DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

8. KAPITEL
DEN OPADGÅENDE UDVIKLINGSKURVE
Før der tages fat på en mere detaljeret forklaring, må der endnu engang henvises
til 4. planche. Husk at de farvede figurer, der udgør størstedelen af diagrammet,
viser monaden på forskellige stadier af opstigningen. På vejen nedad − der er vist i
kolonnen i diagrammets venstre side − samler den simpelthen planernes forskellige
stoftyper omkring sig. Den udvikler dette stof ved at tilpasse og vænne det til at
overføre vibrationer og indtryk, idet den samtidig selv erhverver sig evnen til hurtigt
at modtage og reagere på indtrykkene på de forskellige planer. Men når den er
nået til det laveste punkt i nedstigningen i stoffet og begynder på sin imponerende
evolutionære opstigning mod guddommelighed, bliver dens opgave en anden. Nu
skal den udvikle sin bevidsthed fuldt ud på de forskellige planer. Den skal lære at
beherske de legemer, som den danner af planernes stof, og den skal bruge dem som
redskaber, sådan at de ikke alene fungerer som budbringere til sjælen af indtryk
udefra, men også som udtryksmidler for sjælen på de forskellige planer.
For at opfylde denne opgave begynder monaden med det laveste stof, for selvom
dette stofs vibrationer er de langsomste og groveste, så er de samtidig de svageste
eller de mindst gennemtrængende, og derfor er de letteste at beherske. Det er
forklaringen på, at selvom mennesket er i besiddelse af adskillige højere principper
i mere eller mindre latent tilstand, er det alligevel i lange tidsrum kun fuldt bevidst
i sit fysiske legeme. Derefter udvikler det langsomt og gradvis bevidstheden i
astrallegemet, mens det først bliver bevidst i mentallegemet på et endnu senere
udviklingstrin.
I 4. planche ser man, at de enkelte naturriger er markeret med et specielt farvet
bånd. Bemærk at mineralrigets farvede bånd kun er udviklet i hele sin bredde i
den del af det, der repræsenterer den tætteste del af det fysiske plan. Den del, der
svarer til det fysisk-æteriske stof, bliver gradvis smallere, efterhånden som den
nærmer sig de højere planer. Det angiver selvfølgelig, at i mineralriget er sjælens
herredømme over den højere del af det æteriske stof endnu ikke helt udviklet. Læg
også mærke til, at der er en lille rød spids. Den viser, at en del af bevidstheden
allerede fungerer gennem astralt stof. Det betyder, at en smule begær allerede
kommer til udtryk.
Mange vil synes, at det er underligt at tale om begær i forbindelse med mineralriget.
Men enhver kemiker ved, at der i den kemiske affinitet findes en grundlæggende og
meget klar tilkendegivelse af forskellige elementers tiltrækning til visse stoffer. Og
det er ganske enkelt begærets ophav. Ét element er så stærkt tiltrukket af at være
sammen med et andet, at det − for at opnå dette − øjeblikkelig forlader enhver
anden substans, som det er forbundet med. Det er faktisk ved hjælp af kendskabet
til elementernes sym- og antipatier, at man skaber forskellige luftarter efter behov.
Ilt og brint er for eksempel kombineret i vand, men hvis vandet tilsættes natrium, vil
man se, at ilt foretrækker natrium frem for brint. Den forlader omgående brint for
at gå i forbindelse med natrium. I stedet for vand får man nu en kemisk forbindelse,
der kaldes natriumhydroxyd, og den frigjorte brint slipper væk. Hvis man kommer
zinkfilspåner i fortyndet saltsyre − som er brint forbundet med klor − ser man, at
kloret begynder at skille sig ud fra brinten for at forbinde sig med zinken. Tilbage
bliver zinkklorid, mens brinten afgives og kan opsamles. Man vil således se, at der
er logiske grunde til at tale om begær i mineralriget.
26