DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

af selvcentrerede tanker, som gennem snitsmennesket så håbløst har indkapslet
sig i. Uanset hvilke tanker, dette menneske har været optaget af i vågen tilstand,
fortsætter det som regel i samme spor, når det er faldet i søvn. Det omgiver sig
således med en selvskabt mur, der er så uigennemtrængelig, at det praktisk talt intet
ved om det, der foregår på den anden side af muren. I meget sjældne tilfælde sker
der det, at en eller anden voldsom påvirkning udefra eller et stærkt begær indefra
det pågældende menneske kan rive tågesløret til side et øjeblik, og derved bliver
det muligt at modtage et bestemt indtryk. Men selv i disse tilfælde lukker tågen sig
næsten straks om mennesket igen, og det drømmer videre uden at opfatte noget.
Det siger sig selv, at denne skal må brydes.
1. I en fjern fremtid vil menneskets langsomme men sikre udvikling uden
tvivl lidt efter lidt sprede tågesløret, og det vil gradvis blive bevidst om,
at det er omgivet af en enorm verden af aktivt liv.
2. Når et menneske har lært, hvordan det skal forholde sig, kan det selv
i kraft af en utrættelig indre indsats sprede tågen og lidt efter lidt
overvinde den sløvhed, der er resultatet af lange tidsaldres passivitet.
Der er selvfølgelig blot tale om en fremskyndelse af en naturlig proces,
og den er helt uskadelig, hvis vedkommendes udvikling ad andre linjer
er skredet frem i samme tempo. Men hvis denne opvågnen finder sted
før mennesket har opnået den styrke, indsigt og moralske udvikling, der
efter naturens orden er en forudsætning, udsætter det sig for en dobbelt
fare. Der er risiko for misbrug af de evner, der er udviklet, og for at blive
overvældet af angst, når man konfronteres med de kræfter, som man
hverken forstår eller kontrollerer.
3. På grund af en ulykke eller af forkert brug af magiske ceremonier kan der
opstå så store revner i sløret, at de aldrig lukker sig helt. Dette menneske
kommer i en forfærdelig situation, som beskrives på bedste måde af H.P.
Blavatsky i fortællingen A Bewitched Life (Et forhekset liv), og som Bulwer
Lytton har fortalt i sin roman Zanoni.
4. Et menneske, der kender vedkommende godt og tror, at det er muligt
at modstå astralplanets farer og udføre et godt og nyttigt arbejde der,
kan påvirke skallen eller tågen udefra og inspirere den nødlidende til
målbevidst handling. Det menneske, som gør det, påtager sig selvsagt
et meget stort ansvar over for den, der vækkes på denne måde. En
hjælper påtager sig kun dette ansvar, når et langt og nært bekendtskab
har givet nogenlunde sikkerhed for, at den, der modtager hjælpen i et
vist omfang er i besiddelse af alle de kvalifikationer, der omtales i 19.
kapitel i Usynlige Hjælpere. Behovet for hjælpere er imidlertid så stort, at
enhver aspirant, der er parat til det, kan være absolut sikker på, at man
ikke venter en dag længere end nødvendigt med opvågningen. Enhver,
der føler sig forbigået, kan imidlertid altid benytte sig af den metode,
der omtales under punkt 2. Men inden man gør det, bør man ubetinget
og udenfor enhver mulighed for tvivl forsikre sig om, at man har den
nødvendige udvikling ad andre linjer, da man ellers udsætter sig for et
hurtigt og sikkert at få problemer.
Selv uden denne fuldstændige opvågnen kan der dog gøres et stort arbejde, og det
sker hele tiden. Et menneske, som hver aften lægger sig til at sove med en fast
intention i tankerne om at udføre et bestemt arbejde, vil uden tvivl gøre forsøg på at
29