DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

18. KAPITEL
MERE VARIGE TILSTANDE
Der er her gjort forsøg på at belyse den øjeblikkelige virkning af nogle af de pludselige
sindsbevægelser, der influerer på menneskets ydre legemer, og på at forklare, at
selvom de hurtigt går over, er de alligevel ikke uden varige resultater for sjælen
i det indre. Men endnu mangler en beskrivelse af, hvordan visse tendenser eller
karakteranlæg viser sig, så man ved, i hvilket omfang disse tilbøjeligheder påvirker
menneskets fremskridt mod åndeliggørelse.
Der er en indflydelse, som skaber en væsentlig virkning i de fleste menneskers liv,
selvom den egentlig ikke falder ind under disse kategorier. Indflydelsen opstår ofte
pludseligt, og i de fleste tilfælde varer den bestemt ikke resten af livet. Men den
forsvinder dog ikke så hurtigt som dem, der er omtalt i det foregående. Ikke desto
mindre er indflydelsen som regel den største begivenhed i livet, når det drejer sig
om et menneske som det, der er afbildet i plancherne 8, 9 og 10 − og meget ofte er
den faktisk det eneste virkelige lyspunkt i en ellers ensformig, elendig og egoistisk
tilværelse − den eneste lejlighed, hvor et sådant menneske et øjeblik bliver løftet
op over sig selv og for en tid lever på et højere plan. Denne pludselige tilstand
indtræffer, når et menneske bliver ”forelsket”.
I ét nu oplyser et lysglimt fra oven en ellers ensformig og begrænset tilværelse,
og det får den guddommelige gnist i det indre til at lyse med en stærkere glød.
Lyset bliver måske senere hen slukket, og personen synker igen ned i hverdagens
halvmørke. Men der er intet, der kan tage denne oplevelse fra mennesket, og det
højere livs herlighed er til en vis grad blevet afsløret. I hvert fald har mennesket
gennemlevet en fase, hvor personligheden i kortere eller længere tid har været
fordrevet fra tronen, og et andet væsen har indtaget førstepladsen i livet. På denne
måde læres for første gang en af de mest værdi fulde lektier i hele evolutionsforløbet.
Der vil gå lange tidsaldre, før mennesket helt har lært lektien, men selv dette første
glimt af den er af uhyre betydning for sjælen, og dens virkning på astrallegemet er
så stor, at den skal have særlig opmærksomhed.
Som man vil se ved at sammenligne 10. planche (side 52) med 15. planche (side
63), er forvandlingen uventet og fuldstændig. Forandringen er så påfaldende, at
man ikke skulle tro, at de to legemer tilhører den samme person. Man vil se, at
visse egenskaber i øjeblikket helt er forsvundet, mens andre er blevet enormt
forstærket, og at de tilsvarende farvers position i forhold til hinanden er blevet
betydeligt ændret. Egoisme, falskhed og grådighed er forsvundet, og den nederste
del af ovalen er nu fyldt med en blodrød farve, som tegn på en kraftig udvikling af
dyriske begær. Til pasningsevnens grønne farve er veget for den ejendommelige
brunligt grønne nuance, der vidner om jalousi − en følelse, der i dette tilfælde er
særdeles levende, for det fremgår af de klare, purpurrøde glimt af vrede, som
gennemtrænger den.
De negative forandringer bliver dog mere end opvejet af det pragtfulde bånd af
højrødt, der fylder en stor del af ovalen. Det er i øjeblikket det dominerende træk,
og hele astrallegemet gløder af dets lys. Under dets indflydelse er de grumsede
nuancer, der præger legemet i dets normale tilstand, forsvundet, og alle farvetonerne
− de gode såvel som de mindre gode − er strålende og klart markeret. Der er tale
om en intensivering af livet i forskellige retninger.
64