DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

6. KAPITEL
DE FØRSTE UDSTRØMNINGER
Da systemet skulle manifesteres udgik første bevægelse fra tredje aspekt. Før
denne bevægelse eksisterede der intet andet end stoffets atomare tilstand på
hvert bevidsthedsplan, for de foreninger eller kombinationer, som udgør planernes
underplaner, var endnu ikke dannet. Helligånden eller livgiveren, som denne Logos
kaldes i den nikænske trosbekendelse, strømmer ned i dette hav af jomfrueligt stof
− den virkelige jomfru Maria. Under indflydelse af Hans enestående vitalitet vågner
stofpartiklerne. De udfolder nye egenskaber og muligheder i form af tiltrækning
og frastød ning, og derved opstår de lavere underplaner på hvert eksistensplan. I
diagrammet symboliseres det ved en linje, der fra den nederste cirkel går lodret
nedad gennem alle planerne. Den bliver stadig bredere og mørkere nedefter, og
det symboliserer, at den guddommelige ånd under sin nedstigning bliver mere
og mere indkapslet i stoffet. Til sidst bliver det helt umuligt at erkende den som
guddommelig. Ikke desto mindre er livskraften til stede, selv i en tilstand, hvor den
er stærkt hæmmet ved at befinde sig i de laveste af sine former.
Det guddommelige livs anden store udstrømning stiger herefter ned i det belivede
stof. Den anden person i Treenigheden antager altså ikke form af ”jomfruen” eller
bygger former af det uproduktive stof alene. Han ifører sig en klædning af det stof,
der allerede er gennemtrængt og pulserer af den tredje persons liv, sådan at Han
både er indhyllet i liv og stof. Han er således i sandhed ”inkarneret af den Helligånd
og jomfru Maria”. Og det er den korrekte oversættelse af den markante passage i
den kristne trosbekendelse. (Se C.W. Leadbeater: Den kristne Trosbekendelse.)
Meget langsomt og successivt strømmer denne flodbølge ned gennem de forskellige
planer og riger, idet den på hvert plan tilbringer en periode, der i varighed svarer
til én fuldstændig inkarnation af en planetkæde − et tidsrum, der, hvis det måles,
som mennesket måler tiden, ville strække sig over millioner af år. I 3. planche
er denne bølge symboliseret ved den linje, der udgår fra den anden af cirklerne
og løber nedad. Her danner den venstre side af ovalen, og undervejs bliver den
mørkere, efterhånden som den nærmer sig kurvens laveste punkt. Når den har
passeret dette punkt, drejer den opad og bevæger sig igennem det fysiske plan,
astralplanet og den lavere afdeling af mentalplanet, indtil den mødes med den tredje
store udstrømning, der er symboliseret ved den linje, der udgår fra den øverste
cirkel og danner højre side af den store oval. Dette møde beskrives senere. Men lige
nu rettes opmærksomheden mod den nedadgående kurve. For at lette forståelsen
er det fornuftigt at støtte sig til 4. planche (side 23). Skønt dette diagram ser helt
anderledes ud, stemmer det alligevel nøje overens med 3. planche. Kolonnen til
venstre med flere farver svarer til den nedadgående kurve i venstre side af 3.
planche. Og alle de pyramideformede figurer, der udgør resten af diagrammet,
er ganske enkelt en præsentation af forskellige stadier af den første del af den
opadgående kurve til højre i diagrammet i 3. planche.
Bemærk at de for skellige stadier af nedstigningen har specielle betegnelser. I sin
helhed omtales denne bølge ofte som den monadiske essens, især når den kun er
iklædt planernes fineste stof. Men når den på den nedadgående vej indhyller sig i
stoffet på mentalplanets højere afdeling, kaldes den det første elementalrige. Efter at
have tilbragt en hel kædeperiode (se tillægget) i denne evolution stiger den ned til det
samme plans lavere eller rupa-afdeling, hvor den besjæler det andet elementalrige
21