DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

4. KAPITEL
MENNESKETS LEGEMER
2. planche viser et diagram over bevidsthedsplanerne med betegnelserne for
menneskets legemer, der svarer til planerne. De betegnelser, der bruges i den
esoteriske litteratur, stammer fra sanskrit, for i den vesterlandske filosofi findes
der endnu ikke ord og begreber for disse verdener, der består af finere stoftyper.
De enkelte udtryk har deres egne specielle betydning, men for de højere planers
vedkommende afslører de kun, hvor lidt man ved om disse tilstande af stoffet.
I Østen har man i umindelige tider brugt udtrykket nirvana som betegnelse for
den højeste åndelige bevidsthedstilstand. At opnå nirvana er ensbetydende med
at løfte sig over men neskehedens bevidsthedsplan til et fredens og salighedens
plan, der overgår al jordisk forstand. Den aspirant, der opnår denne transcendente
herlighed, er ikke længere bundet af noget jordisk, og det har medført, at nogle
europæiske orientalister har fået den fejlagtige opfattelse, at der er tale om en
fuldstændig tilintetgørelse af mennesket − en forestilling, der er uendelig langt
fra sandheden. Det menneske, der i fuldt omfang er i stand til at fungere i denne
vidunderlige og ubeskrivelig ophøjede åndelige bevidsthedstilstand, har nået
målet for den menneskelige evolution i denne verdensperiode, nemlig at blive
adept − et menneske, der er en hel del mere end et menneske. For hovedparten af
menneskeheden nås dette mål først efter lange tidsaldres evolution. Men for de få
målbevidste sjæle, der ikke viger tilbage for vanskeligheder og billedlig talt indtager
himmeriges rige med storm, er denne overjordiske belønning inden for rækkevidde
på et langt tidligere tidspunkt.
Om de bevidsthedstilstande, der findes hinsides nirvana, ved man naturligvis
intet bortset fra, at de eksisterer. ”Para” betyder ”hinsides”, ”ud over”, og ”maha”
betyder ”stor”. Den viden, som betegnelserne for disse bevidsthedstilstande giver,
er blot, at der med den første menes ”det plan, der er hinsides nirvana”, og med
den anden ”det større plan hinsides nirvana”. Det viser, at de, der for årtusinder
siden gav bevidsthedstilstandene disse betegnelser, ikke havde mere direkte viden
om dem, end man har i dag. Eller måske kunne de ikke finde dækkende udtryk for
dem, selvom de havde kendskab til dem.
Det princip eller den del af mennesket, der udtrykker sig ved hjælp af stoffet fra
fjerde plan, har man kaldt buddhi, mens mentalplanet er tankesindets område i
mennesket. Bemærk at mentalplanet i diagrammet er delt i to, og hvert område
har sin farve. Det ene kaldes ”rupa” og det andet ”arupa”. Det betyder henholdsvis
”som har form” og ”formløs”, og betegnelserne afslører bestemte egenskaber ved
planets stof. På mentalplanets lavere afdeling er det nemt at forme stoffet ved hjælp
af menneskets tankevirksomhed. Det samme er ikke tilfældet i den højere afdeling,
hvor det er den mere abstrakte tænkning, der kommer til udtryk, og den clairvoyante
ser det som glimt eller energistrømme. Der findes en mere udførlig beskrivelse i
bogen Tankeformer (af C.W. Leadbeater), hvor mange af de interessante former,
der skabes af tanker og følelser, er vist.
”Astral” er ikke et udtryk, forfatteren har valgt. Ordet stammer fra middelalderens
alkymister. Det betyder ”stjerneklar”, og man mener, at det blev anvendt om stoffet
på det plan, der ligger lige over det fysiske, på grund af dets lysende udseende, som
skyldes stoffets højere vibrationshastighed. Astralplanet er begærenes og følelsernes
15