DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

farverne til at mangle den mystiske kraft og glans, der er en ejendommelighed ved
denne strålende virkelighed.
I afbildningen af de andre kausallegemer er der gjort forsøg på at give en forestilling
om den gennemsigtige, æglignende form, men i dette tilfælde er der gjort forsøg
på at gengive farvernes fylde, deres organisation og formens relative størrelse.
Det sidste er kun muligt, hvis det fysiske legemes størrelse i tegningen reduceres
til en lille brøkdel af den tidligere. For hvis denne størrelse blev fastholdt, ville
gengivelsen af arhatens kausallegeme blive flere meter lang og lige så bred. For at
opnå det rigtige forhold mellem kausallegemet og den fysiske form − selv inden for
rammerne af en dobbeltplanche − har det derfor været nødvendigt at reducere den
sidstnævntes størrelse meget kraftigt. Men selv sådan en tegning kan kun betragtes
som et udgangspunkt, der kan hjælpe til selv at danne et mentalt billede af dette
kausallegeme − et billede, som måske ikke er så håbløst utilstrækkeligt som den
fysiske fremstilling.
Når illustrationen iagttages, må man undre sig over den vidunderlige udvikling,
der har fundet sted af de højeste former for intelligens, kærlighed og åndelighed
og af det overskud af medfølelse og af den højeste spiritualitet, som den afslører.
Den udstrømning af guddommelig indflydelse, som man så i 21. planche, er langt
stærkere her, for dette menneske er blevet en næsten fuldkommen kanal for Logos’
liv og kraft. Stråleglansen strømmer ikke blot ud som hvidt lys, men alle regnbuens
farver spiller omkring dette ophøjede væsen i evigt skiftende glimt som perlemor. I
denne udstråling er der noget, som forstærker de højeste egenskaber i enhver, der
kommer i nærheden af den, uanset hvilke egenskaber det måtte være. Ingen kan
komme inden for ræk kevidden af denne indflydelse uden at blive et bedre menneske
af det. Udstrålingen strømmer ud og oplyser alle omkring som stråler fra Solen, for
dette menneske er i lighed med Solen blevet en manifestation af Logos.
Det mentallegeme og astrallegeme, der er forbundet med dette kausallegeme,
har kun meget få af deres egne karakteristiske farver, for de er reproduktioner
af kausallegemet i det omfang, som deres lavere oktaver er i stand til at give
udtryk for det. De har et fortryllende, funklende farvespil − en slags opaliserende
perlemorsglans, som det er helt umuligt at beskrive eller gengive.
Man kan måske håbe på, at studiet af de indre legemer i det mindste vil give
en forståelse af, at det er dette højere aspekt af mennesket, der er det virkelige
menneske, og ikke det redskab af fysisk stof, der har krystalliseret sig i midten af
det, og som mennesket i sin uvidenhed tillægger en så voldsom stor betydning.
Man ser måske ikke selve det virkelige menneske − den guddommelige treenighed i
det indre − men, jo mere menneskets syn udvides og kundskaben forøges, jo mere
afsløres det, der er tilsløret. Kausallegemet er det højeste af de legemer, der på
det nuværende udviklingsniveau kan iagttages clairvoyant. Det er det, der kommer
forestillingen om det egentlige menneske nærmest. Hvis man derimod iagttager
det samme menneske på de lavere mentale underplaner, ser man kun den del af
mennesket, der kommer til udtryk i mentallegemet, og mentallegemet er et aspekt
af personligheden. Hvis det samme menneske analyseres på astralplanet, er det
blevet yderligere tilsløret, og man ser kun den lavere del af mennesket, som kan
komme til udtryk gennem følelserne. På det fysiske plan er man endnu ringere
stillet, for det egentlige menneske er endnu mere tilsløret for iagttageren.
Kendskab til disse forhold kan måske medføre, at man får et bedre syn på sine
medmennesker, for konklusionen er, at de altid er langt mere, end de ser ud til at
87