DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

19. KAPITEL
DET UDVIKLEDE MENNESKE
Begrebet ”udviklet” er relativt, og der er derfor vigtigt at forklare mere præcist, hvad
der menes med det. De legemer, der er afbildet under denne overskrift, vil man
finde hos enhver, der har et etisk og moralsk sind, og som definitivt og intelligent
har rettet sin hengivenhed mod de åndelige og evige principper, og ikke mod de
materialistiske og forgængelige. Det er ikke denne type af legemer man ser hos
et menneske, der allerede har tilbagelagt et langt stykke af den vej, som fører til
mesterskab, for i det tilfælde vil man konstatere en betydelig forskel både i størrelse
og med hensyn til farvernes organisering. De viser dog klart, at det menneske, der
kommer til udtryk igennem dem, søger efter højere sandhed og ikke længere stræber
efter rent materialistiske formål, men lever for et ideal. Blandt disse mennesker er
nogle særligt fremskredne i en bestemt retning, mens andre har gjort fremskridt i
en anden. Her drejer det sig om et afbalanceret menneske, der repræsenterer et
gennemsnit af dem, som står på det trin, der nu skal beskrives.
Først skal 21. planche (side 74), der viser kausallegemet, analyseres. Ved at
sammenligne denne illustration med plancherne 5 og 8 vil man se de fremskridt,
dette menneske har gjort, og hvordan de kommer til udtryk i farverne. Man vil
bemærke, at der nu er udviklet mange smukke egenskaber, for den strålende
hinde er fyldt med de skønneste farver, der vidner om højere former for kærlighed,
åndelighed og sympati. De understøttes af et forfinet og esoterisk intellekt og af
en konstant stræben efter det guddommelige. Her er det relevant med et citat fra
The Devachanic Plane:
”Kausallegemet, som består af ufattelig fint stof, der er fyldt med intenst
liv og pulserer af levende ild, bliver i løbet af sin evolution til en skinnende
kugle af funklende farver. Dets høje vibrationer sender krusninger af
skiftende nuancer ud over dets overflade − farvetoner, der ikke kendes
på det fysiske plan − strålende, sarte og lysende ud over alt, hvad det er
muligt at beskrive i ord. Man kan tage en egyptisk solnedgangs farver,
supplere dem med de vidunderlige, bløde farvetoner, der ved aftenstid
kan ses på en nordisk himmel, og forestille sig dem så højt løftet over
sig selv med hensyn til lys, gennemsigtighed og pragt. Og selv da kan
ingen, der ikke har set disse skinnende kugler, gøre sig noget begreb om
den skønhed, der åbenbarer sig for det clairvoyante syn, når det løftes
til denne overjordiske verden.”
”Alle disse kausallegemer er fyldt med levende ild fra et højere plan, som
kuglen er forbundet med ved en sitrende tråd af intenst lys, der fører
tanken hen på ordene i Dzyans Stanzer: ‘Gnisten hænger fra flammen ved
fohats fineste tråd.’ Efterhånden som sjælen udvikler sig og bliver i stand
til at modtage mere og mere fra den guddommelige ånds uudtømmelige
hav, der strømmer ned igennem tråden som gennem en kanal, udvider
den sig og bliver til en bredere passage for denne bølge, indtil den på
det næste underplan kan sammenlignes med en skypumpe, der forbinder
Himmel og Jord. Endnu højere oppe bliver den til en stor kugle, der
gennemstrømmes af denne levende kilde, indtil kausallegemet ser ud
til at smelte sammen med det lys, der strømmer ind. Endnu en gang
kommer det til udtryk i stanzens ord: ‘Tråden mellem den tavse vogter
77