DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

Processen, der skaber farverne, arbejder nedefra og op. Et menneske oplever
en eller anden følelsesmæssig påvirkning udefra, og som respons vækkes der en
følelsesbølge af en eller anden art. Det medfører, at astrallegemet er domineret
af denne bestemte vibration, så længe følelsen varer − et forhold, der vises i
illustrationerne. Efter en tid toner følelsen ud, og dermed den tilsvarende farve −
men ikke helt. En del af astrallegemets stof vibrerer normalt med den hastighed,
der svarer til denne følelse, og enhver gentagelse af følelsen forøger denne del af
astrallegemet en smule.
Eksempelvis har mange mennesker en del irritabilitet i sig, og denne følelse viser
sig i astrallegemet som en purpurrød sky. Når et menneske er i dårligt humør og
giver udtryk sin irritabilitet, bades hele astrallegemet i purpurrødt. Anfaldet går over,
og den røde farve blegner. Men det har sat sine spor, for den røde sky af vrede er
herefter blevet en lille smule større, og stoffet i hele astrallegemet er blevet lidt
mere tilbøjeligt til at reagere på vredesvibrationen, når en ny lejlig hed viser sig.
Naturligvis gælder nøjagtigt det samme for enhver anden følelse, uanset om den
er positiv eller negativ. Den moralske lov er på denne måde klart udtrykt i stoffet,
for hver gang et menneske giver efter for en karaktersvaghed af en eller anden
art, bliver det lidt vanskeligere at holde stand over for dens næste angreb. Men
samtidig vil enhver vellykket anstrengelse for at kontrollere den, gøre den næste
sejr en smule nemmere.
Relativt bestandige farver i astrallegemet er ens betydende med langvarige vibrationer.
Med tiden påvirker de også mentallegemet og skaber en tilsvarende vibration på
dette langt højere plan. Denne vibration har en kvalitet, der kan reproduceres i
finere stof. På grund af at vibrationerne på denne måde reproduceres, bliver de
højere egenskaber, der udvikles i livet på de lavere planer, lidt efter lidt indbygget
i selve kausallegemet, selvom det heldigvis kun er virkningen af de højere følelser,
der kan registreres på disse planer.
I løbet af sine mange inkarnationer udvikler et menneske på denne måde mange
egenskaber. Nogle er positive og andre er negative. Mens alle de positive egenskaber
løbende optages og opbevares i kausallegemet, kan negative egenskaber kun komme
til udtryk gennem de lavere legemer, og derfor er de relativt forbigående. I henhold
til karmaloven høster enhver nøjagtig resultaterne af egne handlinger, uanset om
de er positive eller negative. Men virkningerne af de negative handlinger bliver
ifølge sagens natur udarbejdet på de lavere planer, eftersom deres vibrationer kun
kan komme til udtryk i de lavere planers stof. Og de har ingen overtoner, der kan
vække genklang i kausallegemet. Al deres kraft udtømmes derfor på deres eget
plan, og de påvirker i deres helhed den astrale og fysiske tilværelse hos den, der
skabte dem – enten i den aktuelle inkarnation eller i kommende.
En positiv handling eller tanke skaber også resultater på disse lavere planer. Men
den har desuden en langt højere og langvarig virkning på kausallegemet, der er en
særdeles vigtig faktor i menneskets evolution. Mens de alle uden undtagelse skaber
resultater hernede og kommer til udtryk i de forskellige forgængelige legemer, er
det således kun de positive egenskaber, der bevares og repræsenterer det, som
sjælen − det virkelige menneske − har opnået. Mennesket vil igen og igen møde
ondskab i livenes løb, indtil det onde er overvundet og enhver tendens i legemerne
til at reagere på ondskab er fjernet − i virkeligheden indtil mennesket ikke længere
lader sig rive med af lidenskab eller begær, men har lært at herske over sig selv
indefra.
36