DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

i endnu en kædeperiode. Sin næste tidsperiode tilbringer den på astralplanet, hvor
den kaldes det tredje elementalrige − eller simpelthen astralplanets elementalessens.
På begge disse stadier står den i meget nær forbindelse med menne sket, for den
udgør en stor del af menneskets forskellige legemer og påvirker tanker og handlinger.
Det er imidlertid et forhold, der falder udenfor emnet, og hvis man ønsker en mere
detaljeret forklaring på ”begærelementalens” og ”mentalelementalens” påvirkning
af mennesket, henvises der til andre esoteriske værker. I bogen The Other Side of
Death er der et kapitel, der handler om begærelementalen.
Når denne store livsbølge af guddommelig kraft når frem til det laveste punkt på
sin bane, omsluttes den af fysisk stof. I denne periode og i nogen tid efter at den
har indledt sin lange vandring opad, beliver eller besjæler den mineralriget i den
specielle kæde, som den i øjeblikket befinder sig i. På dette stadie kaldes den nogle
gange ”mineralmonaden”, ligesom man på senere stadier af dens evolution kalder
den ”plantemonaden” og ”dyremonaden”. Men alle disse betegnelser er noget
misvisende, fordi man kunne tro, at det betyder, at det er en enkelt stor monade,
der besjæler hele det pågældende naturrige.
Selv når den monadiske essens for første gang gør sin entré i det første elementalrige,
er den ikke længere én men mange monader. Den er ikke én enkelt stor livsstrøm,
men mange parallelt løbende strømme, der hver især har sine særpræg. Hele
tendensen går i stigende grad i retning af differentiering. Efterhånden som disse
strømme stiger ned fra det ene naturrige til det andet, deler de sig mere og mere.
Det er muligt, at der forud for hele denne evolution er et tidspunkt, hvor den store
udstrømning kan opfattes som homogen. Der er intet menneske, der nogensinde
har oplevet den monadiske essens i denne tilstand, og ved afslutningen af det
første store evolutionsstadie deler den sig til sidst i individualiteter, for hvert enkelt
menneske er en særskilt sjæl, der dog endnu er uudviklet.
På alle stadier mellem disse to yderpunkter befinder den monadiske essens sig i en
mellemtilstand. Den deler sig stadig yderligere, men den er endnu ikke nået frem til
det punkt, hvor individualiseringen finder sted. Man må aldrig glemme, at det hele
tiden er den besjælende krafts − det iboende livs og ikke den ydre forms udvikling
– det her handler om. Og denne besjælende energi udvikler sig ved hjælp af de
egenskaber, den erhverver sig i fysisk inkarnation. I planteriget er der for eksempel
ikke en sjæl for hver plante. Der er en gruppesjæl for et enormt antal planter, og i
nogle tilfælde måske for en hel art. I dyreriget er der mange flere underafdelinger.
Og selvom der blandt insekternes lave livsformer muligvis stadig er mange millioner
af legemer, der besjæles af én sjæl, er der for de højerestående dyrs vedkommende
kun et forholdsvis lille antal legemer, der er udtryk for en enkelt gruppesjæl.
22