DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

af svaghed eller andre årsager ikke kan specialisere en tilstrækkelig mængde af
livskraften til eget brug, nogle gange − og lige så ubevidst − som en svamp, der
opsuger livskraften hos enhver sensitiv person, der er så uheldig at komme tæt på
dette menneske. Imidlertid gavner det sandsynligvis det svage menneske, men ofte
er det til skade for offeret. De fleste har uden tvivl oplevet dette fænomen i mindre
grad og bemærket, at når en bestemt person har været på besøg, føler de hver
gang en helt uforklarlig træthed og kraftesløshed. En tilsvarende udmattelse opleves
ofte af personer, der går til spiritistiske seancer uden at tage særlige forholdsregler
mod den tapning af livskraften, der finder sted under manifestationerne.
Udstrålingen har en iøjnefaldende virkning på udseendet af det, der kan kaldes
den rent fysiske del af menneskets aura. Det er almindelig kendt, at der hele tiden
afgives bittesmå partikler af tæt fysisk stof fra et menneskes legeme gennem
sved og på andre måder. Disse partikler kan også ses af den clairvoyante som en
svag, grå tåge. I mange tilfælde er der tale om krystaller, og de kan derfor ses i
bestemte geometriske former. De små terninger af natriumklorid eller almindeligt
husholdningssalt forekommer eksempelvis hyppigst. Denne rent fysiske del af den
sfære, der omgiver mennesket, kaldes ofte helbredsauraen, fordi dens tilstand
påvir kes kraftigt af sundhedstilstanden i det legeme, den strømmer ud fra. Den
er svagt blålighvid − næsten farveløs − og ser ud som om den er stribet, det vil
sige fuld af − eller måske rettere sammensat af − et enormt antal rette linjer,
der stråler proportionalt ud fra legemets porer i alle retninger. Det er i hvert fald
disse linjers normale udseende, når legemet er fuldkommet sundt. De er adskilte,
regelmæssige og så parallelle, som deres udstråling tillader. Men i tilfælde af
sygdom, sker der øjeblikkelig en forandring. Linjerne i nærheden af det syge sted
bliver uregelmæssige og flyder i alle retninger i vild uorden eller hænger slapt ned
som visne blom sterstilke.
Årsagen til det særprægede udseende er i sig selv interessant. Det er den konstante
udstråling af livskraft fra det sunde legeme, der holder linjerne stive og parallelle. I
samme øjeblik denne udstråling ophører, opstår der uorden i linjerne. Efterhånden
som patienten får det bedre, genoprettes den normale udstråling af denne magnetiske
form for livsenergi lidt efter lidt, og der kommer igen orden i helbredsauraens linjer.
Så længe linjerne er faste og lige, og kraften kontinuerligt stråler ud imellem dem,
ser det ud til, at legemet er næsten fuldstændig beskyttet mod angreb af negative
fysiske indflydelser som for eksempel sygdomskim. Det skyldes at mikrober bliver
frastødt af og revet med af den udstrømmende livskraft. Men når der af en eller
anden grund − svaghed, sår eller andre skader, overanstrengelse, dyb depression
eller resultatet af usund livsførelse − kræves en særlig stor mængde vitalitet til at
udbedre skaderne eller krafttabet i legemet, bliver forsvarssystemet så alvorligt
svækket, at det bliver relativt nemt for de sygdomsfremkaldende mikrober at
trænge ind.
Det bør også nævnes, at det er muligt at standse denne udstråling ved yderpunkterne
af dens linjer og omdanne den til en slags mur eller skal, som er uigennemtrængelig
for disse mikrober. Det gøres ved en viljesanspændelse − og med lidt yderligere
anstrengelse standses også enhver form for astral eller elemental påvirkning så
længe viljesanspændelsen opretholdes.
I plancherne 24 og 25 ses auraen, som den ser ud under henholdsvis sundhed og
sygdom. Man må huske, at den omtrent er farveløs. Selvom den består af fysisk
stof, og derfor ikke kræver et særlig udviklet syn for at kunne ses som den astrale
del af auraen, er den sidstnævnte dog langt mere iøjnefaldende på grund af dens
82