaserne, naar Oplægning sker paa Holmen. 

Paa den dertil fastsatte Dag lader han Kommandoen stryge under iagttagelse af det for 

Flagets Nedhaling til Ankers foreskrevne Ceremoniel og afgiver Melding i Henhold til de 

gældende Bestemmelser. Under Kommandoens Strygning skal Besætningen være opstil- 

let om Bord eller i Land. 

Personellet afgaar derefter i Henhold til Marineministeriets Bestemmelse. 

De nødvendige Befalingsmænd til Ledelse af Hjemsendelsen afgives fra Skibet. 

48



§ 139. 

Naar Kommandostrygningen har fundet Sted, overgaar Chefens Ansvar for Skibet og dets 

Fortøjning til den Myndighed, hvorunder Skibet oplægges, ligesom hans Kommando og 

Straffemyndighed over Besætningen ophører. 

De ved Kommandostrygning befalede Indberetninger, Skibets Arkiv samt Generalrapport, 

Anmærkningsbøger, Journaler, Checkhefte m. m. indsendes eller afleveres i Henhold til de 

gældende Bestemmelser. 

§ 140. 

Ved Kystdefensionens Værker samt ved Marinestationer, Luftmarinestationer og lign. vil 

denne Instruks være at følge i den Udstrækning, som de særlige Forhold tillader. 

Marineministeriet bemyndiges til at foretage saadanne mindre Ændringer i denne Instruks, 

som Forholdene eller Udviklingen maatte gøre ønskelige. 

S. Brorsen. 

DENNE KUNDGØRELSE ER UNDER REVISION: 

49



INSTRUKS FOR VAGTCHEFEN 

Ref.: 

a. SOKDIR 140-1, bilag 1 til tillæg B, Instruks for skibschefen. 

b. SOKDIR 140-1, bilag 2 til tillæg B, Instruks for næstkommanderende. 

c. SOKDIR 140-1, bilag 9 til tillæg B, Instruks for navigationsbefalingsmanden. 

d. SOKBST 153-1, Bestemmelse for brotjeneste i søværnets skibe. 

e. SOKBST 360-1, Bestemmelser for anvendelse af elektronisk kortvisnings- og informati- 

onssystem i søværnets skibe. 

1. GENERELT 

Den officer, der til enhver tid bestrider den navigatoriske vagt i søen eller til ankers be- 

nævnes vagtchefen. Tjenesten som vagtchef bestrides efter chefens bestemmelse af offi- 

cerer af operativ linie. 

1.1. Vagtchefen er kun underlagt chefen og næstkommanderende eller de officerer, der 

enten midlertidigt har overtaget disses tjeneste, eller som chefen beordrer vagtchefen un- 

derlagt. I forhold, der vedrører skibets navigering og manøvrering er vagtchefen dog kun 

underlagt chefen, med undtagelse af ref. b, pkt. 1.5. 

Vagtchefen er med hensyn til udførelsen af de påhvilende tjenestehverv at betragte som 

chefens - efter omstændighederne tillige som næstkommanderendes - stedfortræder. 

1.2. Vagtchefen skal være nøje kendt med samtlige instrukser og reglementer samt øvrige 

bestemmelser vedrørende vagttjenesten. 

2. SKIBETS ALMINDELIGE SIKKERHED 

Vagtchefen skal iværksætte de fornødne forholdsregler til varetagelse af skibets sikkerhed 

under alle forhold i søen eller til ankers. Vagtchefen leder skibets navigation og manøvrer 

samt vagttjenesten og den almindelige tjenestegang. Vagtchefen træffer herunder de for- 

nødne forholdsregler til skibets sikre bevogtning og opretholdelse af orden inden borde, alt 

i overensstemmelse med de herfor gældende reglementer og instrukser samt særlige af 

chefen eller næstkommanderende givne ordrer. 

2.1. Under varetagelse af skibets sikkerhed - såvel i fredstid som under truende forhold og 

krig - skal vagtchefen som chefens stedfortræder følge de i ref. a givne bestemmelser. 

2.2. Under ledelsen af skibets navigering og manøvrering skal det stedse erindres, at det 

som chefens stedfortræder påhviler vagtchefen ved skibets førelse at bevare dettes ma- 

nøvredygtighed og kampberedskab. Vagtchefen skal derfor ved navigering og manøvre- 

ring stedse anvende fornuftigt overlæg, udvise godt sømandskab samt forsvarlig dristig- 

hed, alt under hensyn til formålets vigtighed og forholdenes krav.



2.3. Vagtchefen skal have fornøden teknisk indsigt i betjening af fremdrivningsmaskineriet 

og skal være fuldt fortrolig med overvågnings- og alarmsystemers funktion. 

3. SKIBETS NAVIGERING 

3.1. Generelt. 

Under skibets navigering alene, såvel som under sejlads i taktisk formation, påhviler det 

vagtchefen at benytte de navigationsmidler der står til rådighed, i en sådan udstrækning, 

at skibets plads altid er kendt med fornøden nøjagtighed. Vagtchefen skal til enhver tid 

være i stand til at lede skibets bevægelser med tilstrækkelig sikkerhed under hensyn til de 

foreliggende farvands- og vejrforhold. Vagtchefen skal udnytte de muligheder navigati- 

onsmidlerne har for at give alarmer ved opkommende fare for sejladsen. Det være sig 

f.eks. alarmer fra ARPA, ekkolod og ECDIS. 

3.1.1. Skibets sejlads ledes i overensstemmelse med de forholdsordrer og særlige ordrer, 

som chefen måtte udstede for navigeringen, og i overensstemmelse hermed holder vagt- 

chefen den opgivne kurs og fart eller følger den af chefen angivne sejlrute og forholdsor- 

dre for farten. Vagtchefen må ikke på egen hånd afvige fra de for navigeringen givne or- 

drer, med mindre det er nødvendigt for at undgå kollision eller en pludselig fare. I tilfælde 

af enhver afvigelse skal vagtchefen straks lade melding herom tilgå chefen. 

3.2. Brug af søkort og farvandsbeskrivelser. 

Vagtchefen skal altid anvende søkort i størst mulig målestok over det farvand, hvori der 

navigeres, og skal stedse rådføre sig med dette. Disse søkort kan enten være papirkort 

eller elektroniske kort. Ref. e angiver nærmere bestemmelser for, hvilken type kort, der 

kan benyttes. Vagtchefen skal ligeledes have de til det pågældende farvandsområde hø- 

rende farvandsbeskrivelser samt alle oplysninger af midlertidig karakter, der berører navi- 

gationen i det pågældende område til rådighed. Vagtchefen må ikke navigere efter hu- 

kommelsen. 

3.3. Pladsbestemmelse. 

Under skibets sejlads skal vagtchefen omhyggeligt føre bestikket og endvidere foretage 

eller lade foretage de til pladsbestemmelse nødvendige observationer og beregninger til 

støtte for navigeringen. I skibe med godkendt ECDIS-installation moniteres skibets sejlads 

i overensstemmelse med ref. e. 

I nærheden af land skal optiske hjælpemidler og navigationsradar fortrinsvis søges an- 

vendt til fastsættelse eller kontrol af skibets plads. Uden landkending benyttes fortrinsvis 

elektroniske hjælpemidler. Vagtchefen har det fulde ansvar for skibets navigatoriske sik- 

kerhed, uanset om andre har foretaget de anvendte observationer. Vagtchefen har ligele- 

des det fulde ansvar for skibets sikre navigering, selvom blindsejlads, efter chefens be- 

stemmelse, sker på grundlag af anvisninger fra skibets operationsrum eller et andet hertil 

indrettet rum. 

3.3.1. Under sejlads over vanddybder, der tillader benyttelse af ekkoloddet, skal vagtche- 

fen holde dette gående, hvor det tjener til støtte for navigeringen og skibets sikkerhed, så- 

ledes særligt ved afgang fra og ankomst til havn, red eller ankerplads, når der stævnes 

2



mod land eller grundt farvand, samt under sejlads i vanskelig navigabelt eller urent far- 

vand. 

3.4. Kontrol af styring, kompasser og fart. 

Under sejladsen skal vagtchefen ved jævnlig kontrol af styringen og undersøgelse af kom- 

passernes deviation eller gyrofejl og indbyrdes visning sikre sig, at den givne kurs holdes. 

Tillige skal der under hensyntagen til afdrift og strøm sikres, at den beordrede sejlrute føl- 

ges. Skibets sejlede fart kontrolleres jævnligt ved hjælp af loggen under hensyntagen til 

eventuelle logkorrektioner. Skibets beholdne kurs og fart kontrolleres primært ved sam- 

menligning af flere elektroniske hjælpemidler, f.eks. GPS og inertinavigationssystem. 

3.5. Forhold under lodsning. 

Vagtchefens kommandomyndighed og ansvar for skibets sikkerhed ophører ikke under 

lodsning. Selvom ledelsen af skibets sejlads betros til en autoriseret lods, skal vagtchefen 

gribe ind og selv overtage ledelsen af skibets sejlads, når det skønnes nødvendigt. Ref. d 

angiver nærmere retningslinier for sejlads med lods ombord. 

3.6. Forhold under sejlads i formation. 

Under sejlads i formation påhviler det vagtchefen i kommandoskibet, subsidiært det skib, 

hvorfra taktisk kontrol udøves, at have den samlede styrkes navigering for øje og i tide 

lade chefen eller styrkechefen tilgå melding, når hensynet hertil gør særlige forholdsregler 

nødvendige. 

3.6.1 Vagtchefen om bord i et skib, som indgår i en formation med flere skibe, har til en- 

hver tid ansvaret for eget skibs navigering og manøvrer uanset formationen ledes og sej- 

les af en styrkechef ombord i et andet skib. Vagtchefen skal til enhver tid være klar til med 

eget skib at overtage ledelsen af den samlede styrkes sejlads. 

4. SKIBETS MANØVRERING 


Ved møde med andre skibe skal vagtchefen lede skibets sejlads og manøvrer i overens- 

stemmelse med de internationale søvejsregler, som ligeledes vil være at følge med hen- 

syn til alle deri omhandlede forhold. Afvigelser må kun ske efter chefens særlige ordre. 

4.1.1. Vagtchefen skal være opmærksom på enhver fare, som kan opstå på grund af vejr- 

lig, nærhed af land, grunde eller klipper, andre skibes sejlads, som kan medføre sammen- 

stød m.m., således at der i tide kan tages fornødne forholdsregler herfor. 

4.1.2. Når vigepligt foreligger, skal vagtchefen foretage kurs- eller fartændringer klart og 

tydeligt og i god tid således hensigten straks kan observeres fra den anden part i vigesitu- 

ationen. 

4.2. Sejlads med blændede lanterner. 

Sejlads med blændede lanterner foretages kun i særlige situationer og efter chefens ordre. 

Under sejlads med blændede lanterner skal vagtchefen sikre sig, at disse straks kan vises, 

3



dersom det bliver nødvendigt. Vagtchefen skal tilstræbe at tilrettelægge sejladsen således, 

at andre skibe ikke påføres vigepligt. 

4.3. Sejlads i usigtbart vejr. 

Under sejlads i usigtbart vejr skal vagtchefen beordre hensigtsmæssig lukningstilstand 

etableret og skal skærpe udkigges og operationsrummets årvågenhed. Eventuel forstær- 

ket sejladsberedskab etableres i samråd med chefen. Vagtchefen skal så tidligt som muligt 

lade kurser og farter for skibe i nærheden bestemme og om muligt undgå kurs- og fartæn- 

dringer, der vil bringe skibet på kollisionskurs med andre skibe. 

Afhængig af sejladsforholdene i usigtbart vejr kan udkig på bakken etableres. 

4.4. Sejlads i is. 

Under sejlads i is og isfyldt farvand skal vagtchefen etablere hensigtsmæssig lukningstil- 

stand og skærpe udkigstjenesten. Vagtchefen skal endvidere afpasse kurs og fart for at 

undgå kollision med is, som kan forvolde skader på skibet. 

4.5. Ved kollisionsfare. 

Såfremt skibet skulle komme i en situation, hvor der synes at foreligge fare for kollision 

med et andet skib, skal vagtchefen uopholdeligt træffe foranstaltninger til afværgelse af 

faren og til sikring af skib og besætning. I øvrigt skal vagtchefen bestræbe sig på rettidigt 

at lade observere og optegne sådanne omstændigheder, som vil være af betydning til se- 

nere belysning af forholdene ved et muligt sammenstød. 

4.6. Sejlads i formation. 

Under sejlads i formation påhviler det vagtchefen nøje at holde skibet på den befalede sta- 

tion i formationen, ligesom der under formationsændringer nøje skal følges de for sådanne 

manøvrer givne regler og bestemmelser. 

4.7. Sejlads med periodevis tilsynsfrit skibsmaskinanlæg. 

Under sejlads, hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit, er det i skibsorganisa- 

tionsbogen fastlagt, hvor den maskinvagthavende kan opholde sig. 

Vagtchefen sikrer sig, at den maskinvagthavende umiddelbart kan tilkaldes eller alarmeres 

automatisk i tilfælde af driftsuregelmæssigheder. Såfremt vagtchefen konstaterer sådanne 

uregelmæssigheder, skal han omgående tilkalde den maskinvagthavende. 

5. TIL ANKERS OG I HAVN 

5.1. Tage ankerplads m.m. 

Vagtchefen skal snarest efter ankring bestemme skibets plads, udsætte denne i kortet og 

indføre den i kursbogen. Så længe skibet er til ankers, skal vagtchefen under anvendelse 

af skibets elektroniske hjælpemidler samt ved optiske pejlinger kontrollere, at skibet ikke 

driver. Observationer indføres i ankringsjournalen. 

5.1.1. Når fornødent, og især på usikker ankerplads under vanskelige strømforhold, og når 

ugunstige vejrforhold indtræder, skal vagtchefen i tide træffe de fornødne forholdsregler til 

at forhindre, at skibet kommer i drift. 

4



5.1.2. Vagtchefen kan til ankers, under rolige forhold, opholde sig andre steder end på 

broen efter chefen bestemmelse. Ankervagten skal i den situation til enhver tid kende 

vagtchefens opholdssted og om nødvendigt kunne komme i kontakt med og tilkalde vagt- 

chefen. 

5.2. Stikke kæde m.m. 

Vagtchefen skal uopholdeligt lade chefen og næstkommanderende tilgå melding, når det 

skønnes nødvendigt at stikke kæde, at lade det andet anker falde, at ændre maskinens 

varsel eller at gøre klar til at lette. Om fornødent iværksætter vagtchefen straks på egen 

hånd de nødvendige forholdsregler. Ligger skibet for to ankre, skal vagtchefen stadig hol- 

de sig underrettet om kædernes visning og eventuelle tørn i disse. 

5.3. Inspicere fortøjninger. 

Når skibet ligger fortøjet i bøje eller fortøjet ved kaj og lignende, hvor vagtchefen tillige 

fungerer som vagthavende officer, skal vagtchefen overvåge, at det er pålideligt fortøjet, 

og under urolige vejrforhold samt - efter omstændighederne - ved stigende eller faldende 

vandstand jævnlig lade fortøjningerne inspicere. 

6. KOMMUNIKATIONSTJENESTE 


Når ikke anderledes er beordret, leder vagtchefen skibets kommunikationstjeneste, og har 

indsigt i, at denne afvikles i overensstemmelse med gældende bestemmelser, planer og 

ordrer, herunder at bestemmelserne for elektromagnetiske udsendelser af enhver art over- 

holdes. 

6.1.1. Om hvert signal, der modtages, og som er af betydning for eget skib, meldes uop- 

hørligt til chefen. 

6.1.2. Under sejlads i formation må intet signal om ændring af formationen besvares, før 

vagtchefen har forvisset sig om, at det er rigtigt forstået. 

7. INDENBORDS TJENESTE 


Når skibets søvagt er etableret har vagtchefen ansvaret for, at skibets indenbords tjeneste 

foregår i henhold til gældende instrukser og reglementer samt i overensstemmelse med de 

af chefen og næstkommanderende fastsatte bestemmelser. 

7.2. Vagtens afløsning. 

Vagtchefen skal påse, at vagtens afløsning foregår rettidigt og med korrekte meldinger, og 

skal lade sig tilgå melding herom. 

7.3. Vagtens instruktion og inspektion. 

Vagtchefen har ansvaret for mandskabets forsvarlige instruktion med hensyn til vagttjene- 

5



sten, og skal jævnligt lade posterne inspicere. 

7.4. Vagtens påklædning. 

Vagtchefen skal have sin opmærksomhed henvendt på vagtmandskabets påklædning 

herunder hensigtsmæssig påklædning under hensyntagen til vejrforholdene. 

7.5. Inspektion af redningsmidler. 

Vagtchefen skal sikre, at skibets redningsudstyr er i orden og klar til umiddelbar brug. Til 

ankers i strømfyldt farvand skal der altid være klargjort et bjærgemærs med påstukket line 

og lysbøje samt en lodslejder. 

7.6. Mandskabets sikkerhed. 

Vagtchefen skal påse, at ingen sendes til vejrs i master m.v. eller bliver beordret til uden- 

bords arbejde, uden at der er truffet fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod strålingsfa- 

re. 

7.7. Skibets indretning m.m. 

Vagtchefen skal være bekendt med skibets indretning, herunder den vand- og gastætte 

inddeling og dertil hørende døre, luger og nødudgange samt disses afmærkning. Vagtche- 

fen skal endvidere have kendskab til skibets lænse- og brandslukningsmidler samt fyldning 

af ammunitionsmagasiner. 

7.7.1. Forinden letning eller afgang fra havn skal vagtchefen lade sig tilgå melding om, at 

der er gjort søklar overalt og melder videre til næstkommanderende. Under sejladsen lader 

vagtchefen jævnligt vagtassistenten inspicere, at skibet til stadighed er søklart. 

7.7.2. Efter hver brændstoffyldning og ved afgang fra havn, samt i øvrigt, når forholdene 

gør det ønskeligt, lader vagtchefen amningen aflæse og indfører resultatet i skibsjourna- 

len. 

7.8. Lukningstilstande. 

Ved pludselig opkommende fare for skibets sikkerhed beordrer vagtchefen straks passen- 

de lukningstilstand etableret. Ligeledes beordres hensigtsmæssig lukningstilstand etable- 

ret ved opkommende usigtbart vejr, under sejlads i isfyldt farvand, under sejlads i vanske- 

ligt navigabelt eller mangelfuldt opmålt farvand, under formationssejlads, angrebsøvelser 

og skydninger, under sejlads i kunstig tåge, samt i øvrigt, når hensynet til skibets sikker- 

hed gør det ønskeligt. 

7.9. Dykkerarbejder. 

Under dykkerarbejde, der foretages fra skibet, skal vagtchefen påse, at de foreskrevne 

sikkerhedsforanstaltninger er iværksat og om nødvendigt afbryde dykningen. 

7.10. Eksplosiver og brændstof. 

Under ombordtagning, flytning eller ilandtagning af eksplosiver eller brændstof iværksætter 

vagtchefen de beordrede sikkerhedsforanstaltninger og påser, at disse overholdes. 

6



7.11. Fartøjstjeneste. 

Skibets fartøjstjeneste ledes af vagtchefen i overensstemmelse med de herfor givne or- 

drer. Vagtchefen skal påse, at der medgives fartøjerne et tilstrækkeligt antal redningsve- 

ste, sikkerhedshjelme og eventuelt trawlerdragte. Ligeledes skal vagtchefen påse, at der 

medgives fartøjerne kompas, søkort, øse, dræg og drægtov, radio- og signalmidler og ef- 

ter omstændighederne tillige vand og proviant samt, når sejlads skal ske efter mørkets 

frembrud, de reglementerede lanterner og blus. 

7.11.1. Vagtchefen har ansvaret for, at førerne af fartøjerne er vel instruerede, og at fartø- 

jerne er sødygtige og orlogsmæssigt korrekt udhalede. 

7.11.2. Vagtchefen har ansvaret for, at de ved skibet fortøjede fartøjer er forsvarligt fortø- 

jede og ligger sikkert, uden risiko for beskadigelse. Om fornødent lader vagtchefen 

etablere en vagtmand i fartøjerne. 

7.12. Røring. 

Maskinen må ikke røres med indkoblede skruer, førend vagtchefens tilladelse hertil er ind- 

hentet. Under røringen skal der være vagt ved maskinmanøvreringsanlægget. 

7.13. Kontrol med gods. 

Vagtchefen skal være vidende om, hvilket gods der føres til eller fra borde, når skibet lig- 

ger til ankers eller i havn, og påse at intet ulovligt gods er imellem. 

7.14. Flaghejsning m.m. 

Når skibet ligger sammen med et skib, som kommanderes af en ældre chef, eller på en 

flådestation, skal vagtchefen følge de for flagets hejsning og nedhaling bestemte signaler. 

Vagtchefen skal i øvrigt være opmærksom på, hvad der foregår om bord hos den ældre 

skibschef. 

7.15. Besøg om bord. 

Under besøg om bord til søs og til ankers, skal vagtchefen drage omsorg for, at udstukket 

personel fra skibets besætning viser de besøgende rundt og på intet tidspunkt lader de 

besøgende alene. Vagtchefen sikrer at besøgendes tilgang og afgang fra skibet gennem- 

føres under fornødent hensyn til de besøgendes sikkerhed. Endvidere skal vagtchefen 

påse, at sådanne steder om bord i skibet, hvortil besøgende ikke har adgang, aflukkes 

eller spærres på hensigtsmæssig måde. 

7.16. Skibsjournalens førelse m.m. 

Vagtchefen skal under gang kontinuerligt føre kursbogen. Skibsjournalen føres af vagtche- 

fen i løbet af eller snarest efter hver vagt på grundlag af de i kursbogen under vagten ind- 

førte oplysninger. For hver vagt forsyner vagtchefen skibsjournalen med sin underskrift. I 

journalen må ingen radering eller overskrivning af det indførte finde sted. Skulle noget ved 

uagtsomhed eller forglemmelse være urigtigt indført eller udeladt, da må senere rettelser 

kun foretages med åben overstregning og skal attesteres under ”Rettelser og anmærknin- 

ger”. 

7.16.1. Har vagtchefen på vagten foretaget deviationsundersøgelse eller -kontrol, skal 

7



denne indføres i deviationsjournalen. 

7.16.2. Under sejlads hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit skal vagtchefen, i 

tilfælde af driftsuregelmæssigheder, snarest lade de aktiverede alarmers og instrumenters 

visning indføre i kursbogen med tidsangivelse. 

Vagtchefen indfører endvidere de nødvendige oplysninger vedrørende driftsuregelmæs- 

sigheder i skibsjournalen. 

7.16.3. Vagtchefen skal altid sikre sig, at skibets manøvrejournal føres korrekt. 

8. MELDINGER 

8.1. Til chefen. 

Vagtchefen må stadigt holde sig for øje, at han som chefens stedfortræder handler på 

dennes vegne og med hensyn til skibets sikkerhed under dennes ansvar. Vagtchefen må 

derfor aldrig betænke sig på at tilkalde chefen, når dennes tilstedeværelse vurderes nød- 

vendig eller blot ønskelig. 

8.1.1. Vagtchefen lader chefen tilgå melding: 

• Ved indtrædende usigtbart vejr, opkommende storm samt observation af is, 

• såfremt der spores usikkerhed i navigationen, 

• når danske eller fremmede orlogsskibe eller luftfartøjer fås i sigte, 

• når der om aftenen er visiteret for ild, lys og indtrængende vand, 

• når eskadrechefen (den kommanderende) går fra borde eller ankommer, 

• når andre, som skibschefen i henhold til ”ceremoniel i Forsvaret” skal modtage ved fald- 

rebet, kommer til borde 

• ved beskadigelse og havari på skib og inventar, 

• ved overgang til og fra tilsynsfri fremdrivning samt 

• efter chefens særlige ordre. 

8.1.2. Vagtchefen skal endvidere indhente tilladelse hos chefen til: 

• Etablering af klart skib, 

• mønstring efter ruller, der omfatter hele besætningen, 

• at lade alle mand kalde op og 

• påbegyndelse og afslutning af større samlede øvelser. 

8.2. Til næstkommanderende. 

Vagtchefen skal lade NK tilgå meldinger: 

• Før ankring og letning, samt når der skal hives ind eller stikkes på kæden, 

• ved forseelser og uordener samt 

• når chefen går fra borde eller kommer til borde. 

8.3. Til maskinen 

Vagtchefen skal lade den maskinvagthavende varsko i passende tid inden ankring, lige- 

som han, så vidt forholdene tillader det, bør holde denne underrettet om forestående for- 

8



andringer i farten, sejlads i is eller forestående særlige manøvrer, så som formationssej- 

lads, havnemanøvrer m.m. 

9. AFLØSNING OG OVERLEVERING M.M. 

9.1. Overlevering. 

Ved afløsning skal den afgående vagtchef give nøjagtig overlevering om alt, hvad der kan 

være af betydning for hans afløser og denne må ikke overtage vagten, før fyldestgørende 

overlevering er modtaget. Ref. e angiver yderligere retningslinier for overlevering i skibe 

udstyret med ECDIS. 

9.1.1. Under formationssejlads, skal skibet ved vagtens overlevering befinde sig på sin 

plads i den beordrede formation. Afløsning må som regel ikke finde sted under en manøv- 

re, ændring i formation, kursforandring eller lignende. 

9.1.2. Umiddelbart før vagtens overtagelse skal afløsende vagtchef sikre sig, at alt er i 

overensstemmelse med den modtagne overlevering, før vagten overtages. Når chefen er 

til stede, meldes overtagelse og overlevering af vagten til denne. 

9.2. Vagtchefens opholdssted. 

Vagtchefen skal, når skibet er let, opholde sig på broen. Til ankers og i havn på det sted, 

hvor vagttjenesten kræver det. 

10. VAGTHAVENDE OFFICER 

Når skibet ligger i en sikker havn, kan vagten efter chefens bestemmelse bestrides af en 

vagthavende officer, der med hensyn til tjenestens udførelse følger de bestemmelser i 

denne instruks, der har relation til ophold i havn. 

10.1. Det fastsættes i skibsorganisationsbogen hvilke officerer, der udfører vagtchefstje- 

neste, og hvilke officerer, der udfører tjeneste som vagthavende officer. 

11. LANDTJENESTESTEDER 

Ved søværnets landtjenestesteder vil denne instruks være at følge i den udstrækning, som 

de særlige forhold tillader. 

E.b. 

P. CORTES 

kommandør 

Stabschef 

9



INSTRUKS FOR NAVIGATIONSBEFALINGSMANDEN 

Ref.: 

a. SOKDIR 140-1, bilag 1 til tillæg B, Instruks for skibschefen. 

b. SOKDIR 140-1, bilag 2 til tillæg B, Instruks for næstkommanderende. 

c. SOKDIR 140-1, bilag 6 til tillæg, Instruks for vagtchefen. 

d. SOKBST 153-1, Bestemmelse for brotjeneste i søværnets skibe. 

e. SOKBST 360-3, Bestemmelser for anvendelse af elektronisk kortvisnings- og informati- 

onssystem i søværnets skibe. 

1. GENERELT 

Den befalingsmand, der til enhver tid bestrider den navigatoriske vagt i søen eller til an- 

kers benævnes navigationsbefalingsmanden (NABM). Tjenesten som NABM bestrides 

efter chefens bestemmelse af befalingsmænd i følgende tilfælde: 

• Hvor en befalingsmand af sergentgruppen, med kystskipper- eller yachtskipperuddan- 

nelse, tilkommanderes en enhed eller fartøj med det formål at anvende sin navigatori- 

ske uddannelse til føring af skibet. 

• Hvor en befalingsmand af sergentgruppen, med kystskipper- eller yachtskipperuddan- 

nelse, tilkommanderes som fører af enheder eller fartøjer til særligt formål (f.eks. speci- 

alfartøjer tilknyttet Fleksible Støtteskibe, søopmålingsfartøjer og fartøjer til ikke operati- 

ve formål), som eneste besætningsmedlem med navigationsuddannelse. 

1.1. Denne instruks skal i sådanne tilfælde være fulgt op af supplerende skriftlige retnings- 

linier givet ved chefordre/chefinstruks, hvor der gøres rede for det ansvar og de pligter 

NABM har i den aktuelle enhed. I særlig grad skal ansvarsområder og kompetencer, der 

supplerer, afviger fra eller udvider NABM ansvarsområde i forhold til nærværende instruks 

fremgå af chefordre/chefinstruks. 

I tilfælde hvor chefen er tilkommanderet anden enhed, f.eks. Fleksibel Støtteenhed, mo- 

derskib, landbaseret stab etc., skal denne instruks ligeledes altid være fulgt op af chefor- 

dre/chefinstruks. 

1.2. NABM er kun underlagt chefen og næstkommanderende eller de officerer, der enten 

midlertidigt har overtaget disses tjeneste, eller som chefen beordrer NABM underlagt. 

1.3. NABM kan fungere som næstkommanderende i henhold til ref. b., i tilfælde hvor der 

udover chefen ikke er tilkommanderet andre officerer. 

1.4. Når der efterfølgende i instruksen henvises til chefen, omfatter dette nærmeste chef 

som NABM er underlagt, og af hvem opgaven er pålagt. Dette kan være skibschefen, mo- 

derenhedens chef eller chefen for anden myndighed. 

1.5. NABM skal være nøje kendt med samtlige instrukser og reglementer samt øvrige be-



stemmelser vedrørende vagttjenesten. 

2. SKIBETS ALMINDELIGE SIKKERHED 

NABM skal iværksætte de fornødne forholdsregler til varetagelse af skibets sikkerhed un- 

der alle forhold i søen eller til ankers. NABM leder skibets navigation og manøvrer samt 

vagttjenesten og den almindelige tjenestegang. NABM træffer herunder de fornødne for- 

holdsregler til opretholdelse af orden inden borde, alt i overensstemmelse med de herfor 

gældende reglementer og instrukser samt særlige af chefen eller næstkommanderende 

givne ordrer. 

2.1. Under varetagelse af skibets sikkerhed skal NABM sørge for, at der iagttages den for- 

nødne forsigtighed ved omgang med ild og lys og, at de herfor gældende bestemmelser 

for sikkerhed mod brand nøje overholdes. 

2.2. Under ledelsen af skibets navigering og manøvrering skal det stedse erindres, at det 

påhviler NABM ved skibets førelse at bevare dettes manøvredygtighed. NABM skal derfor 

ved navigering og manøvrering stedse anvende fornuftigt overlæg, udvise godt sømand- 

skab samt forsvarlig dristighed, alt under hensyn til formålets vigtighed og forholdenes 

krav. 

2.3. NABM skal have fornøden teknisk indsigt i betjening af fremdrivningsmaskineriet og 

skal være fuldt fortrolig med overvågnings- og alarmsystemers funktion. 

3. SKIBETS NAVIGERING 


Under skibets navigering påhviler det NABM at benytte de navigationsmidler, der står til 

rådighed, i en sådan udstrækning, at han til enhver tid kender skibets plads med fornøden 

nøjagtighed. NABM skal til enhver tid være i stand til at lede skibets bevægelser med til- 

strækkelig sikkerhed under hensyn til de foreliggende farvands- og vejrforhold. NABM skal 

udnytte de muligheder navigationsmidlerne har for at give alarmer ved opkommende fare 

for sejladsen. Det være sig f.eks. alarmer fra ARPA, ekkolod og ECDIS. 

3.1.1. Skibets sejlads ledes i overensstemmelse med de forholdsordrer og særlige ordrer, 

som chefen måtte udstede for navigeringen, og i overensstemmelse hermed holder NABM 

den opgivne kurs og fart eller følger den af chefen givne sejlrute og forholdsordre for far- 

ten. NABM må ikke på egen hånd afvige fra de for navigeringen givne ordrer, med mindre 

det er nødvendigt for at undgå kollision eller en pludselig fare. I tilfælde af enhver afvigelse 

skal NABM straks lade melding herom tilgå chefen. 

3.2. Brug af søkort og farvandsbeskrivelser. 

NABM skal altid anvende søkort i størst mulig målestok over det farvand, hvori der navige- 

res, og skal stedse rådføre sig med dette. Disse søkort kan enten være papirkort eller 

elektroniske kort. Ref. e angiver nærmere bestemmelser for, hvilken type kort, der kan be- 

nyttes. NABM skal ligeledes have de til det pågældende farvandsområde hørende far- 

2



vandsbeskrivelser samt alle oplysninger af midlertidig karakter, der berører navigationen i 

det pågældende område til rådighed. NABM må ikke navigere efter hukommelsen. 

3.3. Pladsbestemmelse. 

Under skibets sejlads skal NABM omhyggeligt føre bestikket og endvidere foretage eller 

lade foretage de til pladsbestemmelse nødvendige observationer og beregninger til støtte 

for navigeringen. I skibe med godkendt ECDIS-installation moniteres skibets sejlads i over- 

ensstemmelse med ref. e. 

I nærheden af land skal optiske hjælpemidler og navigationsradar fortrinsvis søges an- 

vendt til fastsættelse eller kontrol af skibets plads. Uden landkending benyttes fortrinsvis 

elektroniske hjælpemidler. NABM har det fulde ansvar for skibets navigatoriske sikkerhed, 

uanset om andre har foretaget de anvendte observationer. NABM har ligeledes det fulde 

ansvar for skibets sikre navigering, selvom blindsejlads, efter chefens bestemmelse, sker 

på grundlag af anvisninger fra skibets operationsrum eller et andet hertil indrettet rum. 

3.3.1. Under sejlads over vanddybder, der tillader benyttelse af ekkoloddet, skal NABM 

holde dette gående, hvor det tjener til støtte for navigeringen og skibets sikkerhed, således 

særligt ved afgang fra og ankomst til havn, red eller ankerplads, når der stævnes mod land 

eller grundt farvand, samt under sejlads i vanskelig navigabelt eller urent farvand. 

3.4. Kontrol af styring, kompasser og fart. 

Under sejladsen skal NABM ved jævnlig kontrol af styringen og undersøgelse af kompas- 

sernes deviation eller gyrofejl og indbyrdes visning sikre sig, at den givne kurs holdes. Til- 

lige skal der under hensyntagen til afdrift og strøm sikres, at den beordrede sejlrute følges. 

Skibets sejlede fart kontrolleres jævnligt ved hjælp af loggen under hensyntagen til even- 

tuelle logkorrektioner. Skibets beholdne kurs og fart kontrolleres primært ved sammenlig- 

ning af flere elektroniske hjælpemidler, f.eks. GPS og inertinavigationssystem. 

4. SKIBETS MANØVRERING 


Ved møde med andre skibe skal NABM lede skibets sejlads og manøvrer i overensstem- 

melse med de internationale søvejsregler, som ligeledes vil være at følge med hensyn til 

alle deri omhandlede forhold. Afvigelser må kun ske efter chefens særlige ordre. 

4.1.1. NABM skal være opmærksom på enhver fare, som kan opstå på grund af vejrlig, 

nærhed af land, grunde eller klipper, andre skibes sejlads, som kan medføre sammenstød 

m.m., således at der i tide kan tages fornødne forholdsregler herfor. 

4.1.2. Når vigepligt foreligger, skal NABM foretage kurs- eller fartændringer klart og tyde- 

ligt og i god tid således hensigten straks kan observeres fra den anden part i vigesituatio- 

nen. 

4.2. Sejlads i usigtbart vejr. 

Under sejlads i usigtbart vejr skal NABM beordre hensigtsmæssig lukningstilstand etable- 

ret og skal skærpe udkigges og operationsrummets årvågenhed. Eventuel forstærket sej- 

3



ladsberedskab etableres i samråd med chefen. NABM skal så tidligt som muligt lade kur- 

ser og farter for skibe i nærheden bestemme og om muligt undgå kurs- og fartændringer, 

der vil bringe skibet på kollisionskurs med andre skibe. 

Afhængig af sejladsforholdene i usigtbart vejr kan udkig på bakken etableres. 

4.3. Sejlads i is 

Under sejlads i is og isfyldt farvand skal NABM etablere hensigtsmæssig lukningstilstand 

og skærpe udkiggen. NABM skal endvidere afpasse kurs og fart for at undgå kollision med 

is, som kan forvolde skader på skibet. 

4.4. Ved kollisionsfare. 

Såfremt skibet skulle komme i en situation, hvor der synes at foreligge fare for kollision 

med et andet skib, skal NABM uopholdeligt træffe foranstaltninger til afværgelse af faren 

og til sikring af skib og besætning. I øvrigt skal NABM bestræbe sig på rettidigt at lade ob- 

servere og optegne sådanne omstændigheder, som vil være af betydning til senere belys- 

ning af forholdene ved et muligt sammenstød. 

4.5. Sejlads med periodevis tilsynsfrit skibsmaskinanlæg. 

Under sejlads hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit, er det i skibsorganisa- 

tionsbogen fastlagt, hvor den maskinvagthavende kan opholde sig. 

NABM sikrer sig, at den maskinvagthavende umiddelbart kan tilkaldes eller alarmeres au- 

tomatisk i tilfælde af driftsuregelmæssigheder. Såfremt NABM konstaterer sådanne ure- 

gelmæssigheder, skal han omgående tilkalde den maskinvagthavende. 

5. TIL ANKERS 

5.1. Tage ankerplads m.m. 

NABM skal snarest efter ankring bestemme skibets plads, udsætte denne i kortet og indfø- 

re den i kursbogen. Så længe skibet er til ankers, skal NABM under anvendelse af skibets 

elektroniske hjælpemidler samt ved optiske pejlinger kontrollere, at skibet ikke driver. Ob- 

servationer indføres i ankringsjournalen. 

5.1.1. Når fornødent, og især på usikker ankerplads under vanskelige strømforhold, og når 

ugunstige vejrforhold indtræder, skal NABM i tide træffe de fornødne forholdsregler til at 

forhindre, at skibet kommer i drift. 

5.1.2. NABM kan til ankers, under rolige forhold, opholde sig andre steder end på broen 

efter chefen bestemmelse. Ankervagten skal i den situation til enhver tid kende NABM op- 

holdssted og om nødvendigt kunne komme i kontakt med og tilkalde NABM. 

5.2. Stikke kæde m.m. 

NABM skal uopholdeligt lade chefen og næstkommanderende tilgå melding, når det skøn- 

nes nødvendigt at stikke kæde, at lade det andet anker falde, at ændre maskinens varsel 

eller at gøre klar til at lette. Om fornødent iværksætter NABM straks på egen hånd de 

nødvendige forholdsregler. Ligger skibet for to ankre, skal NABM stadig holde sig under- 

rettet om kædernes visning og eventuelle tørn i disse. 

4



5.3. Inspicere fortøjninger. 

Når skibet ligger fortøjet i bøje eller fortøjet ved kaj og lignende skal NABM overvåge, at 

det er pålideligt fortøjet, og under urolige vejrforhold samt - efter omstændighederne - ved 

stigende eller faldende vandstand jævnlig lade fortøjningerne inspicere. 

6. KOMMUNIKATIONSTJENESTE 


Når ikke anderledes er beordret, leder NABM skibets kommunikationstjeneste, og har ind- 

sigt i, at denne afvikles i overensstemmelse med gældende bestemmelser, planer og or- 

drer, herunder at bestemmelserne for elektromagnetiske udsendelser af enhver art over- 

holdes. 

6.1.1. Om hvert signal, der modtages, og som er af betydning for eget skib, meldes uop- 

hørligt til chefen. 

7. INDENBORDS TJENESTE 


Når skibets søvagt er etableret har NABM ansvaret for, at skibets indenbords tjeneste fo- 

regår i henhold til gældende instrukser og reglementer samt i overensstemmelse med de 

af chefen og næstkommanderende fastsatte bestemmelser. 

7.2. Vagtens afløsning. 

NABM skal påse, at vagtens afløsning foregår rettidigt og med korrekte meldinger, og skal 

lade sig tilgå melding herom. 

7.3. Vagtens instruktion og inspektion. 

NABM har ansvaret for mandskabets forsvarlige instruktion med hensyn til vagttjenesten, 

og skal jævnligt lade posterne inspicere. 

7.4. Vagtens opklædning. 

NABM skal have sin opmærksomhed henvendt på vagtmandskabets påklædning herunder 

hensigtsmæssig påklædning under hensyntagen til vejrforholdene. 

7.5. Inspektion af redningsmidler. 

NABM skal sikre, at skibets redningsudstyr er i orden og klar til umiddelbar brug. Til ankers 

i strømfyldt farvand skal der altid være klargjort et bjærgemærs med påstukket line og lys- 

bøje samt en lodslejder. 

7.6. Mandskabets sikkerhed. 

NABM skal påse, at ingen sendes til vejrs i master m.v. eller bliver beordret til udenbords 

arbejde, uden at der er truffet fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod strålingsfare. 

5



7.7. Skibets indretning m.m. 

NABM skal være bekendt med skibets indretning, herunder den vand- og gastætte indde- 

ling og dertil hørende døre, luger og nødudgange samt disses afmærkning. NABM skal 

endvidere have kendskab til skibets lænse- og brandslukningsmidler samt fyldning af am- 

munitionsmagasiner. 

7.7.1. Under sejladsen lader NABM jævnligt inspicere, at skibet til stadighed er søklart. 

7.8. Lukningstilstande. 

Ved pludselig opkommende fare for skibets sikkerhed beordrer NABM straks passende 

lukningstilstand etableret. Ligeledes beordres hensigtsmæssig lukningstilstand etableret 

ved opkommende usigtbart vejr, under sejlads i isfyldt farvand, under sejlads i vanskeligt 

navigabelt eller mangelfuldt opmålt farvand samt i øvrigt, når hensynet til skibets sikkerhed 

gør det ønskeligt. 

7.9. Fartøjstjeneste. 

Skibets fartøjstjeneste ledes af NABM i overensstemmelse med de herfor givne ordrer. 

NABM skal påse, at der medgives fartøjerne et tilstrækkeligt antal redningsveste, sikker- 

hedshjelme og eventuelt trawlerdragte. Ligeledes skal NABM påse, at der medgives fartø- 

jerne kompas, søkort, øse, dræg og drægtov, radio- og signalmidler og efter omstændig- 

hederne tillige vand og proviant samt, når sejlads skal ske efter mørkets frembrud, de reg- 

lementerede lanterner og blus. 

7.9.1. NABM har ansvaret for, at førerne af fartøjerne er vel instrueret, og at fartøjerne er 

sødygtige og orlogsmæssigt korrekt udhalet. 

7.9.2. NABM har ansvaret for, at de ved skibet fortøjede fartøjer er forsvarligt fortøjede og 

ligger sikkert, uden risiko for beskadigelse. Om fornødent lader NABM etablere en vagt- 

mand i fartøjet. 

7.10. Røring. 

Maskinen må ikke røres med indkoblede skruer, førend NABM tilladelse hertil er indhentet. 

Under røringen skal der stadigt være vagt ved maskinmanøvreringsanlægget. 

7.11. Kontrol med gods. 

NABM skal være vidende om, hvilket gods der føres til eller fra borde, når skibet ligger til 

ankers eller i havn, og påse at intet ulovligt gods er imellem. 

7.12. Skibsjournalens førelse m.m. 

NABM skal under gang kontinuerligt føre kursbogen. Skibsjournalen føres af NABM i løbet 

af eller snarest efter hver vagt på grundlag af de i kursbogen under vagten indførte oplys- 

ninger. For hver vagt forsyner NABM skibsjournalen med sin underskrift. I journalen må 

ingen radering eller overskrivning af det indførte finde sted. Skulle noget ved uagtsomhed 

eller forglemmelse være urigtigt indført eller udeladt, da må senere rettelser kun foretages 

med åben overstregning og skal attesteres under ”Rettelser og anmærkninger”. I enheder, 

hvor der alene føres kursbog føres denne i overensstemmelse med her anviste bestem- 

melser for skibsjournalens førelse. 

6



7.12.1. Har NABM på vagten foretaget deviationsundersøgelse eller -kontrol, skal denne 

indføres i deviationsjournalen. 

7.12.2. Under sejlads hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit skal NABM, i til- 

fælde af driftsuregelmæssigheder, snarest lade de aktiverede alarmers og instrumenters 

visning indføre i kursbogen med tidsangivelse. 

NABM indfører endvidere de nødvendige oplysninger vedrørende driftsuregelmæssighe- 

der i skibsjournalen. 

7.12.3. NABM skal altid sikre sig, at skibets manøvrejournal føres korrekt. 

8. MELDINGER 

8.1. Til chefen. 

NABM må stadigt holde sig for øje, at han som chefens stedfortræder handler på dennes 

vegne og med hensyn til skibets sikkerhed under dennes ansvar. NABM må derfor aldrig 

betænke sig på at tilkalde chefen, når dennes tilstedeværelse vurderes nødvendig eller 

blot ønskelig. 

8.1.1. NABM lader chefen tilgå melding: 

• Ved indtrædende usigtbart vejr, opkommende storm samt observation af is, 

• såfremt der spores usikkerhed i navigationen, 

• når danske eller fremmede orlogsskibe eller luftfartøjer fås i sigte, 

• når der om aftenen er visiteret for ild, lys og indtrængende vand, 

• når eskadrechefen (den kommanderende) går fra borde eller ankommer, 

• når andre, som skibschefen i henhold til ”ceremoniel i Forsvaret” skal modtage ved fald- 

rebet, kommer til borde 

• ved beskadigelse og havari på skib og inventar, 

• ved overgang til og fra tilsynsfri fremdrivning samt 

• efter chefens særlige ordre. 

8.1.2. NABM skal endvidere indhente tilladelse hos chefen til mønstring efter ruller som 

omfatter hele besætningen, at lade alle mand kalde op og ved påbegyndelse og afslutning 

af større samlede øvelser. 

8.2. Til næstkommanderende. 

NABM skal lade NK tilgå meldinger: 

• Før ankring og letning, samt når der skal hives ind eller stikkes på kæden, 

• ved forseelser og uordener samt 

• når chefen vil gå fra borde eller kommer til borde. 

8.3. Til maskinen. 

NABM skal lade den maskinvagthavende varsko i passende tid inden ankring, ligesom 

han, så vidt forholdene tillader det, bør holde denne underrettet om forestående forandrin- 

ger i farten, sejlads i is eller forestående særlige manøvrer, så som havnemanøvrer m.m. 

7



9. AFLØSNING OG OVERLEVERING M.M. 

9.1. Overlevering. 

Ved afløsning skal NABM give nøjagtig overlevering om alt, hvad der kan være af betyd- 

ning for afløseren, og denne må ikke overtage vagten, før fyldestgørende overlevering er 

modtaget. Ref. e angiver yderligere retningslinier for overlevering i skibe udstyret med 

ECDIS. 

9.1.1. Umiddelbart før vagtens overtagelse skal NABM sikre sig, at alt er i overensstem- 

melse med den modtagne overlevering, før vagten overtages. 

9.1.2. Når chefen er til stede, meldes overtagelse og overlevering af vagten til denne. 

9.2. NABM opholdssted. 

NABM skal, når skibet er let, opholde sig på broen. Til ankers og i havn på det sted, hvor 

vagttjenesten kræver det. 

E.b. 

P. CORTES 

kommandør 

Stabschef 

8

Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG 

Afklassificeret af Michael G. Landmark 2012-03-05 

2008-07 

CH ORDRE NR. 01 

VAGTCHEFSTJENESTE I VIBEN 

Ref.: 

a. SOK DIR 140-1, Bilag 1 til tillæg B (Instruks for skibschefen). 

b. SOK DIR 140-1, Bilag 6 til tillæg B (Instruks for vagtchefen). 

c. Chefordre- og skibsorganisationsbog for FLYVEFISKEN-klassen (SOB). 

Bilag: 

1. Kvitteringsliste. 

1. GENERELT 

1.1 Denne bestemmelse træder ikraft dags dato, og annullerer tidligere CH VIBEN ordrer, bestemmelser 

og direktiver vedrørende vagtchefstjeneste i VIBEN. Bestemmelsen suppleres med 

CH ORD 02-03-04, der relaterer sig til vagtchefstjenesten om bord. 

1.2 Tjenesten som vagtchef (VCH) bestrides iht. ref. a, b og c, idet VCH til stedse skal erindre 

sig at han/hun handler på mine vegne og under mit ansvar, og at besætningens og skibets sikkerhed 

har højeste prioritet, hvilket ikke må bringes i tvivl. CH varskos dels når bestemmelsen 

eller uddybende instrukser tilsiger dette - dels når blot det er ønskeligt. 

1.3 Opgaver udføres iht. de af CH givne direktiver. Hvis afvigelser fra disse er nødvendigt, varskoes 

CH. 

1.4 Afløsende vagtchef skal inden overtagelse af vagten bibringe sig de informationer som har 

relation til vagten, således informationerne besiddes inden vagten overtages. Indholdet af overleveringen 

er afhængig af de gældende omstændigheder, men bør som minimum indeholde 

relevante informationer om: 

• Aktuelle planer for vagten. 

• Navigation, herunder: 

position, 

kurs og fart, 

navtrack for vagten, 

radarforhold, 

farvandsefterretninger 

trafik i området. 

• Meteorologiske påvirkninger herunder: 

sigtbarhed, 

strømforhold,



afdrift. 

• Særlige instrukser for vagten herunder: 

CH natordrebog eller andre interne ordrer, 

gældende signaler (OPGEN,OPTASK,TABORDs) . 

• Status for Missilfartøjets: 

lukningstilstand, 

manøvremode, 

rulledæmpning (både aktiv og passiv) og autopilot, 

navigationslys, 

evt. tekniske defekter, 

HMS (oppe/nede), 

VDS (ude/inde – autodybde fra ekkolod/manuel dybde), 

UWT(oppe/nede), 

FLEXFIRE (aktiv/passiv – IR kamera on), 

aktiv og planlagt kommunikation, 

EMCON. 

2. SEJLADSPLANLÆGNING 

2.1 Sejladsplanlægningen vil efter CH godkendelse være at betragte som en ordre, og skal til 

enhver tid være planlagt mindst 30 minutter frem. Det beordrede navtrack må ikke afviges uden 

CH tilladelse. 

Navtracket planlægges således, at al sejlads foregår udenfor 8 m kurven, og ikke nærmere end 

1 sømil fra andre nationers territorialfarvand. Min. afstand (såfremt en naturlig sejlrute ikke bestemmer 

det anderledes) til bøjer og fyr skal være 200 yards. Såfremt ovenstående ikke kan 

overholdes ved planlægningen varskoes CH. 

2.2 Det er VCH pligt at have et nøje kendskab til gældende Efterretninger for Søfarende og 

”Navigational Warnings” for de farvandsafsnit hvor sejlads planlægges. 

3. NAVIGATION 

3.1 VCH er ansvarlig for at sejladsen foregår betryggende, og uden at bringe hensynet til besætningens 

og skibets sikkerhed i tvivl. 

3.2 Dersom vagtchefen af en eller anden årsag bliver bragt i en situation, hvor han ikke føler sig 

100% sikker på at kunne gennemføre sejladsen på betryggende vis skal CH straks og uophørligt 

tilkaldes. I en sådan situation prajer vagtchefen på ALL : 

”CHEFEN TIL BROEN” 

Dette vil overfor CH markere, at skibet befinder sig i farlig eller potentiel farlig situation. 

Denne prajning må kun benyttes i en sådan situation. 

I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke sig, at enhver vagtchef har sine egne grænser, og 

at vagtchefen i særdeleshed forstår sine egne begrænsninger. Besætningens og skibets sikkerhed 

har altid første prioritet frem for taktik, kommunikation, øvelser, overvågning eller andet. 

Ønskes CH tilstedeværelse på broen af enhver anden årsag (eks. telefon, råd og eller vejledning) 

prajes på ALL: 

”CHEFEN BEDES KONTAKTE BROEN” 

evt. efterfulgt af årsagen.



3.3. Skibets position fastlægges normalt under anvendelse af ECPINS jvnf. CH ORD 04. For at 

fastholde de navigatoriske færdigheder skal der jævnligt foretages positionsbestemmelse med 

så mange uafhængige navigationssystemer og midler som muligt, således at ikke kun GPS baserede 

navigationssystemer benyttes. Når der navigeres i papirsøkort, skal der føres et omhyggeligt 

bestik minimum 30 min frem, og hvor det er muligt, skal der altid benyttes parallelindeks. 

VCH skal løbende sammenligne de foretagne observationer (GPS-, radar- og optiske positioner) 

for så tidligt som muligt at kunne erkende unøjagtigheder eller fejl ved de enkelte metoder 

til positionsbestemmelse. 

For at sikre overskud hos VCH er det vigtigt at han/hun til stadighed udnytter den eksisterende 

broorganisation til hjælp ved sejladsen. 

3.4 Såfremt en af følgende restriktioner må fraviges, skal CH varskos forinden i hvert enkelt tilfælde: 

• Sejlads på vanddybder under 8 meter 

• Sejlads tættere til sømærker end 200 yards (0,1 sømil) 

• Sejlads tættere til andre skibe end 400 yards (0,2 sømil), i trafiksepareringer dog sejlads 

tættere til andre skibe end 300 yards (0,15 sømil) 

• Sejlads nærmere fremmede nationers territorialfarvand end 1 sømil 

3.5 Ved passage af snævre farvande eller stræder samt i områder med tæt trafik, hvor et styresvigt 

kan blive fatalt skal manøvremoden "individuel manøvre" vælges i god tid inden den potentielt 

kritiske situation opbygges. 

4. NEDSAT SIGTBARHED 

4.1 Nedsat sigtbarhed defineres som mindre end eller lig med 1 sm ved farter under 15 knob, 

eller som mindre end eller lig med 2 sm ved farter over 15 knob. 

5. MANØVRER OG FARTER 

5.1 Alle manøvrer foretages iht. de internationale søvejsregler og i overensstemmelse med godt 

sømandsskab. Det påhviler VCH at VIBENs manøvrer foretages i god tid og er klare og entydige, 

således at andre skibe ikke kan komme i tvivl om VIBENs hensigter. 

5.2 Kurs og fart skal afpasses i henhold til anden trafik, vind, sø og evt. overisning, idet skibets 

rulledæmpningssystemer og trimflaps udnyttes optimalt. Fartrestriktioner som følge af vind og 

sø fremgår af ikraftværende nedlastningsdirektiv, som indgår i VIBENs vagtchefsmappe. Specielt 

afpasses (nedsættes) farten ved passage af mindre fartøjer og sejlads tæt på land, havne og 

moleanlæg, hvor missilfartøjets bov- og hækbølgesystem kan være til fare eller gene. Dønninger 

der fremkaldes af skibets bølgesystemer, udbreder sig i retning rød/grøn 35. Som en tommelfingerregel 

bliver dønningens højde reduceret til det halve efter 100m og til det kvarte efter 

1000m. Vær opmærksom på, at misselfartøjets bov- og hækbølgesystem ændres markant ved 

farter over 12 knob, hvor skrogform ændres fra deplacement til halvplanende, bl.a. som følge af 

trimflaps ændrer deres vinkel. 

Som følge heraf skal farten være reduceret inden de personer, anlæg eller fartøjer, som der 

tages hensyn til, haves i RØD/GRØN 35, og der fortsættes med reduceret fart indtil skibet/landanlægget 

er i GRØN/RØD 90. 

5.3 Der må ikke anvendes farter over 12 knob, når vanddybden kommer under 6m.



6. ANTIKOLLISION OG INVESTIGERING 

6.1 Ved antikollision skal manøvren være så tydelig, at der ikke sejles tættere på noget andet 

skib end 600 yards. 

6.2 Ved investigeringer må modparten aldrig bringes i tvivl om VIBEN’s hensigt og modparten 

må aldrig påføres vigepligt. Ingen investigering er så vigtig, at den må kompromittere egen eller 

andre skibes sikkerhed. Hvis der opstår tvivl om sikkerheden ved en investigering kontaktes det 

pågældende skib i stedet på civil VHF kanal 16 og de fornødne informationer indhentes via 

VHF. 

6.3 Ved investigeringer vil følgende være gældende: 

• Målet nærmes så vidt muligt agtenfra, efter ”hundekurve-princippet”. 

• Rorgænger skal være tørnet til. 

• Hvis der investigeres på enkeltaksel dieselforlægning, skal den hovedmotor der vender 

mod det andet skib være indkoblet. Dette gøres for at opnå bedste mulighed for at 

”bryde af”: 

• Om natten tændes projektør agter, således at flag under gaffel belyses. Pjecen kan 

evt. kortvarigt belyses med projektøren, for at indikere hvilket fartøj VIBEN er. 

• Belysning af broen på det investigerede skib må aldrig foretages. 

• Skibe der er let må om dagen ikke investigeres nærmere end 400 yards. 

• Skibe der er let må om natten ikke investigeres nærmere end 600 yards. 

• Ved investigering af ankerliggere, passeres disse altid agten om. 

• Ankerliggere må ikke investigeres nærmere end 300 yards. 

• TV- og IR-kamera kan med fordel benyttes til investigering. 

7. FREMDRIVNING 

7.1 På grund af skift mellem turboladertrin skal drift gennem længere tid ungås inden for 50 motoromdr. 

af følgende omdrejninger på dieselmotorerne: 

• 800 motoromdr (ca 240 skrue omdr.) 

• 1200motoromdr. (ca 360 skrue omdr.) 

• 1500 motoromdr. (ca 450 skrue omdr.) 

• 1900 motoromdr. (ca 570 skrue omdr.) 

7.2 Enkeltaksel fremdrivning må kun benyttes til og med stilling 5.0; er det påkrævet at bruge 

højere farter anvendes to dieselmotorer. 

Under følgende forhold må enkeltakslet fremdrivning ikke benyttes: 

• ved sætning og bjærgning af gummibåd, 

• ved anløb og afgang fra havn, 

• i usigtbart vejr, 

• ved passage af broer, snævre løb, eksempelvis, Drogden Gravede Rende, Hestehoved 

Dyb og Lindholm Dyb m.m.. 

• ved passage af trafikerede færgeruter, eksempelvis Helsingør-Helsingborg, Rødby- 

Puttgarden m.m..



7.3 Skift af manøvremodes mellem dieselforlægning, individuel forlægning og koordineret manøvre 

kan foretages ved alle stigninger. 

Skift til og fra hurtigforlægning kan ske ved stigninger op til frem 6. 

Overgang fra eller til manøvremode frakoblet (ex. ved pejling af HVM under gang) skal ske ved 

stigning nul. 

8. VDS, HMS OG UWT 

8.1 Operering af og med HMS, VDS og UWT må altid kun ske efter CH tilladelse. Der må kun 

sættes eller bjærges ved farter op til 6 knob og kun på støt kurs og fart. Kursændringer under 

VDS skal ske med forsigtighed (max 180 grader/min). 

9. FORHOLD HVOR CHEFEN VARSKOES 

9.1 Ud over de i pkt. 3.4 nævnte tilfælde varskoes chefen altid i følgende situationer: 

• Når VCH vurderer, at skibets sejlads ikke kan gennemføres på betryggende vis. 

• Ved ændringer i skibets materiel- eller personelberedskab. 

• Når grænsen for nedsat sigtbarhed nås. 

• Ved modtagelse eller observation af nødsignaler. 

• Ved specielle ordrer fra OPCON- eller TACON-myndighed. Som specielle ordrer kan 

eksempelvis nævnes ordrer der vil udløse en ændring i NAV eller OPGAVE i natordre 

bogen, opgaver om miljøanråb, SAR m.m. 

• Hvis der opstår behov for farter der kræver GT-drift. 

• Hvis det beordrede navtrack skal fraviges. 

• Ved passage af andre orlogsfartøjer. 

• Hvis investigering ikke kan udføres på beordrede min. afstande. 

• Ved modtagelse af signaler der ændrer på stående ordrer. 

• Når bølgehøjde vurderes at være 2 meter. 

- VED ENHVER FORM FOR TVIVL. 

10. UNDERSKRIFT 

På efterfølgende side skal der kvitteres for at CH ORD 01-02-03-04 samt ref. B, som er indeholdt 

i VIBENs vagtchefsmappe er læst og forstået. Original kvitteringsliste farer ved chefen. 

MICHAEL G LANDMARK 

kaptajnløjtnant



KVITTERINGSLISTE 

Der kvitteres for gennemlæsning af CH ORD 01-02-03-04 samt SOK DIR 140-1, Bilag 6 til tillæg 

B (instruks for vagtchefen) 

DATO NAVN (Blokbogstaver) FUNKTION/SKIBSNR. UNDERSKRIFT

kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?