DET SYNLIGE OG DET USYNLIGE MENNESKE - Visdomsnettet

14. KAPITEL
GENPARTEN
I forbindelse med illustrationerne er der endnu en ting, der bør nævnes, før de skal
omtales én for én. Det fysiske legemes omrids er svagt markeret indeni hver oval,
sådan at det er muligt at vurdere størrelsesforholdet mellem dette legeme og de
tågeskyer, der omgiver det. Men det er kun noget, der antydes, og man må ikke
tro, at den astrale og den mentale genpart af den fysiske form i virkeligheden er
så udflydende og vanskelig at genkende. I en tegning er det umuligt på én gang at
afbilde alle aspekter af en legemsform, der tilhører et andet naturrige, og derfor er
der bestemte særpræg ved disse højere legemer, som forsætligt er udeladt, for det
er primært hensigten at forklare, hvordan menneskets evolution viser sig gennem
farverne i de forskellige legemer.
Eksempelvis er der ikke gjort forsøg på at vise, hvordan de syv chakraer eller
kraftcentre ser ud, selvom de findes i alle legemerne og i nogle tilfælde ville de
endda være ualmindelig levende og iøjnefaldende. Tegneren har ikke forsøgt at
gengive de pragtfulde changerende farvetoner på overfladehinden af hver oval. Der
er heller ikke gjort forsøg på at afbilde den tætte sky af tankeformer, der som en
mur indhyller ethvert menneske − eller den indre struktur, der er en nøjagtig kopi
af den fysiske form, og det er denne struktur, der kræver nærmere forklaring.
Hvis man ved hjælp af astralt syn iagttager et menneske i de aktive dagtimer, vil
man opdage, at det stort set ser ud, som det plejer, bortset fra en let, lysende
tåge, der omgiver mennesket. Ved nærmere eftersyn vil man bemærke et spil af
mange farver. Spørgsmålet er nu, hvordan det er muligt at se ansigt og lemmer, for
det astrale stof i det legeme, der anvendes, kan som bekendt ikke reagere på rent
fysiske vibrationer. Svaret er, at det, man ser, ikke er det fysiske legeme, men det
fysiske legemes genpart i astralt stof. Selv når et menneske forlader sin tætte fysiske
form, enten det er midlertidigt under søvnen eller definitivt ved døden, opretholder
den astrale genpart det samme udseende. Det skal nu studeres nærmere.
I 2. planche kan man se, at astralt stof findes i syv tilstande eller tæthedsgrader,
der svarer til det fysiske stofs tæthed. Der er ikke alene tale om overensstemmelse,
men desuden om meget stærk tiltrækning. Alle de faste fysiske stofpartikler er
gennemtrængt af og har som genparter visse partikler af stoffet på det laveste
astrale underplan. For nemheds skyld kan det kaldes det ”faste astrale” stof, selvom
der reelt er tale om en selvmodsigel se, for fasthed i ordets egentlige forstand er
absolut ikke en egenskab, der kendetegner astral substans. På samme måde har
enhver flydende fysisk partikel sin ”flydende astrale” genpart, osv., og det er ikke
let at skille disse genparter ud fra deres tilsvarende fysiske partikler.
Når et menneske inkarnerer, iklæder det sig stof fra de forskellige planer, det
passerer igennem. Når det inkarnerende menneske samler sit mentale og astrale
stof omkring sig, antager det den æglignende form, som på disse lavere planer er
udtryk for kausallegemets egentlige form. Efterhånden omslutter stoffet et lille fysisk
legeme, og det fysiske legemes tiltrækning begynder straks at påvirke det hidtil
uformelige astrale og mentale stof. De stærke vibrationer i de finere partikler i det
astrale og mentale stof underkaster sig ikke så let denne kontrol. Men efterhånden
som barnelegemet vokser, bliver dets indflydelse gradvis stærkere, indtil det voksne
menneske som regel har over 90% af stoffet i sit astrale og sit mentallegeme inden
45