kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet

More documents

Recommendations

Info

1.7. Begrebsafklaring. Der er i de foregående afsnit introduceret en række begreber, som jeg finder det nødvendigt at skabe en fælles forståelsesramme for. Det gælder for mange af disse begreber, at der ikke eksisterer én endelig definition, og der er således tale om fortolkninger eller iagt- tagelsespositioner. Her følger en kort præsentation af ovennævnte diskursanalytiske begreber, som anvendes i dette speciale: Ledelse: Ledelsesbegrebet kan tolkes og forstås på mange forskellige måder, alt efter i hvilket perspektiv og i hvilken kontekst begrebet benyttes. Konteksten for udøvelse af ledelse for dette speciale er ledelse af mennesker i Forsvaret. Helt specifikt undersøger jeg de ledelsesmæssige rammer og betingelser, som Søværnets skibschefer har for udøvelse af chefvirket. Subjektposition: Inden for diskursanalyse er subjekter som udgangspunkt fragmenteret eller decentreret, og de har derfor flere identiteter alt efter, hvilke diskurser de indgår i. En kvinde kan eksempelvis være ’mor’ i en kontekst, ’hustru’ i en anden og ’lærerinde’ i en tredje. Således er der altid udpeget nogle positioner, som subjekter kan indtage i forskellige diskurser. Som beskrevet i afsnit 1.5.1. ’Operationalisering af teori’ er ’lederen’ (skibschefen i dette tilfælde) defineret som den fælles subjektposition for de to ledelsestankegange. Diskursorden: Diskursorden er den ’orden’, hvor et antal diskurser kæmper inden for. I forhold til dette speciale finder jeg, at ’Ledelse i Forsvaret’ udgør den overordnede diskursorden, og at ’chefvirketankegangen’ og ’Forsvarets nye ledelsestankegang’ udgør to lokale diskursordener herunder. Disse lokale diskursordener indeholder yderligere en række diskurser og lokale diskursordener. Diskurs: Begrebet diskurs dækker oftest over en eller anden idé om, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domæner (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). ”Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på.” (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). 20
Som beskrevet ovenfor udgøres de to ledelsestankegange af flere diskurser og diskursordener. Den dominerende ledelsesdiskurs i Forsvarets nye ledelsestankegang vurderes at være Forsvarets ledelsesdiskurs. I chefvirketankegangen vurderer jeg, at den dominerende ledelsesdiskurs er chefvirkediskursen. Tegn: Ifølge Jørgensen og Phillips tillægger vi verden betydning gennem sociale konven- tioner, hvor bestemte ting forbindes med bestemte tegn. Til brug for undersøgelserne i dette speciale vil jeg søge at identificere de tegn, som meningsudfylder de dominerende ledelsesdiskurser. Ækvivalenskæder: Ækvivalenskæder er et diskursanalytisk forsøg på midlertidigt at fiksere de forskellige diskurser ved at afdække de kæder af betydning, de ækvivalerer. De identificerede tegn undersøges for ækvivalens for derved at kunne bestemme de nodalpunkter, som disse tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. Flydende betegnere: Flydende betegnere er tegn, der i særlig høj grad er åbne for forskellige betydningstilskrivninger. Begrebet henviser til den diskursive kamp mellem forskellige diskurser om at indholdsudfylde/betydningstilskrive de flydende betegnere. Jeg finder i denne opgave at den fælles flydende betegner som ledelsesdiskurserne kæmper om at indholdsudfylde er ’militær ledelse’. Nodalpunkt: Et nodalpunkt er et privilegeret tegn/flydende betegner, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. Som tidligere beskrevet er det min vurdering, at begrebet nodalpunkt vil være særligt egnet til at identificere, hvad der står som specielt centrale forhold i chefvirkediskursen samt i Forsvarets ledelsesdiskurs. Antagonisme: Antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt og findes der, hvor diskurser støder sammen. Arbejdshypotesen for dette speciale er, at der udspiller sig en diskursiv kamp mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang, og at de dermed står i et antagonistisk forhold til hinanden. Hegemoni: Hegemoni kan forstås som et bestemt synspunkts overherredømme. Hegemoni betegner en fastlåsning af elementer i momenter. De dominerende ledelsesdiskurser i de to ledelsestankegange kæmper således om positionen som den hegemoniske diskurs. 21
Page 1 and 2: FORSVARSAKADEMIET Institut for Lede
Page 3 and 4: ABSTRACT In 2008 the Danish Defence
Page 5 and 6: Der gennemføres en tredelt analyse
Page 7 and 8: INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT ......
Page 9 and 10: 1. INDLEDNING Dette speciale er uda
Page 11 and 12: Kontreadmiral Kurt Birger Jensen sl
Page 13 and 14: 1.3. Empiri. 1 I forlængelse af de
Page 15 and 16: Instruksen er opbygget som et opsla
Page 17 and 18: Det efterfølgende valg af teoretis
Page 19 and 20: Jeg har i dette speciale valgt at b
Page 21 and 22: etegnes som det diskursive felt. I
Page 23 and 24: Nodalpunktet udgør centrale forest
Page 25 and 26: Det kan dermed være tilfældet, at
Page 27: Nedstående figur illustrerer den a
Page 31 and 32: I forhold til den eksterne validite
Page 33 and 34: 2. ANALYSE AF FORSVARETS NYE LEDELS
Page 35 and 36: Idet jeg er interesseret i at under
Page 37 and 38: I bogen ”militær etik og ledelse
Page 39 and 40: I følge Forsvarets Ledelsesgrundla
Page 41 and 42: Relationer. I Forsvarets Ledelsesgr
Page 43 and 44: ’…vil være og opfattes af andr
Page 45 and 46: De tre ledelseskompetencer er: •
Page 47 and 48: Der kan således ses en ’rød tr
Page 49 and 50: Skildringen af ’Forsvarets virkel
Page 51 and 52: Analyserne i dette kapitel har påv
Page 53 and 54: 3.3. Bestemmelse og midlertidig fik
Page 55 and 56: Et eksempel er paragraf 98: ”Det
Page 57 and 58: særlig Ordre forlader deres Post e
Page 59 and 60: I sidste afsnit i paragraf 111 stå
Page 61 and 62: den, og det kan dermed udledes, at
Page 63 and 64: Opsummeret kan det således konklud
Page 65 and 66: 4.2. Chefvirkediskursen sammenholdt
Page 67 and 68: stor fokus på, at skibschefen genn
Page 69 and 70: Således ses, at nodalpunkterne ’
Page 71 and 72: tungest, hvilket derfor vurderes at
Page 73 and 74: denne kompetence relevant. Lederen
Page 75 and 76: Hildebrand, S. (2011). Ledelse ifø
Page 77 and 78: Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Wo
Page 79 and 80:
Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Wo
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassific
Page 145 and 146:
Page 147:
show all

kampen om ledelsesrummet i forsvaret - Forsvarsakademiet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?