DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

for omkredsen af sit fysiske legeme. De partikler, som findes der, er ikke altid de
samme, for de er alle i hurtig bevægelse og passerer konstant ind og ud − men i det
store og hele bliver dette forhold opretholdt. Når man betragter en ven ved hjælp
af det astrale syn, er det, man i virkeligheden ser, derfor en menneskelig skikkelse,
der består af en meget tæt og fast udseende tåge, omgivet af et gennemsigtigt,
ægformet tågeslør, og da ethvert af de kendte ansigtstræk er nøjagtigt reproduceret,
genkender man straks vennen.
Men hermed er alt ikke sagt. Vanens magt spiller også ind, og de astrale og mentale
partikler, der har vænnet sig til denne bestemte form, opretholder den, selv efter
at det tætte legeme, som var årsagen til den, er tilintetgjort. Derfor er det ikke
vanskeligere at genkende et menneske efter døden end før. Midlertidige ændringer
kan forekomme, for det finere stof kan omformes af en forbigående tanke, men i
samme øjeblik denne tankes påvirkning toner bort, antager det igen sin sædvanlige
skikkelse.
Der findes en anden mindre kraftig, men mere vedvarende tankeindflydelse, som nu
og da meget gradvis skaber en betydelig ændring. Intet menneske har oparbejdet
en vane, hvor det tænker på sig selv som ældet, svag, krumbøjet eller rynket, og
selvom astrallegemet måske reproducerer alle disse særpræg straks efter døden,
vil den ubevidste indflydelse, som et menneske har om sig selv i tanken, langsomt
genskabe det udseende, det havde i sine velmagtsdage. Det er grunden til, at et
menneske, der efter døden viser sig for sine venner som et åndesyn, ofte ser yngre
og ikke ældre ud, end da det døde.
Andres tanker er også en faktor, der er medvirkende til at opretholde den astrale
form uforandret efter døden. Når et menneskes levende eller afdøde venner retter
deres tanker imod det, danner de et billede af den afdødes udseende som det var,
da de kendte personen. Tanker af denne type påvirker formen med en midlertidig
kraft, men den samlede virkning af disse tanker er betydelig.
Konklusionen er, at når man lærer at se astrallegemet, vil der være meget
mere at iagttage, end det har været muligt at vise i illustrationerne, og man vil
navnlig bemærke, at den fysiske forms genpart ikke kun er et svagt omrids, men
sandsynligvis er det mest markante af dem alle.
For den utrænede clairvoyante vil dette sandsynligvis være tilfældet, for i
begyndelsen vil det astrale syn kun yderst sjældent være fuldt udviklet. Den del
af den clairvoyante evne, der som regel først træder i funktion, er naturligt nok
den laveste, og det plan, der kan iagttages, ligger tæt på det fysiske. I mange år
vil den clairvoyante ofte kun være i stand til at se de tættere grader af det astrale
stof. Men dette stof, der svarer til stoffet i det fysiske legeme, er netop den type,
der primært er koncentreret i genparten.
For en iagttager med denne type clairvoyance vil den omgivende ægformede
tåge selvsagt opleves som relativt mindre lysende og iøjnefaldende, end den i
virkeligheden er, og det kan meget let bevirke, at den helt overses. Hvis det astrale
syn ligger lidt over gennemsnitsniveauet, kan lidt af farverne måske opfattes, hvis
der ses nøje efter. Det kræver, at man gør sig en anstrengelse, der svarer til den,
man gør på det fysiske plan, når man anspænder sig for at se noget. En sådan
anstrengelse forhøjer midlertidigt vibrationshastigheden i astrallegemet − eller
rettere − anstrengelsen udvider evnen til at opfatte lidt højere vibrationer, hvilket
bringer mere af det legeme, der betragtes, inden for det astrale syns rækkevidde.
46